Økonomisk vækst i den kemiske sektor

HA 2.semester Seminarhold Forfatter Seminarvejleder Økonomisk vækst i den kemiske sektor Handelshøjskolen i Århus 2001

Indholdsfortegnelse 1.Indledning...1 1.1 Problemformulering...1 1.2 Metode for deflatering...1 2.Økonomisk vækst...2 2.1 Økonomisk vækst i den kemiske sektor & industrien...2 2.2 Udviklingen indenfor den kemiske sektor...3 2.3 Produktion og forbrug i produktionen...5 2.4 Afrunding...6 3.Input output og forsyningsbalancen...6 3.1 De tekniske koefficienter for inputtet...6 3.2 Fordelingen af import...8 3.3 Anvendelse af output...8 3.4 Udviklingen i eksport...9 3.5 afrunding...10 4.Produktivitet...11 4.1 Mandproduktivitet...11 4.2 Sammenhæng mellem mandproduktivitet og økonomisk vækst...13 4.3 Afrunding...14 5.Afslutning...15 6.Kildeoversigt...17 Bilag...18 Bilag A Dansk branchekode 1993...18 Bilag B Danmarks Statistiks erhvervsgruppering 1977...20 Bilag C 111-standarden & 35XXX gruppering...21 Bilag D Beregninger af mandproduktivitet...22

Tabeloversigt Tabel 2.1 Økonomiske vækstrater for industrien & den kemiske sektor udspecificeret på underindustrier og enkelte brancher for perioden 1990-1999 i pct....4 Tabel 3.1: De fire største tekniske koefficienter i den kemiske sektor i både 1990 & 1995, og tilsvarende koefficienter for industrien i alt...7 tabel 3.2: Erhvervsfordelt import for den kemiske industri 1990 & 1995...8 tabel 3.3: Den procentvise fordeling af output fra kemisk industri og industri i alt på forsyningsbalancens anvendelsesside i 1990 og 1995...9 tabel 3.4: Mængde- og prisændringer i eksporten af kemiske artikler og andre industriartikler for 1990,1993,1996 og 1999..10 tabel 4.1 Fuldtidsbeskæftigelse i den kemiske sektor & industrien for perioden 1989-1998 i antal fuldtidsbeskæftigelser på årsbasis...11 tabel 4.2 Mandproduktivitet og årlig vækst heri for den kemisk sektor & industrien i 1990, 1994 & 1998, i 1995-kr per fuldtidsansat på årsbasis samt i pct....12

Figuroversigt Figur 2.1 BVT for den kemiske sektor og dens andel af industriens BVT i perioden 1990-1999 i 1995-priser...2 Figur 2.2 Udviklingen i BVT for den kemiske sektor og hele industrien i perioden 1990-1999 i 1995-priser mia.kr....3 figur 2.3: Udviklingen i produktion og forbrug for den kemiske sektor i 1990-1999 1995-priser, sammenholdt med sektorens økonomiske vækst i perioden...5 Figur 4.1 økonomisk realvækst og stigninger i mandproduktivitet i den kemiske sektor og industrien for perioden 1990-1998 i pct..13

1.Indledning 1.1 Problemformulering Den kemiske sektor dækker over kemisk industri, plastindustrien samt mineralolieindustrien, og især kemisk industri kan grupperes efter forskelligartet output. Med den hensigt at opnå større analysedybde vil periodens økonomiske vækst i sektoren blive beskrevet på flere detaljeringsniveauer og betydelige vækstbidrags vurderes. En overfladisk beskrivelse af produktion og forbrug i produktionen på sektorniveau uddybes i en redegørelse for centrale karakteristika hos strukturen af henholdsvis input- og output komponenten i beregningen af værditilvæksten, og dermed grundlaget for den økonomiske vækst. Produktivitet angiver sektorens output per enhed af input. Det klarlægges således om der kan konstateres en sammenhæng mellem arbejdsproduktivitet og økonomisk vækst. Som målestok for den kemiske sektor er den samlede industri inklusiv den kemiske sektor anvendt, fordi størrelserne i kemisk fremstillingsvirksomhed ikke kan vurderes uden et økonomisk relevant sammenligningsgrundlag. Perioden i denne besvarelse dækker 1990-99, dog med en række begrænsninger i det omfang, at de statistiske udgivelser specielt på detaljeret niveau først publiceres flere år efter tællingsåret. Endvidere afgrænses perioden ved brug af udvalgte år i den udstrækning, at væsentlig information ikke mistes. 1.2 Metode for deflatering Grundlæggende findes to principper for fastprisberegninger. Det vurderes at det i lyset af problemformuleringen mest relevante princip, er standardberegninger udfra prisstrukturen i et givet år. 1 Konsekvens af denne metode bliver at vækstdata skal ses i sammenhæng med prisstrukturen for fastpris-året 2. 1 Der ses således bort fra princippet hvor købekraft bestemmes vha. deflatering med f.eks. engrosprisindekset, bl.a. som følge af at denne sektor dækker over flere industrier. 2 Nationalregnskabsstatistik 1999 - Aprilversion s.23-25 Side 1

2.Økonomisk vækst 2.1 Økonomisk vækst i den kemiske sektor & industrien Udviklingen i den kemiske sektors værditilvækst, BVT er udgangspunktet for sektorens økonomiske vækst. Det fremgår af figur 2.1 at der i årene 1991 og 1993 har været et fald i BVT i den kemiske sektor, mens stigningen de resterende år er kraftigst i 1994-95 og igen fra 1997 til periodens slutning. Figur 2.1 BVT for den kemiske sektor og dens andel af industriens BVT i perioden 1990-1999 i 1995-priser 30 Kemisk sektors BVT-andel Kemisk sektor i mia. kr 25 BVT i mia kr, 1995-priser 25 20 15 10 5 20 15 10 5 BVT-andel i pct 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997* 1998* 1999* 0 kilde www.sdbs.dk/sdbs-bin/statistikbanken per 21/12/00 under kategorien nationalregnskab -> endeligt nationalregnskab, ENS95 -> NAT07:Produktion mv. fordelt efter anvendelsesident. og prisenhed. Data sidst opdateret den 28/06/00. Den kemiske sektors andel af industriens BVT er stigende fra 1993 og udgør i 1999 over 18 pct. af industriens værditilvækst. Dog er BVT tal de sidste tre år behæftet med en betydelig statistisk usikkerhed. 3 3 Som eksempel på usikkerheden i de foreløbige tal kan det nævnes at den kemiske sektors BVT i årets priser steg fra 21128 mio. kr. i 1995* til 22755 mio. kr. i 1996* svarende til 7,7 pct. stigning.. Ifølge de endelige tal var sektorens BVT 21639 mio. kr. i 1995 til 22374 mio. kr. svarende til en stigning på 3,4 pct. Dette må siges at være en væsentlig ændring i forhold til den foreløbige opgørelse. kilde Nationalregnskabsstatistik 1997 og samme kilde som til de faste priser i tabel 2.1. Side 2

For perioden er det således karakteristisk at den kemiske sektors relative andel af industriens værditilvækst udvikler sig i nogenlunde samme retning og omfang som sektorens BVT. Sammenlignes stigningstakten i den kemiske sektors BVT med industriens, fremgår det af figur 2.2 at linjerne tilnærmelsesvist er parallelle fra 1993 til 1995, dvs. væksten i BVT er ensartet disse år. Stigningen i BVT for den kemiske sektor forsætter i nogenlunde samme takt perioden ud, mens udviklingen i industrien som helhed stagnerer. Figur 2.2 Udviklingen i BVT for den kemiske sektor og hele industrien i perioden 1990-1999 i 1995-priser mia.kr. mia kr 1000 Samlet industri Kemisk industri i alt 100 10 1 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 kilde som figur 2.1 Specielt forskellen i væksten den sidste tredjedel af perioden er konsistent med den kemiske sektors stigende andel af industriens værditilvækst jævnfør figur 2.1. På grund af højere stigningstakter udgør den kemiske sektor en større del af industriens økonomiske vækst hen mod slutningen af perioden 2.2 Udviklingen indenfor den kemiske sektor Forskydning i den kemiske sektors BVT andel dækker over en forskelligartet udvikling indenfor sektoren. Den mest iøjnefaldende udvikling i vækstbidrag forekommer i tabel 2.1 i mineralolieindustrien. Det udsving i perioden 1993-1995 optræder Side 3

alene som konsekvens af fastprisåret 1995. 4 Betydningen af udsvingene er dog begrænset, idet den årlige realvækst skal ses i lyset af en lille BVT andel. Ses der bort fra mineralolieindustrien er det et gennemgående træk i tabellen at størrelsen af udsvingene i realvæksten vokser i takt med større detaljeringsniveau. Mens 1993 på alle detaljeringsniveauer indebar en betydelig negativ vækst, har 1994 størst vækst på alle tre detaljeringsniveauer, hvilket skal ses i lyset af negativ vækst det foregående år. Tabel 2.1 Økonomiske vækstrater for industrien & den kemiske sektor udspecificeret på underindustrier og enkelte brancher for perioden 1990-1999 i pct. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997* 1998* 1999* 1990 1996 -------------------vækst i BVT i pct--------------------bvt andel i % Industri i alt -2,1-1,2-1,5-4,4 10,5 5,7-4,3 2,6 2,5-3,3 Kemisk sektor 1,9-3,9 5,7-13,1 16,4 10,3 0,8 10,0 5,4 11,5 Mineralolieindustri -19,5-39,2 45,2-109 -71,0-1495 -64,9 4,7 0, 4 Plastindustri 4,1-11,1 2,8-13,7 7,2-0,3 2,5 42,0 31,8 Kemisk industri 2,6 5,0 5,6-6,0 21,3 13,5 1,3 53,3 67,8 100,0 100,0 Medicinalindustri 6,0 13,9 2,2-4,3 33,9 13,8-4,6 42,8 47,6 Fremst. af farvestoffer mv 7,0 37,8 24,9-2,2 36,5-0,1 19,3 8,6 16,2 Fremst. Af farve, lak mv. -5,9-10,2 18,9-20,7 5,2-2,4-1,9 11,4 6,7 Fremst. Af rengøringsmidler 1-5,6-6,2 6,9-8,3-0,4 21,4 1,6 22,4 17,4 Anden kemisk råsto industri 2 11,4-11,0-11,5 1,8 3,2 34,2 6,6 14,8 12,1 100,0 100,0 1)Indeholder rengøringsmidler samt øvrig kemisk produktion 2)Anden kemisk råstofindustri består af 241109, 241500, 241617 og 242000. Foruden disse kan grupperingen farvestoffer mv. betegnes som kemiske råstoffremstilling. Anm. data for 1996-1999 foreligger på dette detaljeringsniveauet først ca. tre år efter tællingsåret i Det endelige nationalregnskab. Fra Vejviser i statistikken s. 146 Kilde som figur 2.1, samt egne beregninger af vækstrater som årlig tilvækst i BVT 1995- priser, se bilag A for gruppering af brancher. Blandt de tre industrier har kemisk industri en betragelig positiv økonomisk vækst gennem perioden, mens plastindustrien præsterer lavere vækstrater med undtagelse af periodens start og slutår. I 1991 og 1993 har denne industri betydelig negativ vækst. Strukuren i den kemiske sektor forskyder sig entydigt mod en større kemisk industri målt udfra andel af BVT. 4 Såfremt basisåret er 1990 er den økonomiske realvækst i mineralindustrien for disse tre år hhv. -14,3pct. 15,2pct. 27,7pct. De resterende væksttal afviger ikke i nævneværdige grad fra tabel 2.1 kilde som figur 2.1 Side 4

Det fremgår af tabellen at indenfor kemisk industri er det specielt medicinalindustrien og fremstilling af farvestoffer mv., der trækker væksten i positiv retning. Både fremstilling af maling, farve mv. og rengøringsmidler og øvrige kemiske produkter reducerer deres andel af værditilvæksten i kemisk industri som følge af en mindre økonomisk vækst hen over perioden. Denne udvikling skal dog tages med forbehold, jævnfør større udsving for brancherne på dette detaljerede niveau. Store virksomheder har på dette detaljeringsniveau væsentlig betydning, den største er Novo Nordisk A/S, men også Akzo Nobel A/S kan nævnes som såre indflydelsesrig på fremstilling af maling, lak mv. 5 2.3 Produktion og forbrug i produktionen Differensen mellem disse to komponenter svarende til output og input, giver den kemiske sektors værditilvækst. Hos Danmarks Statistik deflateres produktion og forbrug i produktion særskilt, dvs. efter den såkaldte dobbelt-deflateringmetode, inden BVT i faste priser bestemmes udfra de to reale størrelser. Af figur 2.3 fremgår det at den negative økonomiske vækst i den kemiske sektor i både 1991 og 1993 kan henregnes til fald i den reale produktionsværdi. figur 2.3: Udviklingen i produktion og forbrug for den kemiske sektor i 1990-1999 1995-priser, sammenholdt med sektorens økonomiske vækst i perioden 40,0 30,0 Vækst i BVT Produktionsværdi Forbrug i produktion 80 60 BVT vækst, pct. 20,0 10,0 0,0-10,0 40 20 1995-priser, mia kr -20,0 1990 1992 1994 1996 1998* 0 5 Beskrivende økonomi s.389 Side 5

Kilde som figur 2.1 Sektorens marginale økonomiske vækst i 1996 kan derimod tillægges en relativ kraftig stigning i forbrug i produktionen det pågældende år. Både produktion og det input der er medgået hertil, udvikler sig støt i periodens tre sidste år. Stigningstakten i produktionsværdien er størst, jævnfør den anselige økonomiske vækst i den kemiske sektor disse år. 2.4 Afrunding Perioden indledes af fire år med både positiv og negativ økonomisk realvækst i den kemiske sektor. Den negative vækst optræder i 1991 og 1993 og kan til dels forklares i fald i den reale produktionsværdi i de givne år. Men også negativ vækst for plastindustrien i specielt 1991 gør sig gældende. I 1994-1995 er væksten stor, hvoraf springet i 1994 skal ses i lyset af at 1993 var et år med negativ vækst på alle detaljeringsniveauer. I disse to år er stigningstakten for den kemiske sektor og industrien nogenlunde den samme. Den økonomiske vækst i perioden frem til og med 1996 trækkes især af den kemiske industri med medicinalindustri samt fremstilling af farver og lak som væsentligste bidragydere til den positive vækst. I periodens tre sidste år fortsætter den økonomiske vækst i den kemiske sektor, mens den stagnerer i industrien. Dog er tallene for disse år behæftet med en betydelig usikkerhed på dette detaljeringsniveau. Sektorens andel af industriens BVT vokser således fra 1993 støt perioden ud. 3.Input output og forsyningsbalancen 3.1 De tekniske koefficienter for inputtet Betragtes tilgangen for den kemiske sektor, er det muligt at redegøre for strukturen af forbruget i produktionen og dermed den ene komponent i beregningen af BVT. Side 6

Udfra input output tabeller beregnes de vigtigste tekniske koefficienter for det til produktionen medgåede input. 6 Disse koefficienter angiver at for hver krones omsætning i den kemiske sektor stammer f.eks. 0,0690 kr. fra råstofudvinding. Koefficienten kan betragtes som den kemiske sektors direkte efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fra andre sektorer. 7 I tabel 3.1 kan det aflæses at den kemiske sektor i både 1990 og 1995 har en særlig stor koefficient for import. Dette både i forhold til andre koefficienter og i forhold til industrien. Tillige har sektoren væsentligt større leverancer fra primærerhvervet; råstofudvinding i begge år. Tabel 3.1: De fire største tekniske koefficienter i den kemiske sektor i både 1990 & 1995, og tilsvarende koefficienter for industrien i alt Kemisk sektor --årets priser-- i Råstofudvinding Kemisk sektor Forretningsservice Import Produktionsværdi 1990 0,0690 0,0700 0,0354 0,3382 49345 1995 0,0500 0,0564 0,0380 0,3068 58832 Industri i alt ------------tekniske koefficienter------------ ------------tekniske koefficienter------------ --årets priser-- i Råstofudvinding Kemisk sektor Forretningsservice Import Produktionsværdi 1990 0,0107 0,0249 0,0318 0,2142 356613 1995 0,0083 0,0196 0,0252 0,2111 430617 Kilde Input output tabeller og analyser 1992 & 1997 tabel 2.1 i begge udgivelser, bemærk at Danmarks Statistik mellem 1990 og 1995 overgik til det nye erhvervsnomenklatur DB93 Se bilag B og evt. bilag A. Anm. Bemærk endvidere at prisniveauet for indenlandske producenter er basispriser, mens importens værdi er opgjort inkl. told og andre importskatter. Se tillige Input output tabeller og analyser 1997 s.15-16 Endvidere fremgår det at den kemiske sektors efterspørgsel i 1995 er mindre koncentreret på de fire største kilder til input end i 1990, idet der kan konstateres et fald i de fire største tekniske koefficienter i 1995 Det faktum at sektorens input struktur er anderledes i 1995, indebærer at de realøkonomiske væksttal for 1990 i kapitel 2 må 6 Input output tabeller udgives cirka 3 år efter tællingsåret, hvor den seneste publikation i skrivende stund dækker 1996. Det vurderes dog at input output tabeller fra 1995 er af større interesse pga. sammenfald med fastprisåret for andre standardberegninger. 7 Beskrivende økonomi s.48-49, og Deskriptiv økonomi s.100 Side 7

fortolkes med forsigtighed pga. deflateringsmetoden med standardberegninger udfra fastprisåret 1995. 8 3.2 Fordelingen af import Importen er jævnfør den tekniske koefficient i tabel 3.1 en central del af tilgangen til den kemiske sektor. Det kan aflæses i tabel 3.2 kan at import fra udenlandsk kemisk fremstillingsvirksomhed udgør over 50 pct. af den direkte import i begge år, og at råstofudvinding udgør omtrent en fjerdedel. tabel 3.2: Erhvervsfordelt import for den kemiske industri 1990 & 1995 1990 1995 pct. af erhvervets import Råstofudvinding 26,4 22,2 Nærings- & nydelsesmiddelindustrien 5,4 7,8 Tekstil-, beklædnings- & læderindustri 1,9 2,9 Kemisk sektor 58,3 52,9 Jern- & metalindustri 3,8 9,1 Anden import 4,1 5,1 I alt 100,0 100,0 Import i årets priser, mio kr 16690 18052 kilde Input output tabeller og analyser 1992 & 1997 tabel 2.2 i begge udgivelser Sidstnævnte skyldes mineralolieindustriens import af råolie, mens størrelsen af den direkte import af varer fra den udenlandske kemiske sektor kan tillægges den fremskredne internationale arbejdsdeling i både kemisk industri og plastindustrien. 9 Disse to importandele overstiger i omfang de tekniske koefficienter fra indenlandske producenter, der pga. beregningsmetode dækker over sammenlignelige andele af produktionsværdi. 3.3 Anvendelse af output Betragtes anvendelsen af produktionsværdien for den kemiske sektor kan denne komponent i beregningen af værditilvækst beskrives grundigere end i kapitel 2. 8 Idet en ændret input struktur til dels forårsages af substitution mellem input fordi de relative priser ændrer sig, hvilket igen medfører at standardberegningen ikke har samme gyldighed. Se Nationalregnskabsstatistik 1999 s.23-25, Beskrivende økonomi s.470 9 Beskrivende økonomi s. 377 og Kemisk industri s.62 Side 8

Det ka aflæses af tabel 3.3 at den kemiske sektors output især anvendes til eksport og i mindre omfang som input til andre indenlandske producenter. Eksportandelen stiger 9 pct. point fra 1990 til 1995, mens leverancer til andre indenlandske producenter falder med ca. 5 pct. point. tabel 3.3: Den procentvise fordeling af output fra kemisk industri og industri i alt på forsyningsbalancens anvendelsesside i 1990 og 1995 Output fra: Kemisk sektor Industri i alt Anvendt til: 1990 1995 1990 1995 ----- % ----- ----- % ----- Input i andre sektorer 39,4 33,0 34,1 34,8 Privat & offentlig konsum 9,5 7,1 14,1 11,3 Faste bruttoinvesteringer 1,4 0,9 6,9 6,0 Lagerændringer -0,6-0,3-0,1 0,7 Eksport 50,2 59,2 45,1 47,2 i alt 100,0 100 100,0 100,0 Produktionsværdi årets priser mio kr 49345 58832 356613 430617 kilde som tabel 3.1 Sektorens eksportandel er større end den samlede industris, mens industriens input til andre danske sektorer svarer nogenlunde til anvendelse fra den kemiske sektor i 1995. Privat og offentlig konsum udgør en lille og faldende andel af sektorens produktionsværdi fra 1990 til 1995 og en mindre andel end i industriens anvendelse for begge år. Den økonomiske vækst i den kemiske sektor stammer på baggrund af disse tal fra 1990 og 1995 altså især fra efterspørgsel på eksportområdet og i lidt mindre omfang fra andre indenlandske sektorer. 3.4 Udviklingen i eksport Eksporten belyses på vareniveau, da det ikke har været muligt at finde statistik for eksporten op til 1999 i basispriser på sektorniveau. 10 10 Kvantumindekset tilsigter at udtrykke den mængdeændring der har fundet sted over en periode, mens enhedsværdiindekset tilsigter at udtrykke ændringer i eksporten som følge af Side 9

I det omfang at kemiske artikler svarer til output fra den kemiske sektor, kan det aflæses af tabel 3.4 at mængden af eksport er steget gradvist mere fra 1993 til 1999. Der har endvidere været en markant prisudvikling på kemiske artikler i løbet af periodens sidste tre år. tabel 3.4: Mængde- og prisændringer i eksporten af kemiske Indeks 1990 1993 1996 1999 Kvantum 100 118 137 166 Kemiske artikler 1 Enhedsværdi 100 101 108 127 Kvantum 100 107 128 159 Andre industriartikler 2 Enhedsværdi 100 97 99 101 artikler og andre industriartikler for 1990,1993,1996 og 1999 anm. databrud i 1993 for kvantumindeks 1)kemiske artikler er defineret som SITC kapitel 5. Dette svarer med tilnærmelse til outputtet fra den kemiske sektor, dog er enkelte output ikke dækket f.eks. SITC 621 fra plastindustrien. SÅ 1999 s.537 2)Andre industriartikler er defineret som SITC kapitel 6-8 kilde www.sdbs.dk/sdbs-bin/statistikbanken per 08/01/01 under kategorien udenrigshandel - > ind-/udførsel/handelsbalance efter SITC kapitel og land -> SITC4:værdi af udførsel efter SITC. Sidst opdateret den 13/11/00. Desuden anvendes STO 2000 s.104. Mængdemæssig udvikling i eksport kan ikke beskrives for periodens første tre år pga. væsentligt databrud. Eksportmængden af andre industriartikler udvikler sig i samme retning som kemiske artikler, men med mindre styrke i perioden. Prisudvikling på andre industriartikler er lavere i perioden. 3.5 afrunding For input-komponenten der begrænser værditilvæksten, er der redegjort for at det centrale input i den kemiske sektor i både 1990 og 1995 stammer fra import og især udenlandsk kemisk fremstillingsvirksomhed og fra råstofudvinding. Af hjemlige producenter har sektoren selv og råstofudvinding ligeledes de største tekniske koefficienter. Den kemiske sektors efterspørgsel efter input fra import, råstofudvinding og fra egen sektor er større end industriens efterspørgsel på disse områder. prisændringer. Hvorvidt indeksene afspejler hensigterne er diskutabelt. Kilde Dansk Vareimport og eksport 1999 s.22-23 samt Beskrivende økonomi s.476-477 Side 10

For den værditilvækst-skabende output-komponent gælder det at den kemiske sektors output især anvendes til eksport og sekundært til andre indenlandske sektorer. Eksportkvoten vokser mærkbart fra 1990 til 1995, mens det er karakteristisk for begge år at industriens eksportkvote er lavere, mens dens anvendelse til konsum er højere end den kemiske sektors. Set i lyset af såvel ændret input som output struktur fra 1990 til 1995 skal de realøkonomiske væksttal i afsnit 2 tolkes med forsigtighed ved periodens start. Muligvis er der et link mellem sektorens betragtelige økonomiske vækst i periodens tre sidste år og vækst i eksportmængden såvel som prisen herpå. 4.Produktivitet 4.1 Mandproduktivitet Udviklingen i produktiviteten er interessant, fordi en produktivitetsstigning danner grobund for økonomiske vækst, i det omfang at den forøgede mængde output per produktionsfaktor kan afsættes og til rimelige priser. 11 Mandproduktivitet er et mål for arbejdsproduktivitet der angiver værditilvæksten i forhold til indsatsen af arbejdskraft. Måles indsatsen som antal fuldtidsansatte på årsbasis, bliver mandproduktivitet et passende estimat for arbejdsproduktiviteten såfremt de ansatte ikke har overarbejde, eller der indtræffer arbejdstidsnedsættelser. 12 Dog skal det nævnes at den statistiske tærskel for opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse er 9 timer pr uge. Dvs. dataene medtager ikke indsatsen fra personer der arbejder under 9 timer om ugen. Dette tillægges dog marginal betydning i denne sektor. 13 tabel 4.1 Fuldtidsbeskæftigelse i den kemiske sektor & industrien for perioden 1989-1998 i antal fuldtidsbeskæftigelser på årsbasis 11 Beskrivende økonomi s.380 12 Et mere dækkende mål for indsatsen af arbejdskraft er timeproduktivitet. Men dette mål er ikke estimeret siden 1992 i statistiske udgivelser. Det findes dog fremskrevet til 1996 i Beskrivende økonomi s.381 - desværre ud fra rammer der ikke passer ind i denne opgave. Se endvidere Input output tabeller og analyser 1992 s.142 s.153 og Deskriptiv økonomi s.109 13 SE: Generel erhvervsstatistisk 2000:4 s.5 Side 11

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Kemisk industri 40353 40894 41686 41433 42120 43382 44857 46053 47022 47830 Industri i alt 407373 409646 401479 400290 395932 405963 419380 413600 415199 418206 anm. databrud i 1992, for dette år er værdierne ved den forrige opgørelsesmetode h.h.v. 43535 og 398474. Se ydermere bilag C. Kilde www.sdbs.dk/sdbs-bin/statistikbanken per 10/01/01, data forefindes under kategorien generel erhvervsstatistik -> arbejdssteder/beskæftigelsesforhold -> ARBE2: Arbejdssteder efter erhverv og aktivitet samt ERH18: Beskæftigelsesforhold efter område,,aktivitetsmål. Ifølge note i databasen er den sidst opdateret d.21/06/99 Det fremgår af tabel 4.1 at den kemiske sektor har en jævn til let accelererende udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigelser på årsbasis. Faldet fra 1991 til 1992 må alene tillægges databruddet i forbindelse med nye opgørelsesmetoder, fordi antallet fra den forrige opgørelse viser den samme stigende tendens. For industrien er der et faldende antal fuldtidsansatte på årsbasis frem til 1993, også når der tages højde for databruddet, hvorefter udviklingen fluktuerer perioden ud. I tabel 4.1 kan en stigende mandproduktivitet i de tre udvalgte år konstateres for den kemiske sektor. Stigningen i mandproduktivitet afspejler forbedringer i uddannelse af arbejdskraft, organisationsstruktur mv. men også i forbedret procesteknologi idet værditilvæksten ikke kun er skabt af arbejdsindsatsen men af alle produktionsfaktorer inklusiv kapital. 14 tabel 4.2 Mandproduktivitet og årlig vækst heri for den kemisk sektor & industrien i 1990, 1994 & 1998, i 1995-kr per fuldtidsansat på årsbasis samt i pct. 1990 1994 1998* 1995-kr pr ft.ansat årsbasis ----%---- 1995-kr pr ft.ansat årsbasis ----%---- 1995-kr pr ft.ansat årsbasis ----%---- Kemisk sektor 419101 0,5 448204 13,0 519138 7,7 Industri 320205-2,6 336733 7,8 344977 2,2 Kilde Egne beregninger udfra tabel 4.1 og kilden til tabel 2.1 Se bilag D for den fuldstændige række af beregninger af mandproduktiviteten Af tabellen fremgår det endvidere at den kemiske sektor har en højere mandproduktivitet end industrien i alt. Dette kan tilskrives en højere kapitalintensitet i den kemiske sektor. 15 14 Deskriptiv økonomi s.109 og Beskrivende økonomi s.3157 15 Kemisk industri s.21 Side 12

Produktivitetsstigningerne svinger betydeligt i de udvalgte år. Stigningen på 13 pct. i den kemiske industri skal ses i lyset af det store spring i den økonomisk vækst i 1994. Faldet i produktivitet i industrien i 1990 kan skyldes det fænomen der kaldes labour hoarding 16. Afslutningsvis skal det nævnes at mandproduktiviteten på lidt længere sigt har en tendens til at undervurdere den reelle arbejdsproduktivitet, fordi der historisk set har optrådt arbejdstidsnedsættelser. 4.2 Sammenhæng mellem mandproduktivitet og økonomisk vækst Gensidig kausalitet mellem arbejdsproduktivitet og økonomisk vækst kaldes Verdoorns Lov. 17 I figur 4.1 afdækkes en sådan forbindelse mellem mandproduktivitet og værditilvækst i den kemiske sektor. Det fremgår af figuren at de ni punkter dækkende perioden 1990-98 med særdeles god tilnærmelse kan siges at ligge på en ret linje, eftersom linjen forklarer 98 pct. af den samlede variation i punktmængden. Tilsvarende er der en stærk positiv korrelation mellem økonomisk vækst og stigninger i mandproduktiviteten for industrien. Figur 4.1 økonomisk realvækst og stigninger i mandproduktivitet i den kemiske sektor og industrien for perioden 1990-1998 i pct. 16 Hamstring af arbejdskraft (frit oversat) dækker over tilbageholdenhed i reducering af arbejdskraft under tilbagegang i afsætningen. Idet virksomhederne anser recessionen for kortvarig, skaffer de sig nødigt af med uddannet personale. Se Beskrivende økonomi s.383 og Deskriptiv økonomi s.184 17 Beskrivende økonomi s.384 Side 13

20,0 Vækst i mandproduktivitet (pct.) 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 kem isk sektor industri -15,0 R 2 = 0,9801 R 2 = 0,9284 Lineæ r(kem isk sektor) Lineæ r(industri) -20,0-15,0-10,0-5,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Vækst i BVT (pct.) Kilde Som tabel 4.2. Egne beregninger er tillige vedlagt som bilag D På baggrund af de få observationer kan det dog ikke udelukkes at den høje forklaringsgrad kan skyldes statistisk tilfældighed. Men det er påfaldende at overensstemmelsen er så entydig. Endvidere fremgår det af figuren at udsvingene i både mandproduktivitet og realøkonomisk vækst er størst for den kemiske sektor, eftersom punktsværmen er mere spredt ud. Dette kan ligesom i kapitel 2 tillægges et mere nuanceret detaljeringsniveau. 4.3 Afrunding Mandproduktiviteten er et forholdsvis dækkende estimat for arbejdsproduktivitet såfremt der tages forbehold for udsving forårsaget af ændringer i arbejdstid, overarbejde mv. Der er sandsynliggjort for en positiv korrelation mellem den økonomiske realvækst og vækst i mandproduktiviteten for den kemiske sektor i perioden. Den høje forklaringsgrad kan dog være påvirket af statistisk tilfældighed og foreløbige talmateriale for BVT. De årlige udsving i både mandproduktivitet og økonomisk vækst er i perioden større for den kemiske sektor end for industrien. Side 14

5.Afslutning Den økonomiske vækst i den kemiske sektor 1990-1999 svinger noget i periodens første fire år, hvoraf negativ økonomisk vækst i 1991 og 1993 kan henføres til fald i sektorens produktionsværdi. Sektoren oplever betragtelig vækst i 1994 og 1995, hvilket er eneste fællestræk med industrien i perioden. På et mere detaljeret niveau er kemiske industri i perioden 1990-1996 den væsentligste bidragyder til positiv økonomisk vækst, især fra medicinalindustrien og farvestoffremstilling mv. Plastindustrien yder et mindre vækstbidrag og er især i 1993 vigtigste bidragyder til den negative vækst. Indenfor den kemiske sektor forskydes værditilvæksten entydigt mod kemisk industri i løbet af perioden, mens den kemiske sektor fra 1993-1999 udgør en stadig stigende del af industriens værditilvækst og dermed vækstbidrag. Sektoren har i periodens tre sidste år en betydelig økonomisk vækst, baseret på foreløbige tal, og kan måske forklares udfra stigning i eksporten. Den væsentligste efterspørger efter sektorens output er således udlandet og sekundært indenlandske producenter. Eksportkvoten stiger fra 1990 til 1995. Disse anvendelser er større end industriens, der modsat har større konsumkvote end den kemiske sektor for i årene 1990 og 1995. Centrale kilder til input i sektoren er import, råstofudvinding og egen sektor, hvor importen især stammer fra udenlandsk kemisk fremstillingsvirksomhed og i mindre grad fra råstofudvinding. Ligeledes er importen større i den kemiske sektor end i industrien. Ligesom strukturen af input- og outputkomponenten gensidigt betinger sektorens økonomiske vækst, er der en lignende forbindelse til inputtet af arbejdskraft. Der er der sandsynliggjort for en positiv korrelation mellem arbejdsproduktiviteten og økonomisk vækst i perioden 1990-1998. Den økonomiske vækst i den kemiske sektor kan således i perioden 1990-1999 beskrives på flere detaljeringsniveauer og udfra betragtninger af sektorens input og output. Side 15

Side 16

6.Kildeoversigt Andersen, T. m.fl,: Beskrivende økonomi, 6. udgave Kbh. 1999 Bøye, E: Deskriptiv økonomi, Forlaget Swissmark, Århus 1998 Danmarks Statistik: Dansk branchekode 1993, 2.udgave 1996 Danmarks Statistik: Danmarks Vareimport og eksport 1999 Danmarks Statistik: Input output tabeller og analyser Danmarks Statistik: Nationalregnskabsstatistik Danmarks Statistik: SE; Generel erhvervsstatistik Danmarks Statistik: Statistisk tiårsoversigt 2000 Danmarks Statistik: Statistisk Årbog 1999, Kbh. okt.1999 Danmarks Statistik: Vejviser i statistikken, Kbh. sept. 1999 Danmarks Statistik: www.statistikbanken.dk Industriministeriet: Kemisk industri status og perspektiver for 90 erne, Arbejdsnotat nr. 11, sept. 1989 NB. Benyttelse af Danmarks Statistiks Internet databank kan i skrivende stund kun ske fra det erhvervsfaglige fakultets computere på H gangen. Under WEFAsearch applikationen er der et Internet link hvor fakultetets brugernavn og kode oplyses. Men pga. en bevilling fra finansloven 2001 i millionklassen forventer Danmarks Statistik per 1.februar 2001 at et gratis brugernavn og kode gives til alle ved at klikke sig ind på www.statistikbanken.dk kilde www.dst.dk. pr. 10/01/01 Side 17

Bilag Bilag A Dansk branchekode 1993 For den interesserede læser kan det være besværligt at gå tilbage til kilderne fordi de statistiske udgivelser ofte præsenterer materialet på forskellige detaljeringsniveauer. Det er ligeledes nyttigt at kende til det bagvedliggende erhvervsnomenklatur i forhold til problemformuleringens fordring om netop beskrivelse på flere detaljeringsniveauer. Dansk Branchekode 1993 (DB93) er Danmarks Statistik klassificeringssystem af brancherne i Danmark. Denne forholdsvist detaljerede nummerering af brancher danner udgangspunkt for en inddeling af brancherne på flere detaljeringsniveauer, eksempelvis anvendes 9,27,53,130 grupperingerne, hvilket dækker over erhvervsstatistisk materiale fordelt på henholdsvis 9, 27, 53 og 130 erhvervsgrene. Den nedenstående tabel er især anvendelig i forbindelse med detaljeret søgning på Danmarks Statistiks Internet database og til dels i forbindelse med den detaljerede erhvervstabel i udgivelsen Nationalregnskabsstatistik Side 18

Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. Mv. inddelt efter 53- og 130-grupperingen samt tilhørende DB93 klassificering 18 Grupperinger 27 53 130 Erhvervsgren DB93 2309 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. Mv. 23000 Mineralolieindustri mv. 53-standard 24000 Kemisk industri 241109 Fremstilling af industrigasser og uorganiske basiskemikalier 241100, 241300 241209 Fremstilling af farvestoffer, pigmenter samt organiske 241200, 241400 basiskemikalier 241500 Fremstilling af kunstgødning 241500 241617 Fremstilling af basisplast og syntetisk gummi 241600-241700 242000 Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter 242000 243000 Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt 243000 tætningsmaterialer 244000 Medicinalindustri 111-standard 245070 Fremstilling af rengøringsmidler samt øvrige kemiske produkter 245110-247000 25000 Gummi- og plastindustri 251122 Fremstilling af gummiprodukter samt plastemballage mv. 251100-252200 253000 Fremstilling af bygningsartikler af plast 252310-252390 252400 Fremstilling af andre plastprodukter 252410-252490 18 Nationalregnskabsstatistik 1999 Aprilversion Bilag 1 s.196-197 Side 19

Bilag B Danmarks Statistiks erhvervsgruppering 1977 Materialet dækkende input output i 1990 er struktureret efter forgængeren til DB93, nemlig Danmarks Statistiks erhvervsgruppering fra 1977 (DSE77). Overgang volder imidlertid ikke problemer i sammenhæng med denne opgave 19 hvor 27-grupperingen ifølge DB93 2309:Mineralolie-, kemisk- og plastindustri. Mv. er identisk med DSE77 27-grupperingens 35000:Fremstilling af kemiske produkter mv. Fremstilling af kemiske produkter mv. grupperet efter 64 og 117 brancher ifølge DSE77 klassificering 20 Gruppering 27 64 117 Erhvervsgren DSE77 35.110 Fremstilling af kemiske råstoffer 35111-19 35100 35.120 Fremstilling af kunstgødning mv. 35121-22 35.130 Fremstilling af basisplast mv. 35131-33 35.210 Farve- og lakfabrikker 35210 35.220 Medicinalvarefabrikker 35220 35200 35.230 Sæbe- og kosmetikfabrikker 35231-32 35000 35.290 Fremstilling af rensemidler, lim mv. 35291-99 35300 35.300 Olieraffinaderier 35300 35400 35.400 Asfalt- og tagpapfabrikker mv. 35400 35500 35.510 Vulkaniseringsanstalter 35510 35.590 Gummifabrikker 35590 35600 35.600 Fremstilling af plastvarer 35601-09 19 Dansk Branchekode 1993, 2 udgave s.13 og sekundært 9-17 20 Gengivelse fra Nationalregnskabsstatistik 1993 s.175 Side 20

Bilag C 111-standarden & 35XXX gruppering I SE: generel Erhvervsstatistiks tabeller omkring fuldtidsbeskæftigelsen fordelt på branchegrupper anvendes en alternativ gruppering efter overgangen til DB93. Dansk branchekode 1993 følger anbefalingerne fra NACE rev.1. Disse anbefalinger danner kun grundlag for en inddeling af brancher på 111 grupper i den mest detaljerede form og ikke 130. Denne inddeling af brancher udfra DB93 koderne kaldes 111-standarden. Mineralolie-, kemisk- og plastindustri inddelt på 111 brancher i henhold NACE rev. ifølge DB93 111-standard erhvervsgren DB93 Svarende til fremstilling af 230000 Mineralolieindustri mv. 231000-233000 241009 Fremstilling af kemiske råstoffer 243009 Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. 241100-242000 Industrigasser, uorganiske basiskemikalier, farvestoffer, pigmenter, organiske basiskemikalier, kunstgødning, basisplast, syntetisk gummi, pesticider og andre agrokemiske produkter 243000, 245110-247000 Maling, lak, trykfarver mv., tætningsmaterialer, rengøringsmidler samt øvrige kemiske produkter 244000 Medicinalindustri 244000 250000 Gummi- og plastindustri 251100-252490 Dette detaljeringsniveau anvendes bl.a. i udgivelsen SE: Generel erhvervsstatistik hvorfra data omkring fuldtidsbeskæftigelse stammer. Industrien er defineret som 1509-3600. Det statistiske materiale i periodens første tre år findes kun grupperet efter DSE77 numre og er ikke identisk med 64-grupperingen som den minder om. Ved anvendelse at tabellen bilag B kan den kemiske sektor defineres på de to første cifre, nemlig 35XXX. 21 21 SE: generel Erhvervsstatistik 2000:4 s.12 og 1992:10 s.11 Side 21

Bilag D Beregninger af mandproduktivitet Der gives et eksempel på beregningen af mandproduktivitet for den kemiske sektor. Mandproduk tivitet = For 1994 er mandproduktiviteten Bruttoværditilvækst i faste priser antal fuldtidsbeskæftigede på årsbasis (19.616.000.000 kr.)/(43382 antal fuldtidbesk.) 452169 kr./fuldtidsbesk. BVT 1995-priser, mio. kr. 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Kemisk sektor 18734 19085 18349 19393 16855 19616 21639 21813 23988 25273 Industri 144961 141936 140206 138089 131950 145819 154095 147401 151200 154945 Antal fuldtidbeskæftigede på årsbasis 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Kemisk industri 40353 40894 41686 41433 42120 43382 44857 46053 47022 47830 Industri i alt 407373 409646 401479 400290 395932 405963 419380 413600 415199 418206 Mandproduktivitet i 1995-kr per fuldtidsansat på årsbasis 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Kemisk industri 464253 466694 440172 468057 400166 452169 482400 473650 510144 528392 Industri i alt 355843 346485 349224 344972 333264 359193 367435 356385 364163 370499 Årlig produktivitetsstigning 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Kemisk industri 0,5-5,7 6,3-14,5 13,0 6,7-1,8 7,7 3,6 Industri i alt -2,6 0,8-1,2-3,4 7,8 2,3-3,0 2,2 1,7 Kilde som tabel 4.2 Side 22