Anvendelse af dilemmaer som pædagogisk metode. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 1
Indhold Hvad er et dilemma... 3 Brug af dilemmaer som pædagogisk metode... 3 Teoretisk grundlag... 3 Pædagogiske forudsætninger... 6 Faser i dilemmaforløb... 6 Underviserens rolle... 6 Etiske overvejelser... 7 Praktisk tilrettelæggelse... 7 Individuel bearbejdning... 8 Parvis bearbejdning... 8 Plenum drøftelse... 8 1. Eksempel på Dilemmaspil... 9 2. Træk et dilemma... 9 3. Anvendelse af teknologi... 10 Valg af emne... 10 Et berømt eksempel... 11 Dilemmaer som pædagogisk metode Side 2
Hvad er et dilemma Et dilemma er en valgsituation, der kræver stillingtagen til opfattelser og værdier, som man typisk ikke tidligere har forholdt sig til. Et dilemma er ydermere en problemstilling uden gode eller rigtige løsninger. Uanset hvilken løsning der måtte vælges har den nogle negative konsekvenser. Derved er der ingen rigtige og forkerte løsninger, men alene løsninger med en eller flere ulemper. Det interessante ved dilemmaer er ikke kun den valgte løsning, men i langt højere grad den række af argumenter og begrundelse, der er i spil. I det daglige arbejde vil der er ofte være rigtige og forkerte løsninger i forhold til arbejdets udførsel, men i en del af arbejdslivets udfordringer handler det mere om værdier, overbevisninger og måske fordomme. Det er i behandling af disse emner, at brug af dilemmaer kan fremme såvel indlæring, kommunikation og det at skabe en fælles holdning til en problemstilling. Fælles holdninger kommer sjældent af diktater, men primært når meninger brydes. Brug af dilemmaer som pædagogisk metode Målet med at arbejde med dilemmaer i undervisning er at fremme kursisternes kompetencer til at rumme og arbejde med modsætninger og usikkerhed, samtidig med at faglige komponenter inddrages. Dilemmaer kræver, at kursisten involverer sig personligt i problemet, som ikke har nogle færdige og klare løsninger. Kursisten bliver tvunget til at sætte ord på sine tanker, og til at trække på tavs viden og dermed måske opdage at der er nogle værdier eller overbevisninger, der trænger til at blive genovervejet. Brug af dilemmaer i undervisningen tvinger kursisten til at tage stilling og blive skarp på egne prioriteringer. Hvilke af de negative konsekvenser er jeg villig at leve med og hvorfor? Brug af dilemmaer hænger vældig godt sammen med team organisering og selvstyrende grupper, idet metoden indebærer at kursisterne lærer sammen og af hinanden. Som pædagogisk metode anvendes dilemmaer til at bringe kursisterne ud over standard argumentationer. Ved større forandringsprojekter i organisationer kan det være vigtigt at medarbejderne er helt beviste om virksomhedens grundlæggende værdier og dermed spillereglerne for den kommende turbulente tid. Teoretisk grundlag Et teoretisk afsæt er Jack Mezirows Transformativ læringsteori, fordi hans bestræbelser på uddybning og præcisering af begreberne mening og refleksion rummer aspekter, som er væsentlige i forhold til uddannelsestænkning. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 3
Jack Mezirow er amerikansk uddannelsesforsker og professor emeritus i voksenpædagogik ved Columbia University. Gennem 25 år har han arbejdet med at udvikle og beskrive en sammenhængende voksenpædagogik, hvor målet er, at personen gennem refleksion gør sig bevidst om de antagelser, der ligger til grund for egne handlinger, og at personen kan handle på baggrund af denne bevidsthed. Transformativ læringsteori er meget udbredt i pædagogiske kredse i USA og Australien, men relativt ukendt i Danmark. Voksenpædagogik forstås af Jack Mezirow som en organiseret bestræbelse på at hjælpe den lærende med at opnå og udvikle forståelse, færdigheder og handlemuligheder. Det er centralt i processen, at den lærende kan reflektere kritisk over erfaringer og antagelser, og at han kan vurdere og handle på baggrund af værdier, holdninger, følelser og forståelser. Læring forstås på baggrund af dette som den proces at skabe ny eller revideret forståelse af erfaringer, som er med til at forme den efterfølgende vurdering og handling. Det centrale udgangspunkt i Jack Mezirows menneskesyn er, at et af de fremtrædende karakteristika ved mennesket er behovet for at forstå en oplevelse. Vi skal kunne forstå vores erfaringer og tilskrive dem mening for at kunne handle. Fortolkning og etablering af mening sker på baggrund af de antagelser personen har tilegnet sig bevidst eller ubevidst i barndommen gennem socialisationsprocessen, ofte i sammenhæng med følelsesladede relationer til forældre, lærere eller andre rollemodeller. I den transformative læringsteori er validering eller kontrol af mening et centralt element med diskussion som omdrejningspunkt. Mezirow refererer til den tyske sociolog Jürgen Habermas i forståelsen af at det er af central betydning, at individet udvikler kommunikativ kompetence og kan indgå i forskellige kommunikations sammenhænge på indsigtsfuld vis. Det vil sige kunne integrere og give udtryk for kognitive, emotionelle og sociale aspekter og besidde evnen til kritisk at reflektere over egne bidrag til kommunikationen. Kernen i det transformative aspekt indenfor voksenpædagogikken er at give kursisten muligheder for at gøre sig fri af snævre perspektiver og udvikle en evne til kritisk at granske både egne og andres forudfattede meninger. Målet er at udvikle en egen forståelse af verden. Det er altså intentionen i transformativ læringsteori at skabe en forbindelse mellem den enkeltes erfaringer, en refleksion over betydning og afsæt for fremtidige handlinger. Den amerikanske psykolog David Kolb har udviklet en teori om erfaringslæring (experiential learning), hvor han henter inspiration fra teoretikere som John Dewey. Jean Piaget og Kurt Lewin. Erfaringslæring er den proces, der forbinder uddannelse, arbejde og personlig udvikling. Ligesom hos Jack Mezirow indgår erfaringer som et central begreb i Kolbs Dilemmaer som pædagogisk metode Side 4
teoridannelse, og teorien har i forhold til teori-praksis aspektet og læringsmodellen været anvendt i en del pædagogiske studier og udviklingsarbejder. Læring betragtes som en sammenhængende proces baseret på erfaring, den er karakteriseret ved en helhedspræget tilgang til verden og omfatter såvel tænkning, følelse, perception som handling. Læring involverer transaktioner mellem personer og omverden og er beskrevet i Kolbs model, læringscirklen, der belyser de underliggende strukturelle dimensioner i erfaringslæring og de typer af kundskab. der er resultater af læringen. Kolbs læringscirkel Den amerikanske psykolog Donald Schön har med sit arbejde om den reflekterende praktiker sat fokus på vekselvirkningen mellem praktisk erfaring og erkendelsesmæssigt grundlag. Han anser en reflekterende problembevidsthed for at være nødvendig hos den kompetente medarbejder, når de opgaver, der mødes i det moderne samfund, bliver stadig mere sammensatte, komplekse og uforudsigelige. Schön gør op med det tekniske læringsbegreb og lægger i stedet for at betone den rigtige problemløsning mere vægt på problemdefinitionen. At forstå noget er derfor også noget andet end indlæring af faktuel viden. Læring forstås som en fænomenologisk proces, der aldrig kan have endegyldige forklaringer som mål. Relevant kompetence karakteriseres ved beherskelse af relevante rutiner, knowing-inaction, hvor både viden og handling indgår. Den reflekterende praktiker kan, hvis der opstår situationer, hvor de kendte rutiner ikke er tilstrækkelige, gennem integration af viden og omtanke, reflection-in-action, overskride de vante rutiner og finde nye løsningsmuligheder. Schöns teori har betydet et øget fokus på praksislæring og Dilemmaer som pædagogisk metode Side 5
etableret en teoretisk referenceramme for forståelse af denne type læring, og den har haft stor indflydelse på udvikling af praksisrettet uddannelse. Pædagogiske forudsætninger Med udgangspunkt i dilemmaets karakter og muligheder vil det pædagogiske princip i undervisningen være, at underviseren opstiller rammer og betingelser for arbejdet, hvor kursisterne evt. selv identificerer og bearbejder de aktuelle dilemmaer. Undervisningssituationen lægger op til, at kursisterne i en relativt kontrolleret og beskyttet situation kan ændre og udvikle personlige tilgange og opfattelser og integrere disse, så de kommer til at danne grundlag for personens fremtidige handlinger. Dilemmaforløbet kræver en tydelig klargøring af, hvilket arbejde der foregår i grupperne, præmisserne for arbejdet, og hvilket produkt eller fremlægning af gruppens arbejde, der eventuelt skal foregå i plenum. Faser i dilemmaforløb Den første fase i dilemmaforløb handler om at skabe rammerne for gruppens arbejde. Der skal etableres en kontrakt, der markerer aftaler vedrørende gruppen funktion i forhold til tilstedeværelse, tavshedspligt, etiske regler og kursisternes og undervisernes roller. Dette kan medvirke til at fremme oplevelse af sikkerhed, åbenhed og tillid, som er vigtige faktorer. Etableringsfasen handler om at danne et frirum, hvor kursisterne kan arbejde med personlige og faglige grænser. Opgaven og arbejdsklimaet skal lægge op til at sætte kursisternes medbragte indstillinger til diskussion og lægge op til udforskning af alternative perspektiver og kritisk refleksion over de valgte dilemmaer. Underviserens rolle Udgangspunktet for underviseren er, at vedkommende selv er villig til at lære nyt og indgå i læreprocesser. Følgende kvaliteter hos underviseren kan medvirke til at fremme refleksion vilje til at lære nyt sammen med kursisterne evne til at skabe relationer til kursisterne bygget på gensidig tillid evne til at opmuntre kursisterne til at turde miste fodfæste og udfordre egne antagelser gennem kritisk refleksion evne til at fremme inddragelse af følelsesmæssige aspekter i læringen evne til at fremme og udvikle kritisk selvrefleksion Den vigtigste udfordring for underviseren er at udvikle vejlederrollen, så den understøtter kursisterne i at udvikle personlig kompetence i forhold til dilemmasituationer, så de bliver i stand til at gennemskue og handle i forhold til komplekse, uigennemskuelige problemer og kan indgå i sammenhænge på baggrund af et sæt etiske principper, der gælder for den konkrete opgave. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 6
Etiske overvejelser Når undervisningen inddrager kritisk undersøgelse af grundlæggende antagelser, er der en risiko for, at den enkelte kursisterne vil føle sig presset til at tilpasse sine værdier og holdninger. Etisk er det derfor vigtigt at undervisere og kursisterne mestrer balancegangen mellem både at vise sig som personer med egne holdninger og værdier og reelt at acceptere og give plads for andres holdninger. Praktisk tilrettelæggelse Det handler selvfølgelig meget om at kunne formulere sig og fremsætte sine synspunkter. Det er derfor meget vigtig at instruktøren etablerer og håndhæver et regelsæt der giver plads til også de, for hvem formuleringen kan være et problem. Dilemmaer kan behandles både individuelt, i grupper, i plenum og kombination, og der er ingen tvivl om at drøftelse i mindre grupper vil sætte værdierne på spil og udfordre den enkeltes overbevisning. Styret emne evt. som spil: underviseren har udvalgt de dilemmaer som kursisterne skal arbejde med. Dilemmaerne kan være baseret på en række antagelser om situationen i en virksomhed. Der gives en kortfattet præsentation af disse antagelser, som er gældende i et dilemma. En model kunne være: Først præsenteres dilemmaet og derefter præsenteres 4 valgmuligheder som kursisterne kan vælge sig ind på. Alle fire muligheder kan i visse situationer bruges, dog har dilemma stilleren selv sin favorit og vælges den får man dobbelt point. De fire alternativer er vægtet til 1 point, 2 point, 3 point og 4 point. (et spil) Frit emne: kursisterne vælger selv emner, som de mener indeholder dilemmaer. Ved selvvalgte emner kan anvendes følgende metode: 1. identificering 2. vurdering 3. valg hvor en historie eller et eksempel er en væsentlig del af identificeringen af dilemmaet. 1. Identificeringen er at afgrænse og præcisere problemet. Det sker via eksempler, som synliggør hvem der er involveret i dilemmaet, hvad skete der mv. 2. Vurderingen handler om at relatere eksemplerne og dermed problemet til f. eks organisationens værdigrundlag. Hvilke værdier er i spil, og på hvilken måde kommer de i konflikt med hinanden? 3. Valget handler om at træffe beslutninger. Når dilemmaet er identificeret og relateret til organisationens værdigrundlag, er det muligt at vurdere forskellige handlingsmuligheder og de konsekvenser, handlingsmulighederne vil medføre. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 7
Det er nu muligt at vælge den handling, der efter kursisternes mening bedst imødekommer værdier, ønsker, rettigheder mv. Individuel bearbejdning Med individuel behandling bringes kursisterne til at tænke over egne grundlæggende antagelser og ikke andres f.eks. det som gruppepres ville gøre. Det kan være svært at vælge mellem forskellige alternativer når ingen af dem bare er en god løsning. Det kan også gøre enkelte deltagere tavse, idet det jo kræver en meget individuel stillingtagen og dermed erkendelse af hvad man selv tror på. Parvis bearbejdning I en parvis udveksling afprøves argumenternes styrke og forskelle i de grundlæggende antagelser bliver tydelige. Mange vil få øjnene op for andre aspekter af problemstillingen ved at høre kollegers argumenter. Plenum drøftelse Formålet er at give kursisterne mulighed for at udvikle erfaringsbaseret læring. En gruppesamtale kan ses som en proces med kundskabsudvikling. Ny kundskab manifesterer sig i en forandret måde at tænke, tolke virkeligheden og handle på. Formålet er også, at samtalesituationen skal være frigørende i betydningen have et grænseoverskridende potentiale. Plenum drøftelse kan give ny information om emnet, det kan udvikle større forståelse for betydning af den kommunikative interaktion og det kan udvikle et perspektivskifte i forhold til forståelsen af emnet. Det at indgå i et plenum drøftelse kræver opmærksomhed på samtalemønstret. Det er vigtigt, at der er fokus på den eventuelle magt, som deltagerne i plenum drøftelsen udøver gennem deres måde at samtale på, således at størst muligt grad af symmetri etableres i gruppen. I asymmetriske samtaler bekræftes individets hierarkiske position. Lukkede eller vurderende udsagn tenderer til at mindske mulighed for en åben og fælles udforskning af emnet og for en fælles kundskabsudvikling i retning af udvidelse eller ændring af perspektivet. Asymmetriske samtaler kan medføre, at den dominerende person opnår en falsk bekræftelse af holdninger og grundlæggende antagelser, mens den, der bliver domineret, får en negativ læringsoplevelse. Fokus på udvikling af symmetrisk samtale er derfor vigtig for kursisterne i forhold til at arbejde med dilemmaer i uddannelsen. Konkret handler det om, at alle i plenum drøftelsen udtrykker deres synspunkt, og at de øvrige deltagere udforsker de enkelte synspunkter med henblik på at opnå forståelse. Samtalen udvikler evnen til at indgå i kommunikative situationer og at differentiere sig fra andre i gruppen. De kompetencer kursisten har brug for at udvikle i forhold til plenum drøftelsen er at kunne ytre sig og lytte i den konkrete dialog og at kunne være åben overfor selvkritisk refleksion og kritisk kunne stille spørgsmål ved Dilemmaer som pædagogisk metode Side 8
andres udsagn og grundlæggende antagelser. Dette indebærer, at den kursisterne lærer at kunne skifte fra eget til andres perspektiver. 1. Eksempel på Dilemmaspil I denne version af dilemmaspil giver en gruppe deltagere udtryk for deres holdninger ved fysisk at placere sig. På plancher skrives fire muligheder: Enig, uenig, nogle gange og ved ikke. Plancherne hænges i lokalets fire hjørner. Deltagerne starter med at stå i én gruppe midt i lokalet. Et spil består af 2 runder: Runde 1: Underviser stiller et dilemma som et sandt udsagn. Deltagerne går hen til den svarmulighed, der for dem bedst svarer overens med egen holdning. Runde 2: Underviser stiller i et kvikt tempo afklarende og udfordrende spørgsmål til deltagerne i de respektive svarmuligheder. Det er tilladt for deltagerne at flytte sig hen til en anden svarmulighed undervejs, hvis de forskellige svar på undervisers spørgsmål giver dem anledning til nye overvejelser. Eksempler på dilemma til runde 1: Kurser er spild af ressourcer, da al for lidt viden overføres fra kurset til egen praksis! Vi bør prioritere sidemandsoplæring ved jobskifte ved at finansiere ekstraudgiften over uddannelsesbudgettet! Kompetenceafklaring er først og fremmest et ledelsesansvar! Eksempler på spørgsmål til runde 2: Er det ikke for nemt og for oplagt at stille sig dér? Hvad ville få jer til at flytte jer til en af de andre svarmuligheder? Når du nu hører, hvad de siger i Enig, kan det så ikke friste dig til at stå dér? Dilemmaspil kan naturligvis varieres meget. Antal og typer af svarmuligheder kan ændres, flere runder kan introduceres (eksempelvis lade deltagerne i de enkelte svargrupper drøfte internt et par minutter, hvorfor de har placeret sig netop dér) osv. Tid og ressourcer Afhængig af undervisers spørgelyst, kan ét spil tage mellem 5 og 10-12 minutter. 2. Træk et dilemma Kort med forskellige dilemmaer lægges på bordet med teksten nedad. Deltagerne trækker på skift et tilfældigt kort og forholder sig til dilemmaet. Herefter er ordet frit, og der findes ingen rigtige svar. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 9
3. Anvendelse af teknologi I stedet for at skrive dilemmaerne på kort eller papirlapper kan man udnytte teknologen til dels at gøre læringen mere levende og dels til at opsamle de forskellige beslutninger og argumenterne, der har været præsenteret undervejs. Den enkle version er blot at anvende PowerPoint til at vise dilemmaer og handlemuligheder. Det kan udbygges således at valg af et alternativer fører videre til en ny beskrivelser af underliggende dilemmaer således at deltagerne virkelig bliver udfordret på deres evne til at ræsonnere og evt. villighed til at opgive et synspunkt når dets yderste konsekvenser bliver tydelige. Valg af emne Globalisering, psykisk arbejdsmiljø, outsourcing, dagligdags begivenheder mv. listen er lang over relevante emne. Man skal dog være opmærksom på at adskille brug af dilemmaer fra konkret indlæring af viden. Dilemmaer har per definition ikke én bestemt rigtig løsning, og vi skal derfor ikke kalde et undervisningsforløb, som grundlæggende handler om aftestning af om deltagerne kan huske virksomhedens grundlæggende værdier, for et dilemmaspil. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 10
Et berømt eksempel Fangernes dilemma er en situation med ufuldstændig information. Situationen indeholder to personer, som hver kan vælge at samarbejde med eller forråde den anden. Dilemmaet er følgende: To mistænkte er blevet anholdt af politiet. De to personer holdes adskilt, så de ikke kan kommunikere. Politiet har ikke beviser nok til at få dem dømt for deres grove forbrydelse, men de kan få de mistænkte fængslet i et halvt år for en mindre forbrydelse. Politiet giver hver at de mistænkte dette valg: De kan vælge at forråde den anden eller holde mund. Hvis begge holder mund, får de hver et halvt års fængsel, hvis den ene forråder den anden og den anden holder mund, slipper forræderen fri og den anden får ti års fængsel, og hvis begge forråder den anden, får de hver fem års fængsel. Skal de mistænkte forråde den anden, eller skal de holde mund? Fangernes dilemma Holder mund Forråder Holder mund -½,-½ -10, 0 Forråder 0, -10-5, -5 Dilemmaer som pædagogisk metode Side 11