Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Relaterede dokumenter
set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Pakkeforløb for kræft

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Social ulighed i kræftudredningen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl i SUU

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Prostatacancer & Shared Care

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Regionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker

Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis

Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession G. Forskning på patienternes premisser Patientens perspektiv Gigthospitalet Gråsten

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

SUNDHEDSPOLITIK

Fysioterapeuter i lægepraksis

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Den gode genoptræning kvaliteter i genoptræningsplanerne. Gunner Gamborg Landsformand, Ergoterapeutforeningen gg@etf.dk

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Stinne Holm Bergholdt 1

Center of Excellence Silkeborg

Tidlig diagnostik af lungecancer

Klik for at redigere i master

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Udvalgte nøgletal til opfølgning på udredningsretten. 10. oktober 2013

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Patientforløb Ledelse på tværs af specialer og klinikker

6. Børn i sundhedsvæsenet

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008

Tanker om Ph.d.-arbejdet

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Transkript:

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University

Cancer sine qua non Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Pablo Picasso La mort de Casagemas,1901

Om kræftdiagnosen Omkring 85% af kræftpatienter ses i almen praksis 90% præsenterer symptomer (5 8% ved screening) Næsten 90% af befolkningen har kontakt til egen læge ca. 8 gange/år For 7 10% af konsultationerne er kræft med i lægens overvejelser Moth G et al. Kontakt- og Sygdomsmønsterundersøgelsen. Forskningsenheden for almen Praksis i Århus

Nye årlige kræfttilfælde mange bække små Cancer I Danmark Per praktiserende læge Bryst 4.800 1-2 Tyktarm/endetarm 4.200 1-2 Lunger 4.100 1 Prostata 3.700 1 Hud 2.800 0,5-1 Urinveje 2.500 0.5-1 Gynækologiske 1.600 0,5 Hoved/hals 1.400 0,5 Andre (sjældne) 9.900 2-3 I alt 34.000 10

Kræftdiagnosen og almen praksis En patient har et tegn eller symptom der gør kræft en mulighed PROBLEM 1! Lægen vurderer sandsynligheden for at det er kræft PROBLEM 2! Lægen laver specifik undersøgelse for om kræft er så stor en sandsynlighed, at der skal henvises PROBLEM 3! Der gennemføres specialiseret udredning der be- eller afkræfter kræft PROBLEM 4!

Problemerne 1. Befolkningen oplever meget ofte tegn og symptomer, der kan være kræft det finder de ofte selv ud af at ordne! 2. Alle kræftsymptomer kan skyldes benigne tilstande og er det oftest lægen lærer, at det sjældent er kræft! Lægens aktion bygger på erfaring, vejledninger og så lidt viden 3. Hvilke undersøgelser skal man lave og hvad er deres positive og negative prædiktive værdier? 4. Hvornår skal man henvise til hvad og hvornår kan patienten komme til? FØRST HER STARTER KRÆFTPAKKERNE

Så hvilke symptomer ser lægerne? Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Symptomer blandt 1900 cancerpatienter Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Antal symptomer ved 1. præsentation Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Brystkræft Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Lungekræft Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Tyk og endetarmskræft Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Alarmsymptom kræftpakke? Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Konklusion på symptomer og pakker Kræftpakker til specifikke symptomer Udredning af symptomer på alvorlig sygdom Hvad så med de ukarakteristiske symptomer? De kan vel bare vente til de bliver alvorlige nok?

Konklusion I Mange symptomer og de ses i almen praksis Halvdelen passer til vores kræftpakker og så redder vi liv! Hver fjerde skal udredes for Alvorlig sygdom Diagnostiske centre?

Konklusion II Hver fjerde patient kræver en dygtig læge, der har almenmedicinsk viden om udredning og et sundhedsvæsen, der støtter dette Dødeligheden er størst i denne gruppe! Mere forskning er essentiel

Tak for opmærksomheden