Fredericia Lærerkreds



Relaterede dokumenter
Formandens beretning 2015

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

Kære kommunalbestyrelse

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Personalepolitisk grundlag

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

I dette forår indsamles krav til næste års overenskomstforhandlinger, og også her skal vi fortsat arbejde fokuseret.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

SKOLEPOLITIK

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer?

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Generalforsamling Varde Lærerkreds den 11. marts 2016 i Helle Hallen 55 deltagere

Skoleleder Søndersøskolen

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Beretning efterskolen 2013

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Forord. Læsevejledning

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Kort projektbeskrivelse:

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

MTU og Psykisk APV 2012

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Fredericia Lærerkreds Generalforsamling. 11. marts Skriftlig beretning

GENERALFORSAMLING i Viborg Lærerkreds Onsdag den 8. marts 2018 kl BDO-Loungen, Tingvej 7, 8800 Viborg. Spisning kl

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Allerød Lærerforening

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

31/9 understøtter ikke muligheden for det tilfældige møde, opbygningen af det faglige fællesskab og den gensidige inspiration.

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune.

Forældreposten marts 2014

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Formandens mundtlige Beretning

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

Bedre læring til Danmarks børn

Skriftlig beretning 2019 Ved formand Ulla Erlandsen

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

November måneds nyhedsbrev til forældre

Idékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget

Læringsmå l i pråksis

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

ValgNyt. Valg. d. 12. marts kl Marievangsskolen. Fra Slagelse Lærerkreds - kreds 54. Kandidaterne. Marts 2018

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Repræsentantskabsmøde 3. maj 2011

Informationsbrev nr. 1/13

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

DIALOGVÆRKTØJ DRØFTELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM RESSOURCER OG OPGAVER PÅ ARBEJDSPLADSER OG I MEDUDVALG I RANDERS KOMMUNE

Skolereform & skolebestyrelse

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Slut-evaluering. Side 1 af Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Ledelsens mundtlige beretning 2013

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

Transkript:

Fredericia Lærerkreds Generalforsamling 11. marts 2016 Mundtlig beretning

Kære medlemmer Fredericia Lærerkreds holder generalforsamling i den første forårsmåned, og jeg håber på, at vi snart ser dette forår. Vi trænger til lys og luft. Heldigvis kan jeg se 153 medlemmer være klar til at afholde generalforsamling i deres lokale fagforening og samtidig nyde nogle timer i gode kollegaers selskab. Tak for jeres flotte fremmøde og ikke mindst tak for jeres opbakning til vores fælles fagforening: Danmarks Lærerforening. Velkommen til generalforsamling 2016. SOSU skolen Beretningen tager som sidste år udgangspunkt i en af vore mindre medlemsgrupper. Denne gang de af vore medlemmer, der er ansat på SOSUskolen Fredericia, Vejle, Horsens. På SOSU-skolen har man i en årrække været præget af dårlig økonomi. De ansatte har medvirket med tilbageholdenhed for at løfte økonomien på skolen. Dette har betydet, at der nu nærmest er en tradition for ikke at uddele lokallønsmidler til den største gruppe ansatte på skolen, nemlig de lærere, der underviser eleverne. Tillidsrepræsentanterne på skolen har kæmpet for, at alle kunne komme i betragtning til lokallønnen, men uden held. Resultatløn til ledelsen har der derimod været plads til. Det har helt naturligt givet en del frustration på skolen. Fredericia Lærerkreds har forsøgt at presse på, generalforsamlingen ligeledes, uden resultat. I dette år har regeringen så vedtaget en EUDreform, der sammen med det statslige omprioriteringsbidrag på 2 % har som konsekvens, at SOSU-skolen har skullet afskediget 3 lærere. Afskedigelserne foregår juridisk efter bogen, men det er ikke muligt for os at komme igennem med blot den mindste indrømmelse i forhold til den enkeltes behov i afskedigelsessituationen. Kollegaerne på skolen kan igen konstatere, at skolen ikke formår at skabe et arbejdsmiljø, der er tilfredsstillende, heller ikke i den sværeste situation for en ansat, når man skal afskediges. SOSU-skolen følger på arbejdstiden Lov 409 og moderniserings- 2

styrelsens anbefalinger. Dette på trods af at andre SOSU-skoler har succes med lokalt tilpassede aftaler til gavn for vore medlemmer, opgaveløsningen og dermed hele skolen. Vi må som fagforening kæmpe endnu hårdere og råbe endnu mere op i forhold til vore medlemmers dårlige arbejdsforhold på SOSU-skolen, og det agter vi at gøre, lige indtil forholdene begynder at blive bedre. Vi vil tiltvinge os adgang til en fremadrettet dialog, så forholdene på SOSU skolen igen kan blive noget, som vi anbefaler vore medlemmer at arbejde under. Folkeskolens formål og udvikling Regeringen og KL har ved kommuneaftalerne 2014 besluttet, at kommunerne skal anskaffe sig to digitale platforme samarbejdsplatformen og læringsplatformen. Samarbejdsplatformen skal afløse skoleintra, og denne bliver en fælles platform for alle kommuner. Læringsplatformen skal indkøbes af den enkelte kommune, og den skal understøtte undervisningen og elevernes læring. En læringsplatform skal populært sagt bruges til at lave og gemme undervisningsforløb, og ikke mindst skal den kunne integreres med elevplaner, uddannelsesplaner, Fælles Mål mv. Fredericia Kommune har nedsat en arbejdsgruppe bestående af IT-eksperter og skoleledere. Vi fra Fredericia Lærerkreds er blevet inviteret med i sidste øjeblik. Arbejdet med læringsplatformen skal påbegyndes i skoleåret 2016/17 og med udgangen af 2017 skal alle skoler have adgang til sådanne platforme. Umiddelbart en god ide, en ny og bedre kommunikationsplatform i forhold til elever, forældre mv. og en platform, der gør det let at gemme og dele undervisningsforløb ovenikøbet integrerbart i forhold til elevplaner mv. Det lyder flot og godt. Vi er dog i Fredericia Lærerkreds skeptiske. Man kunne sige, at det er vores mangeårige erfaring i forhold til i særdeleshed IT, der kommer os til gode. Dette er en bunden opgave fra regeringen, men det forhindrer os ikke i at implementere det med omtanke og med justeringsmuligheder før, under og efter. Fredericia Lærerkreds vil arbejde for, 3

at det ikke bliver IT- eksperter og ledere, der udelukkende skal vurdere de værktøjer, som lærerne skal bruge i dagligdagen. Det må være lærere og børnehaveklasseledere, der afprøver, tester og vurderer, hvad der er smart, brugbart og let tilgængeligt. Også i kommunen taler man mere og mere om er det en fornuftig business case. I dette tilfælde er det en fornuftig overvejelse: Hvad får skolen, lærerne - for ikke at sige eleverne - ud af de mange arbejdstimer, som lærerne og børnehaveklasselederne skal bruge på dette nye vidunder? Der melder sig et utal af spørgsmål i denne forbindelse, så lad os ikke haste noget igennem. Tid til omtanke vil være godt givet ud. Hvem har f.eks. rettighederne til et undervisningsforløb? Skolen? Kommunen? Eller læreren? Fredericia Lærerkreds vil fortsat gå ind i arbejdet med valg af læringsplatform, men vi vil have sikkerhed for, at det er den bedste løsning, kommunen vælger. Det er lærerne og børnehaveklasselederne, som skal bruge deres alt for begrænsede forberedelsestid på denne platform. Hvis det bliver halve løsninger, mangelfuld implementering og uden reel indflydelse, så bliver det uden os. Læringsplatformen ligger op til arbejdet med læringsmål. Folkeskolereformen har i sin implementeringsfase fra undervisningsministeriet og fra Fredericia Kommune været båret af begrebet læringsmålstyret undervisning. Mål for hver enkelt elev nærmest i hver enkelt time har skullet være en smart måde at kvalificerer undervisningen og dermed elevernes udbytte. Umiddelbart har det for mange lærere og børnehaveklasseledere været en nærmest uoverkommelig opgave, faktisk helt urealistisk og noget, som virkede meget besværligt og unødvendigt. Undervisningsministeriet har nu offentliggjort, at mål for hver enkelt elev IKKE har været hensigten, sådan skulle det ikke forstås! Bedre sent end aldrig er vel ordsproget, der er passende. Vi må fastholde, at vores professionelle evaluering og vurdering fortsat er det bærende element i udviklingen af den bedst mulige undervisning i forhold til alle klasser og elever i landet. Dette faktum er også under pres i forhold til Program for Læringsledelse, et A.P. Møller-projekt som Fredericia Kommune deltager i. I dette projekt svarer elever, forældre 4

og lærere på en bunke spørgsmål, og forskere fra Aalborg Universitet krydser derefter besvarelsen og kan dermed se sammenhænge i forhold til elevernes trivsel og udbytte af undervisningen. Igen må vi fastholde, at på trods af det store omfang undersøgelsen har, så er resultaterne kun bearbejdede øjebliksbilleder. Den enkelte lærer kan sammen med sit team vælge at lade sig inspirere af eventuelle opmærksomhedspunkter, men det er det daglige arbejde i teamet i klassen på skolen, hvor undervisningen bliver til og foregår, der giver det billede, der er dækkende for alle elevernes trivsel og udbytte af undervisningen. Selvfølgelig i særdeleshed når lærerens/børnehaveklasselederens fagligheder træder ind på banen. Vores professionalisme skal ikke kastes ud med badevandet eller rettere med en stor datamængde, som for øvrigt ikke er tilgængelig. New Public Management virker til stadighed til at være den bærende tilgang, der gennemsyder alt. Denne forenklede styringsmodel trækker stadigvæk spor også i forhold til folkeskolen. Hvis forbedringer kan måles så er alt godt. Vi skal i følge folkeskolereformen forbedre resultaterne i nationale test og klare os bedre i trivselsmålinger! Fattigt, i hvert fald i forhold til min opfattelse af, hvad mine elever skal have ud af deres skolegang. Vi har i Danmarks Lærerforening et professionsideal. Et professionsideal, der bygger på den antagelse, at den enkelte lærer i samspil med sine kollegaer hele tiden reflekterer, debatterer og udvikler sin praksis i forhold til den undervisning, som har fundet sted, og som skal finde sted, og ikke mindst i forhold til de elever, som skal undervises. Vores professionelle faglighed må og skal inddrages, når folkeskolen som sådan og folkeskolereformen i særdeleshed skal udvikles og justeres til. Kun derved kan vi trods alt komme tættere på de forholdsvis fattige mål, reformen stiller op. Og gerne samtidig med at vi forsøger at leve op til det mere ambitiøse mål, vi har for hele folkeskolen i forhold til at danne vores elever til hele mennesker, både i forhold til dem selv og andre i vores samfund. Store flotte ord som åndsfrihed, ligeværd og demokrati er målet. 5

Det er blandt andet med denne baggrund, at Fredericia Lærerkreds har arbejdet for, at understøttende undervisning som rigtigt implementeret kan give gevinst. Der skal kunne veksles til to-lærerordninger, når det giver mening. Vi er glade for, at Byrådet har set det samme og givet skolelederne muligheden for at konvertere timerne. Det er dog helt uforståeligt, at forvaltningen derefter indfører det, der kun kan betragtes som et benspænd for muligheden, ved at bureaukratiet når nye højder, hvis en klasse/skole skal afprøve byrådets beslutning. Skal vi ikke flytte beslutningen væk fra skrivebordene og ud på hver enkelt matrikel! Der kan afdelingsskolelederen og lærerne i fællesskab og med stor kvalitet tage beslutningen for hver enkelt klasse. Det gør de jo i mange andre tilfælde hver eneste dag. Og lad mig slå helt fast, at medlemmerne af Fredericia Lærerkreds er udviklingsparate og omstillingsparate! Det har vi vist ved at kunne håndtere en omvæltende skolestrukturreform og en omvæltende folkeskolereform, uden at elevernes resultater har lidt. Men denne udviklingsparathed og omstillingsparathed betyder også, at medlemmerne af lærerkredsen stiller konstruktive krav til de tiltag, som sættes i værk, og vi forventer og forlanger at blive lyttet til, når der er mulige løsninger, der gavner elevernes undervisning, læring og liv i det hele taget. Folkeskolereformen har sine styrker og svagheder, som alle ændringer har. Lyt nu til lærerne kære distriktsskoleledere og forvaltning. Der, hvor det giver mening, skal man let og enkelt kunne veksle understøttende undervisning til to-lærerordninger. Vi tager ansvar. Det betyder også, at vi siger fra, når noget kan gøres bedre. Vi vil det bedste for alle elever i folkeskolen. Lad os nu sammen udvikle på den reform, som vi arbejder på at implementere hver eneste dag. Lad os som de professionelle præge udviklingen af skolen og dermed af vores fremtidige samfund. Lad os danne de hele mennesker, der kan begå sig i samfundet og ikke kun agere som soldater i konkurrencestatens. 6

Arbejdsforhold Fredericia Lærerkreds har siden Lov 409 og indførelsen af den nye folkeskolereform igen og igen fortalt alle, at hvis man øger undervisningstimetallet med 2 ugentlige timer uden at fortælle, hvad der så ikke skal laves, så er der ingen balance mellem arbejdsopgaverne og arbejdstiden. Når mødefrekvensen og mødeomfanget også øges, er det ikke kun en balance, der tipper, men risikoen for fravær stress og lignende forøges ganske kraftigt. Den netop afviklede medarbejdertrivselsundersøgelse i Fredericia Kommune bekræfter til fulde dette - ikke overraskende. Faktisk er der mange lærere, der i undersøgelsen peger på, at arbejdspresset ofte gør dem decideret utilpas. På skoleområdet viser undersøgelsen også, at skolerne oplever en del sygefravær betinget i netop arbejdsforholdene. Vi har sammen med forvaltningen og skolelederne fokus på netop sygefraværet. Det har vi haft siden indførelsen af den nye skolestruktur og fortsat henover den underfinansierede folkeskolereform. Vi vil i Fredericia Lærerkreds fortsat sætte spot på denne alvorlige problematik, og vi gør det sammen med TR og AMR, men også sammen med Fredericia Kommune, som også ser det som et alvorligt problem. Kunne vi helt enkelt genoverveje antallet af møder, antallet af mødedeltagere og ikke mindst mødelængden? Kunne Fredericia Kommune rykkes i sin opfattelse af, at vores opgaveoversigt ikke må indehold tal? Hvis arbejdsopgavernes omfang prioriteres og tidsfastsættes i en konstruktiv dialog mellem lederen og læreren eller børnehaveklasselederen, så kunne det bidrage til et bedre arbejdsmiljø. En del af løsningen ligger lige for og koster ikke noget! En sammenhæng: færre arbejdsopgaver, styrket social kapital (dvs. en skole præget af samarbejde, tillid og retfærdighed) og en konstruktiv ledelse/lærer-dialog vil føre til et bedre arbejdsmiljø med mindre sygefravær til følge. Det vil sige, det er økonomisk gratis, og konsekvensen vil være en højere kvalitet i vores elevers udbytte af skoledagen. Kære politikere, kære forvaltning, kære skoleledere! Vi er i Fredericia Lærerkreds klar, er I? Fredericia Kommune har sammen med Fredericia Lærerkreds i forhold til undervisningstiden på 733 timer årligt i gennemsnit og til fleksible ar 7

bejdsforhold forsøgt at give lærere/børnehaveklasseledere gode betingelser for at kunne levere en god undervisning under de nye vilkår. Det har vi som lærere og børnehaveklasseledere sat stor pris på, og det gør vi stadigvæk, men det rækker ikke længere. Efterspørgslen efter lærerne og børnehaveklasseledernes arbejdskraft er meget stor i øjeblikket. Skolechefen i Vejle har offentligt meldt ud, at de har rekrutteringsproblemer. Det har vi/får vi også i Fredericia. Hvad gør vi så? Ja, løn- og arbejdsforhold må være af en sådan karakter, at de ansatte i kommunen bliver i, og nye kommer til kommunen. Fastholdelse ved hjælp af løn- og arbejdsvilkår. De 733 undervisningstimer og de fleksible arbejdsforhold er elementer på plussiden. Vi arbejder for at supplere og kvalificere dette. Vigtige parametre er bedre balance mellem arbejdsopgaver og arbejdstid, mindre klassekvotienter, bedre muligheder for inklusion, mere efter- og videreuddannelser, flere ressourcer, så der bliver mulighed for tolærerordninger, flere og bedre undervisningsmaterialer, bedre muligheder for at få eleverne med ud i det omgivne samfund, fastholdelsestillæg osv. Listen er meget lang, men det må ikke afholde os fra at bringe den i spil, og det skal heller ikke afholde Fredericia Kommune fra at investere i folkeskolen. Udgifterne til folkeskolen i Fredericia ligger i alle sammenligninger helt i bund. Lad os nu løfte selve grundtildelingen til folkeskolerne i Fredericia. Borgerne i Fredericia, både de nuværende og dem, der forhåbentlig kommer til, forventer, at folkeskolen prioriteres meget højere end hidtil. Lad massive besparelser blive afløst af massive investeringer i folkeskolens drift. Fredericia Kommune har investeret i småbørnsområdet. Det er nu på høje tid, at der følges op på hele skoleområdet. Hver gang en investering i flere muligheder på skolerne foretages, giver det et tydeligt signal til lærerne om, at Fredericia Kommune vil skolen, dem og ikke mindst eleverne og deres fremtid. De elemeter, der er med til at fastholde de nuværende lærere/børnehaveklasseledere i kommunen, er samtidig de elementer, som er med til at tiltrække de nyansatte, som kommunen også har brug for. Mobiliteten inden for skoleverdenen er i disse år meget stor, og der skal ikke meget til, før man flytter job. Derfor har kommunen som arbejdsgiver også 8

muligheden for at kunne fastholde og rekruttere velkvalificerede lærere og børnehaveklasseledere, hvis den investerer i folkeskolen generelt og i lærernes løn- og arbejdsvilkår specielt. Fredericia Lærerkreds er klar til at indgå i drøftelserne, der gør, at vi kan fastholde og rekruttere velkvalificeret arbejdskraft. Fredericia Lærerkreds Vi har i Fredericia Lærerkreds hele tiden et skarpt øje til medlemstallet. Det har vi, fordi vi som forening kun står rigtig stærkt, når vi alle står sammen i et fællesskab. Et fællesskab, hvor vi kan debattere. Men vi er alle i netop det fællesskab, fordi det er det, der gør os stærke. Jeg ved, at der lyttes til formanden i Fredericia Lærerkreds, fordi ingen er i tvivl om, at lærerne og børnehaveklasselederne står lige bagved. I øjeblikket er der en særlig medlemskampagne, hvor nye medlemmer opfordres til at blive en del af fællesskabet. Lad mig benytte lejligheden til at opfordre jer alle 153. Prik venligt til de få ikke-medlemmerne på arbejdspladsen, opfordre dem til at melde sig ind eller til at tage en snak med TR. Fordelene ved et medlemskab er indlysende. Fredericia Lærerkreds engagerede sig i efteråret i hovedstyrelsesvalget ved aktivt at støtte Kenneth Nielsens kandidatur til hovedstyrelsen. Vi gjorde det også ved, at jeg valgte at opstille som 1. suppleant. I, kære medlemmer, valgte at bakke Kenneth op med en markant højere stemmeprocent end generelt og ved et overvældende godt stemmetal til Kenneth specielt. Det skulle jeg hilse og kvittere for på Kenneths vegne. Fredericia Lærerkreds har en utrolig bredt sammensat medlemsskare, og det er vores ambition at servicere alle medlemsgrupper på et højt niveau. I en sådan beretning på en generalforsamling er det ikke muligt at adressere alle de problematikker, som vore medlemsgrupper oplever i deres hverdag. Det er mit håb, at medlemmerne på følgende arbejdspladser: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, Ung 9

dommens Uddannelsesvejledning, 10ende, Videns og Ressourcecenteret, Hjælpemiddel og Kommunikation Lillebælt, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi afdelingerne Center for Rehabilitering og Specialundervisning, Center for Høretab og Rådgivningsafdelingen også føler sig som en del af Fredericia Lærerkreds og oplever en forening, der varetager deres interesser. Det er kredsens fortsatte mål. Danmarks Lærerforening har henover årsskiftet afviklet en medlemsundersøgelse med to vinkler. Den ene for at afdække arbejdsforholdene for medlemmerne. Mere om resultatet af denne del af undersøgelsen efter generalforsamlingen. Den anden vinkel var at afdække medlemmernes holdning til og oplevelse af foreningen. På spørgsmålet om foreningen samlet set opfylder ens behov, svarer 22,3 % i høj grad på landsplan (noget lavere end i 2013 lige efter lockouten), bedre er det, at 38,5 % svarer i høj grad i Fredericia - det er faktisk 4. højst blandt alle. På spørgsmålet, om medlemmerne vil anbefale foreningen, svarer 75,3 % Ja, helt sikkert på landsplan. I Fredericia er det 92,0 %, det 2. højeste i hele landet. Det er resultater, som både kredsstyrelse og tillidsrepræsentanter er glade og stolte over. Så kære medlemmer, mange tak for de positive besvarelser her lokalt. Det animerer til en fortsat indsats i foreningens regi. Det ved jeg gælder for både tillidsrepræsentanterne og kredsstyrelsen. Vi vil forsøge fortsat at leve op til jeres store forventninger, og vi vil gøre det i det fællesskab, som vi alle er en del af. Tak for arbejdet - og samarbejdet For Fredericia Lærerkreds er opbakningen fra vore medlemmer essentiel, ja nærmest en forudsætning for arbejdet, men også for indflydelsen. Når jeg som formand kan fortælle politikere eller ledere, at ca. en fjerdedel af de aktive medlemmer af Fredericia Lærerkreds bruger deres fredag eftermiddag og aften på denne generalforsamling, ja, så aftvinger det respekt. Opbakningen til åbent kursus, til generalforsamlingen og ikke mindst i dagligdagen viser med al tydelighed, at Fredericia Lærerkreds er sine med 10

lemmer og omvendt. Jeres opbakning i dag og ikke mindst jeres støtte i hverdagen til jeres TR og AMR giver jeres valgte repræsentanter det brændstof, der gør, at vi fortsat kæmper kampen for at forbedre vore forhold i arbejdslivet, både mht. løn- og arbejdsvilkår. Jeg vil gerne takke vore ansatte for endnu et år med godt arbejde, som det hedder på jysk. TR og AMR, mange tak for indsatsen. I er på i forreste linje, og I er altid klar til en arbejdsindsats til gavn for både foreningen og jeres kollegaer, vores medlemmer. I skal vide, at vi alle sætter pris på jeres indsats. Til alle vore samarbejdspartnere skal også lyde en tak, det være sig politikere, forvaltningen, lederne og alle øvrige samarbejdspartnere. Det er stadigvæk sådan, at de bedste løsninger findes i fællesskab og i en konstruktiv dialog. Dette er også en valggeneralforsamling. Så en særlig tak skal lyde til kredsstyrelsen. I har i det sidste år og i hele valgperioden arbejdet konstruktivt og kritisk og hele tiden med et sigte på medlemmernes behov både på den korte og lange bane. Tak for med- og modspil i det fortsatte arbejde for vore medlemmer. 11

Forslag til resolution Folkeskolereformen og konvertering af understøttende undervisning til tolærerordning Fredericia Lærerkreds forsamlet til generalforsamling fredag den 11.marts 2016 udtaler: Et af elementerne i folkeskolereformen er den understøttende undervisningen, som bl.a. skal være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige som muligt. Undersøgelser har vist, et den understøttende undervisning har størst effekt, hvis den kan kobles direkte til den fag-faglige undervisning. Dette har vist sig at være en stor udfordring i praksis, og samtidig er arbejdsmiljøet i den almindelige undervisning for elever og lærere under pres fra høje klassekvotienter og inklusionen. Der er nu givet mulighed for at konvertere hovedparten af den understøttende undervisning til to-lærerordning, hvorved elevernes læring kan understøttes direkte i de enkelte fags undervisning. Fredericia Byråd har givet den enkelte skoleleder mulighed for at konvertere efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelsen. Børn- og Ungeforvaltningen har i et notat beskrevet en meget omstændelig og bureaukratisk procedure for dette. Fredericia Lærerkreds vil opfordre Børn- og Ungeforvaltningen at give skolerne mulighed for at konvertere understøttende undervisning til en to-lærerordning på en enkel og ubureaukratisk måde. Fredericia Lærerkreds vil opfordre skolens ledelse og bestyrelse til at benytte sig af muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til tolærerordning og derved skabe bedre rammer for elevernes faglige udvikling og trivsel. Det er vigtigt, at lærere og børnehaveklasseledere på den enkelte skole inddrages ved etablering af to-lærerordning. 12

Forslag til resolution Det kommunale budget Fredericia Lærerkreds forsamlet til generalforsamling 11. marts 2016 udtaler: Fredericia kommunes skolebudgetter viser sig i alle sammenligninger at ligge i den absolut laveste ende i forhold til alle andre kommuner i Danmark. Skolernes økonomi er på trods af en lille øget tildeling i 2016 fortsat voldsomt presset, og mulighederne for at øge undervisningens kvalitet er til stadighed kraftigt udfordret af den manglende økonomi. Skolernes budgetter er på trods af både en omvæltende skolestruktur, øget inklusion, ændrede arbejdstidsregler og ikke mindst en ny folkeskolereform ikke opjusteret til et forventeligt niveau. Finansieringen er ganske enkelt ikke fulgt med. Fredericia Byråd forventer vi vil investere kraftigt i folkeskolen i det kommende budget 2017. Folkeskolen i Fredericia har brug for et markant økonomisk løft, sådan at folkeskolen kan bidrage til Fredericias positive udvikling. Folkeskolen er som baggrund for øget bosætning en betydelig faktor. Fredericia Lærerkreds opfordrer Fredericia Byråd til at gøre engangsinvesteringerne i inklusion og særligt bogligt begavede elever i budget 2016 til en del af den almindelige drift fremover, og vi opfordrer til en kraftig investering i driften af folkeskolen i Fredericia fra 2017 og fremefter. Der er hårdt brug for handling nu. 13

Forslag til resolution Balancen mellem arbejdsopgaver og arbejdstid Fredericia Lærerkreds forsamlet til generalforsamling 11. marts 2016 udtaler: Omfanget af arbejdsopgaver i folkeskolen i Fredericia er for stort i forhold til arbejdstiden. Høje klassekvotienter, folkeskolereformsimplementeringen, stort forventningspres og ikke mindst kravene til inklusion er med til at forskubbe balancen mellem opgaver og ressourcer. Lærerne og børnehaveklasselederne oplever i deres daglige arbejde et arbejdspres af en sådan karakter, at mange føler sig utilstrækkelige, da de ikke kan levere en undervisning med den ønskede kvalitet. Dagligt har Fredericia Lærerkreds kontakt med medlemmer, som ofte er med baggrund i de udfordringer, inklusionen giver. Arbejdsmiljøet er meget presset på skolerne. Dette dokumenterer medarbejdertrivselsundersøgelsen helt tydeligt. Konsekvenserne af manglende handling kan blive øget sygefravær blandt lærere og børnehaveklasseledere, en ringere kvalitet af den undervisning, som eleverne i Fredericia vil modtage. Dette kan ingen af folkeskolens interessenter være tjent med. Fredericia Lærerkreds opfordrer til og forventer at skoleledelserne, Børn- og Ungeforvaltningen og Fredericia Byråd handler i forhold til arbejdsmiljøsituationen, hellere i dag end i morgen. 14

Fredericia Lærerkreds forsamlet til generalforsamling fredag den 11.marts beslutter, at Fredericia Lærerkreds afsender nedenstående brev: Åbent brev til ledelsen på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens Fredericia Lærerkreds fornemste opgave er at sørge for så gode løn- og arbejdsforhold for vores medlemmer som muligt. Dette lader sig i høj grad gøre i et godt og tillidsfuldt samarbejde med ansættende myndigheder og ledelser i Fredericia Kommune og Region Syddanmark. En af vores medlemsgrupper halter dog meget bagefter, når det gælder lønforhold såvel som gode arbejdsforhold. Lærerne på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er væsentligt ringere lønnet end vores medlemmer i kommune og region. Dette hænger bl.a. sammen med, at en del af SOSU-lærernes løn er lagt ud til lokal forhandling en forhandling, vi mener, ikke reelt har fundet sted i flere år. I stedet for at udmønte midlerne i varige løntillæg, der kunne give alle en lønudvikling, er de givet som engangstillæg til enkeltpersoner. Vi er opmærksomme på SOSU-skolens økonomiske udfordringer ikke mindst i forbindelse med omprioriteringsbidraget, men det ændrer ikke på, at der efter vores mening er en ikke ubetydelig lønsum inklusive tilbageløbsmidler, der mangler forhandling. Hvad angår arbejdsforhold har Fredericia Lærerkreds aftaler med Fredericia Kommune og Region Syddanmark, der sikrer retfærdige, gennemskuelige og ensartede arbejdsforhold for lærerne. En sådan aftale mangler på det statslige område. Vi er sikre på, at en aftale om arbejdsforhold vil medvirke til at øge trivslen blandt medarbejderne. Ligeledes er det vores opfattelse at bedre løn- og arbejdsforhold vil øge mulighederne for rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. Fredericia Lærerkreds vil gerne invitere ledelsen på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens til samarbejde om ovennævnte forhold for lærerne. Et samarbejde, der gerne skal føre til en reel forhandling om løn- og arbejdsforholdene på skolen. Fredericia Lærerkreds Per Breckling Formand 15

16