årsberetning for DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / april 2013 årsberetning
beretning I denne beretning kan du læse om Danske Kreds arbejde det seneste år og de værdier, der ligger til grund for arbejdet. Kredsen ser det som sin opgave at være talerør for medlemmerne, og derfor er netop medlemmerne omdrejningspunktet for Danske Kreds indsatser. I beretningen kan du også læse medlemmernes historier om, hvilken betydning Danske Kreds arbejde har haft for deres arbejdsliv. Bagest i beretningen kan du finde regnskabet og få et overblik over, hvem der sidder i Danske Kreds bestyrelse, og hvilke områder bestyrelsesmedlemmerne arbejder med. Foto: Stig Stasig 2 / Danske kreds / April 2013
Kredsbestyrelsens beretning Det forgangne år har været præget af forandringer og udfordringer. Forandringer og udfordringer som i høj grad har påvirket medlemmerne og haft indflydelse på Danske Kreds arbejde. Det var, som om udfordringerne for medarbejderne i Danske Bank ingen ende ville tage. Arbejdspresset er blevet stadigt større i mange afdelinger, samtidig med at medlemmerne har måttet forholde sig til ny strategi, organisationsændringer, kundeprogrammet og en byge af dårlig omtale af Danske Bank. Det er medlemmerne, der har stået i skudlinjen, når utilfredse kunder er mødt op i banken påvirket af den seneste negative mediestorm, og det har krævet en ekstraordinær indsats. Danske Kreds har gennem året haft fokus på alle disse forandringer, og vi har hele tiden haft øje for, hvordan de nye tiltag har påvirket medlemmerne, og hvordan vi kunne sætte ind for at varetage medlemmernes interesser. Vi har på jævnlige møder med tillidsmændene og gennem andre kanaler haft fingeren på pulsen i forhold til medlemmernes trivsel. Samtidig har vi på medlemsmøder haft en god dialog med rigtig mange af vores medlemmer. Mødet med medlemmerne giver os et ærligt indblik i, hvad der foregår ude i de forskellige afdelinger, og det er uvurderligt, når vi er i dialog med koncernen om at vedligeholde og forbedre arbejdsvilkårene for Danske Kreds medlemmer. Arbejdspres I januar lancerede Danske Bank kundeprogrammet, som siden har været et meget omtalt emne både inden for og uden for murene. Danske Kreds har haft og har stadig fokus på medlemmernes vilkår i denne forbindelse. Vi ved, at det har krævet en enorm indsats af vores medlemmer specielt i filialerne og Danske Direkte at forklare kundeprogrammet til alle kunder tilfredse som utilfredse. Og vi ved, at den indsats har gjort en forskel. I Danske Kreds har vi fokuseret på, hvilken betydning implementeringen af kundeprogrammet fik for medlemmerne. Vi har gennem en spørgeundersøgelse blandt tillidsmændene i filialnettet fået bekræftet, at kundeprogrammet har medført ekstra arbejde for mange af medlemmerne. Overarbejdet skyldes blandt andet de mange kundehenvendelser om kundeprogrammet, overflytning af engagementer, og at alle kunder skal tilmeldes kundeprogrammet. Vi har løbende været i dialog med koncernen for at undgå, at medarbejderne blev sat under for stort arbejdspres, men også for at opfordre til at medarbejdernes ekstraordinære indsats bliver belønnet. Det glæder os, at ledelsen flere gange har givet udtryk for, at den er klar over, at medarbejderne er koncernens bedste ambassadører især når bølgerne går højt i offentligheden. Men der bør også være en belønning for de ekstra kræfter, der er blevet lagt i den seneste tid. Desuden er det vigtigt, at mængden af opgaver stemmer overens med den mængde ressourcer, der er til at løse dem. Danske Kreds fik ny hjemmeside I december gik Danske Kreds nye hjemmeside i luften i et nyt, mere brugervenligt og dynamisk design. Når du går ind på Danske Kreds hjemmeside, vil du opleve en mere imødekommende og overskuelig side. Samtidig er menuen blevet lettere at navigere i, og der er kommet nyt indhold på siderne. Du kan stadig læse nyheder, finde arrangementer og slå op i overenskomsten, når du har brug for det. Vi håber, du vil tage godt imod den nye hjemmeside, som du stadig kan finde på www.danskekreds.dk. Danske kreds / april 2013 / 3
beretning Afskedigelser rammer alle Når der sker afskedigelser, er det vigtigt at tage hånd om alle. Danske Kreds har fokus på såvel de medarbejdere, som bliver afskediget, og de der fortsætter i deres job, men skal sige farvel til gode kollegaer og goddag til et nyt og forandret arbejdsliv. Derfor udviklede Danske Kreds sidste år et værktøj til tillidsmændene, som skal understøtte dem i at få en god dialog med ledere og medarbejdere efter afskedigelser. Formålet er at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og at medarbejdernes frustrationer ikke hober sig op. Det skal også inspirere til at få drøftet, hvordan medarbejderne håndterer en eventuel øget arbejdsbyrde, når der bliver færre til at løse opgaverne. Ny strategi Bølgerne gik også højt, da koncernen lancerede den nye strategi og kampagnen New Standards. Kampagnen vakte mildt sagt hverken glæde hos den danske befolkning eller i medierne, og det virkede som om, at alle kunne være enige om at være uenige med Danske Bank. Det betød, at medlemmerne både skulle sætte sig ind i den nye strategi, og den indflydelse den fik på deres arbejde, samtidig med at de i stor stil skulle håndtere henvendelser fra utilfredse kunder og være vidne til, at deres arbejdsplads var genstand for, hvad man vel nærmest kan kalde, en heksejagt i medierne. I kredsbestyrelsen havde vi fokus på, hvilken betydning strategien fik for medlemmerne, og vi havde kontakt til både tillidsmænd og koncernen, om de problemstillinger strategien medførte. Dykkende image Der er ingen tvivl om, at sektorens image lige siden finanskrisens indtog har været udfordret. Danske Bank er af mange blevet opfattet som sektorens foregangsmand og har derfor måttet agere syndebuk for hele sektoren. Der har gennem de seneste år indfundet sig en almen opfattelse af, at banker og bankrådgivere er nogle skurke, som må bekæmpes i fællesskab. Ekstra Bladet gik endda så vidt som til at lancere den usympatiske kampagne Bank Din Bank. Igen var det medarbejderne, der blev ramt. De måtte stå på mål for de upopulære beslutninger og blev pålagt skylden for Finanskrisen. Vi så gerne, at det var ledelsen, der stod på mål for beslutningerne, for det har ved flere lejligheder vist sig, at de fleste kunder faktisk er tilfredse med deres bankrådgiver, men ser ledelsen som problemet. Vi ønsker naturligvis, at Danske Banks og sektorens image som helhed bliver bedre, og medarbejderne har gjort deres ypperste både i deres arbejdstid og fritid for at ændre på det dårlige billede af deres arbejdsplads. Men ledelsen må også tage deres del af ansvaret og sørge for, at der bliver grund til at omtale Danske Bank i positive toner. Afskedigelser Koncernens fokus på at reducere omkostningerne betød, at der i det forgange år blev skåret i medarbejderstaben. I oktober gennemførte koncernen en stor opsigelsesrunde, hvor over 300 medarbejdere primært servicerådgivere mistede deres job som følge af lukningen af kasser og filialer i hele landet. Da afskedigelserne kom, stod et velforberedt tillidsmandskorps og Danske Kreds klar til at hjælpe medlemmerne videre. Medlemmerne fik rådgivning i Danske Kreds, mulighed for et outplacement-forløb, og der blev afholdt netværksmøder, hvor opsagte medlemmer kunne sparre og danne netværk. På trods af at der blev færre medarbejdere, var det ikke ensbetydende med, at mængden af opgaver fulgte med. Medarbejderne blev presset til det yderste, udviste vanlig loyalitet og strakte elastikken så meget de kunne. I december, godt en måned efter afskedigelserne, luftede Eivind Kolding i Børsen beskyldninger om, at Danske Kreds og tillidsmandssystemet fokuserede for ensidigt på den lille procentdel, der skulle afskediges og for lidt på de medarbejdere, der fortsat har deres job i banken. Vi slog med det samme fast, at vi har fokus på alle vores medlemmer. Men afskedigelser af den kaliber, vi var vidne til i oktober 2012, kræver naturligvis en ekstra indsats. Koncernens kommunikation Omtalen af Danske Bank i medierne det seneste år har været massiv, og desværre har det været de negative historier, der har 4 / Danske kreds / April 2013
Tillidsmænd blev klogere på overenskomsten Danske Kreds faglige konsulenter har på opfordring fra tillidsmændene undervist dem i virksomhedsoverenskomsten. Undervisningen omhandlede blandt andet aftalen om fagligt arbejde og arbejdstidsbestemmelserne i overenskomsten. Desuden havde tillidsmændene mulighed for at få besvaret de spørgsmål, de havde til overenskomsten. Den fælles undervisning medvirker til at sikre, at alle tillidsmænd har samme forståelse af overenskomsten. Danske kreds / april 2013 / 5
beretning Udviklingssamtalen Danske Kreds udsendte i januar pjecen Udviklingssamtalen 2013 til alle medlemmer. Pjecen rådgiver medlemmerne om, hvordan de kan få det størst mulige udbytte af udviklingssamtalen og giver desuden et overblik over, hvilke emner der skal berøres ved udviklingssamtalen. Samtidig giver pjecen gode råd til, hvordan medlemmerne kan forberede sig til samtalen. domineret. Der har også været rigeligt for koncernen at kommunikere om gennem det seneste år, og især New Standards, kundeprogrammet og afskedigelser skabte et behov for øget kommunikation både til medarbejderne og offentligheden. Kommunikationen fra koncernen i forbindelse med kundeprogrammet og New Standards slog ikke igennem på den mest hensigtsmæssige måde. Pressen kørte hårdt på, og debatten på Facebook var til tider meget ophedet. Mange af vores medlemmer kom derfor dagligt i skudlinjen, når de stod ansigt til ansigt med utilfredse kunder, som havde fulgt med i den enorme mediestorm. Da nyheden om kundeprogrammet nåede pressen, før alle kunder vidste besked, udløste det en storm af kundehenvendelser til Danske Direkte og filialerne. Medarbejderne var på det tidspunkt ikke forberedt på at skulle svare på henvendelserne, og de havde heller ikke fået den tilstrækkelige information til at kunne svare på de spørgsmål, kunderne stillede. Da der skulle opsiges godt 300 medarbejdere i efteråret, fik pressen også beskeden før medarbejderne, som kunne læse om planerne, før de vidste, om de selv blev ramt af opsigelserne. Koncernens kommunikation, eller i nogle tilfælde mangel på samme, har ikke skabt de bedste rammer for medarbejderne at agere i. Flere tillidsmænd og medlemmer har gjort Danske Kreds opmærksom på problemet, som vi efterfølgende har taget op med koncernen. Vi mener, det er et must, at medarbejderne bliver informeret før pressen og rustet til at tage dialogen med kunderne. Outsourcing til Indien Siden 2007 har Danske Bank outsourcet it-opgaver til Development Center India (DCI) i Bangalore i Indien for at spare på omkostningerne. Koncernen udvider jævnligt medarbejderstaben i Indien, og den seneste udmelding lød på, at yderligere 150 medarbejdere i 2013 skal tage sig af it-aktiviteterne i Indien. Det betyder, at der i 2013 samlet set vil være omkring 750 medarbejdere, der arbejder for Danske Bank i DCI. I Danske Kreds er vi opmærksomme på, at samarbejdet med de indiske medarbejdere giver nogle udfordringer. Derfor har Danske Kreds sammen med tillidsmændene i Group IT udarbejdet et notat, som skitserer udfordringerne og foreslår en række løsninger. Notatet fastslår blandt andet, at det koster ekstra tid for de danske medarbejdere at indgå i samarbejdet med inderne. Det er vigtigt, at koncernen er opmærksom på det ekstra tidsforbrug, så medarbejdernes præstationer ikke lider under et tidskrævende samarbejde. For at komme udfordringerne til livs eller som et minimum mindske dem, vil vi gøre koncernen opmærksom på de udfordringer og løsninger, vi i samarbejde med tillidsmændene er kommet 6 / Danske kreds / April 2013
Rådgivere bestod test Alle Danske Banks investerings-, valuta- og finansrådgivere har bestået certificeringstesten, som er et krav fra EU. Rådgiverne har været igennem træning og kompetenceudvikling i Finanssektorens Uddannelsescenter. Danske Kreds har opfordret og påvirket koncernen til at stille kompetenceudvikling til rådighed for rådgiverne i forbindelse med certificeringen. Samtidig var det vigtigt for Danske Kreds, at der var en plan for de rådgivere, der ikke bestod testen i første forsøg, så en ikke-bestået test ikke var lig med en opsigelse. Medarbejderne, der ikke bestod testen i første forsøg, har derfor haft mulighed for at tage testen igen. frem til. Vi vil blandt andet foreslå koncernen, at medarbejderne får en særlig timekode til at registrere den tid, der bliver brugt på at supportere de indiske medarbejdere. Vi er opmærksomme på, at samarbejdet med inderne fylder for de danske it-medarbejdere, og derfor er det også et emne, som Danske Kreds har fokus på. Danske Kreds formand og næstformand rejste i august sammen med en områdetillidsmand fra it og repræsentanter fra koncernens ledelse til Bangalore for at besøge Development Center India. Besøget gav et indblik i den indiske arbejdskultur, og hvordan it-opgaverne løses i Indien. Samtidig blev vi klogere på, hvordan fagforeningskulturen er i Indien. Den viden gavner, når vi arbejder for at give de danske medarbejdere de mest optimale vilkår for at samarbejde med de indiske medarbejdere. Flere job til Litauen Koncernen meddelte i november, at 300 fuldtidsstillinger skal flyttes til den nyetablerede filial i Group Services i Litauen inden udgangen af 2013. Udmeldingen lød tidligere på 50 stillinger, men efter sigende var det de første erfaringer med overførsel af opgaverne i Group Services, der havde ført til beslutningen om at overføre 250 stillinger mere. Vi undrer os over, at begrundelsen for at flytte stillingerne ikke fremgår tydeligt. I koncernens udmelding hed det, at man vil fortsætte med at identificere opgaver, som kan overføres til Litauen. Det er derfor ikke klart, hvad de 300 medarbejdere i Litauen helt konkret skal beskæftige sig med. For os virker det, som om koncernen udelukkende flytter stillingerne for at reducere omkostningerne - uden at have gjort sig det klart, hvad målet er. Danske Kreds tager kraftigt afstand fra flytning af arbejdspladser ud af Danmark. Vi ønsker, at koncernen lever op til sit sociale ansvar over for de danske medarbejdere og ikke hovedløst flytter danske arbejdspladser til udlandet kun for at mindske lønudgifterne mest muligt. Vi vil naturligvis følge op på, hvilken betydning overflyttelsen af de 300 stillinger får for medlemmerne, og vi vil gøre vores ypperste for, at der bliver taget hånd om de medlemmer, der bliver berørt af beslutningen. Fremtiden Koncernen har meldt ud, at medarbejderstaben skal reduceres yderligere i de næste tre år for at spare på omkostningerne. Vi håber, at størstedelen af reduceringerne kan foregå ved naturlig afgang. Men vi opfordrer altid til, at alle medlemmer vedligeholder og udbygger deres kompetencer, så de står bedst muligt på arbejdsmarkedet, uanset om deres stilling er truet eller ej. I Danske Kreds er vi forberedt på, at 2013 med al sandsynlighed også vil blive et år fyldt med udfordringer. Men uanset, hvilke udfordringer det næste år byder på, er Danske Kreds sammen med vores kompetente korps af tillidsmænd klar til at møde dem. Danske kreds / april 2013 / 7
Hvervning Det handler om solidaritet Danske Kreds er med til at skabe overenskomsten og har forhandlingsretten med koncernen. Desuden nyder man som medlem godt af mange gode kurser og arrangementer, mener en nyindmeldt graduate Foto: Lisbeth Holten Hvervning Danske Kreds har det seneste år haft hvervning som fokusområde, og det er gennem kredsens hverveindsats lykkedes at få 294 nye medlemmer i 2012. Finansforbundets vandrepokal, Applebyprisen, blev i slutningen af 2012 tildelt Danske Kreds for den store hverveindsats. Danske Kreds har besøgt koncernens kantiner over hele landet og talt med medlemmer og ikke-medlemmer, svaret på spørgsmål og udleveret materiale. Kredsen vil også i det kommende år have fokus på hvervning og har som mål at få 500 nye medlemmer inden 2014. Katrine Jervelund Andersen er et af de knap 300 nye medlemmer, Danske Kreds har fået det seneste år. Hun meldte sig ind, kort efter hun begyndte som graduate i Danske Bank i 2012. Da hun blev ansat, var hun medlem af DJØF, men blev efter en introduktion til Danske Kreds og Finansforbundet overbevist om, at hun fik det største udbytte af at være medlem her. Jeg meldte mig ind, fordi jeg har planer om at arbejde i Danske Bank et godt stykke tid. Så det havde stor betydning, at Danske Kreds og Finansforbundet har forhandlingsretten med Danske Bank. Hvis uheldet skulle være ude, og jeg får brug for juridisk hjælp, så nytter det ikke, at jeg er medlem af DJØF, siger Katrine Jervelund Andersen, som også blev medlem, fordi hun ikke ville nyde godt af overenskomsten uden at give noget den anden vej. Jeg synes, at Danske Kreds gør et stort stykke arbejde med at forhandle en god overenskomst. Så det handler også om solidaritet. Det er ikke rimeligt at få en del af kagen, hvis man ikke vil være med til at bage den. Men også faglig udvikling og sparring er i højsædet for den unge akademiker. Det er rigtig vigtigt, at der er nogle gode kurser og arrangementer, for i sidste ende er det det, jeg har mest brug for. Men da jeg blev medlem, kiggede jeg også på, om jeg kunne få hjælp til min ansøgning, mit cv og LinkedIn, som jeg kunne i DJØF. Da jeg kunne få det samme i Danske Kreds og Finansforbundet, som jeg kunne i DJØF, og det desuden er Danske Kreds og Finansforbundet, der har forhandlingsretten, kunne jeg ikke finde på nogle gode grunde til ikke at melde mig ind, fortæller hun. 8 / Danske kreds / April 2013
Kompetence Jeg har ventet på min chance Uden nogen bankfaglig uddannelse startede Rasmus Rørvig i Danske Direkte. Til sommer er han uddannet kunderådgiver Jeg fik chancen. Når man ikke har en uddannelse, drømmer man om at have en, så det var fedt at få muligheden, siger 37-årige Rasmus Rørvig, der bliver færdig som privatrådgiver til juni. Lige nu sidder Rasmus Rørvig i Service Direkte Bolig i Høje Taastrup, men meningen er, at han skal skifte til Privat Direkte, når han er færdig med den uddannelse, en form for voksenlærlingeuddannelse, som koncernen har givet ham. Rasmus Rørvig har været seks år i Danske Bank, hvor han blev ansat i Danske Direkte uden at have nogen bankfaglig uddannelse overhovedet. Danske Direkte er et område i rivende udvikling med masser af kunder, der bliver betjent over telefonen, og der er mange komplekse job. Det var nok lidt tilfældigt, at jeg startede i banken, men jeg fandt ud af, at det faktisk var en spændende og dejlig arbejdsplads, og jeg ville gerne have mere faglig viden. Men så kom finanskrisen, og det lukkede lidt ned for de muligheder, der var, siger Rasmus Rørvig og tilføjer: Jeg har ventet tålmodigt på at få min chance, men jeg har også været heldig at have gode chefer, der har støttet mig og givet mig plads til det, jeg skal. Når man har nogle års erfaring som voksen, kan Finansuddannelsen i Kolding være et godt sted. Banken har betalt, og Rasmus Rørvig har fået fri fra arbejdet til at tage på skole i Kolding, cirka en gang om måneden i tre-fire dage. Derudover er der nogle praktiske opgaver, han selv har øvet om aftenen ved siden af jobbet i Service Direkte Bolig. 1½ år er der gået, når Rasmus Rørvig er færdig med eksamen til juni. Det bliver mere og mere normalt, at man også skal på Akademiet, fordi kravene til medarbejderne bliver større, og der kommer nye krav fra EU, så chefen har allerede sagt, at Rasmus Rørvig skal videre og tage Akademiet. Jeg er rigtig glad for mit arbejde og det, banken har gjort for mig, siger Rasmus Rørvig, der i øvrigt har været tillidsmand i to år. Det kræver rigtig meget at være tillidsmand, så da jeg kom ind på uddannelsen, blev det for meget at være tillidsmand, og jeg droppede det, selv om det er spændende at være tillidsmand. Kompetenceudvikling Danske Kreds arbejder for, at alle medlemmer får mulighed for at uddanne sig, i takt med at koncernen efterspørger nye kompetencer. Kredsen har gennem overenskomsten og samarbejdsaftaler skabt mulighed for, at medlemmerne kan udvikle deres kompetencer. Danske Kreds har påpeget over for koncernen, at medlemmerne skal have mulighed for fleksibelt at kunne skifte job mellem afdelinger. Desuden opfordrer kredsen til, at medlemmerne bruger udviklingssamtalen til at gøre opmærksom på deres ret til at vedligeholde og udbygge deres kompetencer. Foto: Stig Stasig Danske kreds / april 2013 / 9
Netværk Satser på job uden for banken I sin opsigelsesperiode har Bent Pihl taget Business Engelsk, et it-kursus og et regnskabskursus, så han håber selvfølgelig at få arbejde uden for koncernen Fratrædelsesperioden er udløbet til maj, hvor Bent Pihl fylder 60 år, og selv om han ikke har et job, er han fast besluttet på at finde et uden for bankverdenen. Bent Pihl har tidligere været bestyrer i rigtig mange år. Efter en stresset periode i banken, på det tidspunkt som senior privatrådgiver, fik han for 3½ år siden en blodprop og efterfølgende ballonudvidelse og en tredobbelt bypass, der betød, at han måtte bede om at komme ned i ansvar. Han blev flyttet til afdelingen i Slangerup som servicerådgiver, men han fik i vinteren 2011 mundbundscancer og fik fjernet noget af tungen og mundbunden og måtte igennem tredive strålebehandlinger, før han kom tilbage i foråret 2012. Men afdelingen i Slangerup lukkede i oktober, så han kom til Frederikssund den 17.oktober, og den 24. oktober blev han afskediget. Min chef gav den forklaring, at hun skulle stille det stærkeste hold. Jeg føler bare ikke, at hun kunne vurdere min styrke uden at kende mig. Selvfølgelig er jeg ærgerlig og skuffet, men jeg er den type, der bare må videre, siger Bent Pihl. Efter et netværksmøde med Danske Kreds, meldte han sig til Business-engelsk, som Finansforbundet udbød i Roskilde. Desuden har Bent Pihl fået en kompetencevurdering efter aftale med Finansforbundet. Hvad kunne være fornuftigt af kurser og uddannelse med henblik på andre områder end bank? Især har han set på stillingsannoncer fra virksomheder, der søgte folk med regnskabskompetencer. Selv om man er bankmand, er man ikke regnskabsuddannet, siger Bent Pihl, der har overstået et 15 dages it-kursus, hvor han bl.a. arbejdede med regneark og programmer. Og nu er han startet op på et 35 dages regnskabskursus. Herefter vil han være aktiv jobsøgende igen. Bent Pihl har fået udmærket støtte fra Finansforbundet til at finde sine egne kompetencer og holde fast i de positive ting: Når jeg ser jobannoncer, satser jeg på håndværksvirksomheder, for jeg har ingen intention om at komme tilbage til bankverdenen. Netværksmøder Danske Kreds ønsker at give alle opsagte medlemmer mulighed for at sparre med andre opsagte og få gode råd om jobsøgning. Derfor har Danske Kreds afholdt netværksmøder for alle interesserede, opsagte medlemmer. Formålet med netværksmøderne var at skabe overblik over det enkelte medlems netværk og lægge en strategisk plan for, hvordan medlemmet kan nå sine ønsker for fremtiden, blandt andet ved at gøre brug af sit netværk. Foto: Stig Stasig 10 / Danske kreds / April 2013
Børnedeltid Lang weekend med børnene Overenskomsten giver forældre med børn under 12 år mulighed for at arbejde på nedsat arbejdstid. Synnøve Dalen Andersen holdt fri en dag om ugen Foto: Anders Brohus Fleksibel børnedeltid Den seneste overenskomst gør børnedeltid mere fleksibelt for medarbejderne. Det er muligt for medarbejdere med børn under 12 år at nedsætte arbejdstiden til 30 timer om ugen for en minimumsperiode på kun en måned. Desuden kan medarbejderen gå på børnedeltid ad flere omgange per barn. Medarbejderens ønske om en deltidsordning kan dog blive afslået, hvis medarbejderens ansvar og forretningsomfang ikke kan forenes med deltid. 34-årige Synnøve Dalen Andersen er glad for sin overenskomst, fordi hun har to små børn på henholdsvis to og tre år. Har man børn under 12 år, kan man nemlig efter aftale med sin leder gå på deltid i en tidsbegrænset periode. Jeg startede faktisk på at arbejde, da min yngste var ni måneder gammel, så jeg havde tre måneder tilbage af min barsel, som jeg kunne bruge senere, fortæller Synnøve Dalen Andersen, der i første omgang tog en snak om sine planer for de tre måneder med sin tillidsmand, Charlotte Lee Kock i Danske Direkte i Aarhus, hvor hun er outbound rådgiver, der blandt andet ringer ud til kunder om kundeprogrammet. Hun fortalte sin leder, at hun gerne ville bruge de sidste tre måneders barsel, så hun i stedet havde en ugentlig fridag, fordelt på hver anden fredag og hver anden mandag, så hun kunne få en lang weekend hver anden uge. Heldigvis viste det sig at være både let og ligetil at tale med min leder, der syntes, at det var en god ide. Det var virkelig dejligt, siger Synnøve Dalen Andersen, der fik accept til at strække perioden ud over det meste af et år. I stedet for løn fik hun understøttelse de dage, hvor hun havde barsel, så økonomisk mærker hun kun lidt. På spørgsmålet om den ugentlige fridag ændrede noget i forholdet til kollegerne, siger hun: Det ændrede overhovedet ikke noget ved mine arbejdsfunktioner. Vi har et rigtig godt sammenhold i vores afdeling, hvor rigtig mange ikke arbejder om fredagen. Rigtig mange af mine kolleger arbejder mere fra mandag til torsdag, så på den måde er det i forvejen meget fleksibelt hos os, siger Synnøve Dalen Andersen. Hun er nærmest lykkelig for at have haft mere tid, hvor hun har helliget sig børnene i flere dage. Kvalitetstid er den tid, hvor den voksne lytter til barnet: Jeg synes virkelig, at vi har haft mere tid sammen, også kvalitetstid. Man kan godt mærke, at det er presset at gå på arbejde og have små børn, så det gav virkelig noget at være hjemme, og det gav utrolig god kvalitetstid for børnene, siger Synnøve Dalen Andersen, der også benyttede de lange weekender til at rejse til Norge og besøge sin familie. Danske kreds / april 2013 / 11
Stresshotline Jeg kunne slet ikke gå på arbejde Da Vibeke Gutzmer gik ned med stress, kom hun til psykolog. Uden psykologen havde det været rigtig meget sværere at kæmpe sig selv tilbage. Den hotline er helt fantastisk, siger hun. Pludselig sad jeg bag min skærm og kunne bare ikke huske mere, så jeg blev sendt hjem med besked om at gå til læge. Min læge mente, at det var stresssymptomer, fortæller Vibeke Gutzmer, der er privatrådgiver i Odense. Den torsdag gik Vibeke Gutzmer hjem og ringede til bankens hotline. Der gik ikke lang tid, før en psykolog ringede og gav hende en tid allerede mandag til et psykologisk rådgivningsforløb. Hendes egen læge havde sagt, at hun skulle være sygemeldt i 14 dage. Det lød helt vildt at skulle gå hjemme. Jeg var forvirret og forstod ikke, hvad der var gang i. Jeg tænkte, at det kan de da ikke vide. Det går over. Jeg skal bare lige have et par dage, så er jeg tilbage, men efter 14 dage ringede jeg til lægen og sagde: Jeg kan slet ikke gå på arbejde. På det tidspunkt er Vibeke Gutzmer kommet godt i gang hos psykologen, som forklarede, hvad der sker inde i kroppen, når man går ned med stress. Han forklarede, hvordan hjernen fungerer, og hvordan den beskytter sig selv: Jeg kunne ikke huske noget og glemte aftaler. Jeg var så træt så træt, og hele min krop rystede. Det var meget ubehageligt med de fysiske symptomer, siger hun og tilføjer: Den første måned går med overhovedet at forstå, at du faktisk er ret syg. Jeg vidste ikke, hvad stress var. Når jeg ser tilbage, så havde jeg haft symptomer som stikken i venstre side af brystkassen. Jeg vidste bare ikke, hvad det kunne være tegn på. Hver gang Vibeke Gutzmer havde været hos psykologen, tænkte hun, at det skal nok gå. Hun fik større indblik i kroppens reaktioner over for stress: På et tidspunkt i det her forløb, tænkte jeg, at jeg var ved at blive sindssyg. Det er ikke normalt det her. Men han forklarede, at kroppen reagerer helt som den skal, om hvorfor de her stressmekanismer sætter ind. At tale med psykologen var, som havde han stået bag min stol og set mig arbejde. Han vidste præcis, hvordan jeg fungerede, og han kunne pille det hele fra hinanden, så jeg forstod, hvad arbejdspladsen har købt og ikke købt. De har købt tid, ikke hele mit liv, siger Vibeke Gutzmer. I løbet af de syv måneder, der gik, fik hun en masse værktøjer til hjælp til at komme tilbage til arbejdspladsen igen. Det gælder om at kunne leve normalt igen. Vibeke Gutzmer fik blandt andet metoder til at planlægge tiden, og at det er i orden at sige nej, hvis der kommer for mange arbejdsopgaver ind. Hun skulle starte langsomt op på arbejde og startede med at være delvist sygemeldt, så hun var på arbejde til kl.13 hver dag. Min ledelse var meget forstående hele vejen igennem. Efterhånden gik det bedre og bedre, og pludselig var jeg oppe på fuld tid igen. Men hvis ikke jeg havde gået hos psykologen, havde det været rigtig meget sværere at kæmpe sig selv tilbage, siger Vibeke Gutzmer, der har fået sit gamle job tilbage. Hun tilføjer: Det er min egen tilgang til tingene, der skal ændres. Den hotline er helt fantastisk, og jeg har virkelig følt mig i gode hænder. Stress-hotline Danske Kreds har opfordret til, at koncernen giver stressramte medarbejdere mulighed for at få uvildig og akut rådgivning over telefonen. Kredsen er derfor positiv over for oprettelsen af stresshotlinen. Stress-hotlinen er etableret i samarbejde mellem Danica Pension og Falck Healthcare og er bemandet med psykologer. Alle medarbejdere, som oplever problemer med stress, kan kontakte stress-hotline. Det er samtidig vigtigt, at man som stressramt medarbejder gør sin leder opmærksom på problemet. 12 / Danske kreds / April 2013
Outplacement Snart uddannet kordegn Outplacement hjalp den 57-årige Birgit Marcher videre efter afskedigelsen den 24.oktober. Hun går på AMU-kursus for at blive uddannet kordegn Hvorfor søger du ikke et job som kordegn, når banken ikke kan bruge dig længere? Opfordringen til 57-årige Birgit Marcher kom fra en kunde, mens hun stadig sad i kassen i Hunderup afdeling på Fyn, hvor Danske Bank ikke længere skal have kassefunktion. Det er 37 år siden, at Birgit Marcher første gang gik ind ad døren i Danske Bank. Hun kom til banken som udlært kontorassistent og startede i kassen, og hun har efterfølgende læst på bankskole. 24.oktober 2012 blev Birgit Marcher og to andre afskediget fra Hunderup afdeling på Fyn, hvor kassen skulle lukkes. Meget hurtigt efter kom der invitation fra Danske Kreds, der inviterede de afskedigede til beredskabsmøde i Odense. Det var et fint møde, hvor vi fik svar på rigtig mange spørgsmål. Men jeg følte mig også lidt forvirret over, hvad jeg nu skulle satse på, siger Birgit Marcher, der tog imod tilbud om outplacement hos Mercuri Urval. Danske Kreds ønsker at give opsagte medlemmer en mulighed for at sparre med andre opsagte og få gode råd om jobsøgning. Derfor blev alle opsagte medlemmer inviteret til at deltage i et netværksmøde i Middelfart den 4. februar. Vi havde fået forelagt, at der var nogle gode job i Danske Direkte. Men allerede næste dag havde jeg tænkt det igennem sammen med min mand. Jeg var klar over, at jeg ikke vil kunne holde til at arbejde på de tider, der var tale om. Det blev egentlig hurtigt klart for mig, at jeg måtte søge efter noget andet end bank, siger Birgit Marcher, der blev tilknyttet en konsulent fra Mercuri Urval. Jeg har skrevet ansøgninger og sendt nogle af sted, men jeg har ikke været til samtale. Nogle var uopfordrede, hvor de meddelte, at de ikke manglede nogen. Jeg fik også sendt en ansøgning som kordegn, hvor man kan blive ansat uden uddannelse, bare man tager uddannelsen inden for to år, siger Birgit Marcher, der er glad for, at man ikke skal synge som kordegn: En kordegn tager sig først og fremmest af personregistrering i forbindelse med kirkelige handlinger. Derfor synes jeg, det kunne være interessant at tage uddannelsen, siger Birgit Marcher, der er godt i gang på et AMU-kursus på 2½ måned, så er hun kordegn: Jeg har allerede afleveret den første opgave og er i gang med nummer to, og så har jeg fået et vikariat som kordegn til sommer, siger Birgit Marcher. Beredskab ved afskedigelser Danske Kreds har fokus på, hvordan afskedigelser kan undgås og rådgiver derfor også medlemmerne, inden en opsigelse bliver aktuel. Rådgivningen kan handle om omplacering til andre afdelinger, kompetenceudvikling eller karriererådgivning i FTF-A, som kan give medlemmerne overblik over deres kompetencer. Når et medlem er blevet opsagt, rådgiver Danske Kreds faglige konsulenter om alle forhold i den forbindelse. Desuden er medlemmet sikret outplacement hos Mercuri Urval eller AS3, og der er oprettet en uddannelsespulje, som opsagte medlemmer kan søge. Danske kreds / april 2013 / 13
beretning Danske Kreds Jubilæumsfond Årsregnskab for 2012 Driftsregnskab Indtægter: Renter kr 0,32 Udbytte kr 35.399,00 kr 35.399,32 Udgifter: Legater kr 25.000,00 Legatuddeling kr 7.956,13 Skat kr (2,27) kr 32.953,86 Resultat kr 2.445,46 Status pr. 31. december 2012 Aktiver: Rentekonto 3021537519 kr 39.657,38 Kapitalkonto 3021509892 kr 86,05 Værdipapirbeholdning kr 1.000.863,81 Tilgodehavende udbytteskat kr 109,00 I alt kr 1.040.716,24 Passiver: Fondskapital kr 1.000.000,00 Rådighedskapital: 1. januar 2012 kr 32.321,86 Kursregulering kr 5.948,92 Årets resultat kr 2.445,46 Til rådighed kr 40.716,24 kr 40.716,24 I alt kr 1.040.716,24 Bestyrelsen for Danske Kreds Jubilæumsfond Steen Lund Olsen, Sanne Lauridsen, Torben Pedersen, Søren Dankelev og Kirsten Kongsted. Jeg har revideret og kontrolleret ovenstående regnskab. Beholdningens tilstedeværelse har jeg konstateret. København, den 25. februar 2013 Klaus Pedersen 14 / Danske kreds / April 2013
Budget for 2013 Danske Kreds t.kr. 2012 Kontingentandel kr. 5.000.000 4900 Rejserefusion kr. 2.000.000 2100 Indtægter i alt kr. 7.000.000 7000 Politiske ansvarsområder: Sektor, Forbruger & Regulering kr. 100.000 90 (Internationalt arbejde) Beskæftigelse Og Velfærd kr. 0 20 Arbejdsliv & Karriere kr. 55.000 65 Kompetenceudvikling (Udgår) kr. 0 20 Medlemmer Og Forbund (MOF) Medl.- TM- & OTM- møder & Seminar kr. 3.050.000 2419 Kommunikation Kredsblad og informationer kr. 1.004.000 1.201 OTM/ForhandlingSTOK/VOK (til MOF) kr. 0 700 Pension kr. 25.000 45 Økonomi kr. 200.000 80 Skat Løn og Jobvurdering kr. 0 5 IT-klubben (til MOF) kr. 0 45 Drift Generalforsamling kr. 900.000 800 Jubilæums- Gaver og Blomster kr. 120.000 700 I alt medlemsrettede udgifter kr. 5.454.000 6.190 Kredsbestyrelsen kr. 890.000 840 Bestyrelsesuddannelse kr. 300.000 400 Lands- & Repræsentantskabsmøder kr. 15.000 100 Kontorholdsomkostninger kr. 415.000 625 Inventar & Maskiner kr. 95.000 150 Øvrige udgifter kr. 1.715.000 2.115 Rejserefusion kr. 2.000.000 2100 Rente & Udbytte kr. 700.000 700 Budgetteret underskud kr. 1.469.000 2.705 Danske kreds / april 2013 / 15
Kredsbestyrelsen Politiske ansvarsområder og udvalg Det politiske arbejde i Danske Kreds er opdelt i fem ansvarsområder og fem udvalg, som du kan se nedenfor. Ansvarsområder Sektorvilkår og regulering Beskæftigelsespolitik og velfærd Arbejdsliv og karriere Kompetenceudvikling Medlem og forbund Desuden sidder seks repræsentanter fra Danske Kreds bestyrelse i koncernens samarbejdsudvalg sammen med syv repræsentanter fra koncernens ledelse og en repræsentant fra personaleorganisationen i Danica Pension. Samarbejdsudvalget drøfter blandt andet: Generelle forhold af betydning for arbejds- og personaleforhold i koncernen Koncernens økonomiske situation Beskæftigelsessituationen i koncernen Udvalg Forhandlingsudvalget Økonomiudvalget Løn og jobvurderingsudvalget Pensionsudvalget IT-klubben Medlemmer af kredsbestyrelsen Steen Lund Olsen Formand for Danske Kreds, formand for Forhandlingsudvalget og medlem af Økonomiudvalget, Medlem og forbund, Samarbejdsudvalget og Finansforbundets hovedbestyrelse. Carsten Eilertsen Næstformand for Danske Kreds, formand for Løn og jobvurderingsudvalget og medlem af forhandlingsudvalget, Økonomiudvalget og Samarbejdsudvalget Kirsten Ebbe Brich Politisk sagskoordinator og medlem af Forhandlingsudvalget, Sektorvilkår og regulering og Samarbejdsudvalget. Kirsten Guntofte Formand for Kompetenceudvikling og for Beskæftigelsespolitik og velfærd og medlem af Samarbejdsudvalget. 16 / Danske kreds / April 2013
Peter Gaardsdal Sørensen Politisk sekretær, formand for Sektorvilkår og regulering og medlem af IT-klubben og Samarbejdsudvalget. Knud Grøngaard Medlem af Forhandlingsudvalget, Beskæftigelsespolitik og velfærd, Finansforbundets hovedbestyrelse, politisk ansvarlig i Finansforbundet for Beskæftigelse og velfærd og formand for FTF-A. René Holm Formand for Pensionsudvalget, medlem af Arbejdsliv og karriere, Kompetenceudvikling og Finansforbundets hovedbestyrelse. Dorte Bielefeldt Medlem af Løn og jobvurderingsudvalget, Kompetenceudvikling og Økonomiudvalget. Susanne Arboe Formand for Arbejdsliv og karriere og medlem af Samarbejdsudvalget. Helle Brøndum Medlem af Medlem og forbund. Sanne Lauridsen Formand for Medlem og forbund og medlem af IT-klubben. Christian Hansen Medlem af Beskæftigelsespolitik og velfærd og Medlem og forbund. Hans Erik Rasmussen Medlem af Arbejdsliv og karriere, Løn og jobvurderingsudvalget og Pensionsudvalget. Torben Pedersen Formand for Økonomiudvalget og medlem af Pensionsudvalget. Danske kreds / april 2013 / 17
Delegerede Repræsentantskabet Foruden kredsbestyrelsen består Danske Kreds delegation af seks områdetillidsmænd. Ulla Fischer Nielsen Sofie Schandorph Klaus Pedersen Bjarne Leif Andersen Gerner Svendsen Tine Terkelsen (trådt ud 31. marts 2013) Charlotte Hoffmann (trådt ind 1. april 2013 ) Repræsentantskabet påser, at landsmødets retningslinjer følges og er rådgivende i forhold til hovedbestyrelsen samt drøfter regnskaber og budgetter. Desuden behandles overenskomstkrav og resultatet af overenskomstforhandlingerne i repræsentantskabet. 18 / Danske kreds / April 2013
Danske kreds / april 2013 / 19
Tekst: Journalist Carsten Rasmussen og thilde lejre Layout: Hans Munk Tryk: Aller Tryk