Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder



Relaterede dokumenter
Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Strødamvejs sundhedsprofil

Børneliv på Mols en anden løsning end skuffeløsningen

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

Social Frivilligpolitik

Regional udvikling i Danmark

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Fremtidens almene bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi

Jobfremgang på tværs af landet

Holstebro Kommunes integrationspolitik

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

De unge fravælger bandelivet i Greve Nord - De vil hellere uddannes og i job

Ensomhed i ældreplejen

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

De pædagogiske pejlemærker

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

Inklusionsundersøgelsen

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug

Frivilligrådets mærkesager

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Inklusion af psykisk sårbare unge. Hvordan styrker vi overgangen og fastholder de unge i ungdomsuddannelserne?

INDHOLD BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN S.04 ER DU FORÆLDER? S.07 HVEM ER BARNET? S.08 VIL DU VÆRE FRIVILLIG? S.

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Kulturen på Åse Marie

Kontakter til speciallæger 1996

Tendenser på boligmarkedet

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Bier i Byen. Byens Netværk Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune

Omkring anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

SFI-konference d. 17/

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

GENERELLE BESTEMMELSER

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Borgernetværk i fællesskab mod ensomhed

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Bandholm Børnehus 2011

Rebild Kommune frem mod Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Mindcraft. Opsamlingskatalog

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Stor ulighed blandt pensionister

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov kommune.

Transkript:

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt udsatte boligområder 12 marts 2015

Byers samfundsmæssige udfordringer En af de ting vi fandt i det europæiske forskningsprojekt LIPSE omhandlende social innovation i København, Rotterdam, Barcelona og Edinburgh var en slående lighed i de samfundsmæssige udfordringer såsom: Ungdomsarbejdsløshed En stigning i demografien (flere ældre) Ønsket om økonomisk vækst Voksende ulighed i sundhed og uddannelse.

mens løsningerne var afhængige af kommunens innovationsmiljø, som inkluderer: de menneskelige ressourcer graden af social tillid i samfundet den samfundsøkonomiske situation formelle organisationsstrukturer og uformelle netværk dvs. kommunens samspilsmuligheder med omverden? 3

Hvorfor er social innovation vigtig? I et demokratisk samfund er det vigtigt, at alle har lige rettigheder til at uddanne sig. I Danmark oplever vi i øjeblikket en stigende social skævhed i uddannelse og sundhed. I byerne er uligheden særligt koncentreret på få geografiske områder, specielt de socialt udsatte boligområder. Samtidig ændrer demografien sig

I Danmark har vi en liste med 33 socialt udsatte boligområder Listens kriterier angiver bl.a.: At andelen af borgerne i alderen 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent i området Og at andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (eller ingen), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Ressourcerne er ikke bare begrænset, men lave, og for at der kan ske løft i miljøet, skal der tilføres nye kræfter og ny viden. 16-03-2015 5

Innovationstyper og drivers Social innovation adresserer brugeren eller borgerens behov og drives oftest af sociale entreprenører ud fra ideen om vigtigheden af relationer og fællesskaber Samarbejdsdrevet innovation er oftest projekter, som drives af Kommuner i samarbejde med lokale aktører ud fra ideen om wicked problems Offentlig innovation er oftest drevet af ideer fra politikere og lokal politikere ud fra ideen om at gøre den offentlig sektor mere effektiv Samspillet mellem de tre former for innovation trækker på forskellige ressourcer, som giver adgang til forskellige former for ekspertviden 16-03-2015 6

Social innovation, sociale behov og borger som medproducenter Sundhedsprofiler og ældre: Ét eksempel på et voksende problem er, at flere ældre oplever ensomhed. Det er et samfundsproblem blandt etniske danskere såvel som hos de ældre indvandrere. Men selvom det grundlæggende problem er det samme, så er ressourcerne anderledes i subkulturer. Forskning viser at de sociale relationer er vigtige for livskvaliteten Center for sund aldring på KU. 16-03-2015 7 Center for sund aldring. KU.

Interview i boligområderne med ældre indvandrere Ali: har haft kolonihaven - arbejdet på dansk fabrik i næsten 40 år - sidder nu meget foran tv'et. Førtidspensionist. Har mistet sine danske kollegaer - sproget bliver en hindring. Ingen opsparing, ingen netværk (ingen børn). Jeg er villig til at hjælpe, men hvordan? Jeg er gammel. Fatima: Pensionist tidligere førtidspensionist. Hun kom senere end sin mand til DK, som en del af familiesammenførelse - få år på arbejdsmarkedet - derfor lav ydelse - sproget en barriere. Gift med Mustafa - bor hos yngste søn og svigerdatter. Hjælper med børnebørnene, rengøring og madlavning. Er gammel og alle ressourcer bruges på "hjemmet" Barriere: Hun kan ikke gå ud skal være tilstede, som voksen i hjemmet pga. børnebørn. Har viden om landbrug og mad. Mustafa: Pensionist. Gift med Fatima. Har 6 børn. Bor hos yngste søn. Har arbejdet på dansk fabrik siden ankomst til DK i slutning af 70'erne. Vi gerne være besøgsven. I deres lokale boligområde er han utryg. Synes ikke at de unge har respekt for de ældre. Hvad kan jeg være af rollemodel i dag? 16-03-2015 8

Samspil med de sociale entreprenører En gruppe unge har skabt byhaver i udsatte boligforeninger. Det skaber liv og fællesskab Sundhedscafeerne - Sundhed i øjenhøje Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus Legepladser til ældre, unge og handicappet i Vejle: For leg er en god vej til en bedre, men også sjovere genoptræning.

Sammenspil mellem innovationstyper Figur 1. Samspillet stimulere forskelligheden i kreativiteten, idet de nye sociale relationer tilfører impulser og viden udefra og adgang til et nyt netværk, som kan give adgang til helt nye måder at gøre tingene. 16-03-2015 10

Det handler således ikke blot om mere innovation men om samspillet mellem innovationstyper om bedre samspil mellem borgere, kommuner, boligforeninger, frivillige og erhverv til at se innovationsmulighederne, hvor de sociale entreprenører kan stimulere den offentlige innovation, og samtidigt øge kreativiteten. 16-03-2015 11