1. Hvor langt er vi nået efter skoleseminarerne i kommunerne?

Referat, Projekt Skoleudvikling 14. september 2011, kl. 08:00, Hotel Sisimiut Indkaldt/Til stede: Axel Lund Olsen Områdechef Qeqqata Kommunia Tilstede Til stede Hans Eriksen Skolechef Qaasuitsup Kommunia Afbud Hans Peter Broberg Skolechef Kommuneqarfik Sermersooq Til stede Jens Korneliussen Forvaltningschef Kommune Kujalleq Til stede Vibeke Møller Jensen Direktør for Udd. og Familie Qeqqata Kommunia Tilstede 15. sept. Ingemann Dorph KU-udvalgsmedlem Kommune Kujalleq Til stede Kaj Lyberth KU-udvalgsformand Kommune Kujalleq Afbud Mille Søvndahl Pedersen KU-udvalgsformand Kommuneqarfik Sermersooq Afbud Ole Zeeb KU-udvalgsformand Qaasuitsup Kommunia Til stede Søren Alaufesen KU-udvalgsformand Qeqqata Kommunia Til stede Simon Lennert Seniorkonsulent KANUKOKA Til stede Jens Jakobsen Leder Inerisaavik Til stede Louise Richter Souschef Inerisaavik Til stede Lone Hindby Afdelingsleder Inerisaavik Til stede Ole Thorleifsen Projektleder og koordinator Inerisaavik Til stede Kattie Egede Motzfeldt Projektleder Effektiv Pædagogik. Inerisaavik Til stede Franz Tremel Ekstern konsulent Inerisaavik Til stede Poul H. Jørgensen Centerleder Piareersarfik, Qaqortoq Afbud Trine Søgaard Fuldmægtig Formandens Departement Til stede Pipaluk Lykke Høegh-Knudsen Projektmedarb. / Sekretær, referent Qeqqata Kommunia/Inerisaavik Til stede Dagsprogram, 14. september 2011 Velkomst ved Jens Jakobsen, Inerisaavik: Formålet med mødet: At kommunerne tager ansvar for, o at flere børn forlader folkeskolen med bedre resultater, o at resurserne bliver brugt til at sikre kvalificeret undervisning og o laver en klar ansvarsfordeling mellem skoleledelse, skolebestyrelse og kommunalbestyrelse. Målet for mødet o At der ligger en skitse til en normal styrelsesvedtægt o Tidsplan? o Hvornår er det realistisk? Overordnede emner: 1. Hvor langt er vi efter skoleseminarerne i kommunerne? 2. Forslag til tids- og handleplaner for at styrke uddannelses- og erhvervsvejledning 3. Forslag til tids- og handleplaner for udvikling af den pædagogiske ramme for fjernundervisning 4. Forslag til tids- og handleplaner for rejselærerordning i kommunerne 5. Kommunernes tiltag 1. Hvor langt er vi nået efter skoleseminarerne i kommunerne? Kommunevis orientering omkring opfølgning og initiativer: 1

Kujalleq: Påbegyndt arbejdet med rejselærerordning (ikke den samme som i Sermersooq). 4 lærere med base i Qaqortoq og Natalik. De underviser i dansk og engelsk i de bygder, der mangler kvalificeret undervisere. De rejser til bygderne 4 gange om året, dels for at undervise, dels for at supervisere de lærere, der er ansat på bygdeskolerne. Timeforbruget beregnes som almindelig undervisningstid. Der er faldende elevtal i bygderne. Da kommunen i forvejen er økonomisk trængt, overvejer man, hvor små skolerne kan være, for at det er pædagogisk ansvarligt at drive dem. Skolen i Qassimiut er lukket. Lukningen af en bygdeskole betyder gennemgribende ændring i skolestrukturen i Kujalleq. Det bliver en hård kamp, da det er et upopulært valg at lukke en bygdeskole. Det giver udfordringer i forhandlingen med politikere og borgere. Udvalget udarbejder foreløbigt en plan for at nedlægge udvalgte bygdeskoler. Forældre og politikere skal inddrages og man regner med, at skolerne tidligst kan lukkes pr. 1. august 2012. Der er en del arbejde i gang med at harmonisere arbejdsgangene i de tre byskoler for at smidiggøre dem, og for at tilrettelæggelsen af skolearbejdet skærpes. der er tiltag i gang omkring skolehjemsamarbejdet og skolebestyrelsesarbejdet bl.a. ved etablering af gode kontakter mellem de forskellige skolebestyrelser og mellem skoler og forældregruppen. Der er hjemmeundervisning på fåreholderstederne, og med hjælp fra KANUKOKA undersøges muligheden for at implementere hjemmeundervisningsordningen i bygderne. Det kræver en nyfortolkning af forordningen, der umiddelbart ikke åbner for denne mulighed. Fåreholderstederne giver et meget varieret undervisningstilbud for de elever, der går der. Eleverne er i sagens natur fysisk spredt ud over et stort område, så det kræver en ny løsning at tilrettelægge og kontrollere den undervisning, der tilbydes. Tilsynspligten opretholdes desværre ikke fuldt ud, da det er vanskeligt og omkostningsfuldt for kommunen at besøge alle fåreholdersteder, hvor der undervises hjemme. Det forsøges at koble eleverne op på byskolerne. Hjemmeunderviseren får en løn, som måske er en del af den faste indkomst på det enkelte fåreholdersted, hvilket i nogle tilfælde fastholder hjemmeunderviseren i at beholde eleven så længe som muligt på trods af at man oplever at niveauet for undervisningen er ringe. Forældrene fra fåreholderstederne har generelt svært ved at give slip på eleverne, hvilket ofte er nødvendigt i en meget tidlig alder. Det er forståeligt ikke nemt, når eleverne er så unge. I Tasiusaq har man i samarbejde med skolelederen oprettet en lokal løsning, som går ud på at fåreholderstederne sender eleverne ind til bygdeskolen i kortere perioder. Qeqqata: En styregruppe og en arbejdsgruppe arbejder med 10 punkter vedrørende skoleudvikling: Nedbringelse af udgifterne til PPR Aktivitetsplan for skolerne Nedbeingelse af restgruppen Bedre styr på resurserne ude på skolerne Kompetenceplan for OU Ny skolestruktur med oprettelse af et Kursuscenter Kursus for skolebestyrelserne Tidlig indsats Der er yderligere 2 punkter, som ikke huskes. Andre tiltag på skoleområdet i Qeqqata Kommunia, som ikke er direkte afledt af skoleseminar: De politiske udvalg orienteres ved hvert møde og får en status på, hvor langt man er nået i arbejdet Ting, vedrørende skolerne, der er på plads: Planlægningen af næste skoleår, i form af aktivitetsplaner. Kursuspuljerne er der styr på. Lærerproblematikken er løst på en måde, så der er meget få timelærere dette skoleår. Muligheden for udviklingen af skolehjem/skolekollegier drøftes. Pr. 1. august sammenlægges skolehjemmene i den ene hovedby. Forslaget er pt. til høring. 2

Renovering af byskolerne i Sisimiut. Qaasuitsup: Kultur- og uddannelsesudvalgets tiltag: Kullorsuaqs børne- og ungdomsområde støttes af Selvstyret gennem et projekt for børn og unge i bygden. Der er sat et pilotprojekt i søen omkring læsesvage elever i Mathias Storch Skolen, som senere forventes at kunne spredes ud til resten af kommunen. Restgruppen ses der på sammen med folkeskoleområdet og Piareersarfiit. Der er blandt andet iværksat et nyt eleveadministrationsprogram, der følger eleverne - også efter endt skolegang. Således monitoreres deres adfærd, og man har et bedre overblik over, hvad de laver. Der er særlige tilskudsordninger for børn og unge til specielle aktiviteter for børn og unge Vejledere i Ilulissat tager hånd om den høje selvmordsrate blandt de unge. De lægger mange kræfter i forebyggende arbejde. Det er et godt tiltag. Rådgivningscenteret, som vejlederne sidder i, forventes at kunne bredes ud til resten af kommunen på et senere tidspunkt. Kursus i førstehjælp for ældste elever i folkeskolen. Der ses generelt på skolestrukturen Sermersooq: Skoleseminaret i marts måned mundede ud i overordnede overskrifter, der hver især angiver et specielt indsatsområde: Bedre samarbejde mellem forvaltninger, der arbejder med børn og unge Bedre undervisning til alle elever Bedre samarbejde omkring undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne Bedre evaluering af trintest og afgangsprøver Bedre forældresamarbejde Bedre rådgivning af elever rettet mod deres videre uddannelse Der udarbejdes handleplaner og tidsplaner indenfor alle ovenstående områder delt op i mindre enheder blandt andet holdes telefoniske møder med alle skoleledere 2 gange om måneden, hvor man aktivt tager udgangspunkt i skoleseminarets initiativer, hvilket også inkluderer evt. rådgivning og vejledning af skolelederne. Skolerne er meget forskellige i Sermersooq, når man ser på resultaterne fra trintest og afgangsprøver. Nogle skoler ligger utroligt højt andre skoler ligger omvendt utroligt lavt. Det er en særlig udfordring, som kræver en koordineret indsats. Bedre samarbejde mellem forvaltningerne skal gøre børnene mere skoleparate, når de starter i skolen. Institutionsafdelingen, velfærdsafdelingen og MISI / PPR. Institutionsafdelingen arbejder med at dygtiggøre personalet indenfor børne- og dagsinstitutioner. MISI / PPR arbejder med at teste børnene i 3-årsalderen, for at screene dem for evt. speciel indsats, inden skolegangen begynder. Velfærdsforvaltningen tager hånd om børn, der får børn, i form af målrettet rådgivning. 3

I august 2011 samledes alle lærere i Nuuk, for at, udarbejde med de fælles læringsmål. Alle skolelederne skulle sikre, at alle læringsmålene på alle trinene blev gennemgået. Derfor blev alle trinenes læringsmål gennemgået for at sikre, at de var klarlagt for lærerne inden skolestart. Det blev også politisk besluttet at effektiv pædagogik skulle implementeres på samtlige skoler i kommunen. Det blev således en hovedopgave for samtlige skoleledere. Særligt ældstetrinnets lærere var i mod dette tiltag, men en gruppe lærere med erfaring indenfor denne pædagogik, fik kørt tiltaget godt i gang. Lærerfraværet hos en gruppe lærere er højt, hvilket påvirker skolen i en dårlig retning. Disse lærere har også svært ved samarbejdet, hvilket der bliver set på nu. Et bestemt mønster i lærerfraværet hos den enkelte lærer igangsætter en samtale, der tager hånd om fraværet med henblik på at nedsætte det. Lærerrekruttering til bygder og yderdistrikter er desværre ikke så vellykket. Således søger flest lærere til Nuuk. Eksempelvis modtog kommunen 50 ansøgere til 4 barselsvikarstillinger. Der er desværre ingen ansøgere til bygdeskolerne, ej heller mange til byerne på østkysten dog søger mange dansksprogede lærere stillinger i yderdistrikterne. Dog foretrækkes naturligvis dobbeltsprogede ansøgere. Rekrutteringen af lærere er samlet i skoleforvaltningen, som samler alle ansøgninger. Derefter indkaldes skolelederne til møde, hvor ansøgningerne fordeles. Derefter aktiveres skolebestyrelserne, som indstiller til en eventuel ansættelse. En person i forvaltningen tager sig udelukkende af bygder og yderdistrikter, der hjælper til med at tilrettelægge årsplanlægningen samt afdækker forbruget på skolerne i bygderne. Øvrige bemærkninger fra deltagerne: PPR i Kujalleq er endnu ikke overtaget, men der er gennemført en skoleparathedsundersøgelse for at kortlægge eleverne inden de begynder i skole. Der kan således støttes op om de enkelte skoler, såfremt der kræves en speciel indsats for en elev. Der er fokus på børn og unge de seneste år. Derfor er der just gennemført et seminar i KANUKOKA med overskriften: Samarbejde omkring børn og unge. Her er udvekslet gode projekter og forskellige tiltag indenfor børn og ungeområdet. Det er udmundet i, at kommunerne arbejder med at nedsætte særlige rejseteams, der kan rejse rundt i den enkelte kommune og vejlede. Skolestrukturen i Sermersooq er under lup. Der er således nedlagt en skole i Nuuk, og eleverne er flyttet over i en nybygget skole. Det er en stor øvelse at nedlægge en skole, men resultatet er godt. Det planlægges at ændre skolestrukturen i Nuuk, som betyder skoler for 1.- 7. klasse og for 8. 10. klasser. Forhåbentligt vil dette medføre en synergieffekt, blandt andet gode lærekræfter, der brænder for at arbejde med ældstetrinnet samt skabe en god og sund ungdomskultur. KANUKOKAs bestyrelse har ønsket, at der bestræbes på at skabe gode rammer - også for de dygtige og resursestærke elever. Rapporten om midtvejsevalueringen er undervejs. Den forventes færdig i slutning af september måned. Den trykkes snarest muligt og sendes derefter ud til kommunerne. Den generelle vurdering i forhold til forordningen viser, at man er godt på vej. Forordningen er ambitiøs, men man er nået langt. Mindre skoler og bygdeskoler er dem, der er længst bagud med implementeringen af den. Der findes ikke entydige konklusioner om, hvorvidt forordningen har haft en positiv indvirkning på elevernes læring. Trintestene anvendes desværre endnu ikke optimalt i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse. Folkeskolens afsluttende prøver: Det er ikke korrekt, at 20 % af elever ikke får en afgangsprøve. Men mange elever får utilfredsstillende karakterer i dansk, engelsk og matematik. I disse fag gælder det at op til 30 35 % af eleverne, der har utilfredsstillende karakterer. Bygdeelever klarer sig generelt dårligere i sprogfagene. 4

Elevprofiler: Der er en ikke ubetydelig gruppe af meget fagligt stærke elever. En gruppe af meget fagligt svage elever med sociale problemer. (Der kan måske sætte spørgsmål ved kvaliteten af undervisningen). Midtergruppen har visse faglige styrker. Særligt indenfor sprogfagene skal denne gruppe hjælpes. Brobygning: 15 % i uddannelse umiddelbart efter folkeskolen. Mange vælger efterskole, men mange forsørges passivt af familien. Piareersarfiit spiller fortsat en vigtig rolle. Specialklasseundervisningen har udviklet sig i den forkerte retning, og tallet er stigende. Pædagogisk og administrativt, er det endnu ikke afklaret mellem kommunerne og Selvstyret. Pædagogik: Der pålægges ikke lærere at undervise efter en bestemt pædagogik. Inerisaavik anbefaler dog, at man anvender principperne fra Effektiv Pædagogik, da en foreløbig undersøgelse, foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet, tyder på, at anvendelse af effektive undervisningsprincipper for nogle fag har en positiv indvirkning på elevernes indlæring, som det kommer til udtryk ved trintestresultaterne. Databeredskab: Der findes et hæfte for hver kommune. karakterdatabasen er nu udvidet med 3. + 7. klassetrin. Ineriasavik og IIN udvikler en folkeskoledatabase, som er tilgængelig i oktober 2011. Her forefindes også retningslinier for årlig kvalitetsrapport i det kommunale skolevæsen. Grønlands Økonomiske Råd: Stram styring af folkeskolens budgetter efterspørges, så de frigjorte midler kan allokeres inden for den offentlige velfærd. Skatte- og velfærdskommissionen: Klarere opgave- og ansvarsfordeling på skoleområdet. Styrkelse af monitorering af skolen, bl.a. gennem tilvejebringelse og formidling af aktuel statistik. RUS: Øge kvaliteten af undervisningen med særligt fokus på bygder og yderdistrikter. At få flere i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen. Inerisaavik har taget afsæt i disse anbefalinger og målformuleringer i sit videre samarbejde med kommunerne. Folkeskoleforordningen: Økonomisk og administrativt niveau kan med udgangspunkt i en årlig kvalitetsrapport danne overblik over, hvor kommunerne politisk og administrativt konkret kan sætte ind for at forbedre skoleområdet. Afdækning af kursusbehov for kommunerne Lone Hindby, Inerisaavik (Kandidatstuderende Jimmy Hymøller deltager under dette punkt). Beslutning: Lone Hindby kommer med forslag til retningslinjer til procedurer for afdækningen af kursusbehov i kommunerne med afsæt i nedenstående bemærkninger: Bemærkninger fra deltagerne: Kujalleq: Der er snakket om kurser i umindelige tider. Én enkelt person i Kujalleq står for alt arbejdet med hele folkeskoleområdet i kommunerne. Det betyder, at dagligdagen desværre ikke skaber tid og rum til at arbejde med opkvalificering og videreuddannelse af lærerne. På landsplan bør alle de allerede gennemførte kurser jo betyde en bedre folkeskole, selvom det ikke altid er tilfældet. Desuden bør der tages højde for den enkelte lærers arbejdstid samt den almindelige lærersituation, som i visse kommuner desværre er meget ringe. Tilrettelæggelse af kurserne bør desuden lægges udenfor den almindelige skoletid, da den på nuværende tidspunkt placeres i undervisningstiden for eleverne, hvilket er uhensigtsmæssigt for undervisningen. Eksempelvis kan man overveje at forkorte skoleåret, og tilbyde lærerkurser i den ekstra tid, skolen lukkes. Qeqqata: Nogle af de ting, Qeqqata Kommunia drøfter, er: Hvad med at lade kurser sættes i bero i eksempelvis 2 år, for at lærerne får tid til at videreformidle deres allerede akkumulerede viden blandt deres kolleger. Inden for de seneste 2 uger 5

er der tilbud om interessante kurser, som lærerne kan tage på. Disse kurser er udbudt af andre, og lærerne kunne tage disse kurser, hvis der ikke allerede var lavet årsplaner for lærere og kursusmidler fordelt. Qaasuitsup: Der er problemer med et meget stort antal skoler samt lærere, der ideelt set alle skal tilbydes kurser. Det betyder, at vikardækningen bliver meget omkostningsfuld. Derfor bør man se på hvorledes kurserne organiseres for eksempel starter skoleåret med en flok lærere, der tager på kurser. Der er nogle gange også lærere der går tur med eleverne i stedet for at undervise. Her kunne man på en naturlig måde tilrettelægge kurserne. Jimmy Hymøller, kandidatstuderende: En bedre styring af uddannelsesområdet er vigtig og også af de kurser, der tilbydes. Derfor overvejer Qeqqata Kommunia at oprette et kommunalt kursuscenter, der besøger skolerne og tilbyder opkvalificering og vejledning alt efter hvilke, behov de har. Således øges muligheden for at eleverne får en bedre undervisning. Forvaltningen vil da i højere grad komme til at fungere som pædagogisk sparringspartner. Kujalleq: Intentionen er, at man laver en fleksibel årsplanlægning og ikke bruger ekstra mange penge til vikarer. Sermersooq: Hver skole evaluerer forrige skoleår i september / oktober måned på en pædagogisk dag. Her aflæses behovene for kurser, og denne viden samles, hvorefter man planlægger kursustilbuddene. Kurserne der er behov for, er ofte centrale kurser nogle skoler ønsker sig kurser af 2-3 dages varighed. Desværre kan et kort kursus betyde virkelig meget rejsetid for skoler, der ligger afsides. Derfor fravælger man gerne denne løsning. Skolens portfolio benyttes til at danne et overblik over de enkelte skolers behov. Jens Jakobsen, Inerisaavik: Unik situation med mange forskellige vinde, der blæser i skoleudviklingens tegn, betyder en ny platform for skoleudvikling. Det er virkelig godt. Derfor bør fokuseres på nye løsninger. Økonomien bag denne nye platform ser pt. således ud: 10,8 millioner benyttes til akademisk-, master- og kandidatuddannelse. 4,4 millioner benyttes til kurser. 1,6 millioner benyttes til effektive undervisningsprincipper og skoleledermøde (Inerisaavik) Der arbejdes pt. på en udviklingskontrakt med Selvstyret, for eksempel inden for folkeskoleområdet. 2. Forslag til tids- og handleplaner for at styrke uddannelsesog erhvervsvejledning Souschef Louise Richter Tids- og handleplan blev drøftet med følgende bemærkninger fra deltagerne: Konklusionen er, at 15 % af restgruppen fra 2010 er kommet i gang med et uddannelsesforløb i 2011. Efterskoleophold i Danmark forøger sandsynligheden for, at en elev kommer videre i uddannelsesforløbet. Dette er en forsigtig konklusion, og de kommende år vil Inerisaavik efterhånden kunne regne bedre på det. Efterskolerne i Grønland bliver reelt styret af IIN, som har det overordnede ansvar. Hvilke tilbud for rådgivning gives eleverne på disse efterskoler? Det ser ikke ud til at søgningen på erhvervsuddannelserne er særlig stor. Måske er der et vejledningsefterslæb, som der skal følges op på det kan også være, at der findes et efterslæb på tilbuddene i praktikforløb. Eleverne ved godt, at de kan tage en erhvervsfaglig uddannelse. Eleverne bliver bare ikke optaget på den erhvervsfaglige uddannelse, førend de har en praktikplads IIN er i gang med at finde en løsning på dette problem, da der er meget få praktikpladser at få. Det betyder i nogle tilfælde, at eleverne søger jobs i Brugsen 6

eller Pisiffik og de håber på at komme i gang med en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter. Desværre løber man nogle gang ind i andre flaskehalse evt. mangel på kollegiepladser. Tilsyneladende er der et problem med, at en virksomhed skal beholde en praktikant i hele 4 år. Derfor tør virksomhederne ikke at sige ja til praktikanter, da de ikke ser mulighed for at tilbyde praktikanten beskæftigelse i så lang tid fremover. IIN ser lige nu på, om man evt. kan sætte nye rammer, der betyder, at virksomheder eksempelvis kan dele en praktikant mellem sig og evt. nedsætte tidsrammen for praktikforløb. Nogle virksomheder er stærke i at tilbyde praktikpladser inden for forskellige faggrupper for eksempel indenfor hotelbranchen. For at få flere i praktik har man forsøgt at oprette såkaldte skolepraktikker men lærernes lønninger disse steder er desværre for lav. Der findes desværre ikke nogen statistik over Friskolernes elever, men de deltager frivilligt i nogle tests. Friskolerne har endnu ikke har elever der er nået igennem et helt skoleforløb, men det kommer naturligvis. Man kan evt. rette henvendelse til Ellen Jensen Karlsen og bede om uddybende oplysninger vedr. Friskolerne. Der er pt. i Sisimiut 2 elever, der skal til prøverne til næste år. Desværre er problemet, at Friskolerne melder deres elever for sent til området. Antallet af efterskoleelever er steget i Qaasuitsup. Ofte søger en elev både på Efterskole og på GU optages eleven så på efterskolen, så foretrækker eleven ofte det. Det vides ikke hvorfor. Der er tilsyneladende fald i gymnasiesøgning. Sker der måske det, at de stærke elever der kan tage gu i stedet søger efterskolerne, hvilket medfører, at der ikke er efterskolepladser nok? Kan der nedsættes en gruppe, således at der på hver skole er 2 personer, som er koblet sammen med Piareersarfik, som det fremgår af handleplanen? Grupperne kan evt. indeholde de personer i den enkelte kommune som allerede har en vejlederuddannelse. Læringsmålene i Personlig udvikling bliver ikke opfyldt. Forældrene kræver også rådgivning og vejledning i elevernes uddannelsesmuligheder allersenest fra 8. klasse. Den kulturelle baggrund bør der også tages højde for specielt i vejledningen, hvor eleven nogle gange oplyser, at denne gerne vil være fanger, fisker eller fåreavler. Så havner eleven i restgruppen. Skoleeleverne har også rollemodeller, som man kan inddrage i vejledningen af eleverne. Fokus bør være på, at problemet vedrører alle i skoleforløbet, ikke kun vejledningen på ældstetrinnet. Det kan medføre, at ansvaret forflygtiges vedr. elevens videreuddannelse. Vejledningen bør starte meget tidligt i elevens skolegang. Problemet med restgruppen er så stort, at det bør betragtes som et samfundsproblem men man bør arbejde sammen med andre instanser. Trods den store uddannede arbejdskraft folkeskolen i Nuuk, så ser statistikken ikke supergod ud. Det skyldes måske det store alkohol- og hashmisbrug blandt den almindelige befolkning i Nuuk der er ikke belæg for denne påstand, men man bør skrive det sig in mente. Rollemodeller benyttes aktivt i GU, blandt andet ved at benytte elever på GU, der kommer fra en bygd, som rollemodeller for andre elever i bygden. Der findes mange flaskehalse i uddannelsessystemet, som betyder, at eleverne møder mange barrierer, som Selvstyret nu aktivt arbejder med at løse. Det ser ud til at man har en tradition for sabbatår efter folkeskolen i Grønland hvor sabbatåret i DK ligger efter gymnasiet. Det er en mulig kulturel forskel, som ikke yderligere er undersøgt. Det er nogle meget unge mennesker, der skal flytte hjemmefra, som måske kræver specielle kollegier med et særligt pædagogisk opsyn og gode rammer for eksempel hjælp til madlavning og økonomistyring. 7

Restgruppen er en samfundsproblematik i RUS er prioriteringsområder netop de 16 18-årige, blandt andet gennem vejledning særligt målrettet denne gruppe. Selvstyret kan være med til at skabe rammerne og måske endda nogle økonomiske midler til gennemførelsen af denne vejledning. I forhold til Sundhed, så tager man aktivt Misbrugsproblematikker op i Børne- og Ungestrategien. Forhandlingsafdelingen har taget op med Qeqqata Kommunia, hvordan aflønningen af en socialrådgiver bedst muligt finder sted. Vedkommende bør også tage ud til familierne, og dermed også lave individuelle handleplaner. På forsøgsbasis. Det er betænkeligt at restgruppen er så høj, som den er. Man må ikke glemme, at det er lærerens opgave at give eleverne de færdigheder eleven skal have for at tage en uddannelse. Når skolen afsluttes, festes der igennem med indtagelse af alkohol det er et signal til, at eleven kan træde ind i en tilstand af anarki. Den del, der angår vejledningen af unge og børn, er udlagt til samtlige lærere de har det nemlig som en del af deres aktivitetsplan. Det er ikke optimalt det betyder tværtimod at de ender med at være alles ansvar og ingens ansvar. Derfor er effekten meget lille i forhold til, hvad man kunne forestille sig vil være tilfældet, såfremt ansvaret lå på få skuldre i stedet for. Flere steder arrangerer man uddannelsesmesser for at fortælle eleverne på ungdomsuddannelserne om deres muligheder. Man kunne måske sprede dette tiltag til at gælde for folkeskoleeleverne, som måske kan åbne øjnene for uddannelser, de ikke umiddelbart ville søge, og de ville måske få en fremtid at drømme om og stræbe efter. I år findes en registreringsmulighed, til afgangsprøverne, som fortæller om, hvilken årsag eleven giver ved udeblivelse fra prøven. Paragraf 17 i forordningen bør tydeliggøres og knyttes an til paragraf 18, så de to ting hænger bedre sammen. Lærerne bliver pålagt at arbejde sammen. Hvis de elever, der kommer videre, kommer fra hjem hvor man har mange resurser så må man jo gøre en målrettet indsats mod de hjem, hvor resurserne er svage blandt andet ved hjælp af en socialvejleder og fjerne den fra skoleregi. Når Inerisaavik indsamler oplysninger om de enkelte elever, kan man måske godt samtidig spørge om forældrenes uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund. Skolehjemsamarbejdet er ikke målrettet nok. Der var ikke en entydig tilslutning til tids- og handleplanen for at styrke uddannelses- og erhvervsvejledning. Der blev ikke taget stilling til tidsrammen i handleplanen og heller ikke til 2 personer fra hver prøveafholdende skole nedsættes i en gruppe lokalt sammen med en medarbejder fra Piareersarfik. 3. Forslag til tids- og handleplan for udvikling af pædagogisk ramme for fjernundervisning Kattie Egede Motzfeldt, Ole Thorleifsen og Hans Peter Broberg Den praktiske, pædagogiske del først: Der føres ikke referat på denne del, da oplægget forefindes i de uddelte bilag. Oplægget ridser kort op principperne ved Effektiv Pædagogik. Erfaringer fra fjernundervisning i Sermersooq Hans Peter Broberg 8

Nuuk Kommunea havde i sin tid en budgetpost med særlig udvikling af implementering af IT i undervisningen. Dette budget blev brugt til at indkøbe udstyr i den nye storkommune Sermersooq, og man gik til de selskaber der havde erfaring med IT-udstyr til undervisningsformål: bl.a. storskærme, smart boards, kameraer, projectorer osv. Udstyret fungerede, og efter et stykke tid havde man opbygget erfaring i at bruge det. Tele Greenland betalte for al teletrafik, mod at Sermersooq købte særligt udstyr udpeget af TELE, som Sermersooq gik med på at erhverve til brug i fjernundervisningsprojektet. Der var i begyndelsen knyttet 3 lærere til projektet. I tilfælde af fravær skulle lærerne være vikarer for hinanden. Der er i dette skoleår afsat en og en halv stilling til at køre projektet, som forhåbentlig bredes ud til Qeqertarsuatsiaat. Timelærerne i bygden nyder godt af fjernundervisningen, der er med til at udvikle dem som lærere. Evalueringsafdelingen skal kobles på, og der er et testsystem undervejs så man kan måle effekten, som man i øvrigt mener er positiv. 4. Forslag til tids- og handleplaner for rejselærerordning i kommunerne Hans Peter Broberg Beslutning: Tids- og handleplan godkendt med følgende bemærkninger: 2 rejselærere er ansat under Udviklingsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq. Lærerne opholder sig 43 måneder på den skole, som er udpeget af forvaltningen og skolelederteamet. De skal være dobbeltsproget og have en akademisk uddannelse. Skolerne kan enten være by- eller bygdeskoler. Skolerne, der ønsker besøg af rejselæreren, melder sig frivilligt. Deres opgave er: 1. Højne elevernes standpunkt 2. Give lærerne kurser i undervisningsformer og planlægning 3. Styrke forældresamarbejdet i samarbejde med lærerne Planlægge videreudvikling i samarbejde med skolen, forældrene og skolebestyrelsen Sikre videre kontakt og rådgivning Tydeliggøre, i samarbejde med skolelederen, skolens rolle som kulturelt og informationsmæssigt midtpunkt. Konklusion og erfaringerne indtil nu viser, på trods af at erfaringshorisonten indtil nu endnu er meget lille: Rejselærerne er nødvendige Rejselærerne bliver godt modtaget i bygderne og på de skoler, de rejser ud til. Lærerne ude på de besøgte skoler har et stort behov for kurser Rejselærerne skal være mindst 2, der rejser sammen for at supplere og supervisere hinanden 9

Rejselærerne gør opmærksom på, at det ikke er et 8-16 job Eleverne på de besøgte skoler har et stort behov for faglig støtte. Nogle elever i 3. eller 4. klasse kunne ikke læse, skrive, kendte ikke klokken, kendte ikke deres egne efternavne ting, de burde have lært, inden de begyndte i skolen Rejselærerne har brug for løbende sparring og supervision Eleverne i en bygd bliver omsorgsvigtede, særligt omkring lønudbetaling. Når der ikke bliver drukket, bliver de passet men når der drikkes, glemmes de. Rammer for kurser for undervisere ved brug af Internettet som værktøj i fjernundervisning Ole Thorleifsen Der foreligger en tids- og handleplan, som indeholder en vigtig launch-uge nemlig uge 39. Dér laves en plan for udmøntning af planer og visioner. Fokus på lærerens undervisning og indsats. Der planlægges særlige fokusområder blandt andet rollen som underviser, herunder brug af coaches for underviseren. Projektet indebærer oprettelse af trådløst netværk i en bygd, der har en svag internetforbindelse. Herpå oprettes så en filfordeler i bygdens skole Så kan man benytte internettet som en trådløst kredsløb om dagen, hvor de kan oploade og opdatere deres sider. Om natten opdateres det hele via Internettet. En hjemmeside oprettes med særlige oplysninger om projektet. Praktisk set vil fagene afgrænses i særlige mapper, som indeholder for eks. matematisk viden, grammatik eller andet. Her kan også gemmes eksempelvis videoklip med en instruktion eller præsentation. Man ønsker at benytte MP3-filer til supplement til Angusakka i projektet. Det kan generelt set løfte hele brugen af Angusakka, som på nuværende tidspunkt ikke kører optimalt. 5. Kommunernes tiltag Spørgsmål / bemærkninger fra deltagerne Bemærkning angående Fjernundervisning: Der er stor politisk fokus på benyttelsen af fjernundervisning, til dels som erstatning for den almindelige undervisning. Konklusionen er, at det ikke er tilstrækkeligt med fjernundervisning. Men kommunerne ønsker forbedring af metoder, der gør brug af fjerneundervisning som et supplement eller en kombination med den almindelige undervisning. Spørgsmål om effektiv pædagogik: Der er sikkert en brist, såfremt man ikke lykkes i at få den gennemført ude på skolerne? Svar: Effektiv Pædagogisk er udviklet til implementering af skoleforordningen. Den største udfordring er tilsyneladende den daglige undervisningssituation, da det kræver små grupper af elever og et målrettet arbejde overfor den enkelte elev. Mange lærere har svært ved at ændre deres undervisningsvaner. Rammerne for skolen spiller også en stor rolle i dette Sermersooq har taget teten op ved at begynde med at sætte en ramme på forvaltningsplan. På den måde bliver det forhåbentligt en daglig ting på skolerne at lærerne samarbejder, og der 10

tales om tværfaglig undervisning. Det er kort sagt en ændringsproces, der tager tid. Ilinniarfissuaq underviser ikke systematisk i metoden. Grunden til, at det er svært at gennemføre kan være, at i begyndelsen blev effektiv pædagogik introduceret af amerikanske undervisere, hvilket også har hægtet IMAK af. IMAK støtter ikke åbenlyst principperne. Bemærkning om fjernundervisning: Fjernundervisning i yderdistrikter og bygder kræver en væsentlig forbedring af Teles forbindelse? Svar: Båndbredden udbygges desværre ikke til ønsket kapacitet. Der er planer om at udbygge nettet i Vestgrønland i forhold til Sarfarissoq, der blev afholdt sidste år (2010). Der er skærpende opmærksomhed og politisk vilje til at gennemføre mere fjernundervisning men hvem sidder med ansvaret for at igangsætte det og hvem rejser de udfordringer, kommunerne har, op til politisk plan. For eksempel kunne man i RUS-regi sætte fokus på Internettet. Ekstern konsulent: KANUKOKA kunne presse på i forhold hertil og sætte fokus på området i forhold til Selvstyret. Politikerne taler meget om fjernundervisning men desværre kender kommunerne ikke tidsperspektivet og priserne. Derfor bør netop KANUKOKA løfte opgaven med at bringe budskabet videre fra kommunerne. Bosætningsmønstret udvikler sig, hvilket landstinget også tager op, særligt omkring beslutninger der vedrører oprettelse af skolehjem og nybygning af skoler. Seniorkonsulent/KANUKOKA: KANUKOKA er meget opmærksom på hele IT-området og har særligt opmærksomheden rettet mod Sermersooqs fjernundervisningsprojekt, som kan benyttes som model i videre arbejde. I uge 39 er der seminar om fjernundervisningen i Sermersooq, hvorefter der udarbejdes en manual til brug i andre kommuner også for den pædagogiske gennemførsel. Landspolitikerne og administrationen i Selvstyret bør oplyses og informeres om behovet. KANUKOKA kan i bloktilkudsforhandlingerne sikre kommunerne økonomi indenfor fjernundervisning. I uge 39 koncentreres arbejdet omkring hjemmesiden, der skal benyttes i undervisningsprogrammet og siden danner basis for en række pilotprojekter for teamlærerkurserne i en række udvalgte bygder. Derpå laves en række realistiske planer for videre udvikling af området. Alle ser ud til at være enige om, hvilke tekniske mangler der er i forhold til fjernundervisningen. Inerisaavik bør udvikle almen pædagogiske principper og undervisningsmetode tilpasset til fagenes didaktik til at undervise efter, da den tekniske side måske efterhånden ser ud til at være på plads. Fjernundervisning er jo blot én ting i IKT men prisen på Internettrafik forventes ikke at blive sat ned fra Inatsisartut af den grund. Der findes andre muligheder for e-læring, som jo ikke begrænses af de høje internetafgifter, og som kommunerne bør se på. Kommunerne kunne måske tilbyde dobbelt løn til en bygdelærer, for at tilskynde lærerne at rejse derud og drive god undervisning andre erfaringer viser jo, at det er det gode faglige fundament, der gør en forskel for den enkelte elev. Seniorkonsulent / KANUKOKA: KANUKOKA er opmærksom på IKT-området i de nuværende forhandlinger om bloktilskuddet. Skolechef / Kommuneqarfik Sermersooq: Udviklingen af fjernundervisning har hidtil koncentreret sig om voksne således er der nu betrådt nyt land i forhold til at rette IKT-undervisning mod mindre børn og unge. Derfor skal det ikke undervurderes, at udviklingen tager tid. Inerisaavik bør sikre sig resurserne for at udvikle det pædagogiske indhold, også i forhold til fjernundervisning. IKT-strategihøringen og pengene er to forskellige ting på nuværende tidspunkt. Fjernundervisning og rejselærerordninger er det kun for de yngre klasser? Svar: Ja, det yngste trin og mellemtrinnet. Fjernundervisning og rejselærerordning passer godt sammen rent pædagogisk det giver blandt andet mulighed for sparring for læreren, der sidder i en bygd. 11

Referat, Projekt Skoleudvikling 15. september 2011, kl. 08:00, Hotel Sisimiut 0. Dagsprogram, 15. september 2011 Velkomst ved Jens Jakobsen, Inerisaavik 6. Fortsættelse af gårsdagens drøftelse af kommunernes tiltag 7. Redegørelse om skolehjem, kommunernes ønsker for den fremtidige skolestruktur 8. Forslag til tids- og handleplaner for en normal styrelsesvedtægt med bilag og kvalitetsrapport 9. Opsamling på hele forløbet 1. Fortsættelse af gårsdagens drøftelse af kommunernes tiltag Som det første punkt besvares de spørgsmål der kom frem ved dagens slutning i går. Svarene fremgår efter spørgsmålene der blev stillet, og er påført referatet fra dagen før. 2. Redegørelse om skolehjem Trine Søgaard, Fuldmægtig, Formandens Departement Det er vigtigt, at eleven forlader folkeskolen helt klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er lige nu udfordringer i at møde dette krav specielt i bygderne. Økonomien til renovering og udbygning af skoler og skolehjem kræver, at kommunerne tager stilling til, hvor eleverne skal undervises. Kommunerne kunne overveje at placere de ældste elever fra bygderne i en eller to kostskoler pr. kommune i stedet for på flere skolehjem Kostskoler svarer til efterskoler, men er for elever i folkeskolen og ikke for de elever, der har afsluttet 10. klasse. Dermed øges muligheden for at sikre det pædagogiske og faglige behov og grundlag. Men hvad er det for krav, der skal stilles til den slags skoler, for at fungere optimalt i forhold til denne aldersgruppe, og hvilke krav skal være opfyldt for disse kostskoler, for at forældrene føler sig trygge ved at sende deres børn på en sådan? Kommunerne skal beslutte deres fremtidige folkeskolestruktur. Der bør aktivt prioriteres i de midler kommunerne har til rådighed, og man bør målrettet bruge pengene det er en politisk beslutning. Der er behov for en stramning af de pædagogiske og sociale rammer på de eksisterende skolehjem, samt de fysiske rammer som pt. ikke er gode nok. Et nøgletal siger, at 1/3 af alle skolehjem er nedrivningsparate. Skolebygninger har generelt set et renoveringsefterslæb. Undervises en elev af en timelærer påvirker det stærkt elevens generelle standpunkt i negativ retning. Derfor ønskes flere uddannede lærere også i bygderne. Det ses på statistikken, at bygdeelever er svagere i dansk og engelsk end bygdeskoleeleverrne er. Til gengæld er bygdeeleverne bedre i grønlandsk end byskoleeleverne. 11 % af samfundets samlede indkomster går til folkeskolen. Blandt andet på grund af befolkningens spredning, er udgifterne til Folkeskolen store. Fik samfundet til gengæld noget for pengene i form af veluddannede elever, så var disse store udgifter selvfølgelig givet rigtig godt ud. Med andre ord: Pengene skal bruges bedre i kommunerne. Overordnede udfordringer for Folkeskolen: Dårlig økonomi på landsplan og i kommunerne Fald i elevtal Almindelig affolkning fra bygder 12

Diskussionsoplæg til deltagerne Hvordan skal den fremtidige skolestruktur udformes for at afhjælpe de problemstillinger, der er indbygget i den nuværende folkeskolestruktur, således at vi sikrer alle elever uanset bosted det faglige, mentale og sociale fundament, der skal til for at gennemføre en uddannelse efter endt folkeskole? For eksempel at samle alle bygdeskolernes ældste elever på kostskoler i de forskellige kommuner Eller mere brug af rejselærerordninger og IKT i undervisningen Andet? Hvad er den videre proces for at få endeligt vedtaget den fremtidige skolestruktur? Hvad er tidsplanen for beslutningsprocessen? Hvornår har kommunerne endeligt besluttet sig? Qeqqata og Qaasuitsups svar på diskussionsoplæg 1. Hvordan afhjælpes de udfordringer man har på nuværende tidspunkt i forhold til den skolestruktur der findes nu? Qeqqata Kommunia er allerede nu i gang med at undersøge mulighederne for at samle de to skolehjem til ét skolehjem, placeret i Maniitsoq. Er i høring nu. Qeqqata Kommunia er ved at undersøge muligheden for at etablere et skolehjem i Kangerlussuaq i de allerede eksisterende lokaler for den gamle, nedlagte efterskole, for de ældste klasser i bygderne. Er ikke politisk besluttet endnu. Skolehjemseleverne er på nuværende tidspunkt delt, I Sisimiut er det fra 10. klasser Maniitsoq tager fra 8. klasse. Administrationen anbefaler at 9. + 10. klasserne samles. Men det er endnu ikke besluttet, da det er ude i høring pt. I Qaasuitsup Kommunea har man samlet 10. klasserne. Før i tiden var det fra 8. til 10. klasse, men det fungerede ikke. Kommunen satser på, at bygdeleeverne går i skole i bygderne til 9. klasse. Der er ansat en tilsynsførende, fra en bygd, med en pædagogisk uddannelse det har medført, at man forebygger blandt andet hjemvé. I andre byer med skolehjem er der desværre problemer - mest med utidssvarende bygninger. I Qaasuitsup kører overgangen fra bygd til by godt men i de 7 byer i kommunen er man også meget opmærksom på, at der udarbejdes individuelle handleplaner så eleverne kommer videre i uddannelsessystemet. I Qaasuitsup er der forsøgsordning med rejselærere i Uummannaaq. Lærerne der er tilknyttet modtager grundløn og planen er at sprede det ud til resten af kommunen. Den eneste foreløbige ekstraudgift er de dagpenge, lærerne modtager, når de er af sted. Evt. kan man søge Selvstyret om midler til målrettede projekter, da der er afsat en pulje indenfor børne- og ungestrategien. 2. Hvordan sikrer vi alle elever uanset bosted det faglige, mentale og sociale fundament? Man bør tage omsorgen som en aktiv del af vurderingen af, om det er en god løsning at åbne disse skolehjem. Derfor bør rammerne for omsorg beskrives tydeligt. Man vil oprette skolehjemmene så de ligner et hjem! Skolerne udarbejder individuelle handleplaner for eleverne også dem fra bygderne. Derfor iværksætter man nu konkret at man får dette gennemført. Qeqqata Kommunia bør være klar til at sætte ind på at få bygdeeleverne i et uddannelsesforløb, så de ikke blot vender tilbage til bygden uden planer. 3. Skal alle bygdeelever i de ældste klasser til byerne? Man ønsker at samle eleverne fra 9. klasse 4. Fjernundervisning: Det er ikke et sats, at Qeqqata Kommunia i første omgang ønsker at gå i gang med at implementere en fjernundervisningsordning. Det er indtil videre kommuneadministrationens opgave at komme med et oplæg til politikerne om fjernundervisning, som indeholder erfaringer fra andre kommuner og en 13

vurdering af, om det løser problemet med uddannelsesefterslæbet i kommunens bygder. I den henseende bør man tænke på, hvilke bygder der har mest behov og prioritere derefter. 5. Rejselærerordning: Det er nævnt fra politisk hold. Derfor vil kommunen gerne undersøge hvordan en sådan ordning kan komme op at køre i første omgang i Sisimiut, senere hen måske i Maniitsoq. Blandt andet gennem det lille kursuscenter, som der allerede er planer om, skal fungere som et supplement til bygdeskolernes undervisning. 6. Hvad er processen for arbejdet i kommunerne? Qeqqata Kommunia er i gang med deres skoleudvikling, som udspringer direkte af skoleseminaret der blev holdt i foråret 2011. Der arbejdes efter et kommissorium med 10 fastlagte fokuspunkter. Der er imidlertid, efter dette midtvejsseminar, planer om at indskrive kollegieprojekterne i det allerede eksisterende kommissorium for at inddrage skolehjemsudviklingen aktivt som en del af forbedringerne af folkeskolen. Det ny kommissorium kommer med på den redegørelse for KB, der er undervejs i slutningen af september. 7. Hvad er kommunernes tidsplan for beslutningsprocessen? Der er evaluering på folkeskoleudviklingen i december i Qeqqata Kommunia. Foreløbig sættes en tidsplan, der hedder sommer 2012 for en del af kommissoriet og sommeren 2013 for blandt andet kollegierne. Sermersooq og Kujalleqs svar på diskussionsoplæg: Høringen omkring skolestrukturen ligger ikke lige om hjørnet, og Sermersooq venter fortsat på konsulentens rapport. Den eksterne konsulent gransker skolestrukturen, og derpå vil kommunen træffe beslutninger om en eventuel ændring af den. Konsulenten ser blandt andet på det generelt faldende elevtal. Der er i dag 2 elevhjem i kommunen et i Tasiilaq og et i Nuuk. De kører desværre utilfredsstillende set med pædagogiske briller. Netop omsorgen er vigtig. 2 bygdeskoler fører i dag elever op til 10. klasses afgangsprøve. Den ene klarer det flot (Kulusuk) og de har gode lærekræfter. Den anden knap så godt (Arsuk). Arsuk har et meget lille tal afgangselever, normalt 1 eller 2 elever årligt. Kapisillit har for tiden kun 2 elever. Skolen var ellers lukket, men bygden modtog så 6 elever, som betød, at bygden pressede på for at åbne skolen igen. Det var tidligere forældrene, der tog sig af hjemmeundervisningen og selv om der var velvilje til at undervise, så var det ikke resursestærke forældre. Man forsøgte at samle forældrene, gav dem materialer og rådgivning, men det hjalp desværre kun sporadisk. Det var utilfredsstillende for eleverne. Ittoqqortoormiit er en byskole med meget få elever. Man vil måske give byen bygdestatus, så man kan sende eleverne til en byskole og placere dem de sidste to skoleår på et elevhjem i håb om at løfte dem fagligt og personligt. Kujalleq Efter sammenlægningen udarbejdedes vedtægt for folkeskolens styrelse, samt skolestruktur. Men i dag er der pres på befolkningssituationen derfor har udvalgene pålagt området, at man bør undersøge muligheden for at nedlægge et bestemt antal udvalgte bygdeskoler. Elevtallene er lige nu ret små, og det kræver god omtanke at finde en brugbar måde at undervise eleverne på. Herunder overvejes, hvordan kommunen sikrer, at disse unge elever får en tilfredsstillende skolegang, såfremt de flyttes til de større byer? Derfor indledes nu dialog med befolkningen, skolerne og forældrene, inden man træffer nogen beslutning på området. Dette er sat i gang. Lige nu er kommunen presset økonomisk, og man er opmærksom på at det vil kræve udgifter at etablere eksempelvis plejeforældre til de unge elever, der kræver særlig omsorg og kærlighed. Allerede nu har kommunen lukket en bygdeskole, nemlig den i Qassimmiut. Omkring kostskoler er man alt for lille en enhed til at drive en kostskole sideløbende med elevhjem. Derfor har man besluttet at satse på elevhjemmene. Hvilken alder eleverne skal have for at komme ind til en by afhænger af, hvilke lærerkræfter der findes på det enkelte sted. Er der eksempelvis gode lærekræfter et sted, så beholder man gerne eleverne lidt længere tid ude i bygdeskolerne. Er lærekræfterne få, vælger man som regel at få dem ind til en by tidligere. 14

Der er lige nu 4 elevhjem, det er en rest fra den tidligere struktur. Nu overvejer man, om 4 er nødvendigt. Man forudser i Narsaq, at forældrene under ingen omstændigheder vil sende deres elever til Qaqortoq. Derfor skal man nu til at gå i dialog med forældregruppen om, at behovet er der, da der er behov for pengene. Man ser både på generelle besparelsesmuligheder og på en ændring af skolestrukturen. Der er nu etableret rejselærerordning, som indeholder 4 lærere der rejser rundt til bygderne. Der forventes en rapport efter nytår omkring rejselærerordningen og dens indvirkning på resultaterne. Man beder Inerisaavik om at undersøge, om man kan udvikle noget undervisningsmateriale, der kan benyttes som supplement til den allerede eksisterende undervisning. Efteråret 2012 / foråret 2013 er en realistisk tidsplan for en ny skolestruktur. Man kan evt. samle alle elever på ældstetrinnet. Skolebestyrelserne og skolelederne har mødtes for at se, om deres kompetencer kan sammenkøres for at få skolerne til at køre bedre. Skolebestyrelserne har også dannet et netværk, så de kan trække på hinandens viden og erfaring. Eleverne som sendes til yderdistrikterne for at lære at begå sig socialt klarer sig bedre rent socialt men skolefagligt er de sakket bagud. Kommentarer fra deltagerne omkring skolehjem og skolestruktur: Den enkelte skole er tilsyneladende enormt afhængig af enkelte resursestærke lærere. Hvad sker der så den dag lærerne pensioneres eller på anden måde ikke længere er ude på skolen? Da skolen er meget afhængig af de personer, bør kommunerne tænke over, hvordan dette kan løses. Den skole, der ikke fungerer, hvad vil man gøre for at højne undervisningsniveauet på den? Leder man aktivt efter en tilsynsførende / en plejeforælder til disse elevhjem? For netop Nuuk og Tasiilaq er man besnæret af at kigge på kostskolemodellen. For at højne elevernes niveau gennemfører man supplerende undervisning, eller man vælger at oprette nogle bygdeskoleklasser som der desværre er dårlige erfaringer med, fordi eleverne føler sig pegede ud. Kostskolen er der det bedste pædagogiske belæg for at gennemføre. Man har endnu ikke implementeret det forhold, at renovering og anlæg er kommunernes bord. Derefter giver det mere sig selv, hvorledes økonomien bag skoleforholdene styres. For nuværende er det nemt for kommunen, da man ikke selv betaler i kommuneregi. En fleksibel og gennemtænkt løsning fra arkitektens side, kan skabe en fysisk forandringsparat skole eller skolehjem, med let mulighed for at udbygning, ombygning eller nedlæggelse. Pædagogisk er det fristende at samle flere elever på ét sted. Man bør starte debat omkring skolehjemmene, og få skabt et rum for nye tiltag på området og forældrene bør inddrages i denne debat på et tidligt tidspunkt. Elevens retssikkerhed gjorde i gamle dage at eleven kunne risikere at blive sendt hjem, såfremt de gjorde noget forkert af den ene eller anden årsag. Hvilke overvejelser ligger bag Qeqqata Kommunias ønske om oprettelse af et skolehjem dels pædagogisk, men også fagligt? Der er tanker om, miljøet er godt nok. Man bør også overveje forældrenes bevæggrund om de i de hele taget ønsker at sende deres elever til et gammelt baseområde i nogle bygninger, som tilmed også er overvejelser om at benytte som anstalt. Visioner for skolehjemmet i Uummannaq er at samle elever fra den sydlige del af kommunen i Uummannaq by. Der er således ikke planer om at samle samtlige af kommunens bygdeelever. Tallet er konkret på ca. 20 elever i dag. Selvstyret kan ikke igangsætte en renovering førend kommunen har gjort rede for elevantallet. Afslutningsvise bemærkninger omkring skolehjemsdebatten: Kommunal økonomi er også de menneskelige resurser og omkostninger der findes research om elever på kollegier, der belyser hvilke konsekvenser, det bringer eleverne i. Interviews med børn fra skolehjem viser, at omsorg, kærlighed, nærvær og voksenkontakt er vigtigt. Der er et højt frafald blandt elever på skolehjem, der ofte skyldes hjemve - et symptom på, at tingene og dagligdagen ikke fungerer. Derfor efterlyses klare regler for rammerne for omsorgen. Man 15

kan sammenligne med børnehjemmene, som har tydelige pædagogiske, personalemæssige og omsorgsmæssige aspekter med i deres drift og grundydelse overfor de børn, der bor der. Skolehjemmet skal erstatte far, mor, søskende, og derfor bør der støttes op fuldt ud til disse pædagogiske og omsorgsmæssige tiltag, i lighed med børnehjemmene. 3. Forslag til tids- og handleplan for normal styrelsesvedtægt med bilag og kvalitetsrapport Frantz Tremel, ekstern konsulent. Beslutning: Tids- og handleplan for normal styrelsesvedtægt med bilag og kvalitetsrapport godkendt. Eventuelle kommentarer kan sendes direkte til ftr@inerisaavik.gl. Gennemgang af Vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen Indledningsvis blev anført, at udkast til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen er udarbejdet på baggrund af 39, stk. 4 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, der trådte i kraft den 1. august 2003. Udkastet indeholder også forslag til indhold af bilaget til vedtægten, jf. folkeskoleforordningens 39, stk. 3. Dette bilag blev kort ridset op. Det blev præciseret, at kommunalbestyrelsen, efter indhentet udtalelse herom fra skolebestyrelserne skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Folkeskoleforordningens bestemmelser om styrelsen af kommunernes skolevæsen er hovedsageligt udformet som rammebestemmelser. Udmøntningen af rammebestemmelserne skal ske i den kommunale skolestyrelsesvedtægt. Skolebestyrelserne skal høres (obligatorisk høring) og udtale sig om vedtægten, inden kommunalbestyrelsen vedtager den. Hvis der skal foretages ændringer i vedtægten, skal skolebestyrelserne udtale sig forinden ændringen vedtages. Hvis en ændring i styrelsesvedtægten alene berører en enkelt eller nogle få af kommunens skoler, er det nok kun at foretage en høring hos disse. Det blev anført, at de berørte skolebestyrelser får en rimelig frist til at udtale sig om det forelagte udkast til den kommunale skolestyrelsesvedtægt og ændringer heri. Ændringer i vedtægten kan i øvrigt foretages, når der skønnes behov herfor. Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt der skal ske ændringer. Det blev understreget, at skolebestyrelsens opgaver i forhold til 1997-forordningen har ændret sig væsentligt. I 1997- forordningen var skolebestyrelsens opgave bl.a. at fastsætte principper for skolens virksomhed. I den gældende lovgivning er opgaverne ændret til konkrete opgaver, således at skolebestyrelsen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger fastsætter mål for skolens undervisning og øvrige virksomhed. Herudover skal skolebestyrelsen nu godkende skolens plan for undervisningen for hvert skoleår inden for en række områder. I forlængelse heraf blev det pointeret, at oplistningen i forordningens 42, stk. 3 ikke er udtømmende. Det fremgår af 39, stk. 1 og stk. 2, at vedtægten bl.a. skal indeholde bestemmelser om nærmere opregnede forhold, og det blev i denne sammenhæng understreget, at den kommunale skolestyrelsesvedtægt som minimum skal indeholde bestemmelser om disse forhold. Det bemærkes, at de opregnede forhold også i disse bestemmelser ikke er udtømmende. I forbindelse med gennemgangen af skolebestyrelsens sammensætning henledtes opmærksomheden på udkastes 5, stk. 2. Bestemmelsen præciserer, at undervisere på en skole ikke kan vælges som forældrerepræsentanter. Det betyder, at andre ansatte på skolen godt kan, fx pedellen, eller en kontorassistent. I de tidligere bestemmelser kunne ansatte på skolen ikke vælges som forældrerepræsentanten. Det blev oplyst, at der er medtaget mere end minimum som anbefalelsesværdige at medtage i vedtægten. I et vist omfang er herudover medtaget bestemmelser, hvis formuleringer er gengivelse af forordningsteksten om samme, eller hvor indholdet af bestemmelserne i øvrigt ikke kan fraviges. Således er anført kommunalbestyrelsens, skolebestyrelsens, skolelederens, pædagogisk råd og elevrådets opgaver i overensstemmelse med forordningens ordlyd 16

som udgangspunkt, således at aktørerne i princippet kun behøver at se i den kommunale skolestyrelsesvedtægt for at danne sig det fulde overblik over, hvad der gælder for den pågældende skole. Kommunalbestyrelsen kan fortsat fastsætte bestemmelser gældende for de forskellige aktører, herunder foretage en vis uddelegering (ekstern uddelegering). Men det blev understreget, at den uddelegering ikke omfatter kommunalbestyrelsens tilsynspligt og de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Disse fastsatte bestemmelser og uddelegeringer (eksterne) m.v. skal i så fald anføres i vedtægten eller i bilaget til vedtægten. Det blev pointeret, at landstinget i forordningen har præciseret, at tilsynspligten heller ikke kan uddelegeres i modsætning til de tidligere bestemmelser herom. Dette var dog ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen som led i over- og underordnelsesforholdet kan delegere arbejdsgiverbeføjelser til skolens leder (intern delegation). Omfanget og grænserne for intern delegation, herunder til et udvalg under kommunalbestyrelsen eller til forvaltningen, fremgår i øvrigt af landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv. men uddelegeringen fritager ikke kommunalbestyrelsens forpligtelser om tilsynet. Supplerende til selve vedtægten blev oplistningen af tilhørende bilag berørt. Det fremgår af forordningen, at kommunalbestyrelsen i et bilag til vedtægten skal optage de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedr. skolestrukturen mv. i henhold til forordningens 38, stk. 2, nr. 3-6. Der er også her tale om en forpligtelse, som ikke kan fraviges. Bilaget har først og fremmest til formål at opfylde en informationsopgave over for folkeskolens brugere. Der gælder ingen formkrav for bilaget, og der gælder heller ikke særlige procedurekrav ved ændring af bilaget, bortset fra beslutninger om ændringer i skolestrukturen, hvor skolebestyrelserne skal have lejlighed til at udtale sig, inden ændringen foretages. Der er tale om en obligatorisk høringspligt. I de tilfælde, hvor den kommunale skolestyrelsesvedtægts bestemmelser ikke er ens for alle skoler i kommunen, skal dette fremgå af vedtægten. Dette gælder fx variationer med hensyn til antallet af medlemmer af skolebestyrelsen. Intentionen med mål og rammestyring er, at landsstyret og kommunalbestyrelserne som udgangspunkt alene fastlægger målene og rammerne for folkeskolen, og at det i vidt omfang overlades til de enkelte skolebestyrelser, at udfylde disse mål og rammer. Forældreindflydelse konstituerer sig ved skolebestyrelsernes sammensætning og opgaver, herunder, at forældrenes indflydelse i skolebestyrelserne er sikret gennem flertalsrepræsentation og varetagelse af skolebestyrelsernes formandspost. Skolelederens rolle er yderligere præciseret i lovgivningen. Ud over ansvaret for skolens administrative og pædagogiske ledelse samt kompetence til at træffe konkrete afgørelser i relation til eleverne, er ansvaret præciseret for så vidt angår undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. Det er skolelederen, der sikrer, at undervisningen for alle elever bliver planlagt og tilrettelagt i overensstemmelse med folkeskolens formål, formålet for de enkelte trin, fagenes formål og i overensstemmelse med lærerplanerne, herunder at undervisningen rummer udfordringer for alle elever. Der blev i den forbindelse henvist til forordningens 17 og 18, som skal ses i en sammenhæng. Herudover blev det præciseret, at skolelederen har det umiddelbare tilsyn med skolens virksomhed, herunder særligt undervisningen. I kapitel 4 anføres eksternt uddelegerede beføjelser til skolebestyrelserne. Beføjelserne skal overvejes meget nøje, og for en del områder bør der være anført, inden for hvilke rammer kommunalbestyrelsen har uddelegeret, så kommunalbestyrelsen har styr på bl.a. den samlede økonomiske bevilling. Rammen for uddelegering kan ses i forordningens 38, stk. 2 og 3. Skolestrukturen er et område, der i princippet gælder hele kommunen, så her skal man være ekstra opmærksom. Det, at det gælder hele kommunen gør, at dette område næppe kan uddelegeres til en enkelt skolebestyrelse, men den enkelte skolebestyrelse kan høres på områder, der angår netop deres skole. I kapitel 5 er anført bestemmelser om andre overordnede chefer, der har forpligtelser og ansvar for skolevæsnet i medfør at de kommunale beslutninger op oprettelse af disse stillinger, herunder stillingsbeskrivelser og funktionsbeskrivelser. Det drejer sig om bl.a. direktører, forvaltningschefer, skolechefer m.v. I udkastet er anført et eksempel gældende for en stilling som skolechef. 17

Det blev anført, at der på lignende måde måske bør udarbejdes et kapitel, hvor de generelle forventninger til forældrene og deres rolle er beskrevet. 4. Opsamling på hele forløbet Afsluttende og opklarende bemærkninger fra deltagerne. Kursusspørgsmål skal afklares: Bud efterlyses på, hvordan man forestiller sig at kommunerne rent praktisk melder tilbage på kursusbehov, og hvorledes kursusprogrammet fastsættes. De enkelte skoler har udviklingsplaner der ændres år for år. Disse angiver hvilket indsatsområder skolerne vil fokusere på. Derfor efterspørges skolernes indsatsområder af Inerisaavik. En mulighed for at afdække behovet er gennem læreforsamlingerne, som kan spørges, foruden IMAK, som også kender lærernes behov for efter- og videreuddannelse. Udvalgene bør involveres i udvælgelsen af kurserne. Restgruppeproblematik: Er det en god idé med at afsætte 2 personer som beskrevet i handleplanen? Redegørelsen om skolehjemmene kommer til at indeholde et afsnit om, hvad kommunerne ønsker vedrørene en fremtidig skolestruktur. Det sammenskrives forinden og sendes ud til kommunerne, og det kan være der følger nogle uddybende spørgsml med. Som følge af skatte- og velfærdskommissionens betænkning, er det Selvstyrets hensigt, at der skal udarbejdes en egentlig uddannelsesstrategi, som de uddannelseselementer, der lige nu ligger i RUS vil blive en integreret del af. Planlægningen af dette planlægningsarbejde pågår dog stadig. Det blev bemærket, at kommunerne har givet tilsagn om at blive færdige med deres styrelsesvedtægt i 2012 og tids- og handleplanen for normal styrelsesvedtægt med bilag og kvalitetsrapport blev godkendt. 18