HABITAT & MOBILITET. Hvis mere en 50 % af befolkningen bor i byer, har det stor betydning om byerne er bærekraftige og. levelige og hvordan de er det



Relaterede dokumenter
LEVEKRAFTIG EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG BRUGER DREVET DESIGN SAMUTVIKLET STEDSUDVIKLING

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

SUNDHEDSPOLITIK

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt

INTEGRERING AF KLIMA Planlægningserfaringer fra danske kommuner. ANJA WEJS, PhD Fellow Aalborg University

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Menneskevenlige, bæredygtige byer

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

Kampagne rettet mod forældre. Powerpoint

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

fællesskab København

FKS-Odense mener at DFIF formålsparagraf skal pege på de områder, som organisationen bør varetage.

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

på tværs i Kolding Bevægelse i alle planer By- og Udviklingsforvaltningen

Kompetencestrategi for Nota

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Findes den gennemsnitlige cyklist?

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Levende centrum workshop

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

! " # " " % & ' " ( ) * + + " (,,-. " " (,,* (,,# " $ %. ( / . " 000 / " / 1

ZA4727. Flash Eurobarometer 194 (Urban Audit Perception Survey) Country Specific Questionnaire Denmark

Rundt om hjørnet / jeres byrum

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Den nationale cyklistundersøgelse

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?

Sjællandsprojektet. - et samarbejde om planlægning for infrastruktur og byudvikling. v/ Jens Hedegaard Holbæk Kommune

DGI byen den

På vej mod et bedre bymiljø

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud

Cities Changing Diabetes - et partnerskabsprojekt

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Hjælpetekst til udfyldelse af tjekskema

Kom Rundt i Odense. Guide til din hverdag

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

f f: fcykelpolitikken

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Fremtidens almene bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Cycling - a lifestyle choice Active Living Research Conference 2009

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

DCEA - kort. Miljøvurdering som løftestang for sundere byplanlægning

Børnehavens lærerplaner 2016

Cykling, sundhed og økonomi

Bynatur og Byliv i centrum og periferi. Konkrete eksempler på skabelse af merværdi, økonomisk, miljømæssigt og socialt

Tendenser på boligmarkedet

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Idéer og input fra dialogmøder

Strukturbillede 2030

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Center for Sundhedsfremmeforskning påp RUC og muligheder for samarbejde med regionen. Lektor Betina Dybbroe, PAES

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

temaanalyse

Supercykelstier den korte version

Et kærligt hjem til alle børn

Cykelparkeringsplan for Århus

På Indre Nørrebro er der planlagt ca. 900 nye P-pladser, og vi formoder, at det indebærer, at der samtidig skal nedlægges 225 gadeparkeringspladser.

Inspiration til Visionproces

Transkript:

HABITAT & MOBILITET MENNESKET I BEVÆGELSE BIANCA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer, PhD Fellow PhD Center for Idræt & Arkitektur, Det Kongelige Kunstakademis Arkitektskole Extern Lektor - Danish Institute for Study Abroad - University of Washington, Seattle CITITEK rådgivning for kommuner, regioner Extern Konsulent - Gehl Architects, Copenhagenize Design Hvis mere en 50 % af befolkningen bor i byer, har det stor betydning om byerne er bærekraftige og levelige og hvordan de er det 1

Retænk forestillingen om bærekraft... Red verden? Hav et godt liv? Retænk forestillingen om bærekraft... Red verden? & Hav et godt liv? via fokus på levedyktighet & Have a nice life? 2

via fokus på levedyktighet Bærekraft handler om plantens vitalitet i fremtiden -Globalt anliggende & Have a nice life? via fokus på levedyktighet Bærekraft handler om plantens vitalitet i fremtiden -Globalt anliggende & Levedyktighet handler om menneskers livsstil nu og her -Lokalt anliggende 3

4

Det urbane miljøs primære karakteristika er design -Hvordan vælger vi at designe det urbane miljø? 5

Vi kan designe en by fuld af levelige byrum Men det nytter intet hvis byudviklingen ikke også er det Betragt byen som et leveligt netværk 6

Bydesign handler først og fremmest om hvordan man skaber netværk - og hvordan man IKKE skaber netværk Og om hvordan man gør uderum i byen til steder i byen 7

Det hele starter med at forstå menneskers adfærd og behov Kulturer er forskellige Klimaer er forskellige 8

Men mange aspekter omkring menneskelig adfærd er universelle Byen må designes efter hvordan mennesker opererer, navigere, bruger og forstår nærmiljøet Byudvikling handler derfor om meget mere end byudvikling! Det handler om hvilken type by vi vælger at bygge 9

En by fyldt af objekter...eller En by fyldt af ansigter 10

55% af københavnere, der både bor og jobber/studere i byen sykkler til og fra job/studie hver dag. Uanset socio-økonomisk baggrund! Uanset livsstilspræferencer! 11

En sykkelvenlig by = aktiv & demokratisk bytype Betragt altid byen som menneske habitat Personer fra gangvenlige område besidder mere social kapital end personer fra bilafhængige områder. I gangvenlige områder kender man oftere sin nabo, deltager i politiske og demokratiske aktiviteter, har mere tillid til andre og er mere engageret i socialt arbejde. Leyden, 2003 12

Er børn uafhængige i deres mobilitet, kan de møde nye mennesker, nye steder og opbygge egne sociale netværk. Roessler, 2003 Transport vs. Mobilitet -Sykkel Urbanisme maximere folks mobilitet i byer Walkability & Bikeability betyder en demokratisering af byens rum 13

Rumlig forhandling Planlæg efter dynamiske løsninger Nørrebrogade: Dobbelt så mange sykklister som biler! Midlertidighed som operationelt strategisk værktøj! 14

Nørrebrogade nu: Europas travleste sykkelrute! Trafiktælling: 06.00 18.00, 2002 Biler, Bus m.m : 6.000 Cykler: 17.660 Nørrebrogade: en behagelig oplevelse Kriterier for stibredden: det bør være muligt for en lad sykkel behageligt at passere et sykklende par der holder I hånden Nørrebrogade: en behagelig oplevelse 15

Nørrebrogade: og et kulturelt rigt varieret byrum! Sykkel Urbanisme: -effektiv, profitabel, bærekraftig, levelig Folk inde i bilerne udsættes for mere luft forurening end sykklister! Report by the Ecological Council, the Heart Association and others sponsored by the National Board of Health and the Rockwool Foundation Inde i bilen inhaleres den partikel-forurenede luft direkte grundet den lave siddeposition. - hvis flere sykkler reduceres luftforureningen for alle 16

Folk inde i bilerne har større skadereduceringsudnytte af sykkelhjelmen end cyklisterne! Spaite et al, 1991, Komanoff 2001, Jacobsen 2003, Westmont 2004, Robinson 2006, Walker 2007, Elvik 2011, Phillips, Fyhri & Sagberg 2011 Cykel Urbanisme er et bærekraftigt byudviklingsystem der udgøres af 3 interdependente elementer: Social Lighed Mobilitet Miljøet Sykkel Urbanisme = Effektiv Urbanisme! 5 x flere folk kan bevæge sig igennem byen I timen på sykkelstien sammenlignet med kørebanen (Estimation by the traffic planners in the Municipality of Copenhagen) 17

Sykkel Urbanisme = Effektiv Urbanisme! 10 sykkler = 1 bil Når en person sykkler betyder det en kommunal netto gevinst på 0,2 euro pr km sykklet Hvorimod når en person køre I bil betyder det et kommunalt netto tab på 0,1 euro pr km kørt Hvordan ser regnskabet ud for de indtjente 0,2 euro: 50 % tjent på 7 extra års produktivt arbejdesliv 20 % tjent på færre sygedage 30 % tjent på besparelser i sundhedsvæsnet 18

Det her er målbar levedyktighet! Sykkel urbanisme er ikke automatisk et demokratisk projekt Hvis kun Lance Armstrong typerne sykkler 19

Så er man nød til at overveje om man I virkeligheden planlægger for majoriteten eller minoriteten At planlægge for majoriteten: -majoritetens sykkel gear! At planlægge for majoriteten: -sikkerhed følger kvinders sykkelmønster! 20

At planlægge for majoriteten ekskluderer IKKE minoriteten uh, den herlige følelse af at bevæge sig hurtigt og let Oh, that bodily feeling of moving gennem through det urbane the landskab... (urban) landscape Copenhagen At planlægge for majoriteten inkluderer både majoriteten og minoriteten 80 % cykler hele vinteren Sykkel Urbanisme i København: -en integreret del af hverdagen 21

Sykkel Urbanisme i København en sykkel kultur uden sykklister! Sykkel Urbanisme i København en sykkel kultur uden sykklister! Normalisering af cykelkultur! 22

Normalisering af cykelkultur! Normalisering af cykelkultur! Normalisering af cykelkultur! Gehl Architects transport mini-undersøgelse 23

Hvorfor sykkler københavnerne? 1% på grund af miljøet Copenhageners biking save over 90.000 t CO 2 annually 6% på grund af økonomien 24

19% for motionens skyld 61% fordi det er hurtigt og let! 25

Hvordan? EVIDENSBASERET DESIGN 2 niveauer når ændre bykulturel adfærd: samfunnet omkring mig HARDWARE SOFTWARE samfunnet i mig SOFTWARE samfunnet i mig Dublin 26

HARDWARE samfunnet omkring mig HARDWARE samfunnet omkring mig Klart gade-hieraki, tak! - det er langt fra altid tilfældet? UK 27

HARDWARE samfunnet omkring mig HARDWARE samfundet omkring mig..ikke en selvfølge SOFTWARE samfunnet i mig Dublin 28

SOFTWARE samfunnet i mig Associativ livsstilsudveksling: -nonverbal interpersonel livsstilsudveksling SOFTWARE samfunnet i mig BaNanna Park ny brugergruppe SOFTWARE samfunnet i mig BaNanna Park = ny bruger-adfærd! 29

Hverdagsaktiviteter (fx sykkle på job) balancerer social ulikhet i helse Sykkel Urbanisme = lav miljømæssig indvirkning -men høj social indvirkning! HARDWARE Cykelregnskabet http://www.kk.dk/ SOFTWARE Cycle Chic http://www.copenhagencyclechic.com/ 30

31