Affald KBH TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN I MARTS 2015 Evaluering af Albertslundruten Under projekt Afmærkning og identitet på Supercykelstierne Januar 2015 September 2014 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Om Supercykelstierne, Albertslundruten... 4 Metode... 4 Hovedkonklusioner... 7 Hvor mange fór vild?... 7 Hvor fór deltagerne vild?... 7 Vurdering af skiltning... 7 Anbefalinger... 8 Antal testcyklister der fór vild... 9 Her fór testcyklisterne vild... 9 Albertslund til Rødovre... 9 Rødovre til Frederiksberg... 10 Skiltning... 11 Albertslund til Rødovre... 12 Rødovre til Frederiksberg... 13 Rutens beskaffenhed... 14 Umiddelbar vurdering... 15 Bilag... 16 Spørgeramme til testcyklister... 16 GPS angivelser på kort... 24 2
Indledning Denne rapport er resultatet af en evaluering af supercykelstien Albertslundruten C99. Evalueringen er bestilt af Supercykelstisekretariatet og foretaget i marts måned 2015 af Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Baggrunden for evalueringen er et ønske om at konkretisere brugernes oplevelse af strækningen særligt hvad angår skiltning og hvorvidt skiltningen er med til at gøre det let at finde vej på ruten. Evalueringen skal være med til at pege på, om der er behov for at ændre på den visuelle identitet af ruten, herunder skiltningen og afmærkningen på ruten. Særligt skal evalueringen pege på, om der er basis for at indføre en permanent afmærkning på ruten. På Albertslundruten har man tidligere opereret med en kampagne afmærkning (den orange stribe som vist på billedet) i et forsøg på at gøre det lettere for cyklister at finde vej ved indvielsen af ruten. Hvis en afmærkning på asfalten skal gøres permanent, kræver det imidlertid dispensation fra Vejdirektoratet. Ved evalueringen var striben derfor ikke længere synlig på ruten, og man valgte at lade testcyklister køre strækningen, kun ved hjælp af skiltning. Formålet var at se, hvor let eller svært de havde ved at finde vej. Evalueringen viser resultatet af testen og skal i sidste ende pege på, om der er argumenter for at ansøge Vejdirektoratet om permanent brug af afmærkning, som supplerende vejvisning og identifikation på Supercykelstierne. Evalueringen har fokus på de tre følgende spørgsmål: - Hvor mange gange testcyklisterne blev i tvivl/og eller fór vild på ruten? - Hvor blev testcyklisterne i tvivl? (konkret angivet på kort) - Om skiltningen på ruten er tilstrækkelig til at finde vej? Spørgsmålene besvares på følgende måde. Læsevejledning Evalueringen indledes med hovedkonklusioner og anbefalinger, hvorefter evalueringen er bygget op omkring de ovenstående tre spørgsmål. Der afrapporteres på to delstrækninger af ruten, Albertslund til Rødovre og Rødovre til Frederiksberg. 3
Om Supercykelstierne, Albertslundruten Supercykelstierne er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner. Ambitionen med Supercykelstierne er at gøre cyklen til et seriøst transportalternativ på strækninger over fem kilometer. Supercykelstierne skal matche andre tilbud om transport til og fra arbejde og uddannelse. Pt. er der etableret to ruter; Farumruten og Albertslundruten. Alt i alt er der planlagt et sammenhængende net af 28 ruter, i alt 495 km Supercykelsti. Der er p.t. fundet finansiering til de ni næste ruter, som etableres over de kommende fem år. Som med andre transportløsninger skal regionens borgere vide, hvornår de er på en Supercykelsti, og hvad de kan forvente. En bruger af S-toget ved, hvad han eller hun kan forvente; der er rimelig ensartethed mellem indretning og udformning af de enkelte tog, de enkelte stationer, køreplaner mv. På samme måde arbejdes i Supercykelsti-samarbejdet med et fælles koncept, som pendlercyklister kan kende og forholde sig til uafhængigt af kommunegrænser og ruter. For at opnå det skal Supercykelstierne opfylde specifikke kvalitetskrav, give pendlercyklisterne særlige fordele og have samme visuelle udtryk på alle ruter. Metode Evalueringen baserer sig på såvel kvalitative som kvantitative data, indsamlet i marts måned 2015. Metodisk er der gjort brug af en kombination af metoder, som sikrer at problemstillingen belyses på forskellige måder. Der er taget udgangspunktpunkt i kvantitativ metode (spørgeskema til testcyklisterne) suppleret med kvalitativ metode (opfølgningsspørgsmål og dialog med brugerne) og endelig digital registrering (i form af GPS angivelse). Afvikling af testen Der blev afholdt to tests på to forskellige delstrækninger henover to forskellige ugedage (henholdsvis torsdag d. 19 og søndag d. 22.februar). Når strækningen blev delt op, var det for at gøre det mere attraktivt for deltagerne at medvirke. At rekruttere til mindre strækninger (af ca. 7 km) var formentligt lettere end til én samlet strækning på 15 km. Ved hver test deltog ti testcyklister, som hver blev bedt om at køre en strækning af ruten (ca. 7 km) og efterfølgende besvare en række spørgsmål om deres oplevelse af ruten og evne til ved hjælp af skilte at finde vej. Formålet med testen var at få input til, hvilke elementer af den nuværende rute, der opleves som positiv og hvilke der bør ændres, alt sammen for at kunne gøre Albertslundruten endnu bedre set i et brugerperspektiv. På testdagen mødtes cyklisterne samlet til en kort briefing. I briefingen indgik kun ganske få oplysninger om ruten, da det var en forudsætning, at deltagerne ikke vidste for meget om den eksakte rute, eftersom testen netop gik på, om de kunne finde vej. Hver testcyklist blev udstyret med en GPS, som skulle registrere deres vej på ruten og angive de steder, hvor de evt. måtte fare vild. Herefter blev de sendt af sted med 3 minutters interval, hvilket skulle give dem mulighed for at køre ruten i individuelt tempo og uden at de lod sig præge af hinanden. 4
Da testcyklisterne kom i mål, stod medarbejdere fra Teknik og Miljøforvaltningen 1 klar med spørgeskema og opfølgningsspørgsmål. Opbygning af spørgeskema Hensigten med spørgeskemaet var, på kort tid at få testcyklisternes umiddelbare oplevelse af ruten, herunder deres vurdering af skiltningen og deres beskrivelse af, hvor de evt. fór vild og hvorfor. Spørgeskemaet var derfor bygget op omkring få temaer (fem i alt) som samlet set skulle afdække deltagernes oplevelse af ruten. Interviewerens opgave var at registrere data i spørgeskemaet og notere øvrige pointer omkring ruten. Udover spørgeskemaet havde intervieweren et kort over ruten, hvor testcyklisten kunne angive de steder, hvor han eller hun havde været i tvivl om ruten, eller hvor der var elementer på ruten, som var enten særligt vejledende eller vildledende. Kortet var med til at understøtte samtalen, hvilket gjorde samtalen konkret og desuden gav værdifulde kvalitative input, f.eks. til forbedringer. Endelig gav GPS visningen et eksakt billede af de steder, hvor testcyklisterne var kørt forkert. Registreringerne blev brugt i den efterfølgende behandling af data. Den tredelte metode: brugen af spørgeskema kombineret med opfølgningsspørgsmål og digital registrering af ruten, gav et nuanceret billede af testcyklisternes oplevelse af ruten og reelle evne til at finde vej. Den digitale registrering via GPS data viser særligt de steder på strækningen, hvor testcyklister tydeligt fór meget vild. Dog viser GPS dataene ikke de mange mindre udsving på ruten, som testcyklisterne tog og hvor de særligt var i tvivl om rutens forløb. Hvorfor samspillet mellem interview, spørgeskema og GPS data er særligt ideel. Rekruttering Deltagerne til testen blev rekrutteret via et cykelpanel bestående af 219 deltagere. Panelet er skabt via Supercykelstiernes hjemmeside, hvor man som frivillig kan tilmelde sig, så man står til rådighed, når der er behov for input fra cyklisterne til Supercykelstierne. Heraf blev i alt 20 testdeltagere rekrutteret ud fra køn, alder, bopæl og kendskabsgrad i forhold til ruten. Det var vigtigt ved rekrutteringen at folk ikke kendte ruten på forhånd, hvis de gjorde, var de ikke egnede som testdeltagere. Efter gennemført test, modtog hver deltager et gavekort på 500 kroner som tak for indsatsen. Kvalitative testresultater Med dette undersøgelsesdesign er formålet ikke at efterstræbe repræsentativitet, (i så fald ville der være behov for et kvantitativt design, baseret på et langt større antal testcyklister mv.). Formålet er i stedet at stille rammer til rådighed til at lytte til og analysere på få testcyklisters nuancerede og mættede beskrivelser af, hvordan de oplevede ruten. Det er således den oplevede kvalitet fra få brugere, der er i fokus. Men dog fra en brugergruppe som fordeler sig repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Rapporten viser, at der med få brugere, (i alt 20 testcyklister) kan tegne sig et ret tydeligt billede af, hvor de særligt fór vild og hvad der var årsagen. 1 Som interviewere deltog medarbejdere fra henholdsvis Supercykelsekretariatet og TMF stab, organisationsudvikling. 5
Umiddelbarhed i testen Værdien af testen er netop, at cyklisterne udtaler sig om ruten umiddelbart efter at de har kørt den. Den er således helt frisk i deres hukommelse og deres udsagn er praksisnære. Som med alle andre typer af test er der den risiko, at testdeltagerne, netop fordi det er en test, har tilbøjelighed til at have antennerne ekstra ude. Nogle af deltagere har måske været ekstra opmærksomme på skiltning eller mangel på samme, fordi det var en test af ruten. Et sådant forbehold ligger også til grund for denne test og vi nødt til at konstatere, at enhver test, hvor meget den end ligner virkeligheden, altid vil være forbundet med en grad af tænkt situation. Praktik Der blev udarbejdet en drejebog med detailoplysninger om praktik og logistik for dagen, ligesom der blev taget højde for vejrafhængighed og opereret med en plan B i tilfælde af regn på testdagene. 6
Hovedkonklusioner Her følger evalueringens hovedkonklusioner, som er udledt af datamaterialet indsamlet via de to delstrækninger af Albertslundruten, henholdsvis Albertslund til Rødovre og Rødovre til Frederiksberg. Hvor mange fór vild? Samlet set svarer otte ud af 20 testcyklister at de var i tvivl om vejen eller fór vild mange steder, mens 12 af 20 testcyklister svarede at de var i tvivl om vejen eller fór vild få steder. Ingen testcyklister svarer at de cyklede ruten igennem uden at være i tvivl om vejen eller uden at de fór vild. Hvor fór deltagerne vild? På delstrækning 1 (Albertslund til Rødovre) Det er særligt på den første del af ruten (konkret ved Galgebakken) at hovedparten farer vild. Begrundelsen herfor er, at ruten her drejer ind i et villakvarter, belægningen ændrer sig og der er mangel på skilte. De skilte som er her står samtidigt skævt og øger derfor tvivl om den fortsatte rute. Herudover er der flere der farer vild ved strækningen hvor der svinges til højre fra Trippendalsvej og ind på en sti på den modsatte side af vejen. Her oplever brugerne at der er manglende skiltning. Det samme er tilfældet hvor stien rammer Fabriksparken, idet flere her er i tvivl om skiltningen og ligeledes om hvilken retning Supercykelstien fortsætter i. Generelt kan det konkluderes, at der ved lige strækninger er tvivl om rutens forløb og at der her er behov for hyppigere skiltning, f.eks. ved Gamle Landevej, Trippendalsvej og Skovsletten, for at bekræfte cyklister i at de fortsat befinder sig på stien. Samtidigt er cyklisterne usikre på rutens forløb i flere kryds. På delstrækning 2 (Rødovre til Frederiksberg) Et overvejende flertal (7 ud af 10) bliver i tvivl om ruten eller farer vild ved krydset ved Grøndals Parkvej mellem Hyltebjerg Allé og Finsensvej. Begrundelsen er manglende skiltning. Det fremhæves i øvrigt, at der mangler skiltning ved de lige strækninger særligt på Hyltebjerg Allé og Finsensvej. Brugerne ønsker en hyppigere bekræftelse på at man befinder sig på stien gennem øget skiltning. Og endelig påpeger deltagerne på denne delstrækning, at de særligt bliver i tvivl om ruten, når den drejer ind i et villakvarter, uden at der er en egentlig afmærkning. Oplevelsen er således at cykelstien forsvinder. Vurdering af skiltning Hovedparten af testcyklisterne (16 ud af 20) beskriver, at skiltene er nemme eller meget nemme at orientere sig efter, kun få (tre testdeltagere) finder dem svære eller meget svære at orientere sig efter. Selve skiltenes udseende (farve, logo og udformning generelt) opleves som fint, dog pointerer enkelte, at størrelsen af skiltene er problematisk, idet teksten er svær at læse. 7
Et særligt stort fokuspunkt handler om antallet af skilte, idet størstedelen af testcyklisterne giver udtryk for, at når de er i tvivl om ruten, er det i særlig grad pga. manglende skiltning. Cyklisterne påpeger næsten enstemmigt at de kunne ønske sig en orange afmærkning på stien, enten på hele eller dele af strækningen. Desuden påpeger flere, at skiltene er misvisende pga. deres placering. Cyklisterne oplever, at skiltene flere steder er placeret uhensigtsmæssigt og at skiltene flere steder står så skævt, at det skaber stor usikkerhed om rutens videre forløb. Endeligt påpeger nogle testcyklister, at skiltene er svære at se, pga. manglende vedligehold af træer og buske. Anbefalinger På baggrund af ovenstående kan der opstilles følgende anbefalinger til skiltningen: Generelt anbefales en hyppigere skiltning, idet flere og bedre placerede skilte vil være en stor hjælp for brugeren. Den hyppigere skiltning bør ikke nødvendigvis være i form af flere store afmærkningsskilte, men eksempelvis en række små skilte, som hjælper brugeren på vej. Her anbefales det at anvende logoet for Supercykelstierne i udstrakt grad, f.eks. små skilte med den orange cirkel med et C i midten, hvilket vil være en god indikator for om man er på rette vej. Særligt på lige strækninger bør skiltningen øges. Som cyklist har man behov for at blive bekræftet i, at man fortsat befinder sig på cykelstien, også selvom det er en længere lige-ud strækning. Der er behov for skiltning, når ruten ændrer sig, f.eks. fordi den fører ind i et villakvarter eller når belægningen varierer. Særligt ved kryds er der et behov for skiltning og en tydelig visualisering, hvor supercykelstien fortsætter. Når man som bruger kører ind i et kryds bliver man hurtigt forvirret af de mange signaler og øvrige skilte. Pointen er, at man skal have overblikket allerede inden man kører ind i krydset. 8
Antal testcyklister der fór vild Albertslundruten blev cyklet igennem således at ti cyklister testede ruten fra Albertslund til Rødovre (se ruten markeret på kort s. 24) og tilsvarende ti cyklister testede ruten fra Rødovre til Frederiksberg (se ruten markeret på kort s. 25). Ved brugertesten af Albertslundruten blev testcyklisterne indledningsvist bedt om at markere om de havde været i tvivl om vejen på ruten eller om de fór vild. Hertil svarer otte ud af de i alt 20 testcyklister at de var i tvivl om vejen eller fór vild mange steder, mens 12 ud af 20 cyklister svarede få steder. Ingen cyklister svarede, at de havde cyklet ruten igennem uden at være i tvivl om vejen eller uden at de fór vild. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at der naturligvis er en forskel på blot at være i tvivl om ruten og direkte at fare vild samt ligeledes mellem cyklisternes egne oplevelse af ruten og den rute man faktisk har kørt. Derfor blev testcyklisternes egen oplevelse af ruten suppleret med GPS data fra en GPS, som cyklisterne blev bedt om at bære på cyklen (men ikke benytte og orientere sig ved hjælp) under testkørslen. Testcyklisternes færden illustreres på GPS på kortene side 24 og 25. GPS data fra brugerundersøgelsen viste, at der er tale om otte ud af de 20 cyklister, der var i tvivl om vejen i så tilstrækkelig en grad at de tydeligt fór vild. Det vil sige at de otte cyklister fór vild i en sådan grad at de cyklede en længere strækning før de fandt tilbage på den korrekte rute. Flere steder viser GPS dataene desuden små udsving, hvor cyklisterne i mindre grad er cyklet forkert. Disse udsving fremgår dog ikke af kortene på s. 24 og s.25, da der således ville være behov for kort med en langt større detaljegrad. GPS dataene suppleres dog i analysen med interview med testcyklisterne og kort, hvorpå cyklisterne under interviewet har markeret, hvor de særligt var i tvivl eller fór vild. Her fór testcyklisterne vild Følgende afsnit er inddelt i to delafsnit. Det første afsnit beskriver, hvor cyklisterne på den første del af ruten fra Albertslund til Rødovre var i tvivl om ruten eller fór vild. Den anden del behandler samme emne for rutens anden del fra Rødovre til Frederiksberg. Delstrækningerne ses på kort på side 24 og 25. Albertslund til Rødovre Indledningsvist fremhæver et par cyklister området på den første del af ruten som et sted, hvor man havde svært ved at orientere sig pga. manglende skiltning (se strækning på kortet til højre): Der manglede skiltning. Jeg manglede bekræftelse i forhold til om jeg var på rette vej Der var mange andre skilte, og jeg tænkte hvorfor er C99 her ikke? Herudover er begge cyklister i tvivl om hvilken retning de skulle cykle i ved et kryds i området, hvor strækningen fortsatte lige ud i lyskrydset. Efter Herstedvestervej i Galgebakkekvarteret bemærkede næsten alle testcyklister, at de var i tvivl om ruten. I et T-kryds (i området i den mørke cirkel på kortet til højre) havde alle cyklister svært ved at finde vej. Dette skyldes at supercykelstiskiltningen her var for ringe og misvisende, da den pegede i to forskellige retninger: 9
Skiltene stod skråt og viste ikke den vej man skulle køre... der stod to skilte som viste i hver sin retning.. Cyklisterne savnede generelt mere skiltning i området og en cyklist bemærkede, at idet en del af området er boligområde, kan det være farligt at cykle med høj fart netop der: efter broen var der ligesom et boligkvarter i starten af ruten, hvor der var mange børn. Det kunne godt blive lidt farligt, hvis man kom kørende hurtigt. Endvidere var flere cyklister usikre på ruten, da de skulle dreje af fra Trippendalsvej (nederste cirkel markeret på kortet til højre). Her efterlyser flere cyklister en bedre og tydeligere skiltning. Samtidig er et par cyklister i tvivl, når de kort efter skulle cykle lige ud i krydset ved Naverland (midterste cirkel markeret på kortet til højre). Det er ikke tydeligt for alle, at ruten fortsætter lige ud i krydset, idet supercykelstiskiltets placering her er skæv og peger ned af mod Naverland frem for lige ud i krydset. Når cyklisterne senere skal cykle til højre af Fabriksparken er enkelte ligeledes i tvivl om vejen i krydset, hvor der skal svinges til højre for at følge ruten (øverste cirkel markeret på kortet til højre). Omkring Nordre Ringvej pointerer enkelte cyklister at skiltningen er mangelfuld: Omkring motorvejen var der kun almindelige cykelskilte og ikke supercykelsti skilte.. Området er markeret på kortet til højre. Herudover savnede enkelte cyklister hyppigere skiltning eller afmærkning på den lige strækning Skovsletten efter Nordre Ringvej. Strækningen er markeret med cirklen til højre på kortet til højre. Rødovre til Frederiksberg Syv ud af 10 testcyklister fremhævede særligt krydset ved Grøndals Parkvej som værende problematisk. Krydset ligger på grænsen mellem Vanløse og Frederiksberg (krydset ses markeret på kortet til højre). Størstedelen af cyklisterne var meget i tvivl om den fortsatte rute her og to testcyklister fortsatte lige ud af Grøndals Parkvej mod Flintholm frem for at dreje af mod Finsensvej, som det var hensigten. Disse to testcyklisters rute ses på kortet side 25 (testkører 2 og 3). Cyklisterne fremhævede at der særligt manglede skiltning netop i dette kryds: der manglede skiltning og der var ikke rigtigt noget som viste det var en supercykelsti.. Endvidere nævner testcyklisterne, at der særligt kan være problemer med at finde vej på de længere strækninger, hvor ruten blot fortsætter lige ud uden sving. Man har behov for løbende at blive bekræftet i at man fortsat befinder sig på ruten på disse lige strækninger: 10
Jeg var især i tvivl på strækningen fra Damhussøen og til Grøndals Parkvej, da det er en lige strækning med meget lidt afmærkning.. Det foreslås, at der afmærkes yderligere på længere lige strækninger på ruten. De lige strækninger, hvor der hos testcyklisterne ønskes hyppigere afmærkning, er hele Hyltebjerg Allé, der løber fra Damhussøen til Grøndals Parkvej (se strækningen på kortet til højre) samt den del af ruten, der løber langs hele Finsensvej. Et yderligere forslag til optimering er, at der opsættes mere afmærkning ved lyskryds, hvor man skal fortsætte lige ud: Man mangler ligesom bekræftelse på at man faktisk befinder sig på stien. Det var især svært ved lyskryds, hvor man f.eks. bare skulle køre lige ud der var jeg ofte usikker på om jeg kørte rigtigt.. På Hyltebjerg Allé er man i tvivl om ruten både pga. skilte og belægning: På Hyltebjerg Allé var jeg i tvivl fordi der ikke var nogen skilte på et langt stykke og der var ingen cykelsti og det var et villakvarter.. På Finsensvej var cyklisterne især i tvivl ved krydset ved Dalgas Boulevard, da det her kun var fodstøtterne ved krydset, som angav at man her befandt sig på en supercykelsti. Herudover siger en testcyklist om ruten på Finsensvej: Jeg var i tvivl om vejen på Finsensvej eller mangel på samme. Generelt synes jeg skiltene var meget små. Hvis man skal læse dem, skal man meget tæt på, og det kan man ikke altid nå, når man har god fart på cyklen. Desuden var en testcyklist også usikker på vejen mellem Sortevej og Rødovrehallen: Ved svinget mellem Sortevej og Rødovrehallen var der et skilt som markerede vejen, men den vej skiltet pegede skabte lidt tvivl, da skiltet pegede på to veje samtidigt. Jeg var usikker på hvilken vej det var og kørte derfor lidt forkert først inden jeg vendte om og fandt den rigtige vej. Se testcyklistens færden på kortet s. 25, Testcyklist 1. Skiltning I denne evaluering ønskes vurderet om den nuværende skiltning på Albertslundruten er tilstrækkelig til at cyklister uden problemer kan følge ruten fra start til slut. I det følgende afsnit ses dels på om skiltningen er tilstrækkelig og dels på brugernes generelle oplevelse af skiltningen på ruten. I undersøgelsen svarede 16 ud af 20 cyklister at supercykelsti-skiltene var nemme eller meget nemme at orientere sig efter. Tre cyklister syntes, at skiltene var svære at orientere sig efter og en cyklist svarede hverken eller. For langt de fleste brugere er skiltenes nuværende udseende tilfredsstillende dog svarer 11
enkelte cyklister at det er svært at læse skiltene pga. deres størrelse. Størstedelen af testcyklisterne fremhæver at tvivl om rutens forløb i særdeleshed skyldes manglende skiltning og skiltenes placering. Albertslund til Rødovre På den første del af Albertslundruten siger flere brugere særligt at skiltningen er misvisende pga. placeringen: Skiltene var nemme at orientere sig efter, bortset fra når skiltene ikke var placeret optimalt f.eks. ved broen, hvor de står så tæt på en sideve,j at man tror man skal ned ad den vej. Skiltene var placeret steder, hvor det ikke var oplagt, hvor de pegede hen. Flere af testcyklisterne nævner, at de har været i tvivl eller er kørt forkert, da skiltning på ruten stod skævt og derfor pegede i en forkert retning. Andre steder er der tale om at skiltningen ikke er synlig pga. manglende vedligehold af buske og grønt. Endvidere bemærker enkelte testcyklister, at der ikke er tilstrækkeligt med skiltning i begge retninger på ruten: Jeg kørte længe rundt for at lede ved en bro/viadukt, hvor skiltet sad på venstre side af vejen. Jeg så det ikke. Det burde sidde på min side af vejen. Manglende skiltning og dårlig placering - mange skilte var enten skjulte eller sad i den forkerte side af vejen - jeg gik ud fra, at jeg skulle orientere mig på min egen side af vejen Hos brugerne af stien er der således ønske om en skiltning der i højere grad er placeret korrekt ligesom brugerne herudover også ønsker hyppigere skiltning på ruten: Der var for langt mellem skiltene. Placeringen er dårlig, så jeg overså mange skilte. Man kan godt cykle efter overbevisningen om, at man bare skal cykle indtil man møder et nyt C99-skilt, men det er ikke betryggende. Den manglende skiltning gælder særligt på Gamle Landevej, Galgebakken, Trippendalsvej samt Skovsletten. Herudover er der særligt problemer med at finde vej, når der svinges af Trippensdalsvej og der cykles mod Fabriksparken (se krydset på kortet til højre): Der manglede skilte med C99-tegnet. Skiltene står skævt og skaber tvivl om retningen f.eks. skal jeg lige ud eller dreje? 12
I forhold til typen af skiltning på ruten bemærker cyklisterne næsten enstemmigt, at de kunne ønske sig en orange afmærkning på stien i stil med den orange streg, som supercykelstierne tidligere har benyttet som kampagne afmærkning på stien (som vist på billedet til højre). Brugerne bemærker, at der ikke nødvendigvis er behov for en afmærkning i asfalten på hele ruten, men eventuelt blot med nogle hundrede meters mellemrum, i det man som cyklist hermed hele tiden bekræftes i, at man er på rette vej: Der er behov for løbende afmærkning med jævne mellemrum. Ligesom den orange stribe, men det behøver ikke nødvendigvis være hele vejen. Og flere skilte der kan bekræfte at man er på rette vej. En farve/en stribe som var lettere at følge. Man nyder ikke ruten fordi man skal se efter skilte. Skiltenes placering skal være bedre og vise bedre hvor skiltet peget hen imod, for det skal man bruge lang tid til at finde ud af. Jeg syntes der var god skiltning. Men jeg var i tvivl på steder, hvor det gik lige ud. Der kunne det være godt med et du er på rette vej -skilt. Dermed anbefales det at supercykelstiruten markeres med jævne mellemrum hele ruten igennem eventuelt ved brug af den orange farve som pejlemærke. Det kunne eksempelvis være ved orange afmærkning på vejen eller skrift i asfalten evt. blot en markering af det orange C99 med jævne mellemrum. Rødovre til Frederiksberg Ni ud af 10 testcyklister på denne del af ruten nævner at en bedre og hyppigere skiltning kunne gøre ruten mere overskuelig. Mellem Rødovre og Frederiksberg giver testcyklisterne især udtryk for, at der er et udtalt behov for hyppigere skiltning. Sammen med ønsket om hyppigere skiltning gives flere forslag til hvordan denne skiltning kunne se ud. Nogle lægger vægt på at skiltningen skal være større og herigennem nemmere at læse: Der kunne sagtens være mere skiltning og lidt større skiltning. Skiltene er svære at læse. Syv ud af 10 testcyklister på denne del af ruten markerer dog, at det var nemt eller meget nemt at orientere sig efter Supercykelsti-skiltene. Man ønsker således ikke generelt at skiltningen ændrer sig markant, men snarere en mere hyppig skiltning. I forbindelse hermed foreslås flere muligheder for øget skiltning på ruten. Det foreslås at det orange C99 markeres i asfalten ved jævne mellemrum: Bedre skiltning og oftere markering med orange farve. Det er nok. Generelt fejler skiltene ikke noget, der er blot for få af dem. Man kunne operere med flere små skilte, f.eks. bare med det orange C. Det kunne være godt med flere små skilte, f.eks. med det orange C, det kunne være indikatorer på, at man er på rette vej. 13
Derudover opfordres også til at benytte den orange farve i endnu større udstrækning som vejviser. Eksempelvis som i følgende forslag: flere skilte med den orange farve. Lige nu er skiltene meget anonyme. Det kunne også være orange pejlemærker f.eks. en orange dot på lygtepæle. En slags afmærkning for hver 200 meter ville være godt enten ved en skiltning oppe i højden eller en orange midtermarkering på vejen. Så ville man aldrig være i tvivl. Der er således ønske om en hyppigere markering på stien, så man som bruger aldrig er i tvivl om at man fortsat befinder sig på ruten. Denne type skiltning ønskes på de lige strækninger på ruten, hvor flere testcyklister giver udtryk for, at de bliver i tvivl om de fortsat befinder sig på ruten. Det gælder særligt strækningerne på hhv. Hyltebjerg Allé og Finsensvej. Herudover ønsker få testcyklister ligeledes flere skilte, der viser antal km til endemålet. Samt skilte der i højere grad angiver afstanden til de offentlige transportmidler man passerer f.eks. antal km til nærmeste S- togs station. Der er ligeledes enkelte testcyklister, som ønsker skilte med landkort placeret forskellige steder på ruten. Det vil sige kort som viser dels hvor man befinder sig og dels hvilke ruter man med fordel kan benytte i samspil med denne cykelrute. Et sådant kort kunne eksempelvis ligne kort på S-togsstationer, der viser en oversigt over sammenhængen mellem forskellige S-togslinjer. Rutens beskaffenhed Følgende afsnit er inddraget i evalueringen da flere cyklister i særdeleshed fremhæver at de ønsker en bedre og mere kontinuerlig belægning på hele ruten. belægningen er alt for dårlig på ruten. I Rødovre kører man på fliser eller brosten hvilket er et rigtigt ubehageligt underlag at køre på. Derefter kommer en lang strækning med dårlig asfalt, der trænger til at blive repareret. Det der også gør, at man ikke har en fornemmelse af, at man er på en supercykelsti er at underlaget skifter alt for meget. Nogle steder kører man på asfalt, nogle steder fliser, nogle steder direkte på vejen og endelig er der steder, hvor man ret faktisk kører på en cykelsti. Det giver ikke et godt indtryk af sammenhængen på stien, som det ville gøre, hvis man fx kørte på en veldefineret og markeret cykelsti hele vejen. At cykelstien nogle steder er smal, pointeres desuden af flere cyklister: Desuden er stien meget smal nogle steder og man bliver i tvivl om man faktisk befinder sig på en supercykelsti, fordi man tænker at sådan en smal sti ikke virker til at kunne være en supercykelsti. Der er således et mismatch mellem de forventninger brugerne har til hvordan en supercykelsti må se ud og hvordan stien i virkeligheden er udformet på dele af ruten. Flere fremhæver samtidigt at det skiftende underlagt er med til at skabe og øge tvivl i forhold til om man fortsat befinder sig på ruten. Dermed øges behovet yderligere for en hyppigere afmærkning af stien. 14
Umiddelbar vurdering Afslutningsvis gengives testcyklisternes generelle vurdering af ruten. Det bør nævnes, at samtlige testcyklister stiller sig yderst positivt overfor konceptet omkring Supercykelstier. Som nedenstående indikerer, ligger brugernes umiddelbare vurdering også hovedsagligt i den positive ende af skalaen: Jeg kan godt lide der er bedre plads, bedre asfalt og cyklerne er prioriteret højt. Meget smuk rute. Jeg kom steder, jeg ikke ellers var kommet f.eks. Vestvolden. Ruten var rigtigt hyggelig og god med meget natur. Dejlig rute. Jeg var dog i tvivl om vejen et par steder. Fin rute. Jeg kan godt lide, at den er lidt blandet med både industri og boligområde. Der mangler bare skiltning. Når du har knækket koden er det logisk. Da jeg fandt ud af at det drejede sig om C et holdte jeg ekstra godt øje med det. Ruten er nem og logisk opbygget. Ruten er OK. Godkendt. Man bliver stort set ledt uden om den mest ubehagelige trafik. Dog er der også de mere kritiske røster: Der var lidt smalle stier nogle steder. Faktisk var lidt skuffet, jeg troede supercykelstier var lidt mere lækre. Og derudover var det også svært at finde vej nogle steder. Jeg havde set ruten på et kort før, fordi jeg syntes det lød som et fedt koncept med en supercykelsti. Mit indtryk af ruten var dog, at den var alt for snørklet og ulogisk. En god rute. Jeg nød turen. Dog var der tvivl nogle steder, f.eks. der hvor cykelstien forsvinder. Det er ubehageligt. 15
Bilag Spørgeramme til testcyklister Velkommen i mål. Vi håber du havde en god tur. Du er velkommen til at tanke op med kaffe/te/frugt. Vi vil gerne stille dig nogle ganske få spørgsmål om turen. Dette for at blive klogere på hvordan ruten fungerer i forhold til skiltning, overskuelighed osv. Indtast først navn på interviewer og testcyklist: Navn Interviewer: Navn Testcyklist: Indtryk af ruten De første spørgsmål handler om din oplevelse af ruten. Hvad var dit generelle indtryk af ruten? At finde vej Var du i tvivl om vejen eller fór du vild nogen steder? Ja, mange steder Ja, få steder Nej Eventuelle kommentarer 16
Hvor var du i tvivl om ruten? (Brug kort til støtte for snakken) Hvorfor var du i tvivl om ruten netop der? (Brug kort til støtte for snakken) Hvad er dit forhåndskendskab til det område ruten ligger i? (Den del af ruten du har kørt i dag) Hvordan kunne man ifølge dig gøre ruten (endnu) mere overskuelig? (Så er lettere at finde vej) 17
Skiltning De næste spørgsmål handler om skiltningen på ruten. Lagde du mærke til skiltningen på ruten? (Alle former for skiltning - både supercykelsti og alm. vejskilte) Ja Nej Hvilken type skiltning lagde du særligt mærke til på ruten? Lagde du mærke til denne type skilte på ruten? [Vis billeder til testcyklist] Ja Nej Ved ikke 18
I hvor høj grad brugte du denne type skilte til at finde vej? I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Hvor nem var denne type skiltning at orientere sig efter? Meget nem Nem Hverken eller Svær Meget svær 19
Eventuelle kommentarer I hvor høj grad brugte du den øvrige skiltning på ruten til at finde vej? I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvor høj grad var supercykelstiskiltene i sig selv tilstrækkelige til at du kunne finde vej på hele ruten? I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Eventuelle kommentarer 20
Hvad hæftede du dig særligt ved angående skiltningen? Fremtidig brug af stien De næste spørgsmål handler om fremtidig brug af ruten/supercykelstier. Kunne du forestille dig at bruge denne rute eller en lignende supercykelstirute fremover (fx flere gange om ugen)? Ja Nej Ved ikke Eventuelle kommentarer Hvad skulle til for at du ville bruge denne rute/en lignende supercykelstirute oftere? 21
Baggrundsspørgsmål De sidste spørgsmål handler om dig selv. Hvilket postnummer bor du i? Hvad er dit køn? Mand Kvinde Hvor gammel er du? 18-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år 61 år eller derover Hvad er dit højeste gennemførte uddannelsesniveau? Folkeskolens Afgangseksamen Gymnasial uddannelse (Studentereksamen, HF, HHX, HTX eller lignende) Erhvervsfaglig uddannelse (Lærling, specialarbejder eller lignende) Kort videregående uddannelse (under 3 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (over 4 år) Andet. Angiv hvad: Hvad er din primære beskæftigelse i øjeblikket? Fuldtidsarbejdende Deltidsarbejdende /freelancearbejde Selvstændig Studerende Barsel/forældreorlov Ledig/dagpengemodtager/kontanthjælpsmodtager Pensionist/på efterløn/førtidspensionist Andet. Angiv hvad: 22
Hvor ofte benytter du følgende transportmidler? Dagligt Ugentligt Månedligt Årligt Aldrig Cykel Knallert/Scooter Motorcykel Bil Offentlig transport Evt. yderligere kommentarer 23
GPS angivelser på kort Delstrækningen Albertslund-Rødovre 24
GPS angivelser på kort Delstrækningen Rødovre-Frederiksberg 25