20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side 25 2.2 Det samlede sygefravær... side 27 2.3 Det korte sygefravær... side 34 2.4 Det lange sygefravær... side 38 2.5 Kommunernes opfølgning... side 50 2.6 Virksomhederne og sygefraværet... side 55 2.7 Barrierer i sygedagpengeloven... side 60
2.1 Indledning og sammenfatning Sygefravær stor omkostning særligt for arbejdsgiverne Sygefravær er en stor omkostning for samfundet fem pct. af arbejdsstyrken er fraværende på grund af sygdom hele året. Alene udgifter til forsørgelse under sygdom koster 39 mia. kr. Heraf betaler arbejdsgiverne 27 mia. kr. uanset årsagen til sygdommen. Hovedparten af udgifterne ligger inden for de første to ugers sygdom, fordi virksomhederne ikke får refusion for sygedagpenge i den periode. Dertil kommer produktionstab for virksomhederne og administrative byrder for virksomhederne og kommunerne. Virksomheder med 20-49 ansatte er i gennemsnit i kontakt med 10 forskellige kommuner i forbindelse med sygedagpengesager. Jo længere syg, desto sværere at komme tilbage i job For den enkelte kan sygefravær også have store konsekvenser jo længere man er syg, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kun knap hver fjerde, der har været syg i mere end et år, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt dem, der har under et halvt års sygdom, er det ni ud af ti. Tidlig opfølgning fra kommunens side ved langt sygefravær øger sandsynligheden for, at syge kommer tilbage i arbejde. Kommunernes indsats over for langtidssyge varierer meget. Det afspejler sig bl.a. i, at andelen, der bliver raskmeldte efter et langt sygeforløb, varierer med op til 30 pct. imellem sammenlignelige kommuner. Virksomheder fastholder flere og flere syge i arbejde Ni ud af ti virksomheder tilbyder støtte til medarbejdere, som har været syge eller haft personlige kriser. Samtidig bruger virksomhederne i stigende grad de redskaber, som lovgivningen giver mulighed for, til at fastholde sygemeldte medarbejdere i arbejde. Inden for de sidste par år har der været en vækst på 50 pct. i anvendelsen af delvis raskmelding og den særlige ordning for kronisk syge. 25
Sygefraværet lavest i den private sektor og det er faldende Langt færre ledige raskmeldes efter sygdomsforløb I de seneste fire år er det samlede sygefravær steget i den offentlige sektor, mens det er faldet i den private sektor. Kommunalt ansatte har i gennemsnit seks sygedage mere om året end privat ansatte. Selv om man tager højde for forskelle i personalesammensætningen, er sygefraværet stadig markant højere i kommunerne. Sygefraværet blandt ledige er næsten dobbelt så stort som blandt beskæftigede. Samtidig er andelen af syge, der efterfølgende bliver raskmeldte, markant lavere blandt ledige. Mindre end halvdelen af ledige med langt sygefravær bliver efterfølgende raskmeldt, mens det gælder knap 90 pct. blandt beskæftigede. 26
2.2 Det samlede sygefravær Det samlede sygefravær udgjorde 141.000 helårspersoner i 2004. Det svarer til fem pct. af arbejdsstyrken. Sygefraværet er højest blandt forsikrede ledige. Offentligt ansatte har også et relativt højt sygefravær, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Sygefravær udgør 5 pct. af arbejdsstyrken 2004 Helårspersoner I pct. af gruppen Beskæftigede lønmodtagere 111.000 4,4 I privat sektor 57.000 3,7 I offentlig sektor 50.000 5,6 Graviditetsbetinget fravær 4.000 - Selvstændige 5.000 3,3 Forsikrede ledige 11.000 7,1 Uoplyst 13.000 - I alt 141.000 5,1 ANM.: Opgørelsen for selvstændige dækker kun den frivillige forsikringsordning. Fravær for selvstændige er således undervurderet. Det samme gælder sygefravær for ledige ved korte sygdomsforløb. Se i øvrigt boks 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. Det samlede sygefravær er faldet med 9.000 helårspersoner eller seks procent siden 2000, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). Det skyldes blandt andet, at sygefraværet er faldet i den private sektor, jf. nedenfor. Graviditetsbetinget sygefravær svarer til 4000 helårspersoner Kvinders graviditetsbetingede sygefravær svarer til 4.000 helårspersoner. Omfanget af sygefravær blandt gravide er nogenlunde stabilt fra år til år. 27
Boks 2.1 Opgørelse af det samlede sygefravær i Danmark Der findes ikke en fuldt dækkende statistik over sygefraværet i Danmark. For at tegne et samlet billede er det derfor nødvendigt at sammenkæde en lang række forskellige fraværsstatistikker med forskellige opgørelsesmetoder. Opgørelsen af det samlede sygefravær i henholdsvis helårspersoner i tabel 2.1 og udgifter i tabel 2.2 er baseret på fraværsstatistikker fra DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Personalestyrelsen (staten), samt fraværsstatistikker for 25 kommuner og 6 amter, der repræsenterer henholdsvis 38 og 48 pct. af den samlede beskæftigelse i henholdsvis den kommunale og amtskommunale sektor. Desuden er der anvendt oplysninger fra Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Der er så vidt muligt taget højde for forskelle i opgørelsesmetoder f.eks. er der korrigeret for, at sygefraværet i en række kommuner opgøres inklusiv weekenddage. I beregningerne er det antaget, at andelen af fravær under to ugers varighed er den samme i den offentlige sektor som på DAområdet. Det samme gælder for andelen af alle fraværsdage, der ligger inden for arbejdsgiverperioden. Det er også antaget, at det gennemsnitlige sygefravær pr. ansat er ens for fuldtids- og deltidsansatte. Virksomheder har pligt til at betale sygedagpenge i 2 uger Halvdelen af sygefraværet er mindre end to uger langt. Lønmodtagere på DA-området har ret til løn under sygdom i minimum fire uger efter overenskomstfornyelsen i 2004, jf. afsnit 2.7. I de første to uger af en sygdomsperiode er virksomhederne forpligtet til at betale sygedagpenge til ansatte, uanset årsagen til sygdommen. Virksomhederne får ikke refusion for disse udgifter. Knap en tredjedel af sygefraværet er 2-52 uger langt. I den periode deler kommune og stat finansieringsansvaret for sygedagpengeudgifterne. Mange lønmodtagere får dog også løn under sygdom i en del af eller hele denne periode, og virksomhederne får i så fald udbetalt lønmodtagernes sygedagpenge i refusion. 28
Efter 52 ugers sygdom overgår hele finansieringsansvaret af sygedagpengeudgifterne til kommunerne. Virksomhederne kan fortsat få udbetalt sygedagpenge i refusion, hvis de udbetaler løn under sygdom. Knap en femtedel af sygefraværet er af mere end et års varighed, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Halvdelen af sygefraværet er under 2 uger Andel af samlet sygefravær, 2004 Over 52 uger 19 pct. Under 2 uger 50 pct. 2-52 uger 31 pct. ANM.: Se tabel 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. 29
Boks 2.2 Betaling af sygedagpenge Arbejdsgivere er forpligtet til at betale sygedagpenge til ansatte i de første to uger af en sygdomsperiode (arbejdsgiverperioden). Efter to ugers sygdom kan beskæftigede lønmodtagere modtage sygedagpenge fra kommunen. For nogle grupper udbetaler kommunen dog sygedagpenge fra første fraværsdag. Det gælder for dagpengeberettigede ledige, kronisk syge lønmodtagere, fleksjobbere, selvstændige, der har tegnet en statslig forsikring mod egen sygdom (dog egenbetaling af 1. fraværsdag), ansatte i mindre virksomheder, hvor arbejdsgiveren har forsikret sig i den statslige ordning (dog egenbetaling af 1. fraværsdag), samt lønmodtagere, der har været ansat så kort tid, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at yde dagpenge, dvs. mindre end otte ugers ansættelse med mindst 74 timers arbejde. Sygedagpenge kan udbetales i maksimalt et år inden for en periode på 1½ år. Der er dog række forlængelsesmuligheder, f.eks. hvis den syge er i eller afventer lægebehandling, afventer revalidering, førtidspension m.v. Staten refunderer alle kommunens udgifter til sygedagpenge de første fire uger, og refunderer 50 pct. af udgifterne til sygdomsforløb mellem 5 og 52 uger. Herefter finansierer kommunen alle udgifterne selv. Sygefraværet varierer meget mellem sektorer. Kommunalt ansatte er i gennemsnit sygemeldt knap 14½ dage om året, mens ansatte i den private sektor er sygemeldt godt otte dage om året, jf. figur 2.2. 30
Figur 2.2 Sygefravær falder i den private sektor Sygefraværsdage pr. beskæftiget 15 Udvalgte kommuner 14 13 12 Udvalgte amter 11 10 Den private sektor 9 8 Stat 7 6 2000 2001 2002 2003 2004 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 ANM.: Sygefraværet er opgjort for personer med et ansættelsesforhold, og kan ikke direkte sammenlignes med tabel 2.1, som omfatter alle. Udvalgte amter omfatter Nordjylland, Aarhus og Ribe Amter. For kommunerne er data baseret på sammenhængende fraværsstatistik for de seks største byer i Danmark samt de 18 kommuner i Københavns Amt. Sygefravær i hovedstaden er typisk højere end i resten af landet. Det kan betyde, at omfanget af kommunalt sygefravær overvurderes. Privat sektor omfatter DA s og finanssektorens område. Se i øvrigt boks 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. Sygefraværet i den private sektor faldet med 5.000 personer I den offentlige sektor er sygefraværet steget i de seneste år, mens sygefraværet i den private sektor er faldet. Sygefraværet blandt beskæftigede i den offentlige sektor er steget med godt 1.000 helårspersoner. Det bliver dog mere end opvejet af de færre fraværsdage pr. beskæftiget i den private sektor, som har reduceret det samlede sygefravær med 5.000 personer. En del af forskellen mellem sektorer skyldes forskelle i personalesammensætningen. Selv med samme personalesammensætning vil sygefraværet fortsat være lavere i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor, jf. afsnit 2.4. 31
Sygefravær er en stor omkostning for samfundet Forsørgelse under sygdom koster 39 mia. kr. Fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom er en stor omkostning for samfundet. I 2004 var udgifterne til forsørgelse i forbindelse med sygefravær 39 mia. kr. Virksomhedernes udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom udgør hovedparten af disse omkostninger 27 mia. kr. Størstedelen af virksomhedernes udgifter er inden for de første 14 dages sygdom, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Store forsørgelsesudgifter ved sygefravær Mia. kr., 2004 Arbejdsgiverperioden Efter denne periode I alt Virksomhedernes udgifter 24 3 27 Private virksomheder 12 2 14 Offentlige virksomheder 11 2 13 Offentlige overførsler 1 11 12 I alt 25 14 39 ANM.: Virksomhedernes udgifter omfatter sygedagpenge i de første to ugers fravær (arbejdsgiverperioden) og sygeløn i og efter arbejdsgiverperioden. Offentlige overførsler omfatter kommunernes og statens udgifter til sygedagpenge og omfatter sygedagpenge til både lønmodtagere, ledige og selvstændige. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret, lønstatistik), DA s StrukturStatistik og egne beregninger. Ud over forsørgelsesomkostninger kommer en lang række følgeomkostninger i form af tabt produktion, administrative byrder, vikardækning m.v. De administrative omkostninger i forbindelse med medarbejderes sygefravær skønnes at udgøre knap 250 mio. kr. årligt for private virksomheder, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005). Også de offentlige virksomheder og kommunerne har administrative omkostninger i forbindelse med sygefravær og forvaltning af sygedagpengeloven. 32
Sygefravær lavere i DK end i Sverige og Norge Sygefravær i resten af Norden meget højere end i DK Sammenlignet med andre OECD-lande ligger sygefraværet i Danmark i midten. Det danske sygefravær er højere end i f.eks. Tyskland, men er lavere end i de øvrige skandinaviske lande. I Sverige og Norge har beskæftigede 22-25 sygefraværsdage om året i gennemsnit, hvilket er mere end dobbelt så meget som i Danmark, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Sygefravær i DK ligger i midten internationalt Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat, 2004 Sverige Norge Frankrig Belgien Finland Canada Holland England Australien Spanien Danmark Island Østrig USA Portugal Tyskland Schweiz Italien Polen Irland 0 4 8 12 16 20 24 28 ANM.: Figuren er baseret på OECD-estimater på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen. KILDE: OECD (2005). Det høje svenske sygefravær skyldes et generøst sygedagpengesystem med en kompensation på 80 pct. i forhold til tidligere indkomst i ubegrænset tid. I Norge er den økonomiske kompensation ved sygdom helt oppe på 100 pct. i op til et år. I Irland udbetales først sygedagpenge efter tre dages sygefravær. Kompensationen i forhold til tidligere indkomst er på 53 pct. i op til et år, jf. OECD (2005). 33
2.3 Det korte sygefravær Halvdelen af alt sygefravær er under 2 ugers varighed Hovedparten af beskæftigedes sygefravær afsluttes, inden der er gået to uger. På DA-området har hver ansat i gennemsnit 5,2 dages kort sygefravær. Det korte sygefravær har været faldende set over de sidste otte år. Denne udvikling har især været trukket af et fald i arbejdernes sygefravær, som er knap 1½ dag eller 15 pct. lavere i 2004 end i 1996, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Kort fravær er faldet på DA-området 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Fraværsdage pr. beskæftiget Arbejdere I alt Funktionærer 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 ANM.: Omfatter alene sygefravær af under to ugers varighed og omfatter fravær på grund af egen sygdom og arbejdsulykker. DA s Fraværsstatistik er stikprøvebaseret og dækker 46.000 ansatte på DA-området. KILDE: Specialkørsel på DA s Fraværsstatistik. Få lønmodtagere har størsteparten af det korte sygefravær Det samlede korte fravær er ujævnt fordelt blandt lønmodtagere. 12 pct. af lønmodtagere på DA-området tegner sig således for halvdelen af det samlede korte sygefravær. Næsten halvdelen af lønmodtagere på DA-området har ingen korte sygeforløb, jf. figur 2.5. 34
Figur 2.5 Kort fravær ujævnt fordelt på lønmodtagere 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Andel af det samlede korte sygefravær, pct., 2004 Andel lønmodtagere uden kort sygefravær 0 12 20 40 60 80 100 Andel af lønmodtagere på DA-området, pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 ANM.: Figuren omfatter kun fravær af under to ugers fravær. Blandt de knap 50 pct. af lønmodtagerne, der ikke havde kort sygefravær, havde 3,6 pct. langt fravær. KILDE: DA s Fraværsstatistik og egne beregninger. Få har mange korte sygefraværsperioder i løbet af et år Blandt lønmodtagere, der har kort sygefravær, er mere end hver anden syg i op til en uge inden for et år. Hver fjerde har 1-2 ugers kort sygefravær. Der er imidlertid også en lille gruppe lønmodtagere, der har så mange korte fraværsperioder, at deres samlede korte sygefravær overstiger seks uger sammensat af mange korte fraværsperioder, jf. figur 2.6. 35
Figur 2.6 De fleste med kort fravær er højst syge en uge Andel af lønmodtagere som har kort fravær, pct., 2004 60 50 40 30 20 10 0 1 uge 2 uger 3 uger 4 uger 5 uger 6 uger Over 6 uger Kort fravær i alt pr. år 60 50 40 30 20 10 0 ANM.: Figuren omfatter alene lønmodtagere, der har sygefravær af under to ugers varighed pr. fraværsperiode. KILDE: Specialkørsel på DA s Fraværsstatistik. Det korte sygefravær er højst for yngre kvinder Kort sygefravær er mest udbredt blandt kvinder. Både for mænd og kvinder er det korte sygefravær størst for 30-39- årige, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Kort fravær falder med alderen 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Korte fraværsdage pr. beskæftiget, 2004 Kvinder Mænd < 25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 År 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ANM.: Se figur 2.4. KILDE: DA s FraværsStatistik og egne beregninger. 36
Det udbredte korte sygefravær blandt yngre hænger bl.a. sammen med, at denne gruppe ofte har børn. Kort sygefravær er særligt hyppigt for personer med børn. Desuden er kort sygefravær højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Det er især de personlige karakteristika som køn, alder, børn og bopæl der har betydning for den del af variationen i sygefraværet, som kan forklares ved målbare faktorer. Arbejdspladsens karakteristika spiller en væsentlig mindre rolle, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). 37
2.4 Det lange sygefravær Sygefravær af mere end to ugers varighed udgør omkring 70.000 helårspersoner. Det har været stigende igennem en længere årrække, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). Blot inden for de seneste par år er det lange sygefravær steget med 10 pct., jf. figur 2.8. Figur 2.8 Langt sygefravær også steget de seneste år 1.000 helårspersoner 0-13 uger 14-26 uger 27-52 uger 53+ uger 70 60 50 40 30 20 10 70 60 50 40 30 20 10 2002 2003 2004 ANM.: Omfatter alene sygefravær af mere end to ugers varighed. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fra begyndelsen af 2000 fik offentlige arbejdsgivere mulighed for at få refusion af sygedagpenge for fravær over to uger. Sygefravær blandt offentligt ansatte blev således først registreret i sygedagpengeregistret fra dette tidspunkt. Kun halvdelen af de seneste års vækst skyldes nye regler Halvdelen af de seneste fem års vækst i modtagere af sygedagpenge kan forklares ved denne ændring. Den anden halvdel skyldes derimod øget sygefravær. De økonomiske konjunkturer med stort set uændret beskæftigelse i perioden 1999 til 2003 har som ventet nærmest ikke påvirket udviklingen i sygedagpengemodtagere, jf. tabel 2.3. 38
Tabel 2.3 Udvikling i sygedagpengemodtagere personer Ændring i sygedagpengemodtagere 1999-2003 15.000 Forklaret ved: Offentlige arbejdsgivere får refusion 8.500 Økonomiske konjunkturer -500 Andet 7.000 ANM.: Resultaterne baserer sig på en simpel regression estimeret for perioden 1966-2003, som inddrager følgende variable: ledighed, kvinders erhvervsdeltagelse, perioden, hvor arbejdsgiveren betaler sygedagpenge, længden af sygedagpengeperioden samt karensdage. Modellen kan forklare 88 pct. af variationen i antallet af sygedagpengemodtagere i perioden. KILDE: Det Økonomiske Råd (2005a). Hvem har langt sygefravær? Kvinder har mest langt sygefravær Det lange sygefravær er højest for kvinder og stiger med alderen. Dermed er mønstret et andet end for det korte sygefravær, som er mest udbredt blandt yngre aldersgrupper, jf. afsnit 2.3. 50-59-årige kvindelige lønmodtagere har i gennemsnit knap 1,4 ugers langt sygefravær pr. ansat, hvilket er tre gange højere end blandt 20-29-årige mandlige lønmodtagere, jf. figur 2.9. 39
Figur 2.9 Langt fravær stiger med alderen Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Mænd Kvinder 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år I alt 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 ANM.: Figuren er baseret på afsluttede sygedagpengesager i 2004 og viser langt sygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere, dvs. sygefravær ud over arbejdsgiverperioden. Arbejdsmarkedsstatus er opgjort november 2003, mens oplysninger om sygefravær dækker perioden 2004. Figuren vil således også omfatte sygefravær for personer, som har skiftet arbejdsmarkedsstatus i løbet af 2004. Det er der dog så vidt muligt taget højde for, idet der ses der bort fra de sager, som har startkode ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det lange sygefravær falder for de ældste grupper på arbejdsmarkedet, fordi ældre med dårligt helbred kommer på førtidspension og efterløn på det tidspunkt. Langt sygefravær højere blandt offentligt ansatte Det lange sygefravær er højere i offentlig sektor Det lange sygefravær er højere blandt offentligt ansatte end blandt privat ansatte. Det skyldes overvejende forskelle blandt kvinder, mens forskellen blandt mænd i de to sektorer er lille, jf. figur 2.10. 40
Figur 2.10 Langt sygefravær højere i offentlig sektor Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Offentlig Privat 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mænd Kvinder 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 ANM.: Se figur 2.9. Hvis der er forskel i praksis omkring afskedigelser i forbindelse med sygefravær, kan det påvirke fraværsomfanget pr. beskæftiget i nedadgående retning i den sektor, der hurtigere fyrer i forbindelse med langvarigt sygefravær, fordi den afskedigede ikke længere indgår i opgørelsen af sygefravær i den pågældende sektor. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Også når der korrigeres for personalesammensætning Hvis personalesammensætningen med hensyn til køn, alder og arbejdsfunktion på overordnet niveau var den samme i de forskellige sektorer, ville det lange sygefravær alligevel være ½-2½ dage lavere i den private sektor end i den offentlige sektor, jf. figur 2.11. 41
Figur 2.11 Langt sygefravær lavest i privat sektor Fraværsdage pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Privat Stat Privat Amt Privat Kommuner (med statens personalemiks) (med amternes personalemiks) (med kommunalt personalemiks) 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 ANM.: Den mørke søjle angiver sygefraværet i den private sektor, hvis personalesammensætningen var den samme som i henholdsvis staten, amterne og kommunerne, for så vidt angår andelen af kvinder og mænd fordelt på arbejdsfunktion på overordnet niveau og alder. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4.000 færre syge, hvis det offentlige på linie med private Hvis det lange sygefravær i stat, amter og kommuner faldt til omfanget i den private sektor, ville det reducere det lange sygefravær med omkring 4.000 helårspersoner. Sygefraværslængde påvirker arbejdsmarkedsstatus Jo længere syg den enkelte er, desto sværere er det at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Otte ud af ti beskæftigede, der har været syge i ¼-½ år, bliver raskmeldte. Blandt dem, der har en fraværsperiode af mere end et års varighed, vender kun godt 20 pct. tilbage, jf. figur 2.12. 42
Figur 2.12 Langt sygefravær og hvad så? Andel af afsluttede lange sygeforløb for beskæftigede lønmodtagere, pct., 2004 Raskmeldt Førtidspension Revalidering Fleksjob Andet 100 100 80 60 80 60 40 20 40 20 0 3-12 uger 13-26 uger 27-52 uger Over 52 uger 0 ANM.: Omfatter afsluttede sygedagpengesager af mere end to ugers varighed. Se i øvrigt figur 2.9. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er mere syge Det lange sygefravær er højere blandt beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt den øvrige befolkning, jf. figur 2.13. 43
Figur 2.13 Mere langt sygefravær blandt indvandrere Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Mænd Kvinder 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 Indvandrere/efterkommere Indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande fra vestlige lande Øvrige befolkning 0,0 ANM.: Opgørelsen for indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande er baseret på godt 7.000 afsluttede sygedagpengesager, mens opgørelsen for indvandrere/efterkommere fra vestlige lande er baseret på godt 4.000 afsluttede sager. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Sprogbarrierer kan forsinke afklaring for indvandrere Nogle kommuner nævner dårligere helbred og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet blandt nogle grupper af indvandrere som årsager til, at sygefraværet er højere for den gruppe. Desuden kan dårlige sprogkvalifikationer hindre arbejdsprøvning og gøre indvandrere sværere at afklare, hvilket forsinker sagsgangen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2005). Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver i lidt mindre grad raskmeldte efter langt sygefravær end den øvrige befolkning og bliver i lidt højere grad førtidspensioneret. Ledige er længere syge end beskæftigede Forsikrede ledige er betydeligt længere tid syge end beskæftigede. Ledige har i gennemsnit tre ugers langt sygefravær pr. person, hvor beskæftigede har lidt over en uge, jf. figur 2.14. 44
Figur 2.14 Ledige er mest syge Langt fravær pr. person, uger, 2004 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ledige Fleksjobbere Lønmodtagere 0,0 ANM.: Figuren omfatter afsluttede sygedagpengesager i 2004 af mere end to ugers varighed. Varigheden for de tre grupper er bestemt ud fra sygedagpengesagens startårsag og kan derfor ikke direkte sammenlignes med figur 2.9, hvor opgørelsesmetoden er en anden. Herefter er den samlede varighed sat i forhold til antallet af fuldtidspersoner i den pågældende gruppe i 2004. For forsikrede ledige er antallet af fuldtidssyge lagt til i nævneren, da denne gruppe ikke indgår i den officielle ledighedsopgørelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lediges periode med arbejdsløshedsdagpenge forlænges først efter seks ugers sygdom med sygedagpenge. Samtidig er dagpenge ved sygdom af samme størrelse som dagpenge ved arbejdsløshed. For ledige har det derfor ingen økonomiske konsekvenser, om man ved korterevarende sygdom faktisk melder sig syg, mens ledige har større incitament til at melde sig syg ved længerevarende sygefravær. Således undervurderes lediges samlede sygefravær. Tyngden i lediges sygefravær ligger på 1-3 års varighed Der er stor forskel på fraværsperiodernes længde mellem ledige og beskæftigede med langt sygefravær. Den del af sygefraværet, der varer 1-3 år, er dobbelt så stor blandt ledige som beskæftigede. Fem pct. af sygefraværet blandt ledige varer mere end tre år. Sygedagpengeloven giver mulighed for at få sygedagpenge i op til 52 uger med mulighed for forlængelse efter konkret vurdering, jf. boks 2.2. Derimod er der stort set ingen ledige, der har 0-4 ugers fravær ud over de første to ugers fravær, jf. figur 2.15. 45
Figur 2.15 Mange ledige syge i mere end et år Fordeling af langt sygefravær målt i helårspersoner efter varighed, pct., 2004 Lønmodtagere Ledige Fleksjobbere 70 60 50 40 30 20 10 70 60 50 40 30 20 10 0 0-4 uger 5-13 uger 14-26 uger 27-52 uger 1-3 år Over 3 år Sagens varighed 0 ANM.: Se figur 2.9. Sygedagpengesager af mindre end fire ugers varighed udgør knap 1 pct. af det samlede antal lange sygedagpengesager for ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Stort sygefravær blandt fleksjobbere Fleksjobbere er mere syge end beskæftigede Det lange sygefravær blandt fleksjobbere er også relativt højt. Således har fleksjobbere i gennemsnit 2½ uges langt sygefravær mod knap godt en uge for lønmodtagere, jf. figur 2.14 ovenfor. Fleksjobberes større sygefravær harmonerer med, at fleksjobbere skal have varigt nedsat erhvervsevne for at få et fleksjob, jf. kapitel 3. En relativt stor andel langvarigt syge fleksjobbere har sygefravær af ½-1 års varighed, mens der er betydeligt færre i den gruppe, der har sygefravær ud over et års varighed, sammenlignet både med beskæftigede og ledige, jf. figur 2.15 ovenfor. En årsag kan være, at det er lettere at komme tilbage til et fleksjob med nedsat tid efter et længerevarende sygeforløb. En anden årsag er, at langt sygefravær blandt fleksjobbere oftere ender med førtidspension end blandt beskæftigede, jf. nedenfor. 46
Færre ledige raskmeldes senere end beskæftigede Langt færre ledige med langt fravær raskmeldes Andelen af langvarigt syge ledige, der efterfølgende bliver raskmeldt, er langt mindre end blandt ordinært ansatte og personer i fleksjob. Kun knap hver anden forsikret ledig, der afslutter et langt sygeforløb, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt ordinært ansatte og personer i fleksjob er det derimod 80-90 pct., jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Få ledige bliver raskmeldte Afsluttede sager fordelt efter ophørsårsag, pct., 2004 Lønmodtagere Fleksjobbere Forsikrede ledige Raskmeldt 88,5 81,5 45,7 Førtidspension 2,7 9,3 17,2 Revalidering 1,8 0,7 9,4 Fleksjob 2,0 4,4 10,4 Andet 5,0 4,0 17,3 I alt 100 100 100 ANM.: Omfatter sygedagpengesager af mere end to ugers varighed. Kategorien Andet omfatter kontanthjælp, varighed overskredet, dødsfald m.v. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lediges sygdom ender i højere grad i førtidspension, revalidering eller fleksjob end for både lønmodtagere og fleksjobbere. og det sker langsommere end for beskæftigede Selv blandt dem, der raskmeldes, sker raskmelding langt hurtigere for beskæftigede end for ledige. Efter 12 ugers sygdom er 80 pct. blandt beskæftigede raskmeldte, mens det kun gælder 20 pct. blandt forsikrede ledige, jf. figur 2.16. 47
Figur 2.16 Beskæftigede hurtigere raske 100 Andel af sager der afsluttes med raskmelding, pct., 2004 100 80 60 Ledige 80 60 40 40 20 0 20 Beskæftigede lønmodtagere 0 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 96 102 Uger ANM.: Figuren viser, hvor hurtigt de sygedagpengesager, som afsluttes med raskmelding, afsluttes for henholdsvis beskæftigede og ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Samme billede gør sig gældende blandt sygedagpengesager, der ender med revalidering. Efter et års sygdom har 60 pct. blandt beskæftigede påbegyndt revalidering, mens det kun gælder 40 pct. blandt ledige, jf. figur 2.17. Figur 2.17 Beskæftigede hurtigere i revalidering 100 Andel af sager der afsluttes med revalidering, pct., 2004 100 80 Ledige 80 60 40 Beskæftigede lønmodtagere 60 40 20 20 0 0 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 96 102 Uger ANM.: Figuren viser, hvor hurtigt de sygedagpengesager, som afsluttes med revalidering, afsluttes for henholdsvis beskæftigede og ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 48
Da der ikke er nogen umiddelbar årsag til, at ledige skulle være sværere at raskmelde eller afklare til revalidering, må sagsbehandlingen i forbindelse med sygdom være forskellig for de to grupper. Sygefravær blandt kontanthjælpsmodtagere kendes ikke Sygefraværet for ledige, som beskrevet her, gælder alene forsikrede ledige. Også ledige kontanthjælpsmodtagere skal meddele AF, hvis de ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Men der findes ikke en systematisk opgørelse af sygefraværet for den gruppe, da de fortsat modtager kontanthjælp og derfor ikke indgår i sygedagpengeregistret. 49
2.5 Kommunernes opfølgning Kommunerne har ansvaret for at foretage opfølgning i forbindelse med sygefravær over otte uger. Formålet er at sikre, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Stor forskel på sygefraværet rundt om i kommunerne Der er store kommunale forskelle i varigheden af længerevarende sygedagpengesager. Borgere i kommuner med det længste sygefravær har i gennemsnit næsten tre ugers sygefravær ud over otte uger. Kommuner med det korteste sygefravær har 0,8 uges sygefravær ud over otte uger i gennemsnit pr. beskæftiget, jf. figur 2.18. Figur 2.18 Stor variation i sygefravær blandt kommuner Gns. fravær med en varighed på over otte uger pr. beskæftiget, uger, 2004 3,0 2,5 Fredericia 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Køge 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Med en Omegn til Kbh. større by relativt gunstige vilkår Kbh.området Kbh.området gns. vilkår mange indvandre Små relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår 0,0 Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Figuren omfatter alene fravær ud over de første otte uger. For beskrivelse af kommunernes rammevilkår se appendiks 5.1. KILDE: www.jobindsats.dk og egne beregninger. Bedre kommuneindsats kan øge arbejdsudbuddet Hvis kommuner med det længste sygefravær kunne nedbringe det på niveau med landsgennemsnittet, ville det øge det effektive arbejdsudbud med godt 3.000 personer. Det er regeringens mål at reducere sygefraværet med 2.000 personer inden 2010, jf. VK-regeringen II (2005). 50