Læreplaner i Rudolf Steiner Børnehoven Turmalin Al opdragelse er selvopdragelse, og som lærere og opdragere er vi egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vi må skabe de bedste omgivelser, for at barnet ved hjælp af os opdrager sig selv, sådan som det skal gennem sin indre skæbne. - Rudolf Steiner Dagligdagen 7-17 Morgen Børnehaven åbner, de første børn ankommer og der er fri leg. Alle børn leger, det kan være med træklodser, dukker, træ-dyr, togbaner, de bygger huler, tegner, leger butik og køkken, eller de sidder med en voksen og former bivoks, tegner, syr, væver, eller andre sysler ved bordet. Der er altid et tændt stearinlys, det giver et blødt og behageligt lys at vågne ved. Al legetøj og aktivitet søger vi at afstemme så det styrker børnenes fantasi, og taler til deres sanser. Det er legetøj af naturlige materialer i en god kvalitet. De store drenge har andre lege end de små 2 årige, og der skal være plads til alle, derfor kan det være hensigtsmæssigt at de har forskellige rum at trække ind i. Der bliver også forberedt middagsmad i køkkenet, her er børnene også gerne med. Grøntsager bliver skrællet, grøden bliver kogt og sat i høkasse, brød bliver skåret osv. De små (de 2-3 årige) er de første til at gøre sig klar til at gå ud. De rydder op, og på den måde ved vi alle, at det nu er tid til at bevæge os ud. De store samles til daglig morgensamling og sangleg Her synger vi god morgen til alle, også til dem der mangler i dag. Der synges den samme sang hver morgen, som optakt, derefter er det årstidssangene. Årstidssangene kan være om efterårets røde blade, el. æbler og pærer, noget om vejret, sange/sanglege der relaterer til naturen. Der vil også være sange, der relaterer til årstidsfesterne. Derefter kommer fingerlege, de kan være svære gebærder der tålmodigt bliver efterlignet, sjove lege der udfordrer finmotorikken. Side 1 af 7
Herefter lege/sange med mere rytme, høre vers og alle børn synger, danser og tramper Iystigt med. Børnene lærer hurtigt nye sange, de er gode til at fange ord, rytme og bevægelser. Alle 6 læreplanstemaer kommer i spil under sanglegen. Der er naturligvis sproget, Vi synger, rimer og siger vers. Nogle sange, rim og remser udfordrer sproget med nye ord der skal læres, andre er de gode gamle kendte sange alle kan synge højt med på. Man hører ofte efter en sangleg, at nye sange eller rim bliver øvet igen og igen i leg. Natur og naturfænomener; er en naturlig del af mange af sangene, da mange af dem vil relatere til naturen udenfor, til årstiden, til vejret, til dyr, til skoven, høsten, det spirende forår osv. Her kommer kultur og folkelige traditioner også til udtryk. Lige fra høst tiden hvor vi synger om bonden der høster, om alle de rige høst gaver, Mortens tid med gæs og lanterner, juletiden med krybbespil og mange at jule sange, til fastelavn, pinse, påske med æg, påskeharer, og sommerfest med sol og glæde. Under hele sanglegen er krop og bevæge/se med, vi går i ring med hinanden i hænderne, alle sange og remser har fagter eller bevægelse med; vi hopper, hinker, går baglæns, går ind i kredsen og ud igen, vi drejer rundt og rundt, vi er larmende og trampende, stille og listende og vi leger med finmotorikken når fingerlegene skal læres. De sociale kompetencer og den alsidige personlige udvikling er en vigtig del af sanglegen, alle skal være med, og det er ikke altid nemt, nogle er generte og sky når de starter i børnehaven, andre igen bruser frem og vil hele tiden være den er der i midten, den der er ridderen og løber for hurtigt, de lærer at holde lidt igen og også give plads til andre, de generte lærer at det er trygt og sjovt at komme ind i midten og være påfuglen eller prinsessen, og alle ser sider af hinanden vi måske ellers ikke viser så meget; at man tør stå frem, at man kan være stille og alle får en plads i legen, alle er ligeværdige når vi synger sammen. Vi sender også en tanke til dem der ikke er i børnehave i dag; 'Vi en tanke vil dem sende, kom tilbage inden længe'. Alle bliver set og hørt, og det er en fornem opgave som voksen hele tiden at være opmærksom på hvem der nu skal skubbes lidt på - og hvordan. I sanglegen bliver de børn, der har særlige behov en del af et fællesskab hvor alle er med, alle bidrager, alle kan noget og for en stund er de særlige børn ikke særlige, men bare en del of et fællesskab hvor vi synger, leger, fjoller, griner, er stille og alt foregår i en tryg ramme der er fuld of læring og genkendelighed. - Og hele målet med den daglige sangleg, som strækker sig fra 20 til 40 minutter, er, at børnene skal blive stærkere i deres sprog, deres udtryk, i sig selv, de skal lære nye ting, de skal glædes over alt det de kan, de skal ses og høres og bevæge sig - både i det ydre og det indre. Åndedragets rytme, indånding og udånding Morgensamlingen og sangleg er indånding, nu skal vi ud i haven med fri leg som er udånding. Side 2 af 7
Barnet er et rytmisk væsen, det har brug for åndedragets rytme; indånding og udånding. Hele dagen igennem veksles mellem indånding og udånding. Ved hver indånding følger udånding, ved hver samling (indånding) vi laver med børnene skal følge en fri leg, ud i haven, ud i stuen, det individuelle kreative skal have sin egen plads til at udfolde sig frit (udånding). Vi strukturer derfor hverdagen som en vekselvirkning mellem disse to. Formiddag Vi går ud i haven, her er vores sanser åbne for årstidernes skift; solen, blæsten, regnen, varmen, al det vi har sunget om. De nye børn bliver hurtigt opmærksomme på at den sangleg som de lige har leget indenfor har sin genklang i det der omgiver dem udenfor, og de synger ofte videre udenfor i legen. I haven øves alt; klatre, løb, balance, der graves i sand, jord, der bygges balance baner, hestestalde der bliver løbet racerløb, legen og fantasien for frit spil; krop og bevægelse. Også her i haven leger vi med naturmaterialer, træstykker, kogler, jorden, sand, blomster, krydderurter. Børnene sætter hele sommeren stor pris på blomsterne og krydderurterne og de hænger om dem, de samler med stor begejstring de første kastanjer, leg i sneen - hvis der er sne - er altid sjovt, der bliver samlet regnvand i baljer og gryder, der bliver lavet mudderkager. Alt kan bruges i en have året rundt; natur og naturfænomener. Børnene vælger så vidt muligt selv dem de vil lege med, enkelte skal dog have lidt hjælp og vejledning. Som udgangspunkt leger alle med alle, og de voksne hjælper hvis det er svært for et barn at komme med i leg; sociale kompetencer. De voksnes opgaver i haven er alle så vidt muligt opgaver som kan inspirere legen, og kan efterlignes, det kan være at feje, rive blade sammen, luge, bygge små ting, vaske op, lave bål, snitte, strikke, hænge vasketøj op, hugge brænde osv. Desuden er der ofte forberedelser til årstidsfesterne, som kan foregå i haven, snitte fine pinde til lanterner, finde æbler til adventshaven, lave reder til påskeharen, plukke blomster til sommerfesten, lave træ sværd til Michaels fest osv. I den frie leg i haven, både formiddag og eftermiddag, bliver børnene hjulpet hvis der er behov for det, med at skabe gode lege relationer, vi sætter ord på at alle leger sammen i børnehaven, vi lytter når børnene fortæller om problemer og konflikter, vi ved børnene er individer som alle skal mødes særligt, vi fortæller de andre børn hvad dette barn er særlig dygtig til, eller har brug for, hvis barnet gentagne gange har svært ved at indgå i legen. Da der er så meget at lege med i en Steiner børnehavne, og da vi lader børnenes egne fantasi kræfter udfolde sig, so lykkes det stort set altid at få alle børn med i legene. Her er masser af sprog og kommunikation, og de sociale kompetencer øves flittigt I haven er vi i naturen, vi er ikke på en legeplads, men i en have. Det Side 3 af 7
betyder at vi er i naturen, med alle de oplevelser af natur og naturfænomener det kan give; vi er ude når det regner, oplever regnvandet der er frosset til is når det er frostvejr, eller det køler os når det er varmt. Barnet er et sansende væsen, de mærker varme, kulde, blæsende vejr og stille vejr, de dufter blomster, æbler, røg fra bålet eller brændeovnen, de trækker ind i læ, når det regner, de lægger sig mageligt i græsset når det er varmt. De finder smådyr, graver efter regnorme der gemmer sig i mulden, vi sætter fuglekasser op til fuglene, vi ser om foråret og høster gennem sommeren og efteråret af blomster, krydderurter og grønsager, vi plukker æbler, laver most og grød af dem, vi går tur og oplever skoven og markerne. Haven er også fyldt med udfordringer til krop og bevæge/se; der er trillebøren der skal balanceres med, der skal løbes, klatres, graves, bygges, hamre, save, snittes. Børnene kan lege i sandbunken, i halmballerne, på jordbakken, på klatrestativet, de bygger huler og laver løbe- baner hvor det gælder om at holde balancen og hoppe og løbe på træstubbe, træstammer og sten. Middag Når det bliver spisetid, ringes børnene ind. Nu skal de gå stille, og være helt stille, for de små er lige blevet lagt til at sove deres middagslur. Der er et leben i garderoben; tøj og sutsko på, det er ikke altid nemt når man er 3 år, eller når man er en sulten 5 årig, flyverdragten skal hænges op på knagen, al tøjet skal samles på sin plads, og på med skoene. Nu skal alle på toilettet og de mudrede hænder skal vaskes. Når man er færdig går man ind i stuen hvor vi samles til en lille sangleg. Der er som regel 2 børn inde og hjælpe med borddækning, hvilket de sætter en stor ære i. Alle børn har faste pladser, og borddækkerne skal so finde ud af hvor mange er det nu vi skal dække til i dog, er alle i børnehave eller mangler vi nogen? Al maden bliver lavet fra bunden af økologiske og biodynamiske råvarer. Mandag bliver grøden sat i høkassen inden vi går i skoven. Tirsdag bager vi boller inden vi går i haven. Onsdag får vi ris med grønsagssovs Torsdag for os rugbrød med pålæg Fredag får vi grønsagssuppe med bred eller pasta. Fri leg og udånding, vi fortsætter arbejdet i haven, formiddagens lege og aktiviteter fortsættes. De mindste børn sover til middag. Vi samles til eftermiddags mad, nogle er allerede blevet hentet, nogle for en mad med i hånden, dem der er tilbage sidder sammen. Side 4 af 7
Eftermiddagsmad en er en indånding, midt i en tid der kan være præget af forældre, søskende, familie der kommer og henter. Lege bliver brudt op, nye startet. I indåndingen kan vi hvile lidt, vi sidder sammen, måske tænder vi et stearinlys, de voksne kan fortælle en historie, og på den måde bliver vi klar til den sidste leg i haven, og ved vintertid; måske til leg indenfor i stuen. Når vi siger 'farvel og tak for i dag og på gensyn i morgen' er det med håndtryk og øjenkontakt, på den måde mødes vi et øjeblik, mærker og ser hinanden. Dette gør vi også om morgnen når vi hilser og siger' god morgen'. Dagen har således sin rytme, sin gang, ligesom ugen og året har sin rytme og gang. Gennem ugen har hver dag sin særlige aktivitet: Mandag er skovtursdag Tirsdag er bagedag Onsdag er eurytmidag Torsdag er maledag Fredag tænder vi bål i haven Årstidsfesterne: Høstfest, Sankt Michaels fest, Lanternefest, Advents spiral, Krybbespil, Hellig 3 konger, Fastelavn, Påskefest, Pinsefest Sommerfest, som er afslutning på børnehaveåret De ligger som en perlerække gennem året, hvor hver årstid har sin indvirkning på barnet /mennesket og de giver børnene en dyb følelse af forståelse af deres indre liv, da de oplever en ydre handling der stemmer overens med en indre følelse af hvor i året vi er. Børnene elsker disse højtidsfester. Kunstnerisk arbejde/kulturelle udtryksformer og værdier Børnene maler om torsdagen 'vådt-i-vådt': akvarelmaling på vådt papir. Farverne er de primære farver gulrød-blå, og børnene oplever farvernes væsen og farvernes forandring på det våde papir, former der dannes, opløses og nye former opstår. Dette er i høj grad en æstetisk formgivende proces, der gentages hver uge, derved oplever barnet at det bliver bedre til at mestre farverne, at barnet kan øve sig i give sig hen til pro- Side 5 af 7
cessen og være stolt og glad for de billeder der opstår. Ud over at male har børnene muligheder for at tegne, forme i bivoks, snitte, væve, fingerhækle osv. Børnene oplever også, ud over det daglige eventyr, der fortælles med dukker, dyr og landskaber formet med silkestof, naturmaterialer og andet der appellerer til fantasi og indre billeddannelse. De ser marionet teater til lanternefesten, til krybbespillet er det børnene selv der spiller alle roller og i eurytmien oplever børnene en bevægelseskunst der hjælper dem til at finde sig til rette i deres krop, skærpe deres bevidsthed om det rum de befinder sig og eurytmien har desuden til hensigt at udvikle et harmonisk forhold mellem bevægelse, fantasi, musik og sprog. Alt i alt kan de seks læreplaner findes i hele børnehavens dagligdag, som en naturlig del af aktiviteter og gøremål. Barnet som sansende, rytmisk og efterlignende væsen Som sansende væsen er det vigtigt at barnet oplever børnehavne som et sted hvor der æstetisk og sanseligt og er godt at være. Det gør vi bl.a. ved at lave årstidsborde, der indfanger årstiden på en måde der vækker børnenes fantasi kræfter; et lille 'eventyr' af naturmaterialer, dukker, dyr, lys, sten, blomster, grene, planter, billeder m.m. Dette gør vi både indenfor og udenfor. Vi tænder lys om morgenen når det er mørkt, vi gør fint rent og pynter op til årstidsfesterne, vi tænder et lys hver dag når vi spiser, har blomster på bordet. Alt legetøj er af naturmaterialer der også kan vække fantasi kræfterne. Vi har en rytmisk hverdag, uge og året er også rytmisk i børnehavne, og barnet vil meget hurtigt genkende rytmen og føle sig tryg ved gentagelserne. Barnet møder en struktureret dagligdag, hvor alle dage har deres særlige opgaver og derved for en klar genkendelighed. Det gør barnet trygt. De voksne arbejder på en måde hvor vi er meget bevidste om at børn efterligner, bade det de ser og det de mærker. Derfor sysler de voksne altid med håndværk eller arbejde der i et vist omfang kan efterlignes, de voksne går forrest i sangleg, eventyret og i overgangen fra en aktivitet til en anden, så børnene kan følge efter, og i den frihed være dem selv. Det giver frihed for det lille barn til at lege, finde på, skabe og opleve verden som tryg og god. De børn der har særlige behov, eller særlige vanskeligheder, falder meget ofte hurtigt til i børnehaven, de trives med den rytmiske genkendelighed, med de tydelige voksne og de fantasifulde rammer for leg. Hvor der er behov, har pædagogikken et bredt grundlag for terapeutisk hjælp. Synlige voksne giver tryghed Nærværet er en ganske særlig ting i en Rudolf Steiner børnehave, i og med at den voksne hele tiden er synlig, lige i nærheden, og gør alt for at være et forbillede for barnet. Børn efterligner voksne, og dette er et bevidst pædagogisk redskab i en Steiner børnehave. De voksne viser vejen, både som dem der leder sanglegen, fortæller eventyret, og dermed giver masser af muligheder at lege videre med, og også gennem dagen Side 6 af 7
nar vi skal ud og lege i haven, når vi skal ind og spise, når der er eftermiddags frugt, og nar der skal hjælpes lege i gang osv. Den voksne viser og børnene gør efter, så godt de kan. Alle bidrager til fællesskabet, ud fro deres evner. Nærvær og samarbejde skaber fælles glæde og stolthed. Vi giver bolden op til at overskue egne grænser, til at blive modigere, motorisk dygtigere og til at tilegne sig nye evner. "De voksne passer på mig - og jeg lærer at passe på mig selv" Det er en grundsten i den pædagogiske ramme. Turmalin Januar 2016 Side 7 af 7