Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Relaterede dokumenter
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Health literacy. Dagens program

VELKOMMEN TIL SESSION 5

One size fits all? Let s fit all sizes!

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

Hvad er ulighed i sundhed

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Sundhedskompetence blandt personer med kronisk sygdom

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

SUNDHEDSPOLITIK

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Social arv Udfordringer og mekanismer

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Thomas Feld Samfundsfag

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Bolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret?

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet

Mad og læring mad og trivsel

Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Anne Illemann Christensen

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Struktur på sundheden

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring

deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres?

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

4.3 Brug af forebyggende ordninger

DR Undersøgelse om graviditet

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

FOA-medlemmernes sundhed

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Hvordan har du det? 2013

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Center for Sundhedsfremmeforskning påp RUC og muligheder for samarbejde med regionen. Lektor Betina Dybbroe, PAES

ABC FOR MENTAL SUNDHED

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

5.6 Overvægt og undervægt

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Cytologisk årsmøde, 2016

Transkript:

AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus universitet

Forebyggelse og forandring, hvordan? Fysisk aktivitet

Sundhedskompetence Health literacy er personlige, kognitive og sociale færdigheder, der afgør motivation for og mulighed for at få adgang til, forstå og bruge information på en måde der er sundhedsfremmende Nutbeam D. Health Promotion Glossary. Health Promotion International, 13(4): 349-364. 1999 (also - WHO/HPR/HEP/98.1)

Sundhedskompetence Mellem 10 og 20 % af den danske befolkning oplever, at det er svært at forstå forskellige former for sundhedsinformation. De oplever også, at det kan være svært at snakke godt med sundhedspersonale og få stillet de spørgsmål, som kan gøre det nemmere at forstå f.eks. hvordan man skal håndtere en sygdom.

Diabetes og kost kræver sundhedskompetence Der er lang vej fra viden til omsætning i hverdagslivet. Kost, madvaner og måltider er både videnskab og hverdag. En jungle at navigere i. Mad og måltider er altid indlejret i den kultur og de omgivelser, personen indgår i og er en del af. Det er socialt betinget og vanskeligt overførbart.

Hvorfor nu denne opmærksomhed? Patienternes/borgernes tilgang til sundhed ændrer sig Internettet, ugeblade, hverdagen.. Sundhedsvæsenet ændrer sig Accelererede forløb, telemedicin, nye behandlingsregimer, ny organisering (navigation) Samfundets tilgang til sundhed Alle mands eje alle arenaer Markedsføring af usund livsstil

Hvad ved vi om betydningen af sundhedskompetence? Lav health literacy har sammenhæng med Utilstrækkelig viden om sundhedsvæsenets muligheder, øget hospitalisering Forkert brug af sundhedsvæsenet Dårligere selvvurderet helbred Helbredsmæssige effekter De Walt DA, et al. Literacy and health outcomes: a systematic review of the literature. J Gen Intern Med 2004:12:1228-39.

From: Association of Health Literacy With Diabetes Outcomes JAMA. 2002;288(4):475-482. doi:10.1001/jama.288.4.475 Copyright 2012 American Medical Association. All rights reserved.

Health literacy survey - EU

Lav sundhedskompetence, 8,8%-20,2% Lav sundhedskompetence er associeret med lav indkomst, lavt uddannelsesniveau, bo alene og ikke-dansk etnicitet 10

Sundhedskompetence og kronisk sygdom Friis & Maindal 2015

Temaanalyse region Midtjylland 2015 - diabetes

Diabetes I alt har 1.819 personer med diabetes svaret på spørgsmålene om sundhedskompetencer Kendetegn for svarpersoner med diabetes: 54 % mænd, 46 % kvinder Gennemsnitlig alder: 64 år 33 % med lavt uddannelsesniveau (17 % i befolkningen)

Diabetes igur 3. Andelen (%) af personer med diabetes (n=1.819) og i hele befolkningen (n=27.152), er har svaret 'svært' eller 'meget svært' på de ti spørgsmål om sundhedskompetencer. 95 % onfidensintervaller Læse og forstå al information på medicinpakninger 19 27 Sikre dig at sundhedspersonalet forstår dine problemer 18 25 Præcist følge anvisninger du får af sundhedspersonalet 15 25 Udfylde skemaer med sundhedsoplysning 16 24 Blive ved med at spørge indtil du forstår sundhedspersonalet 18 22 Læse og forstå skriftlig information om sundhed 13 22 Stille spørgsmål til sundhedpersonalet for at få information 15 20 Tale om dine problemer med sundhedspersonalet 14 18 Personer med diabetes Have gode samtaler om dit helbred med læger 17 17 Hele befolkningen Forstå hvad sundhedspersonalet vil have dig til at gøre 9 15 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Pct. (%)

System/Institution Policy Nudging Ledelsesopbakning IT-platforme Monitorering af "det rigtige. Professionel Patientinvolvering Deltagerstyring/motivation Kommunikation Dialog Patient/borger Informerede beslutninger Social støtte Finde mening med sundhed Motivation Forstå og anvende sundsbudskaber 15

WHOs system perspektiv WHO regional office for Europe, 2013. Health literacy: The solid facts

Internationalt rivende udvikling Global working group on health literacy

Eksempler på interventioner Diabetesforeningens motivationsgrupper Prædiabetes projekt i Holstebro Fokus på transformative læreprocesser gennem dialog og desorienterende dilemma, erfaringer og kritisk refleksion At give god plads til deltagernes fortællinger At al viden skal være handleorienteret At begrænse mængden af information At anvende billeder/tegninger og illustrationer

Efter 12 måneder var der flere personer i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, der havde tabt sig 5% af deres vægt ved starten af studiet (OR 2.36 )

Eksempler på interventioner Diabetesforeningens motivationsgrupper Enhancing the Effectiveness of Diabetes Self- Management Education: The Diabetes Literacy Project

GO HOME budskaber Primær sundhedsvæsen Fra viden til handling.. Borgerne skal handle på informerede grundlag Sundhedsprofessionelle skal involvere og differentiere Sundhedsvæsenets skal prioritere lettere adgang og reel inddragelse

Tak for opmærksomheden