Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til synopsis Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Når du skal i gang med en selvstændig undersøgelse i kulturforståelse arbejde med en projektopgave, en anden større opgave eller går til eksamen i et fag, hvor selve eksaminationen tager udgangspunkt i en disposition eller synopsis er der igen vej udenom: Du kan ikke begrænse dig til bare at have tjek på det faglige stof. Det er vigtigt, at du samtidig føler, at du har vænnet dig til at bruge synopsisformen, har styr på selve fremgangsmåden og de begreber, der knytter sig til den. Dette arbejdspapir er tænkt som hjælpemiddel og vejviser gennem den læreproces, hvor du får alle de mystiske ord synopsis, talepapir, problemformulering, problemstillinger, konklusion, teori, metode, taksonomi og perspektiv flyttet blot lidt mere ind i nærheden af dine egne cirkler. En (gen)vej til overblik Hvad er en synopsis? En synopsis er et arbejdspapir, du skriver for at få og videregive et samlet overblik over dit valgte emne, det materiale, du arbejder med og de problemer, du vil undersøge nærmere. Ifølge Håndbog i Nudansk betyder synopsis Sammenfattende over - sigt over en fremstillings centrale emner og forløb. En synopsis bruges som: 1. En kort beskrivelse af en fagteksts indhold (faglige resultater, metode osv.), 2. Et oplæg til en opgave i en uddannelse med forslag til emneafgrænsning, hensigt, metode med mere Vi kan tilføje, at bog- og filmfolk også bruger begrebet om de udkast, de laver forud for udformningen af færdige manuskripter og drejebøger. Selve ordet synopsis kommer fra græsk. Forstavelsen sýn betyder med eller sammen, og opsis kender du i forvejen fra fremmedordet optik så 1
Det var nok teologerne, der kom tidligst på banen med at bruge synopsis for oversigtens skyld. Allerede i 1700-tallet kom de første synoptiske opstillinger af evangelierne i Det nye Testamente ordnet i spalter side om side. På den vis blev det muligt at overskue, hvor tæt de forskellige versioner af historien om Jesu liv lå på hinanden og hvor den enkelte evangelist havde en solohistorie. synopsis betyder i al enkelhed overblik i form af at flere ting bliver set sammen. Så langt, så godt. Det forholder sig imidlertid sådan, at forskellige fag kan have ret forskellige traditioner for, hvad fagfolk forstår ved en rigtig synopsis. Det er altså en umulig drøm at forestille sig, at synopsisgenren altid har et helt bestemt sæt af forventninger knyttet til sig. Struktur, udformning og kravene til omfang behøver ikke at være de samme. Den gode nyhed er, at den undervisning du får og de læreplaner, den foregår efter, kommer dig til undsætning. Vi har dog her valgt at hjælpe til med forkorte vejen yderligere: I det næste afsnit præsenterer vi dig for undervisningsministeriets generelle opskrift på synopsis. Grundopskrift på en synopsis En god synopsis skal have et klart fokus: Du fortæller i kort og struktureret form, hvad din opgave handler om, hvordan du vil afgrænse dit emnefelt og hvilke problemer, du vil forsøge at løse. Du skitserer i samme omgang også, hvorledes du griber selve problemløsningen an og hvilke konklusioner, du når frem til. Hvis din synopsis skal kunne fungere som det solide grundlag for en skriftlig opgave eller et mundtligt oplæg, bør den ud over en kortfattet beskrivelse af emne, fokus, og problemformulering rumme en skitse til selve opgavebesvarelsen. Undervisningsministeriet har fra centralt tværfagligt hold udstukket nogle retningslinjer for synopsis som genre i de gymnasiale ungdomsuddannelser og hvad deraf følger Denne grundopskrift eller skabelon til synopsis ser i hovedpunkter ud som i figur 1: 2
Figur 1 Forside eller titelblad med hovedoverskrift (og med oplysning om navn og angivelse af fag eller fagkombination, såfremt synopsis skal afleveres på forhånd eller sendes til lærer og censor) A: Problemformulering B: Præsentation af de underliggende problemstillinger (overvej rækkefølgen) C: Diskussion af materialer, teorier og faglige metoder D: Delkonklusioner (ud fra arbejdet med de enkelte problemstillinger hver for sig overvej i hvilken rækkefølge) E: Sammenfattende konklusion (relateret til hele den overordnede problemformulering) F: Perspektivering G: Noter og henvisninger (såfremt de ikke har været anbragt i fodnoter undervejs) H: Litteraturliste Underskrift (såfremt synopsis skal afleveres f.eks. i sammenhæng med eksamen) Bilag Under hver af de overskrifter, du vælger at indsætte i skabelonen, har du så mulighed for at placere nogle underpunkter, der i korte sætninger eller stikord præciserer, hvordan du tænker fagligt og hvor opgaven bevæger sig hen. Synopsis in action Styringsværktøj og vejviser I praksis fungerer synopsis som en udvidet og udbygget disposition. Den er ikke selve den færdige opgave, men dit helt eget redskab til at få overblik over, hvad du har fundet ud af undervejs i den proces, hvor du har arbejdet med opgaven. Som skriftligt produkt hører synopsisskrivning hjemme i en kategori, de skrivekloge kalder tænkeskrivning. Det skal forstås positivt: En velfungerende oversigt i form af en synopsis forudsætter, at du har tænkt dig rigtig godt om under opgaveløsningen. Først derefter kommer situationen, hvor dine overvejelser og resultater skal kommunikeres videre. I den forbindelse bliver synopsis et hjælpemiddel, når du står for at skulle formidle din opgave til andre. Selve formidlingen kan være skriftlig eller mundtlig. Hvis opgaven er skriftlig, anvender du din synopsis som ledetråd gennem skriveprocessen. Hvis opgavekravet er, at du skal holde et mundtligt oplæg, bruger du synopsis som talepapir, såfremt den ikke har et så 3
stort omfang, at den kan virke uoverskuelig. I den situation vil det være en fordel at lave et kortere talepapir, hvor du bevidst udvælger de punkter, du vil koncentrere dig om i dit mundtlige oplæg. Men husk!: Det er ikke meningen, at du skal læse op af talepapiret og kun sige de ting, som står på det. Et talepapir har først og fremmest den funktion at hjælpe taleren til at navigere sikkert gennem den mundtlige fremstilling. Et enkelt blik ned i papiret kan sikre, at oplægsholderen eller eksaminanden ikke springer over et punkt, der betyder noget vigtigt i opgaven som helhed. Progression og sammenhæng fra A til H Figur 1 henviser til den generelle opskrift for synopsis, men også til noget der ligner en idealsituation. Synopsisskabelonen starter nemlig lige på eller oppefra med forestillingen om, at det bare er lige til at gå i gang og straks præstere en sammenhængende problemformulering på et højt abstraktionsniveau (se felt A): En sådan problemformulering kan kun i meget få tilfælde sammenfattes i et enkelt spørgsmål. Derfor er det bedre at se felt A som stedet, hvor du laver en god, sigende overskrift og et lille afsnit tekst, der præsenterer det emne og de problemfelter, du har valgt at fordybe dig i. Denne indkreds ning af opgavens samlede fokus og retning skal måske endda justeres og suppleres flere gange undervejs. I felt B præsentation af de underliggende problemstillinger følger du op. Her består udfordringen i at opløse de mere abstrakte overvejelser fra felt A i en række konkrete problemstillinger, der ligesom har gemt sig eller ligget indfoldet i den overordnede problemformulering: Du opstiller her de spørgsmål, som det bliver opgaven at løse, og du sikrer dig samtidig, at de er ordnet i en rækkefølge, der vil give opgaven progression. Typisk drejer det sig om at sørge for, at du: Først redegør for hvad det er nødvendigt at vide for at kunne følge din * opgaves tankegang (logik eller systematik). Derefter fokuserer du de centrale spørgsmål på det stof og de problemer, * opgaven skal fordybe dig i. Den omtalte fordybelse består i at bevæge sig fra ren beskrivelse eller redegørelse til et analytisk og senere et diskuterende og vurderende niveau. Det er i den fo r bindelse, de lærde taler om taksonomiske niveauer. Foran sig ser de billedligt talt en trappe: På første trin foregår redegørelsen derfra starter den systematiske opstigen til de to højereliggende trin, det analytiske og det vurderende/diskuterende. 4
Skabelonens felter C til F har samlet den funktion at give samlet overblik over opgaveløsningen i direkte forlængelse af de rammer, der udstukket i felt A og B. Opskriften er her, at materialet og de anvendte metoder (fremgangsmåder) præsenteres først (felt C). Derefter følger opgaveløsningen med registrering af delkonklusioner og en samlet konklusion (henholdsvis felt D og E), mens perspektiveringen til sidst (felt F) betegner højeste trin på taksonomiens himmelstige: I sin bog Almen studieforberedelse præsenterer Henning Sørensen et såkaldt synop si s opgavetræ. Ideen er at visualisere synopsisopgavens komplicerede struktur, når op til tre faglige hovedområder det humanistiske, det samfunds- og det naturvidenskabelige alle skal med ind over problemformulering og opgaveløsning. Sørensens træ svarer til, at vi her vender tre skabeloner til synopsis på hovedet, anbringer dem parallelt og i træets ånd begynder nedefra med den fælles problemformulering. Undervejs opad forgrener arbejdet sig i særfaglige problemstillinger for til sidst at blive samlet i toppen som kronen på værket. Træbilledet kan måske nok være en hjælp, når det drejer sig om at få overblik over opgaveprocessen. Problemerne vokser imidlertid frem, når opgaven skal formidles, hvad enten det foregår mundtligt eller skriftligt. For så må træet (for at blive i billedsproget) fældes, fordi det ikke er muligt at formidle ad flere grene samtidigt. Der er altså igen vej udenom. Til sidst må træet falde, skæres op og sortereres i større eller mindre stykker. Ellers kommer der aldrig struktur og retning på selve formidlingen af synopsisopgavens resultater. Og formidlingen er og bliver målet med hele arbejdet. Det er næsten ligesom med egetræet på fotografiet. Det blev plantet ud i årene lige efter 1807, hvor Danmark-Norge i 1807 havde mistet sin flåde. Formålet med træplantningsprojektet var oprustning en gang i fremtiden, når de unge egetræer var gamle nok til skovhugst og fregatbyggeri. Da den plan ikke længere er aktuel, kan vi bare glæde os over de gamle ege i vores omgivelser. De markerer sig i landskabet, men egentlig gavn fik man aldrig af dem. 5
Den samlede oversigt over opgaveløsningen følger helt logisk det mønster, der bliver lagt gennem problemformuleringen og den efterfølgende udpinding af den i mere overskuelige problemstillinger. Brugen af ordet diskussion i felt C har ikke så meget med selve opgaveløsningen og dens faseopdelte forløb af gøre. Fokus i felt C er knyttet til materialebevidsthed og valg af faglig fremgangsmåde. Diskussionen her er altså de overvejelser, der knytter sig til processen at finde de relevante teoretisk begrundede fremgangsmåder til løsning af de forskellige problemstillinger. Hvis synopsis ikke bare skal fungere som arbejdspapir for den eller de personer, som efterfølgende skal kommunikere det faglige arbejde i en anden form, skal formalia helt på plads med det samme: Det er nemlig god skik at forvente, at større faglige arbejder både har et noteapparat med henvisninger til anvendt materiale og en samlet materialeliste. Vedlagte bilag kan også komme på tale: Tekster, det vil være kompliceret for læserne at skaffe og print af materiale fra hjemmesider, der bliver brugt direkte i opgaveløsningen bør indgå som bilag. De første som service, de sidstnævnte fordi hjemmesider hele tiden både opstår, opdateres og nedlægges igen. Du har nu nået de yderste ender af denne ledetråd. Vi håber, du kan bruge arbejdspapiret som vejledning, og at du kan få gavn af den på dine faglige og tværfaglige rejser ind i projektland. Anvendt litteratur Div. læreplaner Føge, Peter og Bonnie Hegner: Primus 1, 2005 Heltberg, Eva og Christian Kock: Skrivehåndbogen, 1997 Henriksen, Per og Torben Stener Nielsen: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder, 2007 Sørensen, Henning: Almen studieforberedelse, 2006 6