Den 30. september 2014 Finanskrisen kan have reduceret velstandspotentialet i Danmark med 100 mia. kr. Finanskrisen har forårsaget store skader på dansk økonomi. BNP faldt kraftigt, og 175.000 lønmodtagere mistede deres job under krisen. Den efterfølgende genopretning har været langsom, og her seks år efter finanskrisens udbrud ligger den indenlandske efterspørgsel stadig underdrejet. Det rejser spørgsmålet om den lange periode, hvor dansk økonomi har kørt i bakgear, har gjort varigt skade og forringet Danmarks fremtidige potentiale for velstand. Finansministeriet vurderer, at finanskrisen har mindsket det potentielle produktionsniveau dvs. BNP-niveauet under en normal konjunktursituation - med 3 pct., svarende til godt 60 mia. kr. Beregninger fra LO viser, at Finansministeriet skøn kan være undervurderet. Det understøttes af internationale studier, jf. tabel 1. Tabel 1. Tabt velstandspotentiale i Danmark (Nedjustering af potentielt BNP) Pct. Mia. kr. Finansministeriet (2012) 3 60 LO (2014, endnu ikke udgivet) ca. 5 Ca. 100 Oxford Economics (2012) 6 120 NBER, L. Ball (2014) 10 200 Tabet er dog ikke nødvendigvis permanent. Studier fra den internationale valutafond, IMF, og den amerikanske centralbank, FED viser, at en aktiv efterspørgselspolitik i kriseperioder kan afbøde skaderne på det potentielle produktionsniveau. Hvis det tabte velstandspotentiale i Danmark skal vindes tilbage, kræver det derfor, at vi fremadrettet fører en offensiv økonomisk politik, der understøtter fuld beskæftigelse. Hvordan kan krisen varigt skade økonomien? En række studier fra blandt andet IMF og den europæiske centralbank, ECB, har vist, at det tager lang tid at genoprette økonomier, der har været ramt af kraftige tilbageslag. Det skyldes, at recessioner reducerer kapitalapparatet (mængden af maskiner, udstyr, bygninger mv.), efterlader ar på de lønmodtagere, som mister deres job, og mindsker innovative aktiviteter, der skaber teknologiske fremskridt, jf. boks 1.
Boks 1. Effekter fra finanskrisen, der kan skade økonomien varigt Arbejdsløshed Hysteresis: De langtidsarbejdsløses kompetencer ruster til, og de arbejdsløse mister tilknytningen til arbejdsmarked. Mismatch: Kriser kan ramme nogle brancher særlig hårdt og derved reducere efterspørgslen efter en bestemt type arbejdskraft. Det kan betyde, at en del af arbejdsstyrken har kompetencer, der ikke længere efterspørges af virksomhederne. Arbejdsstyrke Kapitalopbygning Produktivitet Discouraged worker effect: Udsatte lønmodtagere (fx kortuddannede, indvandrere, unge og ældre) forlader arbejdsmarkedet, fordi deres chancer for at finde et job er relativt lave. Migration: Kriser kan enten betyde, at kvalificeret arbejdskraft forlader landet, eller at der kommer færre indvandrere til landet. Reparation og vedligeholdelse: Virksomhederne investerer kun i kapital i form af reparation og vedligeholdelse. Det reducerer kapitalopbygningen i økonomien. Samtidig er kapitalapparatet ikke længere tidssvarende, da det ikke indeholder den nyeste teknologi. Strammere kreditvilkår og højere risikopræmier: Øger kapitalomkostningerne, hvilket reducerer mængden af rentable/mulige investeringer. Kapitaldestruktion: Eksisterende kapitalapparat bliver forældet og værdiløst som følge af virksomheder, der går konkurs, og brancher, der bliver kraftig reduceret under krisen. Det gælder fx for erhvervsejendomme og særlige industrimaskiner. Færre små og mellemstore virksomheder: Strammere kreditvilkår og mindre risikovillighed kan være med til at reducere antallet af nystartede virksomheder med stor innovationskraft og lovende vækstudsigter. Mindre innovation samt forskning og udvikling: Virksomhederne har større fokus på bundlinjen og skærer ned på innovative aktiviteter og investeringer i forskning og udvikling. Fald i Learning-by-doing : Fald i menneskelig kapital, dvs. den viden og erfaring, som den samlede arbejdsstyrke er i besiddelse af, og som er erhvervet gennem uddannelse og træning. Der bliver mindre læring på arbejdspladsen, når den samlede arbejdsmængde falder. Mistet potentiale for velstand i OECD-lande Finanskrisen har styrket beviserne for, at der kan opstå langvarige skader på økonomien efter kraftige recessioner. En analyse fra NBER undersøger finanskrisens effekter i en række OECD-lande, og finder frem til, at de fleste lande har nedjusteret potentielt BNP kraftigt efter krisen, jf. figur 1. Størrelsen på den samlede effekt hænger generelt sammen med, hvor dyb krisen har været.
Figur 1. Fald i potentielt BNP i udvalgte OECD-lande efter krisen Grækenland Irland Ungarn Tjekkiet Spanien Finland Portugal UK Italien Danmark Sverige Belgien Frankrig Holland Østrig Polen USA Tyskland 0 10 20 30 40 Fald i potentielt BNP, 2007-2013, pct. Anm.: Nedjusteringen af potentiel BNP behøver ikke udelukkende at være forårsaget af finanskrisen, men kan også skyldes andre faktorer fx revurdering af strukturelle trends i produktivitet, beskæftigelse mv. Kilde: NBER Workings papers, L.M. Ball (2014) Mistet potentiale for velstand i Danmark Finansministeriet vurderer, at finanskrisen har mindsket Danmarks potentielle BNP med 3 pct., svarende til godt 60 mia. kr. 1 Nationalbanken skønner ligeledes, at potentialet for velstand er reduceret på grund af finanskrisen 2. Nationalbanken giver dog ikke noget bud på, hvor stort tabet er. Både Finansministeriet og Nationalbanken vurderer, at faldet i potentielt BNP især skyldes, at virksomhederne er blevet mere tilbageholdne med at foretage nye investeringer i maskiner og udstyr, og at der er opstået ekstraordinære værdiforringelser på det eksisterende kapitalapparat (også kaldet kapitaldestruktion) som følge af, at mange virksomheder er lukket under krisen. Der er imidlertid også andre grunde til lavere potentiel velstand. I det følgende gennemgås LO s foreløbige beregninger på, hvordan lavere kapitalopbygning, højere strukturel arbejdsløshed (dvs. arbejdsløsheden under en normal konjunktursituation) og mindre learning-by-doing kan have reduceret Danmarks potentielle BNP med 4,5 pct. Det skal betragtes som et minimumskøn, da der også er andre kanaler, som kan mindske velstandspotentialet, jf. boks 1. Samlet vurderes velstandspotentialet at være reduceret med ca. 5 pct., jf. tabel 2. 1 Finansministeriet (2014): " Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer. 2 Nationalbanken kvartalsoversigt, 3 kvartal 2011, del 2.
Tabel 2. Dekomponering af tabt velstandspotentiale Lavere kapitalopbygning 3,5 Højere strukturel arbejdsløshed 0,4 Mindre Learning-by-doing 0,6 Øvrige forhold* 0,5 Samlet 5,0 *) Meget foreløbigt skøn over øvrige effekter, jf. boks 1. Pct. Bidrag fra kapitalapparat Kapitalopbygningen i Danmark er gået helt i stå efter krisen. Det samlede kapitalapparat er efter 4 års nettonedskrivninger mindre i dag, end det var før krisens udbrud. Det har mindsket potentialet for velstand. Som et overslag over effektens størrelsesorden kan den faktiske udvikling i kapitalapparatet sammenlignes med udviklingen i årene 1990-2008, hvor væksten i gennemsnit lå på 1,3 pct. om året. Havde den udvikling fortsat efter 2008, ville kapitalapparatet i dag være knap 6 pct. større, svarende til lidt under 200 mia. kr., jf. figur 2. Denne forspildte kapitalopbygning kan oversættes til et tab i potentiel BNP på ca. 2 pct., svarende til 40 mia. kr. 3 Krisen kan også have en negativ effekt på kapitalapparatets størrelse via ekstraordinære afskrivninger af det eksisterende kapitaludstyr (kapitaldestruktion). Mange virksomheder er gået konkurs, og derudover er det sandsynligt, at der blandt de tilbageværende virksomheder er sket store omstruktureringer. Det kan betyde, at en del af det eksisterende kapitalapparat er blevet overflødigt, eller i hvert fald har fået en stærkt forringet værdi. Det er meget vanskeligt at måle effekten af sådanne ekstraordinære værdiforringelser, og det er tvivlsomt, om de indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af kapitalapparatets størrelse. 4 Hvis det antages, at de ekstraordinære værdiforringelser har mindsket kapitalapparatet yderligere med 1 pct. årligt i perioden 2009-2012 end opgjort, havde kapitalapparatet været 10 pct. større i et forløb uden finanskrisen, jf. figur 2. Det kan omsættes til, at kapitaldestruktionen har bidraget til et yderligere fald i potentielt BNP på 1½ pct., svarende til 30 mia. kr. 3 Se Nationalbanken (2011), Produktionspotentialet i dansk økonomi for hvordan forspildt kapitalopbygning kan oversættes til tab af potentielt BNP. 4 I Nationalregnskabet afskrives kapitalapparatet mekanisk ud fra en forventet levetid på tidligere investeringer, hvilket ikke fanger ekstraordinære værdiforringelser i forbindelse med kapitaldestruktion.
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 2. Udvikling i kapitalapparat 2005 Mia. kr. 3.200 2.800 2.400 2.000 1.600 1.200 800 400 0-400 2005 Mia. kr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0-10 Nettoinvesteringer (højre akse) Kapitalapparat Kapitalapparat uden finanskrise Kapitalapparat med kapitaldestruktion Anm.: (Netto)Kapitalapparatet er opgjort ekskl. boliger og ultimo året. Bidrag fra strukturel arbejdsløshed Dansk økonomi har gennemgået seks år med krise, hvor der er gået flere arbejdspladser tabt, end der fx gjorde under hver af de to oliekriser. Som følge heraf er arbejdsløsheden vokset, og mange er blevet fanget i langtidsarbejdsløshed. Det øger risikoen for, at arbejdsløsheden får et højere underliggende strukturelt niveau. OECD vurderer, at den strukturelle arbejdsløshed i Danmark er steget med godt 0,6 pct. i perioden 2008-2013 5. Det kan oversættes til et tab i potentielt BNP på 0,4 pct., svarende til knap 10 mia. kr. Bidrag fra produktivitet (TFP) Finanskrisen har betydet, at der siden 2008 er gået 175.000 job tabt i Danmark. De, der har mistet deres arbejde, har tabt erhvervserfaring og har derved ikke fået oparbejdet de samme kompetencer (learning-by-doing), som hvis de havde bibeholdt deres arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har skønnet, at et års ekstra erhvervserfaring i gennemsnit giver 2 pct. i årligt afkast (i form af højere løn). 6 Groft sagt betyder det, at Danmarks potentielle BNP i perioden fra 2009-2013 er faldet med 0,6 pct. som følge af mistet læring på arbejdspladsen 7. 5 Samme vurdering kommer fra CEPR (2010): Assessing the impact of the Financial Crisis on Structural Unemployment in OECD Countries. Skønnet kan være undervurderet, da der i perioden bl.a. er gennemført en dagpengereform, som må forventes at sænke arbejdsløsheden. 6 SFI (2013): Mere uddannelse, mere i løn? 7 Årligt tab: (175.000 mistede job/2.850.000 personer i arbejdsstyrken) x 2 pct.= 0,12 pct. Det er sket i fem år, dvs. 0,12 pct. x 5 = 0,6 pct.
Hvordan genvindes velstandspotentialet? Danmarks potentiale for velstand er blevet hårdt ramt af finanskrisen. Det sætter spørgsmålstegn ved den traditionelle økonomiske antagelse om, at udbuddet på langt sigt skaber sin egen efterspørgsel. Derimod har finanskrisen styrket beviserne for, at det langsigtede produktionspotentiale (potentielt BNP) også kan blive påvirket af kraftige udsving i efterspørgslen på kort sigt. Det bakkes op af flere internationale studier, jf. boks 2. Boks 2. Litteraturoversigt over skader til potentielt BNP Studier Skøn på nedrevideringer af potentielt BNP FED- Reifschneider et al. (2013) Summers (2014) Ball (2014) Potentielt BNP i USA er 7 pct. lavere end det forudsete niveau før krisen Potentielt BNP i USA er nedrevideret med 5 pct. I 23 OECD-lande er potentielt BNP i gennemsnit blevet nedrevideret med 8,4 pct. efter finanskrisen. FED - Haltmaier (2012) Finanskrisen har gennemsnitligt reduceret potentielt BNP med 3 pct. i avancerede økonomier, mens den kun har haft en lille effekt på udviklingsøkonomier. Congressional Budget Office, CBO (2014) OECD Furceri et. al. (2009) IMF Balakrishnan et al. (2009) I USA er potentielt BNP i 2014 blevet nedrevideret med godt 7 pct. Dog er det kun ¼, der skyldes finanskrisen. Bankkriser reducerer niveauet for potentielt BNP med 1,5-2,4 pct. i gennemsnit i et landestudie på 30 OECD-lande i perioden 1960-2009. Men for dybe kriser er den gennemsnitlige effekt knap 4 pct. I gennemsnit reducerer bankkriser niveauet for potentielt BNP med 10 pct. i et landestudie med 88 lande i perioden 1970-2002. Studier fra den internationale valutafond, IMF, og den amerikanske centralbank, Fed, viser, at en aktiv efterspørgselspolitik i kriseperioder, kan afbøde skaderne på potentielt BNP. 8 Det skyldes bl.a., at den finanspolitiske multiplikator er asymmetrisk, dvs. at effekten af aktiv finanspolitik er højere i kriser end under normale konjunkturer. IMF finder, at lande, der har ført en ekspansiv finanspolitisk (stigning i det offentlige forbrug) som reaktion på kriseperioder, er associeret med et signifikant mindre BNP-tab på mellemlangt sigt. Hvis finanspolitikken øges med 1 pct.-point af BNP som reaktion på kriseperioder, falder BNP-tabet på mellemlangt sigt med 1,5 pct. -point. 8 Ball, Delong and Summers (2014), Fiscal Policy and Full Employment og IMF (2009), World Economic Outlook.
Beregningerne over tabt velstandspotentiale er meget usikre. Til gengæld er det ret sikkert, at danskernes velstand lider varig skade af finanskrisen med mindre den økonomiske politik indrettes offensivt de kommende år.