DSA i en brydningstid Vi har kaldt vores årsrapport for DSA i en brydningstid. Og brydningstid vil også være den røde tråd i den mundtlige beretning, for udfordringerne i det forgangne år har været mangfoldige. Det gælder ledigheden, der er fordoblet. Det gælder efterlønnen, der står til at blive udfaset, og det gælder DSAs service, der ikke altid helt har kunnet følge med. Ledigheden i DSA Allerede sidste år kunne vi se en markant stigning i ledigheden for vores faggrupper. Men i år er det gået endnu hurtigere. Ja, man kan vel nærmest sige, at ledigheden er eksploderet fordi: ledigheden er på sit højeste de sidste 10 år, ledigheden er på bare et år fordoblet fra 910 til 1.869, og i årets første fem måneder har der været 3.417 ledigmeldte medlemmer. Det er faktisk det samme antal, som blev ledigmeldt i hele 2009. Vi har groft sagt to typer ledige. De erfarne, der er blevet ledige efter en fyringsrunde, og de nyuddannede, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. De erfarne I starten af 2010 oplevede vi de første fyringsrunder på hospitaler og i kommuner. De fyringsrunder er blevet en virkelighed, der ikke bare stopper senest i Holstebro, Viborg, Silkeborg og Hovedstadsområdet, der atter er hårdt ramt. Da det største chok havde lagt sig over de første fyringer, lykkedes det os foreninger, arbejdsgivere og DSA imellem at omplacere og skaffe job til langt de fleste af dem, der var blevet varslet fyret. Men det har ændret sig. Vi oplever nu, at hovedparten af dem, der bliver varslet fyret, rent faktisk også bliver ledige. De jobåbninger, der var i starten, er der ikke mere. En anden indikator på, at det er alvor, er, at vi har fået del i varslingspuljen. Det viser på den ene side, at antallet af opsigelser og ledighed er en væsentlig udfordring, og at der er bevidsthed om problemstillingen. På den anden side giver det en mulighed for at sætte aktiviteter i værk, der skal hjælpe de fyrede videre. Og vi har mulighed for at handle allerede i opsigelsesperioden. De nyuddannede Den anden store gruppe ledige er de nyuddannede eller dimittenderne. De har endda svært ved at få et vikariat. I april, hvor ledigheden i DSA typisk er på sit højeste, var 2 ud af 3 af de nyuddannede uden job. Det har vi ikke set før. Ungdomsledigheden er på samme niveau som i 1996, og DSA er en af de a-kasser med flest ledige under 30 år. Vi oplever nu, at nogle af de dimittender, der blev ledige sidste sommer, er blevet overhalet af dem, der blev færdige her i foråret, og er ved at blive overhalet af den årgang, der står for døren. De seneste tal fra april måned viser, at 254 af nyuddannede fra 2010 er ledige. Det svarer til 8,2 pct. af 2010-årgangen. Samlet set er der 1.061 ledige dimittender i april i år, og hver fjerde af dem er uddannet i 2010. Ergoterapeuterne Særligt hårdt ramt er gruppen af ergoterapeuter. De har som faggruppe den højeste ledighed, og for de nyuddannede er det særlig slemt. 94 pct. af de nyuddannede ergoterapeuter var ledige i marts måned. De jobåbninger, vi ser, omfatter desværre næsten aldrig ergoterapeuterne, så de kommer dobbelt i klemme. Det er en meget alvorlig situation både her og nu men ikke mindst i et fremtidsperspektiv. 1
Job i Sverige I løbet af foråret har vi haft et samarbejde med nogle sydsvenske sygehuse, hvor de mangler personale. Ja, faktisk har vi fået henvendelser helt fra Göteborg og Stockholm og én henvendelse fra Norge. De søger både erfarne og nyuddannede sygeplejersker, jordemødre og radiografer. Og vi har opfordret de ledige til at søge stillingerne. Vi er godt klar over, at der er en risiko ved at anbefale medlemmerne at tage arbejde i et andet land. Vi risikerer, at de aldrig vender tilbage. Alligevel opfordrer vi dem til at tage imod muligheden. Vi har ikke råd til at miste deres ekspertise og arbejdskraft. Hvis de ikke få job i Danmark inden for overskuelig tid, risikerer vi, at de finder arbejde helt uden for faget. Og så er de meget svære at få tilbage. Vi forventer også, at langt de fleste vil vende hjem til det danske arbejdsmarked, når vi igen har arbejde til dem. Og vi ved, at joberfaring er den bedste vej til drømmejobbet. Løntilskudsjob På samme måde med løntilskudsjob. Vi opfordrer de ledige til at tage de løntilskudsjob der er. Der er blevet flere og mange af dem har efterhånden også den rigtige sammensætning af oplæring, uddannelse og praktisk arbejde. At få et løntilskudsjob er ikke det samme som at få et almindeligt arbejde, men det kan være med til at give den erfaring og de kompetencer, der bringer den ledige videre og ind på det almindelige arbejdsmarked. Vi ønsker at højne den viden, der er om løntilskudsjob, så både tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere har mulighed for at tilrettelægge jobbene, så de giver størst ballast for de ledige. Pilotprojekt jobklar DSA har søgt Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) om af få del i en pulje på 7,2 mio. kr., der skal nedbringe ledigheden for nyuddannede. Målgruppen er dimittender fra sommeren 2011. De skal have fire ugers samlet ledighed, være mellem 25 og 30 år og bo i Hovedstaden. I sidste uge fik vi besked på, at vores ansøgning er imødekommet. 31 virksomheder og organisationer har søgt puljen, og kun tre har fået del i midlerne. Heraf er DSA den ene. Det viser, at vi bliver taget alvorligt, og det er rigtigt dejligt, at vi får økonomisk mulighed for at hjælpe vores nyuddannede ledige til at få de rigtige kvalifikationer. Vi ville naturligvis gerne have haft, at hele landet var indbefattet, men vi har været nødt til at prioritere med hård hånd, hvor der antalsmæssigt er flest ledige. Som en service til jer har vi lagt en lille guide over, hvordan man søger myndighederne om midler til projekter. Vi har med held benyttet den, så måske I også kan finde den nyttig. Halvering af dagpengeperioden Oven i den svære jobsituation er dagpengeperioden skåret ned fra fire år til kun to år, og samtidig er muligheden for igen at få dagpenge skærpet betydeligt. Beskæftigelseskravet er nu 52 uger mod de tidligere 26 uger. Der er forskellige opfattelser af, om halvering af dagpengeperioden er kommet for at blive. Vi synes, det er vigtigt at kæmpe for, at den del af stramning, der handler om beskæftigelseskravet, rulles tilbage. Det krav kan vise sig at være yderst svært at indfri for dem, der i forvejen har haft flere års ledighed og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge tal fra AK-Samvirke mister 1.400 danskere hver måned dagpenge, og mange af dem er henvist til kontanthjælp. Som bekendt må man ikke have nogen formue i bolig, bil eller opsparing i banken, hvis man skal have kontanthjælp. På den måde trækkes tæppet væk under mange familiers økonomi. 2
I DSA har i vi stadigvæk kun meget få ledige, der nærmer sig grænsen på de to år, men HB har i maj besluttet at prøve et særligt tiltag overfor den gruppe for at være på forkant med udviklingen. De vil få ekstra bevågenhed og tilbud, så vi gør noget aktivt og gerne minimerer risikoen for, at de falder for to års grænsen. Politikerne siger nogle gange ét og gør noget helt andet. De siger, at de gerne vil bekæmpe arbejdsløsheden, men alligevel tager de 500 mio. kr. af aktiveringsordningen til ledige og anvender dem til bolig-job-puljen. Det hænger bare ikke sammen og gavner bestemt ikke vores faggrupper. Efterlønnen skal afvikles Det andet store tema, jeg vil komme ind på, er efterlønnen. Der faldt en bombe ved Statsministerens nytårstale. Han, som har lovet ikke at pille ved efterlønnen, vendte på en tallerken og anbefalede en afvikling af ordningen. Og det på trods af at alle politiske tiltag og incitamenter for at få folk til at fortsætte med arbejde, virker efter hensigten. Der er færre og færre, der benytter ordningen, og flere der får udbetalt den skattefri præmie. Men det er tilsyneladende ikke nok for statsministeren. Vi oplever, at medlemmerne gerne vil arbejde på nedsat tid og kombinere indtægten med efterløn. Men der er mange, der ikke kender til den mulighed. Derfor har vi gennem flere år holdt efterlønsmøder for de medlemmer, der skal beslutte, om de vil gå på efterløn. Efter møderne fortæller mange, at de nu er afklarede og ønsker at arbejde samtidig med, at de får efterløn. De fleste raske ældre er således villige til at blive på arbejdsmarkedet. Det kræver blot, at arbejdet kan tilrettelægges, så også helbredet kan følge med. Men det er der ikke noget om i regeringens efterlønsplan. Der er ingen ord eller bemærkninger om arbejdsmiljøforbedringer endsige afsat økonomiske midler dertil. Faktisk glimrer planen ved, at arbejdsmiljøet ikke er nævnt med et eneste ord. Det handler udelukkende om besparelser og udhulning af efterlønnen. Vi kan kun beklage den beslutning. Hver gang der er røre om efterlønnen, skaber det stor usikkerhed hos medlemmerne. Det giver rigtig mange henvendelser fra medlemmer, der ikke ved, hvordan de er stillet. De forventer, at vi skal kunne svare på: Hvordan stiller det mig? Hvad får jeg ud af mine penge? Skal jeg tage mine penge ud? Og lignende spørgsmål! Alene i januar efter den famøse nytårstale havde vi over 10.000 opkald og mere end 3.000 mails. Det er næsten en fordobling i forhold til året før. Aktuelt har vi været offensive og udsendt et særnummer af nyhedsbrevet om efterløn for at imødekomme de mange spørgsmål, som det seneste efterlønsforslag har affødt. Afskaffelse af efterlønnen handler i sidste ende om at spare penge. Grundtanken er, at vi ikke har råd til, at arbejdsduelige mennesker trækker sig tilbage i en tidlig alder. Men undersøgelser tyder også på, at mange af dem, der vælger efterlønnen, har en fysik skavank. De holder kun ud, til de kan gå på efterløn. For vores medlemmer er efterlønnen vigtig. 70 pct. af de unge vælger at betale til efterlønnen, og det på trods af det politiske røre, der har været omkring ordningen. Vi anser derfor dette tiltag som en væsentlig forringelse af vores tilbud til medlemmerne og fremtidige muligheder. Seniorførtidspension Som et plaster på såret har regeringen forslået en seniorførtidspension. Ordningen skal være et tilbud til dem, der op til fem år forud for folkepensionen oplever en væsentlig og varig nedsættelse af deres arbejdsevne. Ordningen ligner den nuværende førtidspension og ingen ved, hvordan en sådan ordning vil blive forvaltet. 3
Vores erfaringer viser desværre, at lignende ordninger har været meget svære at administrere, så hvorfor skulle det være anderledes med denne? Vi betragter det ikke som et seriøst forslag og bestemt ingen erstatning for efterlønnen. Flere vil sandsynligvis blive tabt og miste deres forsørgelse i forhold til det, vi oplever i dag. DSAs service under pres Den store ledighed og de mange henvendelser har tilsammen betydet, at vi i DSA ikke har kunnet yde den service, som vi gerne vil give. Der har været medlemmer, der har måttet vente på deres penge, og medlemmer, der har ventet længe på at få deres sag behandlet. Vi ser med stor alvor på, at vi ikke kan leve op til vores målsætning, og vi arbejder hele tiden på at forbedre medlemmernes service. For at imødekomme nogle af henvendelserne har vi skrevet ud på hjemmesiden og informeret om de længere ventetider. Men når pengene udebliver, og kontoen står i minus kontakter medlemmerne os naturligvis. Det er klart. Vi forsøger at give individuel service, men vi må erkende, at det ikke lykkes hver gang. Det beklager vi. Vi har ansat flere medarbejdere til at betjene medlemmerne. Der er både kommet flere sagsbehandlere til at besvare telefoner og behandle ansøgninger, og flere jobkonsulenter til at tage rundt i landet. Personale og ledelse arbejder hårdt for at rette op på situationen. Medarbejderne har ydet en stor ekstra indsats. Nye kollegaer er blevet oplært, og fra januar til april har mange også arbejdet om lørdagen. Forhåbentlig er der lys for enden af tunnelen. De seneste opgørelser viser, at vi nu har en sagsbehandlingstid på fire uger. Det er på linje med, hvad Pensionsstyrelsen kræver. Vi har også forventninger til at nye arbejdsgange og vores nye medlemssystem, Facilia, vil hjælpe på sagsbehandlingstiden. Men først fra 2012. Vi kan ikke undgå at have ventetid i perioder. Vores medlemstilgang er skruet sådan sammen, at vi har to peak perioder om året. Det er de tidspunkter, hvor de nyuddannede afslutter deres uddannelser og kommer på arbejdsmarkedet. Her vil der altid være ekstra travlt, og som arbejdsmarkedet ser ud lige nu og et stykke ind i fremtiden, vil vi være udfordret netop i de perioder. Denne sommer vil også blive travl, da vi skal tage imod 1.000 1.500 nye medlemmer, og vi ved endnu ikke, hvor mange af dem, der bliver ledige. Vi ved, at flere medlemmer har været utilfredse, og I er måske også stødt på nogle af dem. Jeg vil opfordre til, at vi ikke diskuterer de enkelte sager her, for den politiske diskussion skal ikke handle om enkeltsager men om generelle forhold. Vi vil ikke her kunne gå ind og forholde os til konkrete sager, men hvis I har behov, så kom med det efter mødet. Så vil vi se på det og følge op. Medlemstilbud - temamøder Til de mere positive nyheder hører, at vi - til trods for travlheden - har gennemført en række nye og frivillige tilbud til medlemmerne. Fra efteråret har vi udbudt en række temamøder til vores ledige og opsagte medlemmer. Emnerne har handlet om positiv psykologi, inspiration til jobsøgning, og hvordan man bedst bruger sit netværk. Der har været flot opbakning til møderne selv om det er helt frivilligt at deltage. Og til flere af møderne har der været ventelister. Det ser vi som et tegn på god interesse, og deltagerne har også udtrykt stor tilfredshed med tilbuddet. Det er vigtigt, at vi i en tid med højere ledighed også formår at målrette nye tilbud og dermed støtte og vejlede medlemmer med deres forskellige behov. 4
Vi har fået to nye nyhedsbreve, der er målrettede bestemte medlemsgrupper. Det første er henvendt til vores tillidsrepræsentanter og udkom første gang i marts 2010. En af DSA målsætninger er, at tillidsrepræsentanterne fungerer som ambassadører for DSA. Det er TR, der er i daglig kontakt med medlemmerne, og derfor er det naturligt, at vi fokuserer og hjælper dem bedst muligt. Nyhedsbrevet sætter fokus på nye regler og praksis for efterløn, sygdom og dagpenge med andre ord nyt inden for vores a-kasses område. Vi har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse af nyhedsbrevet. Den viser, at TR er glade for nyhedsbrevet, og at vi har ramt rigtigt med hensyn til indholdet. Over halvdelen har anbefalet TR-Nyt, som det hedder, til en kollega, og langt de fleste vil anbefale DSA til en kollega. I kan finde hele undersøgelsen på dsa.dk, hvor der er en side, der er tilegnet tillidsrepræsentanterne. Det andet nyhedsbrev handler om job og arbejdsliv og om at få en god sammenhæng mellem de to. Udgangspunktet for nyhedsbrevet er en undersøgelse fra sidste sommer omkring vores medlemmers interesser og hverdag. Undersøgelsen viste, at medlemmerne gerne vil have noget mere inspiration fra DSA omkring deres arbejdsliv, og her blev kimen til nyhedsbrevet født. Nyhedsbrevet er kommet til at hedde Job og Arbejdsliv. Omdrejningspunktet er vores medlemmer i beskæftigelse og medlemsfastholdelse som langsigtet mål. Det er nyt for os at fremme kontakten til de medlemmer, der betaler, men ellers ikke bruger DSA. Også her viser evalueringen af nyhedsbrevet, at ca. 89 pct. af de adspurgte synes, at det er interessant eller meget interessant. Den score er vi rigtig godt tilfredse med, og det inspirerer til at fortsætte indsatsen. Breve og Mit DSA På sidste delegeretmøde var der røster om, hvor vanskeligt det kan være at læse, forstå og udfylde en blanket og få feriedagpenge. Det har vi taget til os, og i løbet af året har der været to konkrete projekter for at forbedre kommunikationen med medlemmerne. Vi har gennemgået samtlige 367 breve og omskrevet dem til et forhåbentlig lettere og mere medlemsvenligt sprog. Og vi har været på hjemmesiden og forbedret Mit DSA, der er den side, hvor medlemmer kan logge på og fx sende blanketter og andre oplysninger til os. Siden er gennemgået og har fået et mere brugervenligt udtryk. Så håber vi at have imødekommet nogle af de ønsker, der kommer bl.a. her fra salen. Jeg vil runde af med at pointere, at selv om året har budt på mange udfordringer, og vi befinder os i en brydningstid, så taber vi ikke modet. Vi ønsker fortsat at gribe de udfordringer, der kommer. V vi ønsker at tage ved lære og blive dygtigere, og vi ønsker at være lydhøre overfor den verden, vi er en del af. Afslutningsvis vil jeg takke hovedbestyrelsen for samarbejdet. Det er mit første år som formand i DSA, og det har været et godt år med mange udfordringer, som vi har drøftet og løst sammen. Det samarbejde takker jeg for. Også tak til samarbejdet med organisationer, hvor det især har handlet om vores ledige medlemmer. Det samarbejde ser jeg frem til at fortsætte og udbygge. Endelig en meget stor en tak til DSAs medarbejdere. Opgaverne har været store i år, og der har været travlt. Jeg ved, at vi også får travlt det næste år, og jeg vil takke for den gode indsats, I har ydet. 5