Mundtlig beretning til delegeretforsamlingen 2010

Transkript

1 DIN SIKKERHED ALTID Mundtlig beretning til delegeretforsamlingen 2010 Opbrud i sundhedsvæsnet Vores sundhedsvæsen står over for store udfordringer. Hele samfundet er sat på økonomisk vågeblus. Det betyder nedskæringer i de offentlige udgifter, og det går ud over vores arbejdspladser på sygehusene og i kommunerne. Vi har i år oplevet noget så uvant som massefyringer. Stillinger er blevet nedlagt, mens der samtidig er kommet flere sundhedsprofessionelle ud på arbejdsmarkedet. Det virker uforståeligt, at vi det ene øjeblik planlægger at uddanne flere, mens man måneden efter begynder at fyre folk. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vi skal have vendt den negative spiral, ellers risikerer vi om ganske få år at have undermineret hele sundhedssektoren. Alle prognoser peger i retning af, at vi bliver flere ældre i samfundet. Vi lever også længere. Det betyder igen, at presset på sundhedsvæsnet vil stige. Det er der ikke taget hensyn til. De løsninger, som politikerne tyer til, er meget kortsigtede. **** Her i første halvår af 2010 har vi oplevet en væsentlig stigning i ledigheden sammenlignet med sidste år. Særligt hårdt går det ud over vores nyuddannede kolleger. De har rigtig svært ved at finde det første job. Hver tredje af dem, der dimitterede i januar, har stadigvæk ikke fundet arbejde. Det er altså rigtig mange. For ergoterapeuterne er det to ud af tre, der er i den situation. Alle nyuddannede skal have en chance. Hvor frustrerede må det ikke være at stå som ny jordemor! For tre et halvt år siden fik de landets højeste karaktergennemsnit og kom ind på ynglingsuddannelsen. Nu er der ikke længere arbejde til dem. En uddannelse, der altid har været meget attraktiv, og hvor kun de allerdygtigste har haft adgang. Den situation må vi ikke sætte vores nye kollegaer i. De må og skal have mulighed for at arbejde med det fag, de har brugt år på at uddanne sig til. Ellers risikerer vi, at de vender sundhedsvæsnet ryggen og finder job inden for andre sektorer. Så bliver de svære at lokke tilbage, når vi om kort tid kommer til at mangle dem. Bevægelser på arbejdsmarkedet Sygehusene oprettede sidste sommer deres egne vikarbureauer og fik tilknyttet både erfarne kræfter og nyuddannede. Men i dag er den jobmulighed desværre blevet meget begrænset. Vikarbureauer har fyldt deres kapacitet op. Siden januar har flere arbejdsgivere reageret med massive besparelser, som medarbejderne betaler for i form af omstruktureringer og opsigelser. Allerede i opsigelsesperioden begynder de at søge nyt job, og det på trods af, at der er både færre jobåbninger og vikariater. Det kan vi selv konstatere ved at slå op i stillingsannoncerne. 1

2 Men heldigvis er der fortsat høj mobilitet på vores arbejdsmarked. Mange skifter job og hver gang en medarbejder får nyt job, er der en mulighed for, at andre kan komme til. Mange er også kun ledige i en kort periode, og mange søger stillinger med en bred faglig profil. Viljen til at få et arbejde er der tydeligvis. Det er særligt i region Midtjylland og i Syddanmark, at vi ser bevægelse i arbejdsmarkedet. Hovedstaden og Sjælland er stadigvæk hårdt ramt, så her gælder det om at finde nye veje. Lige nu er der et samarbejde i gang mellem DSA, Skåne Universitets hospital, Jobcenter København og Arbejdsformidlingen i Malmø. De mangler sygeplejersker i både Lund og Malmø 19 stillinger i alt. Vi vil i første omgang invitere ledige og nyuddannede sygeplejersker til et informationsmøde om jobbene. Det er naturligvis frivilligt, om man vil deltage, men det er et konkret tilbud, som de kan forholde sig til. Senere er der muligvis også job til radiografer og bioanalytikere, så vi fastholder det nye samarbejdsspor. Selvom tiden er svær, handler det om at bevare optimismen og tro på, at det nytter. Vi har opfordret arbejdsgiverne til at ansætte nyuddannede i sommervikariater, så de kan få deres første joberfaring, og vi opfordrer alle ledige til at bruge deres netværk og søge uopfordret. Alt sammen for at skabe den korteste vej til jobbet. Temamøder til ledige Optimisme gør det dog ikke alene. Derfor har vi skabt et nyt tilbud om temamøder for ledige. Emnerne spænder lige fra positiv psykologi, over karriereafklaring til egentlige redskaber, der kan forbedre jobsamtalen. Også her er det helt frivilligt, om man vil deltage. Det er et tilbud, der kan styrke den enkelte i sin jobsøgning og hjælpe til at danne netværk. Vi har altid prioriteret at være i tæt kontakt med de ledige, men mange af vores samtaler og møder er bundet af krav fra lovgivningen. De nye møder er et supplement, som man selv vælger at deltage i alt efter egne interesser og behov. Pres på de ledige I kølvandet på den usikre situation på arbejdsmarkedet har regeringen nu valgt at gå målrettet efter dem, der er på dagpenge. De kommer til at betale fire mia. til regeringens store genopretningsplan, for dagpengeperioden er halveret med virkning fra 1. juli Det indgreb er kommet som lyn fra en klar himmel som man siger. Uden forudgående forhandling, uden at høre de involverede parter, og uden at have overvejet de længerevarende konsekvenser. Det er simpelthen gennemført over natten. Vores tal viser, at der på nuværende tidspunkt ikke er medlemmer, der har været ledige i to år. Ingen risikerer lige nu at miste deres dagpenge. Alligevel er vi bekymrede. De ændrede regler udfordrer det samlede arbejdsmarked. Vi oplever et stigende pres på de ledige fra myndighedernes side. Der er hyppigere samtaler, og kravene til de ledige strammes løbende. De mødes med mistro og en forventning om, at de simpelthen ikke ønsker at arbejde. At de ønsker at gå og loppe den af derhjemme på dagpenge. Men det er ikke det billede, vi ser. Er man uddannet radiograf, sygeplejerske eller fysioterapeut, for blot at nævne nogle, har vi alle kompetencer, der gavner det danske arbejdsmarked. I DSA holder vi et vågent øje med medlemmernes jobmarked og finder ud af, hvordan det enkelte medlem bedst og hurtigst kommer i arbejde. Men kaster man et blik ud over regeljunglen, kan man komme i tvivl om, hvorvidt disse regler er skabt for at hjælpe nogen som helst i arbejde. 2

3 Regler bør som udgangspunkt sætter rammerne og fungere som en hjælp. I stedet fungerer mange af dem som en kontrol af de ledige og resulterer derfor i unødig administration og bureaukrati. Spild af tid Væk med bøvlet Inger er beskæftigelsesminister Inger Støjbergs nye kampagne, hvor hun opfordrer medlemmer, jobcentre og a-kasser til at komme med forslag, der kan mindske de administrative opgaver. Kære minister, vi vil ikke være sene til at overbringe dig vores bud. Et eksempel er reglen om, at alle ledige uanset hvad skal til en CV-samtale med a-kassen inden for de første tre ugers ledighed. Samtalen skal sikre, at CV et er rigtigt og fyldestgørende udfyldt. Samtalerne er gode for rigtig mange medlemmer, men problemet er, at alle ledige skal til samtale. Også dem der i mellemtiden har fået arbejde og starter på det nye job ugen efter. Hvis de ikke kommer til samtalen, mister de en del af deres dagpenge. Vi gennemførte i 2009 CV-samtaler med ledige. Af dem var hver fjerde afmeldt efter tre uger. Er det ikke spild af både deres og vores tid? Det virker helt absurd at gennemgå et CV, der allerede har skaffet dem et job. Det er bl.a. dette bøvl, vi gerne vil af med. **** Faglige styrker I DSA har vi en vision om, at vi skal vælges på unikhed og faglige styrker. Det betyder, at vi skal skille os ud, og vi skal være de bedste til netop det, vi gør. For at lære medlemmerne endnu bedre at kende, har vi gang i et spændende innovationsprojekt. Vi følger 20 medlemmer gennem deres arbejdsdag, laver interviews og øvelser. Den nye viden vi får, skal hjælpe os til at tilpasse vores tilbud, så medlemmerne oplever den bedst mulige service. Vores faglige styrker ligger i medarbejderne. Vi har en stærk og aktiv jobformidling med gode resultater. Både i samtaler med de ledige, hvor det bl.a. gælder om at lytte, vejlede og inspirere. Men det stopper ikke her. I fremtiden vil I opleve en jobformidling, der har mere fokus på karriereudvikling og netværk. Vi har også et stærkt hold af socialrådgivere. De oplever, at flere og flere medlemmer har problemer med at få den støtte, de har ret til i kommunerne. Når de henvender sig til os, er de ofte i meget store vanskeligheder. Og vi har dygtige sagsbehandlere. De knokler med at nå de mange sager, at gennemføre efterlønsmøder og med at vejlede medlemmer om regler og muligheder. Oven i det, har vores medlemmer en række faglige styrker, som vi skal være med til at synliggøre på arbejdsmarkedet. Det gælder overblik, omsorg, pleje, professionalitet, omstillingsparathed, villighed til at stille sig i spidsen og tale de svages sag. Ja, der er rigtig mange kvaliteter, som de skal vælges på, og som de kan trække på gennem hele livet. Efterløn I en anden stor medlemsgruppe ser vi ny bevægelse. Udviklingen på efterlønsområdet er meget positiv. Vi har fortsat mange, der vælger at betale til efterlønnen, så de har muligheden for at trække sig tilbage, hvis de skulle få behov for det. 3

4 Det er allerede som 30-årig, at man skal begynde indbetalingerne. Og selvom det typisk er et tidspunkt i livet, hvor der er store udgifter til hjem og børn, vælger de fleste at prioritere efterlønnen. Vores tal viser, at medlemmer benytter alle de forskellige muligheder, der ligger i efterlønsordningen. Der er dem, der vælger at gå på efterløn som 60-årig. De er typisk nedslidte eller har, af andre årsager, behov for at trække sig tidligere tilbage. Det er der 16 pct., der gør. I 2007 var det 25 pct. Så er der dem, der udskyder efterlønnen, Dem er der stadig flere af. Den seneste reform har givet et økonomisk incitament til at vente med efterlønnen, og det har bestemt haft sin virkning. Tendensen viser også, at flere vælger både at arbejde og modtage efterløn. Det giver dem en fleksibilitet i hverdagen og lidt flere penge at gøre godt med. Den tredje gruppe er dem, der bliver på arbejdsmarkedet og arbejder uden at få efterløn. De modtager det fulde udbytte af den skattefri bonus eller skattefri præmie som i dag er på over kr. Det hjælper med de rigtige incitamenter, men også grundig og korrekt information. Derfor kan det også frustrere mig, at efterlønsdebatten bliver ved med at dukke op. For og imod. Igen og Igen. Efterlønsmøder Medlemmer, der skal til at overveje deres efterløn, kan deltage i et efterlønsmøde. Vi holder vores egne rundt om i landet og vi har, som forsøg, holdt et sammen med PKA. Det foregik i Horsens i maj, og der var op til 150 deltagere. Initiativet med et fælles pensionsog efterlønsmøde er blevet taget rigtigt godt imod af medlemmerne. Så godt, at vi gentager mødet til oktober i PKA s lokaler her i København. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at samarbejde på tværs af vores to foreninger og vise medlemmerne, at der er synergi og dynamik mellem os. Vi har netop evalueret vores egne efterlønsmøder og hørt, hvad medlemmerne får ud af dem. Et af de spændende og lærerrige resultater er, at hver fjerde deltager vælger at udskyde efterlønnen til senere, og hver femte fortæller efter mødet, at de har besluttet benytte den fleksible efterløn og kombinere arbejde og efterløn. Det er nemlig muligt at arbejde og få efterløn for de resterende timer. Der er bare ikke så mange, der kender muligheden. Det er efterlønsmøderne bl.a. med til at rette op på. Netop det med at flere vælger at arbejde, går vores politikere og sukker efter. Herfra skal derfor lyde hold fingrene fra efterlønnen og lad være med at true med at fjerne den. Det er vigtigt, at der er mulighed for at trække sig tilbage, hvis man har behov for det. Andre skal nok blive og arbejde det handler bare om at fremme fleksibiliteten og give de rigtige incitamenter. 4

5 Styrket samarbejde Med jobcentrene I løbet af efteråret har FTF og KL forhandlet en rammeaftale på plads. Den gør det muligt at samarbejde med jobcentrene om at: ledige på mangelområder skal hurtigt i arbejde sygemeldte skal fastholdes på arbejdsmarkedet og at ledige i et fleksjob skal i arbejde Vi har nu sendt en invitation til alle 91 jobcentre om et samarbejde. DSA har i forvejen god erfaring og gode resultater med at få medlemmer hurtigt i arbejde. Projekt Ny Arbejdskraft, som vi gennemførte i 2008 sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen, har hjulpet mange. Modellen er siden blevet kaldt DSA-modellen, og har dannet grundlag for det første tema i samarbejdsaftalen mellem KL og FTF det tema om, at ledige på mangelområder skal hurtigt i arbejde. Med den aftale i hånden ønsker vi mere fokus på en individuel vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale. Vi ønsker hyppig kontakt og opfølgning på aftaler, en virksomhedsrettet indsats med fokus på job og eventuelt løntilskudsjob, virksomhedspraktik mv. Vi håber at jobcentrene tager mod denne fremstrakte hånd, og at vi få et konstruktivt samarbejde. Med andre a-kasser Allerede i min tale sidste år kom jeg ind på behovet for at samarbejde med andre faglige a- kasser. På et marked, hvor flere og flere bliver tværfaglige, er det vigtigt, at vi som faglige a- kasser viser, hvad vi kan, og hvordan vi hjælper vores medlemmer. Sammen med Ingeniørernes a-kasse, IAK, og pædagogernes a-kasse, Bupl-a, gik vi her i foråret sammen om en kampagne, der satte fokus på værdierne og kvaliteterne i en faglig a-kasse. Vi kender vores medlemmers arbejdsmarked og deres faglige rødder. Vi taler det samme sprog. Vi er effektive, og vi giver vores medlemmer en god service. Det er alt sammen noget, vi kan gøre, fordi vi ikke breder os over hele arbejdsmarkedet, men fokuserer på ét. Under sloganet Kom på A-Holdet har vi annonceret i aviser og på hjemmesider, på Facebook og ved busstoppestederne. Materialet har også været rundt på alle regions- og kredskontorer, så medlemmerne har kunnet se kampagnen der. Vi er ikke tidligere gået ud på denne måde, og det har været lærerigt. I det store hele er kampagnen blevet taget godt imod og har skabt lidt debat. Og hvor står vi så nu, kan man spørge! Vi mener fortsat, at det er vigtigt at fortælle, at vi er her. Her gælder det lange seje træk. Ellers kommer de tværfaglige til at løbe med dagsordnen. I forbindelse med kampagnen blev en række udsagn om faglige og tværfaglige a-kasser testet på både medlemmer og ikke medlemmer. Testen viser, at vi som faglig a-kasse i befolkningens øjne er dygtige til at rådgive og coache, at vi kender medlemmernes arbejdsmarked, og at vi tilbyder netværk. Omvendt mener de også, at vi er dyre. Det er de tværfaglige, der er billige. Gennem massive reklamekampagner er det altså lykkedes dem at slå det image fast, at det er dem, der er de billige. 5

6 Det billede, mener jeg, at det er vigtigt at bekæmpe. Vi gør en masse godt for vores medlemmer og oven i købet til den billigste pris. Det er nemlig os, der er landets billigste a- kasse uanset hvad de siger, men det er der stadigvæk mange, der ikke er klar over. Det er også her, vi har brug for TR og andre ambassadører til at vise vores varemærke. Vi skal fortsat markere os på forskellige vis. Det er ikke sikkert, at vi går i aviserne igen foreløbigt, men på den ene eller anden måde skal vi være mere synlige. Det er et mål for fremtiden. DSA holder skansen Vi har også en ambition om at være en a-kasse i forreste række. Det gælder i forhold til politiske initiativer, det gælder i forhold til at holde vores position som landets billigste a-kasse, og det gælder i udvikling af nye veje og samarbejder. I en årrække har vi holdt igen med IT investeringer. Mange andre a-kasser har brugt millioner på MODULUS og WINNIE, og hvad de hedder alle sammen. I dag benytter vi et eget-udviklet a-kasse-system. Det har fungeret fint, men tiden er ved at løbe fra det. Derfor er vi i samarbejde med 3F og Dana på vej med et nyt fælles kernesystem, FACILIA, der skal afløse de andre. Ideen er hentet fra Sverige, hvor a-kasserne benytter det samme kernesystem. Det er med til at holde udgifterne nede. FACILIA er et stort udviklingssystem, og indtil nu kan jeg med stolthed sige, at det er forløbet helt efter bogen. Budgettet er overholdt, og tidsplanen er overholdt. Systemet er sat til at være færdigt til september næste år, og til efteråret 2011 vil DSA som den anden a-kasse begynde at bruge systemet. Det er så meningen, at flere a-kasser kommer efter. Flere er også interesserede. Den kommende tid vil vise, hvor mange der så kommer med i første og anden runde. Også politisk har vi taget initiativ. Vi havde møde med beskæftigelsesministeren, hvor vi fik lejlighed til at drøfte de udfordringer, vi møder, når ledige skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det er aftalen, at vi vender tilbage med forslag, der kan gøre det enklere at hjælpe sundhedsuddannede i job. Det er primært to forslag. Det ene er at få opblødt den måde, CV-samtalen med alle ledige skal foregå på. Det andet forslag handler om, at der skal være faglige opkvalificeringstilbud i særdeleshed til nyuddannede. Vi havde håbet, at ministeren ville komme her på mødet, så vi kunne drøfte ideerne med hende. Men vi passede desværre ikke ind i en travl ministerkalender. **** Afslutningsvis vil jeg fortælle lidt om arbejdet i DSA. Den markante stigning i ledigheden har betydet, at vi er kommet under pres. Administrationen har oplevet klar stigning i telefoner, mails og post. Det betyder, at medlemmer har oplevet kø på telefonerne, en længere behandlingstid af deres sager, og nogle har ikke fået deres penge til tiden. Det er ikke en situation, vi er vant til eller stolte af, og vi gør alt, hvad vi kan for at komme på ret køl. Der er ansat flere sagsbehandlere, jobkonsulenter og telefonservicen er lagt om. Det giver bedre tid til sagsbehandlingen og skarp prioritering i hverdagen. Medarbejderne har arbejdet ekstra, og nye automatiseringer er på vej. 6

7 Heldigvis går det i den rigtige retning, men at sige, at vi imødeser sommeren med ro, er nok for meget sagt. Til sommer kommer der nemlig igen nyuddannede til DSA og som det ser ud lige nu, vil mange af dem desværre stå uden job. I forbindelse med opsigelserne rundt om i landet har vi haft et rigtigt godt samarbejde med TR erne og organisationerne centralt og regionalt. Vi har lavet ekstra information på hjemmesiden, målrettet brev til afskedigede, og vi har været ude med DSR på møder til fyringstruede. Vi har været i Odder kommune, hvor de har haft en særlig situation med afskedigede tillidsrepræsentanter. I kreds Midtjylland har vi deltaget i et temamøde for alle tillidsrepræsentanterne, og flere aftaler er på vej. Det samarbejde vil vi sige tak for. Jeg vil også takke hovedbestyrelsen for samarbejdet. Vi har haft et godt og begivenhedsrigt år, hvor vi har løst mange forskelligartede opgaver. Også tak til øvrige samarbejdspartnere. Endelig en stor tak til DSAs medarbejdere. Det har været et meget travlt år for travlt. Nu kom dagpengereformen med nye regler lige op til sommeren. Alligevel håber jeg, at vi får flest mulige medlemmer hurtigt i arbejde, så vi kan få mere tid til at yde den individuelle service og plads til at tage os af de medlemmer, vi er her for at hjælpe. Hermed overgiver jeg beretningen til delegeretforsamlingens behandling. 7