Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.



Relaterede dokumenter
Præsentation af den dugfriske BOSÆTNINGSANALYSE

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

PENDLING I NORDJYLLAND I

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole Resultater

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby Aktionsgruppen Allested-Vejle

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Bosætningsstrategi Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Interviewundersøgelse i Faaborg

Evaluering Opland Netværkssted

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

videregående uddannelse

Profil af den økologiske forbruger

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

4. Forudsætninger Forudsætninger for prognosen

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

Sandheden om indkøbskurven

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

Forældretilfredshed 2015

Borgertilfredshedsundersøgelse test

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Undersøgelse om produktsøgning

Forældretilfredshed 2013

Uddannelsesbyen Aalborg

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Gode lønforhandlinger

Indledning...2. Formålet med undersøgelsen...2. Metode...3 Fejlkilder...3 Respondenterne...3

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Rebild Kommune frem mod Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2014

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Hvordan køber danskerne på nettet?

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Vandringer til og fra Grønland

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

6. juni Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

COWI A/S Maren Turis Gade Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Region. Nyhavnsgade Aalborg

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, KØBENHAVN V T: KONTAKT@BJERGK.

FORÆLDRETILFREDSHED 2012

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej Kongens Lyngby

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, (1992 = indeks 100)

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.

Godt liv på landet i fremtiden

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet.

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

ÅRSRAPPORT Odense&Co investerer derfor hvert år i oplevelsesevents, der er med til at sætte Odense på landkortet.

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Fleksibilitet i arbejdslivet

Årlig redegørelse Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen

Transkript:

Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant tilfredshed med kommunen som bopæl. Undersøgelsen konkluderer således, at 94 % af tilflytterne er tilfredse med kommunen som bosted - en tilfredshed som 93 % af fraflytterne deler. Alligevel ses en svag stigende tendens til øget fraflytning. Med henholdsvis 94 og 93 procents tilfredshed opleves produktet med andre ord som tilfredsstillende - også af de fraflyttere som af andre grunde vælger Rebild Kommune fra. Til sammenligning var kun 80 % af fraflytterne i 2004 "tilfredse" med kommunen (Støvring) før kommunesammenlægningen. Trods den positive vurdering af kommunen er der en lille, men dog øget, tendens til at flere flytter fra, end til, kommunen. Sammenligner man med året før, var der således ifølge undersøgelsen fem færre, der forlod kommunen (2012: 142 personer mod 2013: 147 personer). Et paradoks, der potentielt rejser spørgsmålene: Hvorfor? - når nu folk er så tilfredse og Hvad kan vi eventuelt gøre for at vende tendensen? Formål med bosætningsanalysen Som led i en styrkelse af Rebild Kommunes viden om til- og fraflytteres opfattelse af kommunen er der udført en bosætningsanalyse bestående af 2013-bosætningsstatistik kombineret med en spørgeskemaundersøgelse udført i februar 2014. Undersøgelsen dækker til- og fraflyttere til kommunen og ikke bopælsflytninger internt i kommunen. Seneste lignende (men ikke direkte sammenlignelige) analyse blev udført i den tidligere Støvring Kommune i 2004. Denne nye analyse kan bidrage som opdateret videngrundlag for kommunens udvikling af ny vision og brandingstrategi. Rapporten kan også i kombination med besvarelserne, der ligger til grund anvendes som kvalitetssikring af f.eks. en strategi, der ikke blot bygger på myter, mavefornemmelser og antagelser. Du kan læse detaljeret om undersøgelsens spørgsmål, svar og konklusioner i nærværende rapport, der opsummerer resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen. Du kan læse mere om undersøgelsens deltagere i sidste afsnit. Motivation for valg af kommune uafhængigt af alder Årsagerne til at flytte til eller fra sin bopælskommune varierer afhængigt af alder: De helt unge flytter typisk fra Rebild Kommune for at studere typisk i Aalborg, men også i andre større byer. Børnefamilierne flytter gerne (til Rebild) efter billige kvalitetsboliger og trygge rammer, mens de ældre borgere typisk bliver hvor de er, i eller uden for kommunen. Hvis man som kommune ønsker at profilere sig effektivt over for en særligt udvalgt målgruppe er det relevant at kigge adskilt på de enkelte aldersgrupper. De enkelte aldersgrupper vil derfor blive omhandlet særskilt senere i rapporten. Men først en kort sammenfatning af hvad, der på tværs af aldersgrupper vægtes højt og som er både fra- og tilflytteres generelle ønsker til en god bopælskommune (i prioriteret rækkefølge): 1. Billige boligtilbud af god kvalitet 2. Trygge omgivelser og fravær af kriminalitet 3. Naturskønhed og fritidsaktivitetsmuligheder Side 2 af 10

4. Lille transporttid/god logistik 5. Jobmarked/erhvervsliv i trivsel. Ovenstående parametre er ifølge analysen af høj relevans for alle aldersgrupper hos både tilog fraflyttere på tværs af aldersgrupper. Rebild Kommune scorer samtidig højt på samtlige parametre når både til- og fraflyttere spørges. Det viser en markant tendens til at Rebild Kommune "kan noget", som rammer bredt for segmentet, der primært ønsker at bo (billigt) et sted med trygge, rolige og smukke naturomgivelser samt gode fritidstilbud. Undersøgelsen viser også klart hvad, der (på tværs af aldersgruppe) betyder mindre eller næsten intet i forbindelse med både til- eller fravalg af kommunen: Størrelsen af kommuneskatten Prisen på daginstitutionstilbud Kvaliteten af skoletilbuddet I forbindelse med en eventuel branding-indsats eller udarbejdelse af en vision for kommunen giver det naturligvis mening at iagttage undersøgelsens resultater: Hvad betyder meget?, noget? og hvad er mindre afgørende for borgerens valg af kommune? Udover denne generelle og overordnede tendens dykker undersøgelsen ned i særskilte aldersgruppers præferencer for valg af bopælskommune. Dette for at afklare ønskerne hos forskellige typer af borgere fordelt på alder. Til eksempel er naturomgivelserne af betydning for den yngste målgruppe på mellem 18 og 29, men ikke det vigtigste. Detaljeret viden om særskilte aldersgruppers præferencer er god, hvis man ønsker at fokusere på eller tiltrække et bestemt segment til kommunen. Aldersrelateret bopælsskifte De unge 18-29-årige De unge 18-29-årige er en gruppe, hvor flytning kan være betinget af flere forhold. F.eks. uddannelse, jobskifte, flytte sammen med kæreste eller stifte familie. Når man iagttager årsagerne til fraflytning i denne gruppe er der mange faktorer, der er svære at påvirke og kun få kan påvirkes gennem en aktiv kommuneindsats. At mange unge fraflytter kommunen på grund af uddannelse i universitetsbyerne er til eksempel naturligt og altså ikke nødvendigvis et udtryk for at kommunen ikke har prioriteret målgruppens behov. 43 tilflyttere har gennemført undersøgelsen inden for de udvalgte aldersgruppesegmenteringer og 51 fraflyttere. Tilflytterne (18-29-årige) Hele gruppen af de adspurgte (unge) tilflyttere er på arbejdsmarkedet og 28 % har børn. Samtidig har 44 % af tilflytterne en samlet husstandsindkomst på under 500.000 kr. årligt. 42 % har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til en læreplads eller er udlært i et fag. 44 % af tilflytterne har tidligere boet i Rebild Kommune. Sidstnævnte er relevant, hvis man over tid ønsker at måle tilbageflytningsprocenten og eventuelt gøre dette til et strategisk fokusområde. Ønsker Det, der har afgørende betydning eller stor betydning for at flytte til Rebild Kommune er overvejende, at tilflytteren kan få mere bolig for pengene svarende til 58 % af de adspurgte i målgruppen. Flytte til eller fra samlever har væsentligt betydning, mens Familieforøgelse er Side 3 af 10

en vigtig faktor for at tilflytte kommunen. Mindre transporttid har væsentlig betydning. Modsat har Jobskifte ikke den største betydning. Her er særligt det første punkt (boligtilbud) noget, der kan påvirkes, mens de øvrige er svære at påvirke målrettet. Igen kan undersøgelsen afklare, hvilke ting, man som kommune kan øve indflydelse på. Hvad angår de ungens bosætningsvalg af by eller område har nærheden til motorvejen en afgørende eller stor betydning svarende til 63 %. Ligeledes har Nærheden til Aalborg eller anden stor by, Nærhed til familie og venner og adgang til Indkøbsmuligheder og dagligvarer en særlig afgørende eller stor betydning for deres bosætningsvalg. Betydningen af nærhed til naturen har dog også en væsentlig betydning. Modsat har nærheden til et stort jobmarked og lokale arbejdspladser en ikke så stor betydning for de unge, når de vælger deres bosted. Kun en mindre gruppe tillægger det afgørende eller stor betydning, at der er sports- og fritidsaktiviteter, god folkeskole, daginstitutioner o. lign. og hvordan byens/områdets ry og omdømme er. Ved valg af boligområdet er det især tryghed og ingen kriminalitet der vægtes højt. Ingen støjgener og velholdte huse vægtes ligeledes højt. Områderne som udsigt til skov/vand, nærhed til offentlig transport og trafiksikre vej har desuden en betydelig betydning. Modsat vægtes nærhed til grønne områder og et stort boligudbud generelt lavt for af tilflyttere. 88 % af tilflytterne i målgruppen har tilkendegivet at de er tilfredse med at bo i kommunen. Tilflytternes vurdering af hvilke parametre, der er afgørende for om man falder til bygger på relationen til naboer og venner. Dernæst vurderer de, at udbuddet af sports- og fritidsaktiviteter har en væsentlig betydning. Fraflytterne (18-29-årige) Hvad angår fraflytterne i samme målgruppe har 84 % en samlet husstandsindtægt på under 500.000 kr. årligt og uddannelsesmæssigt en baggrund primært fordelt indenfor læreplads eller er udlært i et fag, gymnasial uddannelse eller lang videregående uddannelse. Hele 92 % af fraflytterne har ikke børn. 71 % forlader overvejende Rebild Kommune for at starte på uddannelse. Set i denne sammenhæng er den anden største årsag til de fraflytter kommunen mindre transporttid til fra arbejde eller muligvis studiested. Ønsker 98 % af fraflytterne i målgruppen har tilkendegivet, at de var tilfredse med at bo i kommunen. Som tilflytterne, vurderer fraflytterne, at de mest betydelige parametre for om man falder til handler om relationen til naboer og venner og dernæst udbuddet af sports- og fritidsaktiviteter. Sammenfatning (18-29-årige) Rebild kommune tiltrækker særligt den mere etablerede del af de unge, der er begyndt at stifte familie, hvorfor denne gruppe har fokus på mere bolig for pengene og lave boligudgifter samtidig med pæne, trygge boligområder. Desuden er det parametre så som nærhed til motorvej, nærhed til familie og venner og nærhed til Aalborg/anden storby. Hvad angår de unge fraflyttere tegner der sig et billede af at disse flytter fra kommunen pga. studieliv/-start, men har været glade for at opvokse i kommunen. Begge grupper vægter: "Gode nabo-/vennerelationer", samt udbuddet af sports- og fritidsaktiviteter højt, når de vurderer, hvad der gør om de falder til i kommunen. Side 4 af 10

De 30-59-årige Rebild Kommune har flere tilflyttere i denne (generelt ressourcestærke) aldersgruppe end fraflyttere. 57 personer/tilflyttere og 26 personer/fraflyttere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen inden for denne aldersgruppe. Tilflytterne (30-59-årige) Størstedelen af tilflytterne har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den uddannelsesmæssige fordeling af tilflytterne er således; 7 % Folkeskole eller tilsvarende, 16% Læreplads eller udlært i et fag, 4% Gymnasial uddannelse, 18% Kortere videregående uddannelse, 26% Mellemlang videregående uddannelse og 25% Lang videregående uddannelse. Hele gruppen af de adspurgte tilflyttere er på arbejdsmarkedet og 51 % har børn på bopælen. Samtidig har 29 % en samlet husstandsindtægt på under 500.000 kr., 67 % har en husstandsindtægt på 500.000-1 mio. kr. og 4 % har en indtægt på over 1 mio. kr. 21 % af tilflytterne har tidligere boet i Rebild Kommune. Ønsker Mere bolig for pengene, flytte til- eller fra samlever, mindre transporttid til arbejde og lave boligudgifter er de væsentligste flytte-til-motiver. Motiverne er karakteristiske for børnefamilier som udgør den yngre del af gruppen der ønsker mere tid med familien. Ved valg af by eller område er der primært fokus på nærhed til naturen og nærhed til Aalborg/anden storby. Desuden vægtes nærhed til motorvejen og indkøbsmuligheder af dagligvarer stort. Herefter er det parametre som prisniveauet i området, nærhed til familie- og venner og endelig nærhed til stort jobmarked, der vægter mest. Byens/områdets ry og omdømme, kulturliv og gode folkeskoler, daginstitutioner o.lign. vægtes ikke synderligt højt. Og hvad angår turistattraktioner og restaurations- og overnatningsmuligheder har disse ingen betydning. I forhold til boligområdet er der klare krav til ingen støjgener, velholdte huse, tryghed og ingen kriminalitet samt nærhed til grønne områder. Dernæst vægter udsigt til skov og vand, trafiksikkert for børn og nærhed til offentlig transport også som et betydningsfuldt parameter. 96 % af tilflytterne i målgruppen har tilkendegivet, at de er tilfredse med at bo i kommunen. Tilflytternes vurdering af hvilke parametre der er afgørende for, om man falder til bygger på relationen til naboer og venner og dernæst udbuddet af sports- og fritidsaktiviteter. Fraflytterne (30-59-årige) Tilsvarende er billedet af fraflytternes uddannelsesmæssige baggrund noget bredere; 27 % Folkeskole eller tilsvarende, 15 % Læreplads eller udlært i et fag, 4 % Gymnasial uddannelse, 12 % Kortere videregående uddannelse, 19 % Mellemlang videregående uddannelse og 23 % Lang videregående uddannelse. Hvad angår fraflytterne er 88 % på arbejdsmarkedet og 35 % har børn på bopælen. Samtidig har 35 % en samlet husstandsindtægt på under 500.000 kr. og 58 % har en samlet husstandsindtægt på 500.000-1 mio. kr. Ønsker Det, der har størst betydning for at flytte er, at man flytter til eller fra en samlever. Derudover er mindre transporttid til arbejde en afgørende faktor. Jobskifte en anden. Side 5 af 10

80 % af fraflytterne i aldersgruppen har tilkendegivet, at de var tilfredse med at bo i kommunen. Sammenfatning (30-59-årige) Gruppen for de mere etablerede familier ønsker, som de unge, mere bolig for pengene, lave boligudgifter samt mindre transporttid. I den forbindelse vægtes nærheden til motorvejen, nærhed til Aalborg/storby, hvor arbejdspladsen sandsynligvis er, indkøbsmuligheder og dagligvarer samt nærhed til naturen, når man vælger bosætningsområde. Dette understøtter typiske motiver for børnefamilier, der ønsker mere tid med familien. Hvad angår boligområde skal det være trygt, pænt og tæt på grønne områder. De samme krav til boligområde gør sig gældende for fraflytterne. Hvad angår fraflytterne har de overvejende valgt at flytte fra kommunen på grund af jobskifte og familiemæssige forhold og giver positivt udtryk for, at størsteparten har været tilfreds med at bo i Rebild Kommune. Begge grupper vægter gode nabo/vennerelationer højt, når de vurderer, hvad der gør om de falder til i kommunen. Tilflytterne vægter ligesom de unge også udbuddet af sports- og fritidsaktiviteter højt. Svag tendens til øget fraflytning fra Rebild Kommune i 2013 I 2013 flyttede 1.370 personer til kommunen, mens 1.517 personer forlod kommunen (Kilde Danmarks statistik FLY66). Det svarer til et flytteunderskud på 147 personer i år 2013 mod 142 i 2012. Antal til- og fraflyttere fordelt på aldersgrupper - 2013 Tilflyttere Fraflyttere Netto 0-17 år 251 254-3 18-29 år 601 784-183 30-39 år 235 186 49 40-59 år 211 222-11 Over 60 år 72 71 1 Total 1370 1517-147 Kilde: Danmarks Statistik Flytteunderskuddet fordelt på alder - tendenser De unge flytter efter uddannelsestilbuddet De unge flytter generelt hyppigst og det er også her Rebild Kommune har det største antal fraflyttere ift. tilflyttere. En del af forklaringen kan være, at denne aldersgruppe søger mod de større byer for at studere. Rebild (overvejende Støvring/Skørping) tiltrækker de ressourcestærke børnefamilier Som det ses i ovenstående faktaboks er Rebild Kommune god til at tiltrække børnefamilier og især den ressourcestærke gruppe mellem 30-39 år. Side 6 af 10

De midaldrende flytter både fra og til Den mere etablerede gruppe, de 40-59-årige, der ofte har børn i skolealderen er tæt på ligevægtig, og der er næsten lige så mange tilflyttere som fraflyttere. De ældre bliver hvor de er Den ældre generation over 60 år flytter iflg. tallene sjældent hverken til eller fra kommunen. Flyttemønsteret affolker de mindre byer Folk flytter i omtrent lige så stort omfang fra kommunens små byer som fra de større byer. Derimod flytter ny-tilflytterne overvejende til Støvring og Skørping. Et mønster, der er i færd med at affolke landsbyerne. De fleste flytter mellem Rebild og Aalborg Kommune Ud af 1370 tilflyttere kommer 620 fra Aalborg kommune, mens 693 af 1517 fraflyttere flytter til Aalborg kommune. Derudover flytter folk til Mariagerfjord Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aarhus Kommune, men ikke i samme målestok som til Aalborg Kommune. Det samme billede gør sig - omvendt - gældende for tilflytterne, hvor ca. halvdelen kommer til Rebild fra Aalborg Kommune. Både til- og fraflyttere i alle aldre flytter/bliver inden for regionen Når man ser på den regionale til- og fraflytterfordeling kommer hele 1014 (ud af 1370) tilflyttere til Rebild fra Region Nordjylland. I forhold til fraflytterne på 1517 personer er 1119 flyttet til en anden kommune i Region Nordjylland. Det vil sige, at størstedelen af både til- og fraflytterne i Rebild kommune kommer og flytter indenfor regionen. Folk flytter sig generelt ikke meget geografisk og Rebild kommunes primære konkurrenter er altså nabokommunerne, særligt Aalborg. Ikke Århus, Vejle eller København. I profilerings-øjemed retter det fokus på, hvad som Rebild har som ikke nabokommunerne har (at konkurrere på). (Kilde Danmarks Statistik) Byfordeling Oversigt over hvilke byer tilflytterne vælger som bopæl? Respondenter Procent Støvring 44 41,5 % Skørping 10 9,4 % Nørager 8 7,5 % Terndrup 9 8,5 % Suldrup 6 5,7 % Bælum 3 2,8 % Øster Hornum 2 1,9 % Haverslev 4 3,8 % Hvis anden by/område sæt kryds 20 18,9 % I alt 106 100,0 % Side 7 af 10

Når man ser på bosætningsvalg ift. hvilke parametre, der har størst betydning for valget af boligområde ser man følgende top 5: By Støvring Skørping Nørager Terndrup Suldrup Bælum Øster Hornum Haverslev Anden by/opland Tilflytter Nærhed til off. transport Nærhed til grønne områder Nærhed/udsigt til grønne områder/skov/vand Nærhed til off. transport Nærhed til grønne områder Udsigt til skov/vand Nærhed/udsigt til grønne områder/skov/vand Trafiksikkert for børn Nærhed/udsigt til grønne områder/skov/vand Trafiksikkert for børn Nærhed til grønne områder Trafiksikkert for børn Nærhed til grønne områder Trafiksikkert for børn Nærhed/udsigt til grønne /skov/vand Resumé af bosætningsanalysens væsentligste iagttagelser: Mest vigtigt for valg af bo-kommune: Billige boligtilbud af god kvalitet, trygge omgivelser og fravær af kriminalitet, naturskønhed og fritidsaktiviteter, lille transporttid/god logistik, jobmarked/erhvervsliv i trivsel. Mindst vigtigt for valg af bo-kommune: Størrelsen af kommuneskatten, prisen på daginstitutionstilbud, kvaliteten af skoletilbuddet. 94 af tilflytterne og 93 % af fraflytterne er tilfredse med Rebild Kommune som bosætningskommune 80 % af kommunens borgere var tilfredse i 2004 før kommunesammenlægningen (Støvring Kommune) Gengangere: 30 % af tilflytterne i 2013 har boet i Rebild Kommune tidligere Den ressourcestærke aldersgruppe med de økonomisk velfunderede 30-39-årige er gruppen, som har flest tilflyttere i forhold til fraflyttere = et flytteoverskud på 49 personer! Vigende tendens: I 2013 var der et flytteunderskud på 147 borgere mod 142 året før Side 8 af 10

Affolkning: Folk flytter fra alle kommunens byer, mens tilflytterne overvejende flytter til Støvring og Skørping Flytteunderskud: 1263 flyttede fra Rebild i 2013 1119 flyttede til Rebild i 2013. Hvad kan bosætningsanalysen iagttagelser bruges til? I forbindelse med en eventuel branding-indsats eller udarbejdelse af en vision for kommunen giver det mening at gøre det på et validt grundlag. Blandt andet ved at iagttage nærværende undersøgelse af borgernes bosætningspræferencer: Hvad betyder meget? Hvad betyder noget? Og hvad er til gengæld ikke afgørende for borgerens valg af kommune? Undersøgelsens undersøgelse af særskilte aldersgruppers præferencer for valg af bopælskommune kan evt. bruges, hvis man særskilt ønsker at fokusere på - eller tiltrække - et bestemt segment til kommunen. Rapportens resultater giver et klart billede af Rebild Kommunes til- og fraflyttere som særdeles tilfredse med kommunen som bopælskommune. Aspekter, der vægtes højt får samtidig en høj tilfredshedsscore i undersøgelsen. Kommunens tilbud - i form af billige botilbud, god logistik, skønne naturomgivelser og tilbud om fritidsaktiviteter i en tryg ramme - gør kommunen attraktiv set med både tilflyttere og fraflytteres øjne. Samtidig er faktum, at kommunen har flere fraflyttere end tilflyttere - tilmed i forbindelse med en svagt stigende negativ tendens. Rapporten viser også, at der er parametre som kommunen ikke kan øve indflydelse på. Herunder kæresteforhold/sammenflytning eller flytning efter universitetstilbud. Det er ikke rapportens ærinde at formulere anbefalinger. Dog vil rapportens forfattere vove det ene øje og konkludere at Rebild Kommune har et godt "produkt" og set i lyset af en svagt øget tendens til fraflytning - stille spørgsmålet: Er der tilstrækkelig mange uden for kommunegrænsen, der ved hvor attraktiv Rebild Kommune er? Eller: Markedsfører Rebild Kommune sig tilstrækkeligt? Formalia: Baggrund og udførelse af bosætningsanalysen Bosætningsanalysen er foretaget af HR og Udvikling i uge 6 og 7 i februar 2014 Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til de personer, som er tilflyttet eller fraflyttet Rebild kommune i år 2013. Dette betyder også, at undersøgelsen ikke omfatter de personer, der er flyttet internt i kommunen. Formål At styrke videngrundlaget for fremadrettet branding og visionsarbejde 1119 flyttede til Rebild i 2013 Rebild kommune har i år 2013 oplevet at 1119 personer over 18 år tilflyttede kommunen. Ud af disse har 180 sagt ja til at deltage i undersøgelsen. Andelen af personer, som har svaret på undersøgelsen af de adspurgte tilflyttere er 111 personer hvoraf 109 personer har gennemført hele undersøgelsen. 1263 flyttede fra Rebild i 2013 Tilsvarende er der fraflyttet 1263 personer over 18 år. Ud af disse har 159 sagt ja til at deltage i undersøgelsen. Andelen/personer som har svaret på undersøgelsen af de adspurgte Side 9 af 10

fraflyttere er 84 personer hvoraf 82 personer har gennemført hele undersøgelsen. Overordnet set skal man derfor være opmærksom på at analysen ikke afspejler et fyldestgørende billede af alle til- og fraflytterne, men giver en solid indikation af tingenes tilstand. Side 10 af 10