Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Området Søndermarken er socialpsykiatrisk, kommunalt, døgndækket specialiseret botilbud, som yder støtte efter Servicelovens 83 og 85. Botilbuddet er beliggende i den sydlige del af Viborg og er fordelt i 3 bygninger, på 3 forskellige adresser. Botilbuddet omfatter 40 lejligheder, som udlejes efter lov om almene boliger. Anvisning af lejlighed sker i henhold til visitationsproceduren for længerevarende botilbud under Viborg Kommune. Administrationen: Stokrosevej 1 8800 Viborg Tlf. nr. 87 87 69 75 Strategisk leder, Martin Sørensen Bygning 1: Stokrosevej 9 8800 Viborg Kommune Tlf. nr. 87 87 69 85 Bygning 2: Stokrosevej 11 8800 Viborg Tlf. nr. 87 87 69 82 Leder, Wael Elshikh Bygning 3: Guldblommevej 1 8800 Viborg Tlf. nr. 87 87 69 91 Leder, Guldblommevej, Karen Andersen Opgaver for de forskellige niveauer i vores organisation: Team: Varetager fordelingen af den daglige opgaveløsning omkring beboerne og sikre intern koordinering. Leder: Varetager personaleledelsen og koordinerede driftsmæssige forhold omkring botilbuddet. Strategisk Leder: Varetager overordnede driftsmæssige forhold for det respektive område samt koordinerer og udvikler strategiske retningslinjer. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Søndermarken samarbejder med behandlingspsykiatrien Psykiatere, psykologer Distrikts sygeplejersker og personalet i afdelingerne og de øvrige botilbud i vores område samt Side 1 af 7
psykiatri basis. Øvrige samarbejdspartnere: Privat praktiserende læger sagsbehandlere dagtilbud - fysioterapeuter misbrugscentret - hjemmeplejen m.m. På Botilbuddet er der ca.42 personer ansat. Der er ansat sygeplejersker, Social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, ergoterapeuter, rengøringsassistenter, køkkenassistenter, pedel og en administrativ medarbejder. Botilbuddet er desuden uddannelsessted for Social og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier På Søndermarken bor 40 beboere, som alle har en udtalt psykiatrisk problematik med deraf følgende sociale problemer. Der er stor aldersspredning i beboergruppen fra ca. 24 til 70 år. En del har været indlagt en stor del af livet, og andre har i kortere eller længere perioder, levet et mere eller mindre selvstændigt liv i samfundet. Enkelte har en dom til psykiatrisk behandling, og andre har spiseforstyrrelser eller misbrugsproblematik af f.eks. øl, hash eller lignende. Beboerne bor nu i egne lejligheder efter serviceloven. Dette betyder - et hjem, hvor de i kortere eller længere tid er medansvarlige for at sætte normer for indhold i hverdagen og for det sociale samvær. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Etablering af kontakt. De fleste beboere har vanskeligheder på dette område. Kodeord for etablering af kontakt er ofte tid og tålmodighed. Der ligger ligeledes en udfordring i at afvikle kontakten på den mest hensigtsmæssige måde. Normalitets- afvigelsesbegrebet. Vi øver os meget i at vurdere, hvad der ligger af mening for beboeren i en adfærd, der for os som personale, kan virke uhensigtsmæssigt. Hvornår skal / må / kan vi påvirke denne adfærd - Og hvordan? Kommunikative redskaber. Det, at læse - aflæse og forstå meningen bag beboernes budskaber. Dét at gøre sig tydelig og letforståelig. Som personale må vi tage ansvar for kommunikationen. I vores kommunikation har vi som udgangspunkt altid en anerkendende tilgang. Relationsarbejde. Evnen til at bruge mange sider af sig selv med det formål, at der etableres et tillidsforhold til beboeren, hvor vi prøver at hjælpe ham/hende til at turde udnytte de ressourcer han/hun har og til måske endda at opdage/udvikle nye. Evnen til at rumme beboeren og reflektere over beboerens og egne forsvarsmekanismer. Beboersamarbejde/ Pårørendesamarbejde. Side 2 af 7
Vi forsøger kontinuerligt at inddrage beboerne i ansvaret og indflydelsen på hverdagen. Det er en proces, der kræver omtanke hele tiden. På beboerrådsmøder behandles de forandringer eller problemer, der har med hele huset at gøre. Omkring pårørendesamarbejdet er udfordringen at være støttende og åbne uden at overtræde den tavshedspligt, som beboerne skal være beskyttet af. Det sindslidende menneske. Vi ser mere på aktuelle vanskeligheder, problemer/udfordringer, sindsstemninger og adfærd end på diagnoser. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt at se på sammenhænge mellem disse. Vi forsøger dog altid at have fokus på beboerens ressourcer. Omsorg / pædagogik. De to begreber hænger tæt sammen i dagligdagen. Beboerne har hver især forskellige og skiftende behov. Vi gør os mange tanker om, hvornår den ene eller den anden tilgang bør være overvejende. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Indsatsen sigter mod, at beboeren får relevant støtte til at få hverdagslivet i et lokalsamfund til at fungere så godt som muligt - herunder fremme beboerens opfattelse af sig selv som samfundsborger med rettigheder og pligter. Omdrejningspunktet er en kontakt mellem beboer og medarbejder, som åbner mulighed for sammen at se på hverdagslivet og finde frem til områder, der ønskes udviklet eller fastholdt. Alle beboere er visiteret til et vist antal timer ud fra deres individuelle handleplan. Såvel i kontakten, samarbejdet, som i den konkrete støtte tages der udgangspunkt i beboerens livsværdier, drømme samt forventninger til og om et godt liv. Vi tror på, at det enkelte menneske har brug for at høre til og fungere i en social sammenhæng, og at blive respekteret som et selvstændigt individ med egenskaber og meninger, som er værdifulde for fællesskabet. I det daglige arbejder vi derfor på: At etablere en relation/fællesskab med beboeren, som giver ham/hende den nødvendige tryghed til at turde udvikle sig hen imod større sociale sammenhænge. At styrke den enkelte beboers ansvarstagen i forhold til at tage beslutninger om eget liv. At styrke den enkelte beboers bevidsthed om egen rolle og ansvar i forhold til fællesskabet. At øge den enkelte beboers bevidsthed om egne værdier og betydningen af disse. Den studerende skal lære: At tilrettelægge, udføre og evaluere sygeplejen til en beboer under hensynstagen til udvalgte aspekter som identitets opfattelser, psykisk sygdom, angst, krise, og med respekt for den enkeltes integritet. At lære at observere og identificerer de forskellige kendetegn indenfor sygdomslæren samt de fænomener der er knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelser. Opmærksomhed på at evt. somatiske symptomer, komplicerer de Side 3 af 7
psykiatriske problemstillinger. At varetage medicinadministration og kende retningslinjerne for medicinhåndtering i Viborg kommune. Redegør for virkning, bivirkning, interaktioner samt evt. polyfarmaci. Mulighed for oplæring i intramuskulær injektionsteknik. At reflektere og identificerer etiske og juridiske dilemmaer og handle forsvarligt under hensynstagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. Herunder at kunne anvende socialpædagogiske metoder for at undgå magtanvendelse. Kende lovgivningen omkring boformen, den tildelte støtte samt værgemål. Refleksion over etiske og juridiske problemstillinger i relation til borgere med psykiske problemer og sygdomme. At anvende sine kommunikative færdigheder og dokumentere sin sygepleje. At udføre sundhedspædagogisk virksomhed for beboere, pårørende og andre At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter At kende sit kompetenceområde og ikke overskride dette. At kende sine egne personlige og sociale kompetencer og vide hvilke signaler man sender. Den studerende vil blive udfordret på de personlige kompetencer i mødet med beboeren. Typiske patientforløb/borgerforløb De hyppigst forekommende lidelser hos beboerne er skizofreni, affektive lidelser og borderline. I hverdagen har vi ikke fokus på diagnoser, men på hverdagslivet. Udgangspunktet er at give beboeren mulighed for at få opfyldt de grundlæggende sociale rettigheder gennem relevante sociale tilbud. Såvel i kontakten, samarbejdet, som i den konkrete støtte tages udgangspunkt i beboerens livsværdier og drømme, samt forventninger til og om et godt liv. At være studerende på Søndermarken betyder at være på besøg i beboerens eget hjem. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Jeg støttende og styrkende sygepleje Anerkende tilgang/positiv psykologi Livshistoriefortælling Hverdagslivsbeskrivelser Liv i fokus Kognitiv terapi Recovery Refleksion Supervision Kollegial supervision Side 4 af 7
CAN / GAS skema Kognitiv Terapi Standarder med fokus på kvalitetssikring Ad hoc tværfagligt samarbejde mellem de psykiatriske teams og øvrige psykiatriske botilbud Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Vi er optaget af at være et bosted der signalere åbenhed og vi bruger dialogen som et vigtigt element i det gode samarbejde mellem beboerne og medarbejderne. Vi arbejder med at udvikle den kognitive tilgang og recovery tanken. Herudover er vi i gang med at forberede temadage om det at arbejde med mennesker med dobbeltdiagnose. Desuden: Liv i fokus er desuden et fortløbende udviklingsprojekt. Vi arbejder med brugerindflydelse og brugerbestemmelse Supervision Teamsamarbejdet og arbejdsmiljø. s handleplanskoncept. s målsætning og værdier for vores område. www.viborg.dk Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er ansvarlig for sammen med den studerende at tilrettelægge forløbet. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning modtage elektronisk information via e-portefolie, som bl.a. indeholder mødetider for de første 14 dage samt aftaler med klinisk vejleder. I løbet af den første uge vil der blive afholdt en præsentations- og planlægningssamtalen, hvor den studerende og klinisk vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske periode, ud fra modulets læringsudbytte. Den studerende udarbejder i samarbejde med klinisk vejleder en individuel klinisk studieplan i e- portefolie ud fra de studietilbud, der forefindes på uddannelsesstedet. Der planlægges følgeskab af andet uddannet personale/ad hoc vejleder, hvis ikke den kliniske vejleder er på arbejde, ud over den ugentlige følgetid med den kliniske vejleder. På den måde vil den studerende kunne koble sig på og følge forskellige personalemedlemmer afhængig af hvilke ressourcer, der efterspørges i forhold til at nå målene i den individuelle studieplan, som tager udgangspunkt i modul beskrivelsen. Denne vejledning vil således supplere vejledningen ved den kliniske vejleder. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels situationsbestemte, spontane situationer, der opstår i praksis. Der planlægges deltagelse i seminar, hvor den tilknyttede teoretiske underviser deltager, og refleksions- og bearbejdningsrum med op til i alt 6 studerende med den/de kliniske vejledere. Side 5 af 7
Hensigten med at tilrettelægge dele af den kliniske undervisning således er: At give de studerende mulighed for indirekte at studere andre botilbud/behandlingstilbud, end lige der hvor man er tilknyttet. At tilbyde et formaliseret refleksions og bearbejdningsrum, hvor de studerende gensidigt kan inspirere, undervise og lære af hinandens erfaringer i den kliniske praksis. Læringen vil være mesterlære med refleksion og selvstudium. Der vil være, før og efter vejledning refleksion og faglig sparring i forhold til autentiske sygeplejesituationer. Der vil være fordybelse i refleksions- og bearbejdningsrummet. Den studerende vil få henvisninger til forsknings- og udviklingsbaseret viden. Den studerende tilknyttes 1-2 udvalgte beboere med det formål, at den studerende kan planlægge og udføre udvalgte selvstændige sygeplejeopgaver. Til understøttelse af den studerendes læring lægges der vægt på, at den studerende er en del af det professionelle arbejdsfællesskab. Den kliniske vejleder vil kunne guide den studerende i forhold til personale med særlig ekspertise i valgte studieemner. Der er adgang til studierum, IT og relevant litteratur. Hvis det er relevant, vil den studerende have mulighed for at aftale besøg i andre botilbud, Rusmiddelcenter Viborg, Daghus Viborg, afsnit på Søndersøparken og evt. at overvære ECT behandling. Forventninger til den studerende Den studerende forventes at have en tilstedeværelsestid på gennemsnitlig 30 t. pr. uge. Det anbefales at udnytte både dag og aftentimer samt weekends, så den studerende følger klinisk vejleders arbejdstidsplan mest muligt. Ved sygdom forventes det at den studerende giver besked til det faste personale/klinisk vejleder. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende inden startsamtalen: - Præsentation - Status over hidtidige forløb - Kommentarer til den individuelle kliniske studieplan i e-portefolie - Den studerende giver klinisk vejleder og teoretisk underviser adgang til e-portefolie, så den kliniske vejleder kan give skriftlig eller/og mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte. Der stilles krav om samarbejdspersons-funktionen i forhold til 1-2 beboer. Dette betyder også, at det forventes at den studerende sikre dokumentation af plejen. Den studerende forventes at reflektere i relation til sygeplejesituationer samt træne kliniske færdigheder, som til dels foregår i det fælles refleksions og bearbejdningsrum som deles med seminargruppen. Den studerende er selv ansvarlig for, at der dokumenteres i den individuelle kliniske studieplan vedr. diverse læringssituationer og refleksioner. Den studerende er (med)ansvarlig i forhold til at planlægge tilstedeværelsestiden. Den studerende vil have mulighed for at få vejledning af fast personale omkring dagens forskellige oplevelser. Den studerende opfordres til at være opsøgende og stille refleksive spørgsmål i personalegruppen. Det forventes at den studerede afleverer en evaluering af det kliniske forløb inden afslutningen af Side 6 af 7
klinikken til klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er en faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse eller 10 ECTS point Har interesse for at vejlede og undervise. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/med uddannelsesansvarlig og øvrige kliniske vejledere i området. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum teoretisk undervisning; 240-300 sider. Pensum klinisk undervisning; 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter, samt i modul beskrivelsen: Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udføre de obligatoriske refleksioner i E-portefolie, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Udarbejdelse af egoprofil i psykologi til brug i refleksion og forberedelse af intern klinisk prøve Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af praksisbeskrivelse til seminar Deltage i fastlagt studieaktivitet Udarbejdelse af kommunikationsopgave med udgangspunkt i transaktionsanalyse og Gensvarsmodeller/kommunikationsteorier Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagte og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Udarbejdet af: Klinisk vejleder Susanne Aas, Leder Karen Andersen og Uddannelseskonsulent Anne Stubberup Højberg. -, Juni 2012 Godkendt af: August 2012 Side 7 af 7