Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse



Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Arbejdsdokument Evidenstabel

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Traumatologisk forskning

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Epidemiologiske metoder

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Evidensbaseret praksis Introduktion

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?

Rationel farmakoterpi

Systematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Fra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Hvad er en Case Rapport

Studieplan Biostatistik Semester 3

Analyse af binære responsvariable

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Velkommen til Lægedage

Flowcharts NKR for behandling af OCD

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere

Epidemiologiske metoder

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Status over behandlede projekter i VU

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

En intro til radiologisk statistik

af moderat og svær bulimi

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Overlæge og Formand for DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe)

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Rehabilitering af prospektiv hukommelse

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011


Et oplæg til dokumentation og evaluering

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Transkript:

Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske og stokastiske fejl - kende til væsentlige typer af bias - kendskab til p-værdier og konfidensintervaller - kendskab til absolut og relativ risiko - skelne mellem statistisk og klinisk signifikans - kendskab til generaliserbarhed af resultater 1 2 Vurdering af evidensen Typer af fejlkilder Patientens problem præsenteres 1. Klinisk spørgsmål formuleres 2. Evidens identificeres Fejlkilder systematisk fejl (bias) stokastisk fejl (random error) Patientens problem løses 3. Evidens vurderes kritisk 4. Evidens anvendes Accuracy intern validitet præcision 5. Evaluering af læringsstrategi Ask/Aquire/Appraise/Apply/Assess 3 4 Fire muligheder Fejlkilder og studie størrelse fejl systematisk fejl (bias) stokastisk fejl (random error) studie størrelse 5 6 1

Vurdering af studier via GATE Kompressionsstrømper og DVT Population/problem P Personer der skal flyve langt (> 8 timer) Kompressionsstrømper ngen kompressionsstrømper Sammenligning O DVT tid Evid Based Med 2006;11:35-8 7 Lancet 2001;357:1485 9 8 Population Sammenligning i. Source population ii. nkluderbare patienter iii. nkluderede patienter i. Personer bosiddende i London, der skal flyve langt (n =??) ii. > 50 år, flyve > 8 t på economy, ingen hjertekar- el. lungesygdom el. cancer (n = 479) iii. nkluderede (n = 231) Er grupperne sammenlignelige? 1. Allokering til grupperne 2. Adfærd under studiet 3. Vurdering af outcomes Er de inkludere patienter repræsentative (generaliserbarhed)? 9 10 1. Allokering til grupperne Selektionsbias/konfounding i observationelle studier Er grupperne ikke sammenlignelige kan det introducere bias/konfounding Observationelle studier a) Undgik man selektionsbias i inklusionen? b) Blev der kontrolleret for relevante konfoundere? c) Var kodningen af exposure uden bias? Randomiserede forsøg a) Var allokeringen tilfældig? b) Var allokeringen skjult? 11 Screening for colorectal cancer Kohorte studie P: midaldrende mænd : har fået foretaget screening : har ikke fået foretaget screening O: død Er grupperne forskellige mht. alder, køn, komorbiditeter, sundhedsadfærd, genetisk disposition m.m.? 12 2

nformationsbias for exposure Selektionsbias/konfounding i randomiserede forsøg Mobiltelefonbrug og hjernetumorer ase-control studie P: Raske : Mobiltelefonbrug (> 1 t dagligt) : ngen til < 2 min s brug dagligt O: Hjernetumor a) Var allokeringen tilfældig? b) Var allokeringen skjult? Er kodningen af mobiltelefonbrug i tid (=exposure) påvirket af om personer havde +/- tumor (recall bias/informationsbias) 13 14 2. Adfærd under studiet Blinding Observationelle studier og randomiserede forsøg a) Var patienter og sundhedspersonale blindet? b) Var fordelingen af co-faktorer der kunne påvirke outcome ens grupperne i mellem? (medicin, motion, rygning etc) Var patienter og sundhedspersonale blindet? c) Var drop-out minimal og drop-out årsag ens grupperne imellem? d) Blev data analyseret efter intention to treat (RT) 15 16 Fordeling af co-faktorer Drop-out (attrition bias) 5-og-20% s reglen < 5% lille risiko for bias > 20% stor risiko for bias Drop-out antal < event antal Drop-out ens grupper imellem Drop-out 14% stocking group, 13% control group Var fordelingen af co-faktorer der kunne påvirke outcome ens grupperne i mellem? (medicin, motion, rygning etc) (performance bias) 27 passengers were unable to attend for subsequent ultrasound investigation because of ill-health (three), change of travel plans, or inability to keep appointments (24). Two who were upgraded to business class and two taking anticoagulants were also excluded. A similar number of men and women were excluded in the two groups: six and nine in the stocking group and seven and nine in the no stocking group, respectively. 17 Var drop-out minimal og drop-out årsag ens grupperne imellem? 18 3

ntention to treat 3. Vurdering af outcomes a) Var dem der vurderede outcomes blindede b) Hvis ikke, var outcomes objektive? (detection bias/informationsbias) 19 20 - effekt Gruppe Strømper Kontrol + Symptomfri DVT 0 12 - ngen DVT 100 88 21 Risiko Strømper: 0/100 Risiko Kontrol: 12/100 RR = 0,04 (95% 0,04 0,67) AR = 0,12 (95% 0,05 0,19) NNT = 1/0,12 = 8,3 (5,4 18,4) (p = 0,0003) 22 - skade Strømper Kontrol Effektmål Patienterelevante (eks. død, hospitalisering,dyspnøe) Surrogat effektmål (eks. BNP, EF) Superficiel thrombophlebitis ngen thrombophlebitis Risiko Strømper: 0/100 Risiko Kontrol: 4/100 4 0 96 100 RR = 9,00 (95% 0,49 165,0) AR = 0,04 (95% 0,00 0,08) NNT = 1/0,04 = 25,0 (-12,1 40,0) Sammensatte effektmål major cardiovascular events, a composite consisting of death from cardiovascular causes, aortic-valve replacement, congestive heart failure as a result of progression of aortic-valve stenosis, nonfatal myocardial infarction, hospitalization for unstable angina, coronary-artery bypass grafting (ABG), percutaneous coronary intervention (P), or nonhemorrhagic stroke NEJM 2008;359:1343-56 (p = 0,07) 23 24 4

Klinisk vs statistisk signifikans Rapporteringsbias Statistisk signifikans klinisk signifikant - slankolade gav vægttab på 113 g i forhold til placebo (95% 93 133) (p < 0,0001) - klinisk relevans, bias? ngen statistisk signifikans ingen klinisk signifikans - rygning gav RR = 2,0 for kardiovaskulære events (95% 0,94 4,24) (p = 0,07) - type 2 fejl? Skulderkirurgi vs. placebo v. periartrosis humeroscapularis. Effektmål diverse skulderfunktions skalaer ROM (p=0,72), SFA (p=0,15), FLEX-SF (p=0,53), SPAD (p=0,08), SST (p=0,87), ULA (p=0,04), Wolfgang (p=0,43). Kun ULA rapporteres i artikel Studieniveau (publikationsbias) niveau (selective outcome reporting) heck protokol eks. www.clinicaltrials.gov 25 26 Generaliserbarhed af resultater Anvendelse af evidensen PO patient P Dansk 40 årig mand kompressionsstrømpe PO forsøgsperson P Engelske mænd/kvinder (56 68 år) kompressionsstrømpe Patientens problem præsenteres 1. Klinisk spørgsmål formuleres ingen strømpe ingen strømpe 2. Evidens identificeres O død, symptomgivende DVT O symptomfri DVT Forventer vi en anden effekt hos vores patient? (patofysiologi, subgruppe effekt) P (alder, køn, komorbiditet) (dosis, compliance) (standardbehandling) Patientens problem løses 3. Evidens vurderes kritisk 4. Evidens anvendes 5. Evaluering af læringsstrategi O (patientrelevant, tidslængde) 27 Ask/Aquire/Appraise/Apply/Assess 28 Konklusion Kan vi stole på studiets konklusion (bias, statistisk usikkerhed og klinisk relevans) ja nej glem det Kan vi generalisere resultaterne til vores patient? ja nej glem det Tilbyd patienten behandling (effekt, bivirkninger, pris) 29 5