Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011



Relaterede dokumenter
Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2010

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2003

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2004

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2005

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

University of Copenhagen

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2002

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2000

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

*2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter foreløbig.

Integrerede bedrifter

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

Integrerede bedrifter

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Slagtesvineproducenterne

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Økonomien for planteavlsbedrifter

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

Økonomien i planteavlsbedrifter

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Regnskabsstatistik for jordbrug 2010

Regnskabsstatistik for landbrug 2008

67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen kg kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er

Økonomien i planteavlsbedrifter

Business Check ÆGPRODUKTION Med driftsgrensanalyser for konsumæg

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

Rentabilitet i svineproduktion

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

Landbrugsregnskabsstatistik

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Regnskabsstatistik for akvakultur 2007

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Slagtesvineproducenterne

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

Integrerede producenter

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

for smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Slagtesvineproducenterne

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

Landbrugsregnskabsstatistik

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Transkript:

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks Statistik 7. december 2012 Oplag: 70 Printet hos PRinfoParitas Foto forside: Imageselect Papirudgave, Pris 50 kr. Kan købes på www.dst.dk/publ/landprodgrene eller hos www.schultzboghandel.dk eller distribution@rosendahls.dk Tlf. 43 22 73 00 ISBN 978-87-501-2031-5 ISSN 1904-0660 Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/landprodgrene ISBN 978-87-501-2032-2 ISSN 1904-0679 Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 E-post: dst@dst.dk www.dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2012 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

Forord Denne statistik er baseret på en stikprøve omfattende 1.708 regnskaber, der repræsenterer en population på 12.407 landbrug og gartnerier, der har et arbejdsforbrug svarende til mindst 1 årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik, der har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. I statistikbanken www.statistikbanken.dk findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Til forskningsprojekter kan der via Danmarks Statistiks forskerservice gives adgang til anonymiserede individdata. Danmarks Statistik, december 2012 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

Preface This Statistic for Agricultural Activities is based on a sample of 1,708 agricultural accounts, which represents a total population of 12,407 Danish agricultural holdings with a labour input of more than 1 AWU. This statistic is a result of cooperation between Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, www.statistikbanken.dk has data for different groupings of the material. For research projects access to anonymized individual data can be obtained via Statistics Denmark s researcher service. Statistics Denmark, december 2012 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

Indholdsfortegnelse Produktionsgrenenes økonomi 2011..................................... 7 Tabel 1. Kornafgrøder................................................... 20 Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal........... 21 Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I.................... 22 Tabel 4. Andre salgsafgrøder II........................................... 23 Tabel 5. Grovfoder...................................................... 24 Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse............................. 25 Tabel 7. Malkekvæg efter race........................................... 26 Tabel 8. Ammekøer og opdræt........................................... 27 Tabel 9. Slagtekalve.................................................... 28 Tabel 10. Svin........................................................... 29 Tabel 11. Søer med smågrise (konventionelle).............................. 30 Tabel 12. Smågrise, 30 kg (konventionelle)................................. 31 Tabel 13. Slagtesvin (konventionelle)...................................... 32 Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle)................... 33 Grundmateriale og beregningsmetoder..................................... 34 Ordforklaring............................................................. 38 English summary......................................................... 42

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2011 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for 2011. Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2011 var basissatsen 2.249 kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Korn Lidt højere høstudbytte i 2011 for konventionelt korn Men lidt lavere for økologisk korn Figur 1. Høstudbyttet for konventionelt korn steg med 1 hkg pr. hektar i forhold til 2010 til 62 hkg i gennemsnit. Udbyttet er et udtryk for konventionelle bedrifter med et kornareal på 107 ha i gennemsnit. Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største ha-udbytte. For hvede faldt ha-udbyttet til 66 hkg pr. ha, hvor det i 2010 var 67 hkg. For andre konventionelt dyrkede kornarter som vårbyg, vinterbyg, havre, rug og triticale var arealudbytterne med 54-58 hkg pr ha mindre end for hvede. For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 63 ha, opnåedes et høstudbytte på 39 hkg pr. ha, hvilket var 1 hkg mindre end året før. De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke kan analyseres på opdeling af kornarter. Korn, høstudbytte Hkg pr. ha Høstudbytte konventionelt korn Høstudbytte økologisk korn 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken.

8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Større produktionsværdi Figur 2. Prisen på konventionelt korn steg med 4 pct. til 136 kr. pr. hkg, mens prisen på økologisk korn steg med 18 pct. til 216 kr. pr. hkg. Prisstigningen for konventionelt korn betød sammen med udbyttefremgangen, at produktionsværdien pr. ha steg til 8.993 kr. mod 8.715 kr. i 2010. For økologisk korn, hvor der var en lille nedgang i udbytte, betød prisstigningen, at produktionsværdien steg til 8.653 kr. pr. ha mod 7.259 kr. i 2010. Selvom udbyttet for konventionelt korn var næsten 60 pct. større end for økologisk korn, så var forskellen i produktionsværdi kun 4 pct. i favør for det konventionelle korn. Kornpriser 250 200 Kr. pr. hkg Pris, økologisk korn 150 100 Pris, konventionelt korn 50 0 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. 2008 2009 2010 2011 Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. Det betyder for konventionelt korn, at arbejdsindsatsen var mindst med 9,1 timer pr. ha for hvede, hvor det gennemsnitlige areal var 71 ha, efterfulgt af vårbyg, hvor der var et areal på 37 ha og et arbejdsforbrug på 10,4 timer pr. ha. Endelig var arealet for produktionsgrenene vinterbyg samt rug og triticale på henholdsvis 24 og 26 ha, hvilket resulterede i et arbejdsforbrug på 12,0 og 11,6 timer pr. ha. For økologisk korn var arbejdsindsatsen 9,8 timer pr. ha, men på basis af et kornareal på 63 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem, men dog størst for hvede, hvor der anvendes mere gødning og flere kemikalier. Omkostningerne er tilsvarende mindre for økologisk korn netop som følge af manglende anvendelse af kemikalier og mindre omkostning til gødning.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Højest dækningsbidrag i økologisk korn Figur 3. Dækningsbidrag I efter de variable omkostninger var i 2011 bedst for økologisk korn med 5.913 kr. pr. ha. For de konventionelle kornafgrøder var dækningsbidrag I for hvede og vårbyg med 5.619 kr. og 5.604 kr. næsten ens, mens det var lavere for de øvrige kornarter. For den økologiske produktion gælder herudover, at der ofte vil være et generelt miljøtilskud, der kompenserer for udbytteeffekten af den miljøvenlige dyrkning. Generelle tilskud er ikke inkluderet i beregningen af produktionsværdien i denne statistik. Korn, dækningsbidrag I 7.000 Kr. pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. 2008 2009 2010 2011 Positiv jordrente ved konventionel hvede og vårbyg samt for økologisk korn Figur 4. Jordrenten, som er det endelig resultatmål, blev i 2011 positiv for konventionel hvede med 291 kr. pr. ha og for konventionel vårbyg med 189 kr. pr. ha. For øvrige konventionelle kornarter var jordrenten negativ med mere end 1.000 kr. pr. ha. Endelig var jordrenten positiv med 446 kr. pr. ha for økologisk korn. For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Korn, jordrente. 2011 Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt 2.000 Kr. pr. ha 1.000 0-1.000-2.000-3.000-4.000-5.000 Kilde: Tabel 1 og 2. 0-19 ha 20-49 ha 50-99 ha 100-249 ha +250 ha Konv. korn i alt Økologisk korn i alt

10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Klar sammenhæng mellem kornareal og jordrente For konventionelle bedrifter med korn ses en klar sammenhæng mellem dyrket areal med korn og jordrenten, der steg fra -3.876 kr. pr. ha for bedrifter med 20-49 ha med korn til 1.067 kr. pr. ha for bedrifter med over 250 ha med korn. Andre salgsafgrøder Negativ jordrente for raps og positiv for sukkerroer Figur 5. For raps faldt udbyttet 2 hkg til 33 hkg pr. ha, mens prisen steg 33 pct. til 305 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten steg til -979 kr. pr. ha fra minus 2.372 kr. året før. For sukkerroer blev jordrenten 1.531 kr. pr. ha. I perioden 2008-2011 har det hvert år været en positiv jordrente ved dyrkning af sukkerroer. Raps og sukkerroer, jordrente 3.000 Kr. pr. ha Raps Sukkerroer 2.000 1.000 0-1.000-2.000-3.000 Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken. 2008 2009 2010 2011 Negativ jordrente for industrikartofler, men positiv jordrente for konventionelle spisekartofler For industrikartofler har der i årene 2008-2011 været negativ jordrente, selvom det tilskud, der ydes til stivelseskartofler, er indregnet i produktionsværdien. I 2011 blev jordrenten -6.693 kr. pr. ha, hvilket var på niveau med året før. For konventionelle spisekartofler var prisen med 136 kr. pr. hkg næsten uændret i forhold til 2010, mens økologiske spisekartofler faldt med 19 pct. i afregningspris til 198 kr. pr. hkg. Samtidig steg udbyttet for konventionelle kartofler, mens det faldt for de økologiske. Det gav en jordrente på henholdsvis 6.550 kr. og minus 5.616 for konventionelle og økologiske spisekartofler. I 2010 var jordrenten positiv for økologiske spisekartofler.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Figur 6. Kartofler, jordrente 15.000 Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske 10.000 5.000 0-5.000-10.000 Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken. 2008 2009 2010 2011 Negativ jordrente for grønsager Figur 7. For grønsager var der en lavere jordrente for konventionelle og højere men negativ for økologiske. Ifølge prisstatistikken Jordbrugets prisforhold 2011 var der en samlet prisfremgang for grønsager på 2 pct. Konventionelle grønsager havde en jordrente på -385 kr. pr. ha, mens jordrenten for økologiske grønsager blev forbedret til -13.150 kr. pr. ha, men negativ som i årene forud. For grønsagerne svarer resultatet til en mulig aflønning af arbejdskraften på 158 kr. pr. time for de konventionelle og 104 kr. pr. time for de økologiske. Grønsager, jordrente 20.000 Kr. pr. ha Grønsager Grønsager, økologiske 10.000 0-10.000-20.000-30.000-40.000 Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken. 2008 2009 2010 2011

12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Grovfoder Højt FE-udbytte i majs Oversigtstabel 1. Udbytte og omkostninger pr. ha er væsentlig højere i majs end for helsæd og græs i omdrift, både i konventionel og økologisk produktion. Økonomien i grovfoderproduktion, pr. ha. 2011 Konventionel Økologisk Majs Helsæd Græs Majs Helsæd Græs Høstudbytte, FE.... 10 101 6 071 7 370 7 490 4 924 5 441 Arbejdsindsats, timer. 9,7 15,4 10,2 9,9 10,2 7,4 kr. pr. ha Produktionsværdi. 10 536 6 579 8 090 10 290 6 620 7 277 Omkostninger I..... 5 641 3 211 3 955 6 544 2 922 2 339 Dækningsbidrag I... 4 895 3 368 4 134 3 746 3 697 4 938 Omkostninger II og III 5 732 6 795 4 689 5 229 5 432 4 737 Omkostninger i alt... 11 373 10 006 8 644 11 773 8 354 7 076 Jordrente......... -837-3 427-554 -1 483-1 735 201 Jordomkostning..... 1 691 1 685 1 689 1 651 1 669 1 665 Omkostninger i alt 13 064 11 692 10 333 13 424 10 024 8 741 inkl. jordomkostning. Omkostning pr. FE. 1,29 1,93 1,40 1,79 2,04 1,61 Kilde: Tabel 5. I 2011 var omkostningen for konventionel majs 1,29 kr. pr. FE mod 1,40 kr. for græs og 1,93 kr. for helsæd. For økologisk grovfoder var omkostningen 1,79 kr. pr. FE i majs og 1,61 pr. FE i græs, mens omkostningen for helsæd er beregnet til 2,04 kr. pr. FE. Malkekvæg Højere pris i 2011 I 2011 var der prisstigninger på mælken på 9-10 pct. for de konventionelle og økologiske producenter. Ydelsen pr. ko var med 8.737 kg pr. ko for de konventionelle og 7.937 kg pr. ko for økologiske henholdsvis lidt lavere og lidt højere. Fremgangen betød et positivt nettooverskud pr. ko på 567 kr. for konventionelle og 1.346 kr. for økologer i 2011, se tabel 6. Grundlaget for arbejdsforbruget i produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller stald- og malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi som malkerobotter mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Figur 8. Malkekvæg, nettooverskud Kr. pr. ko Malkekøer, i alt Malkekøer, i alt, økologisk 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000-2.000-3.000-4.000 2008 2009 2010 2011 Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Oversigtstabel 2. Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko. 2011 Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer U. 100 100-199 200+ U. 100 100-199 200+ Årsdyr, antal.......... 55 146 291 66 144 294 Mælk, kg EKM per ko... 8 095 8 783 8 887 7 501 7 937 8 135 Pris, kr. pr. 100 kg EKM.. 257 260 263 310 309 310 Arbejdsindsats, timer pr. ko 25,0 18,3 17,4 25,8 19,1 14,2 kr. pr. årsko Produktionsværdi..... 21 035 23 073 23 321 24 293 25 171 25 542 Omkostninger I........ 13 309 13 860 13 778 14 773 15 266 15 900 Dækningsbidrag I...... 7 726 9 213 9 543 9 520 9 905 9 643 Omkostninger II og III... 8 853 8 603 8 490 9 930 8 109 8 098 Omkostninger i alt...... 22 162 22 463 22 268 24 703 23 375 23 997 Nettooverskud....... -1 127 610 1 053-410 1 796 1 545 Lønningsevne........ 3 376 3 708 4 070 3 949 4 940 3 867 Lønningsevne, kr. pr. time........... 135 202 234 153 259 272 Kilde: Tabel 6 og 7. Næsten halvdelen af bedrifterne har 100-200 malkekøer Bedrifterne er i tabellerne opdelt efter besætningsstørrelse og efter konventionel eller økologisk driftsform. Næsten halvdelen af bedrifterne med malkekøer har mellem 100 og 200 køer, men der er alligevel 40 pct. af det samlede antal malkekøer, der befinder sig på bedrifter med mere end 200 køer. Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev opnået i økologiske besætninger med 100-200 malkekøer med 4.940 kr., mens den højeste lønningsevne på 4.070 kr. pr. ko for konventionelle malkekvægbedrifter fandtes på bedrifter med mindst 200 køer.

14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den 203 kr. i 2011, varierende fra 135 kr. for bedrifter med under 100 køer til 234 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 238 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 153 kr. for bedrifter med under 100 køer til 272 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. Figur 9. Malkekøer, lønningsevne 300 250 200 150 100 50 Kr. pr. time Økologisk Konventionel 0 Kilde: Tabel 7. -99 køer 100-199 køer +200 køer Slagtekalve Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Slagtekalve fra malkekøer gav højere nettooverskud og lønningsevne pr. time I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var ca. 4 pct. højere ved udgangen af 2011, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning i produktionsværdien. Produktionsværdien for slagtekalvene fra kødkvæg var noget højere, men til gengæld var især arbejdsindsatsen pr. kalv lavere for slagtekalve fra konventionelt malkekvæg. Det skyldes især en væsentlig forskellig størrelsesmæssig produktion, hvor der var 191 producerede kalve i gennemsnit mod 37 kalve på bedrifterne med økologiske slagtekalve fra malkekvæg og henholdsvis 22 og 23 producerede kalve på bedrifter

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 med slagtekalve fra kødkvæg. I 2011 var der kun et positivt nettooverskud for slagtekalve efter konventionelle malkekøer. Det modsvarede en lønningsevne på 299 kr. pr. time. Oversigtstabel 3. Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv. 2011 Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal..... 191 22 37 23 Salgspris, kr. pr. slagtekalv... 5 007 8 302 6 742 8 244 Arbejdstimer pr. produceret kalv 3,1 4,1 7,6 7,4 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi......... 5 726 7 488 7 613 7 524 Omkostninger I............ 3 965 6 213 5 458 5 581 Dækningsbidrag I.......... 1 761 1 274 2 154 1 942 Omkostninger II og III....... 1 382 1 840 2 692 2 281 Omkostninger i alt.......... 5 347 8 053 8 151 7 863 Nettooverskud........... 379-565 -538-339 Lønningsevne, kr. pr. time.. 299 41 99 123 Kilde: Tabel 9. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktionsværdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 9, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist. Figur 10. Slagtekalve, nettooverskud. 2011 600 Kr. 400 200 0-200 -400-600 -800 Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 9.

16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Svineproduktion Opdeling i tre produktionsgrene Interne overførselspriser Oversigtstabel 4. Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin. For alle tre produktionsgrene er yderligere opdelt efter produktionens omfang. For svin er kun vist tal for konventionelle bedrifter. Økonomien i produktionsgrenene for søer med smågrise og 30 kg grise er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2011 er internt overførte 7 kg grise prissat til 211 kr., mens 30 kg grise er prissat til henholdsvis 358 kr. for konventionelle og 818 kr. for økologiske. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin. 2011 Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagte -svin Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin 209 352 900 2008 Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,3 6,5 17,7 35,7 kr. pr. enhed Produktionsværdi......... 5 906 14 874 55 193 122 629 Omkostninger I............ 4 228 11 103 40 159 82 744 Dækningsbidrag I.......... 1 678 3 771 15 034 39 885 Omkostninger II og III....... 2 472 4 222 10 755 20 180 Omkostninger i alt.......... 6 700 15 324 50 915 102 924 Nettooverskud........... -795-450 4 278 19 705 Lønningsevne, kr. pr. time.. 59 100 413 731 Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 10. Bedst økonomi i slagtesvin i 2011 Højt nettooverskud for økologiske slagtesvin For produktionsgrenene med smågrise var der et nettounderskud på henholdsvis 795 kr. pr. årsso og 450 kr. pr. 100 producerede 30 kg grise. Produktionsgrenen slagtesvin fortsatte fremgangen i nettooverskuddet fra året før til 4.278 kr. eller et overskud på 43 kr. pr. produceret slagtesvin. Det bedste resultat blandt produktionsgrenene med svin blev imidlertid opnået af økologiske slagtesvin, hvor nettooverskuddet på 19.705 kr. pr. 100 producerede svarer til et overskud på 197 kr. pr. produceret svin. Det skyldes en langt højere salgspris på 2.008 kr. pr. solgt svin i forhold til den konventionelle pris på 900 kr. Det mere end opvejer et dobbelt så stort arbejdsforbrug og generelt dobbelt så store omkostninger. Se oversigtstabellen og tabel 10. 2011 er det første år, hvor der kan offentliggøres data for økologiske slagtesvin. Data er baseret på 14 bedrifter og er således mere usikre end data for de konventionelle, hvor der indgår 533 bedrifter med konventionelle slagtesvin.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 Figur 11. Svin, nettooverskud, konventionelle bedrifter 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000-2.000-3.000-4.000-5.000-6.000 Kr. Kilde: Tabel 10 og Statistikbanken. 2008 2009 2010 2011 Søer med smågrise 30 kg smågrise Slagtesvin Bedst lønningsevne for store svinebesætninger Store bedrifter med slagtesvin opnår bedre priser For produktionsgrenene med svin er i figurerne 12-14 skitseret lønningsevnen afhængig af produktionsomfanget. Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen. Gruppen med over 10.000 producerede slagtesvin opnåede med et nettooverskud på 5.872 kr. pr. 100 slagtesvin, hvilket svarer til 22 kr. mere pr. slagtesvin end i gruppen med 5.000-9.999 producerede slagtesvin, hvor nettooverskuddet var 3.692 kr., se tabel 13. Ud af forskellen på 22 kr. stammer 11 kr. fra en højere opnået pris, mens andre 3 kr. fra lavere arbejdsomkostning. Et tilsvarende billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor gruppen med over 10.000 producerede grise havde et nettooverskud pr. gris på 0 kr., mens gruppen med 5.000-9.999 producerede grise havde et nettooverskud på -21 kr. pr. gris, se tabel 12. Flere fravænnede grise pr. so i store besætninger For produktionsgrenen søer med smågrise (7 kg) skyldes det større nettooverskud for de større bedrifter navnlig en højere produktionsværdi, der igen kan henføres til en højere tilvækst pr. årsso. Da produktprisen kun stiger fra 203 kr. pr. gris i gruppen med under 100 årssøer til 211 kr. pr. gris i gruppen med over 500 årssøer, så skyldes den højere tilvækst især flere fravænnede grise pr. årsso.

18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 12. Søer, lønningsevne 150 100 50 0-50 -100-150 -200-250 -300-350 Kr. pr. time 2011 2009 2010-99 søer 100-249 søer 250-499 søer +500 søer 2008 Kilde: Tabel 11 Statistikbanken. Figur 13. 30 kg smågrise, lønningsevne 600 500 400 300 200 100 0-100 Kr. pr. time 2010 2009 2011 2008-200 -4.999 smågrise 5.000-9.999 smågrise +10.000 smågrise Kilde: Tabel 12 Statistikbanken. Figur 14. Slagtesvin, lønningsevne 600 500 400 300 200 100 0-100 -200 Kr. 2010 2011 2009 2008-4.999 slagtesvin 5.000-9.999 slagtesvin +10.000 slagtesvin Kilde: Tabel 13 og Statistikbanken.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Kraftig stigning i foderomkostning gav lavere nettooverskud for æglæggere Bedre økonomi i slagtekyllinger Nettooverskud på 891 kr. pr. minktæve Figur 15. For høns indgår 147 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er 23.200 årshøner, hvilket er 2.500 årshøner mere end året før. Produktionsværdien var med 14.833 kr. pr. 100 årshøner knap 1.000 kr. højere i forhold til 2010. Omkostningerne steg imidlertid mere end produktionsværdien. Alene foderomkostningen steg med 1.900 kr. til 9.500 kr. Nettooverskuddet udgjorde herefter minus 771 kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 99 kr. For slagtekyllinger indgår 173 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit 679.000 slagtekyllinger. Nettooverskuddet var positivt med 526 kr. pr. 1.000 producerede slagtekyllinger og resulterede i en lønningsevne på 347 kr. pr. time, hvilket var en klar forbedring for andet år i træk. Også for slagtekyllinger var der en betydelig stigning i foderomkostningen, der dog mere end opvejedes af fremgang i produktionsværdien. Afregningsprisen steg da også med 23 pct. til 13,99 kr. pr. kg fra 2010 til 2011. Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for 1.083 bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 19 pct. til 411 kr., og gav en tilsvarende stigning i produktionsværdi til 2.270 kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve ca. producerer 5,5 hvalpe pr. år. Nettooverskuddet blev 891 kr. pr. tæve og resulterede i en lønningsevne på 710 kr. pr. time mod 609 kr. året før. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time 800 700 600 500 400 300 200 100 0-100 -200 Kilde: Tabel 14. 2008 2009 2010 2011 Høns Slagtekyllinger Pelsdyr

20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 1. Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd Korn i alt Korn i alt 1 Antal bedrifter................... 7 729 8 422 3 634 2 163 1 522 9 628 602 2 Stikprøve....................... 994 1 045 475 301 225 1 182 205 3 Areal, ha....................... 71 37 24 26 17 107 63 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha............ 66 56 58 54 57 62 39 7 Produktpris, kr. pr. hkg............ 132 147 133 128 126 136 216 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha......... 9,1 10,4 12,0 11,6 14,5 10,0 9,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo........ 21 980 19 051 19 935 18 631 18 580 20 662 17 883 14 Beholdninger.................... 4 861 2 791 3 784 3 507 2 573 4 018 3 053 16 Inventar........................ 7 562 7 148 7 267 6 319 6 856 7 328 6 006 17 Bygninger...................... 9 098 8 602 8 436 8 171 8 519 8 828 8 122 18 Grundforbedringer............... 459 510 448 633 632 487 702 21 Produktionsværdi i alt.......... 9 443 8 823 8 164 7 395 7 637 8 993 8 653 22 Hovedprodukt................... 8 796 8 261 7 657 6 862 7 216 8 394 8 248 23 Biprodukt...................... 648 562 507 533 420 598 405 27 Omkostninger I................ 3 824 3 219 3 542 3 404 2 922 3 573 2 739 28 Udsæd......................... 516 506 541 637 468 521 574 29 Gødning....................... 931 715 879 729 590 842 101 30 Kemikalier...................... 840 401 661 567 330 666 31 Energi......................... 690 359 669 652 364 579 578 32 Maskinstation................... 282 623 265 295 587 391 993 33 Andre planteavlsomk.............. 371 504 375 383 481 414 371 34 Rentebelastning, beholdning......... 194 112 151 140 103 161 122 40 Dækningsbidrag I.............. 5 619 5 604 4 623 3 991 4 714 5 419 5 913 41 Omkostninger II................ 3 320 3 461 3 786 3 541 4 087 3 433 3 360 42 Arbejdsindsats................... 1 590 1 823 2 078 2 019 2 504 1 747 1 700 43 Vedligeholdelse, inventar........... 576 559 583 544 512 568 621 44 Afskrivning, inventar.............. 852 793 834 725 797 825 799 45 Rentebelastning, inventar.......... 302 286 291 253 274 293 240 46 Dækningsbidrag II.............. 2 299 2 143 836 450 627 1 986 2 553 47 Omkostninger III............... 2 008 1 955 1 874 1 770 1 913 1 965 2 107 48 Ejendomsskat.................... 220 192 192 162 174 205 151 49 Energiafgift.................... 53 51 52 48 53 52 50 50 Forsikringer..................... 212 207 207 188 208 208 182 51 Diverse omkostninger............. 496 509 487 455 492 497 629 52 Vedligeh. og afskr., bygninger....... 504 474 459 417 471 486 567 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 140 157 121 148 149 144 175 54 Rentebelastning, bygninger.......... 364 344 337 327 341 353 325 55 Rentebelastning grundforbedringer.. 18 20 18 25 25 19 28 56 Omkostninger i alt............. 9 152 8 635 9 202 8 716 8 923 8 972 8 207 57 Jordrente..................... 291 189-1 037-1 321-1 286 21 446 59 Jordomkostning.................. 1 952 1 781 1 866 1 689 1 787 1 875 1 731 60 Lønningsevne................... -71 231-825 -990-569 -107 415 61 Lønningsevne, kr./time.......... -8 22-69 -85-39 -11 43

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Conventional holdings: Cereals after used area Under 20 20-49 Arealgrupper i ha 50-99 100-249 250+ Korn i alt 1 Antal bedrifter..................... 1 404 1 836 2 449 3 136 803 9 628 2 Stikprøve......................... 110 162 268 437 205 1 182 3 Areal, ha......................... 12 33 73 156 356 107 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha.............. 51 56 60 62 64 62 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha........... 19,2 14,6 11,6 9,6 8,3 10,0 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo.......... 18 238 19 029 21 184 20 838 20 525 20 662 14 Beholdninger...................... 2 015 2 679 3 631 4 133 4 468 4 018 16 Inventar......................... 7 216 7 390 7 395 7 417 7 128 7 328 17 Bygninger........................ 8 585 8 561 9 652 8 738 8 536 8 828 18 Grundforbedringer................. 422 399 505 549 393 487 21 Produktionsværdi i alt............ 7 116 8 170 8 606 9 082 9 368 8 993 22 Hovedprodukt..................... 6 642 7 660 8 081 8 456 8 747 8 394 23 Biprodukt........................ 474 510 526 627 621 598 27 Omkostninger I................. 3 033 3 276 3 690 3 616 3 522 3 573 28 Udsæd.......................... 538 524 546 521 503 521 29 Gødning......................... 436 547 846 893 839 842 30 Kemikalier........................ 531 515 646 667 715 666 31 Energi........................... 389 468 535 575 647 579 32 Maskinstation..................... 489 545 457 379 332 391 33 Andre planteavlsomk................ 570 571 514 416 306 414 34 Rentebelastning, beholdning........... 81 107 145 165 179 161 40 Dækningsbidrag I................ 4 083 4 894 4 916 5 466 5 846 5 419 41 Omkostninger II.................. 5 657 4 556 3 862 3 305 3 012 3 433 42 Arbejdsindsats..................... 3 330 2 597 2 036 1 669 1 426 1 747 43 Vedligeholdelse, inventar............ 1 067 653 615 539 542 568 44 Afskrivning, inventar................ 971 1 010 915 801 760 825 45 Rentebelastning, inventar............ 289 296 296 297 285 293 46 Dækningsbidrag II................ -1 574 338 1 054 2 161 2 834 1 986 47 Omkostninger III................. 2 302 2 107 2 168 1 977 1 767 1 965 48 Ejendomsskat...................... 256 214 210 211 187 205 49 Energiafgift....................... 46 46 49 52 56 52 50 Forsikringer....................... 235 230 236 211 182 208 51 Diverse omkostninger............... 652 629 591 505 388 497 52 Vedligeh. og afskr., bygninger......... 527 447 509 481 485 486 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr....... 226 183 168 146 114 144 54 Rentebelastning, bygninger.......... 343 342 386 350 341 353 55 Rentebelastning, grundforbedringer..... 17 16 20 22 16 19 56 Omkostninger i alt............... 10 992 9 940 9 720 8 899 8 301 8 972 57 Jordrente...................... -3 876-1 769-1 114 184 1 067 21 59 Jordomkostning................... 1 719 1 794 1 820 1 874 1 938 1 875 60 Lønningsevne................... -2 265-966 - 898-22 554-107 61 Lønningsevne, kr./time........... -118-66 -77-2 66-11

22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Other crops I (conventional) Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Ærter 1 Antal bedrifter................... 3 903 733 658 1 809 223 2 Stikprøve....................... 571 94 79 265 31 3 Areal, ha....................... 28 42 35 24 13 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha............ 33 122 427 12 37 7 Produktpris, kr. pr. hkg............ 305 159 41 968 194 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha......... 11,7 21,7 34,8 12,7 17,5 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo........ 24 324 23 371 52 008 32 527 15 753 14 Beholdninger.................... 7 877 567 6 849 11 857 425 16 Inventar........................ 6 876 9 571 15 049 6 717 7 343 17 Bygninger...................... 9 085 8 853 11 803 13 515 7 481 18 Grundforbedringer............... 485 686 760 439 504 19 Rettigheder (produkttilknyttede)..... 3 693 17 548 21 Produktionsværdi i alt.......... 9 936 19 281 20 994 11 753 6 642 22 Hovedprodukt................... 9 936 19 281 17 001 11 753 6 642 26 Tilskud m.v...................... 0 0 3 993 0 0 27 Omkostninger I................ 5 286 7 704 12 837 4 404 3 045 28 Udsæd......................... 388 1 633 2 884 107 552 29 Gødning....................... 907 1 405 1 579 1 075 313 30 Kemikalier...................... 1 025 1 160 2 924 935 604 31 Energi......................... 670 1 896 2 062 439 389 32 Maskinstation................... 1 479 1 130 1 105 878 646 33 Andre planteavlsomk.............. 502 457 2 009 496 524 34 Rentebelastning, beholdning......... 315 23 274 474 17 40 Dækningsbidrag I.............. 4 650 11 577 8 157 7 349 3 597 41 Omkostninger II................ 3 646 7 214 12 126 3 788 4 415 42 Arbejdsindsats................... 2 033 3 906 6 043 2 256 2 986 43 Vedligeholdelse, inventar........... 548 1 854 3 054 520 542 44 Afskrivning, inventar.............. 790 1 072 2 426 744 593 45 Rentebelastning, inventar.......... 275 383 602 269 294 46 Dækningsbidrag II.............. 1 004 4 362-3 969 3 561-818 47 Omkostninger III............... 1 983 2 831 2 723 2 448 2 064 48 Ejendomsskat.................... 208 316 122 226 214 49 Energiafgift.................... 52 120 192 66 56 50 Forsikringer..................... 200 365 441 349 253 51 Diverse omkostninger............. 492 1 001 481 532 556 52 Vedligeh. og afskr., bygninger....... 508 494 777 552 523 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 139 154 207 164 142 54 Rentebelastning, bygninger........ 363 354 472 541 299 55 Rentebelastning, grundforbedringer... 19 27 30 18 20 56 Omkostninger i alt............. 10 915 17 750 27 687 10 640 9 523 57 Jordrente..................... -979 1 531-6 693 1 113-2 881 59 Jordomkostning.................. 1 920 2 092 1 490 1 956 1 749 60 Lønningsevne................... - 866 3 344-2 140 1 413-1 645 61 Lønningsevne, kr./time.......... -74 154-62 111-94

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Other cash crops II Konventionel Økologisk Grønsager Frugt og bær Blomster i væksthus Grønsager i væksthus Spisekartofler Spisekartofler Grønsager 1 Antal bedrifter................... 928 353 490 323 75 50 44 2 Stikprøve....................... 121 64 65 119 19 22 18 3 Areal, ha....................... 25 21 13 10 048 13 514 13 21 gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha............ 329............ 139... 7 Produktpris, kr. pr. hkg............ 136............ 198... 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha......... 40,6 204,6 199,8 1,4 1,2 27,3 223,4 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo........ 55 338 70 793 102 625 746 456 52 873 61 781 14 Beholdninger.................... 22 801 11 481 5 908 183 27 20 054 15 955 16 Inventar....................... 17 845 24 095 17 847 116 53 21 290 20 496 17 Bygninger...................... 13 897 34 512 34 455 447 376 10 739 25 052 18 Grundforbedringer................ 796 706 44 416 0 0 790 277 21 Produktionsværdi i alt.......... 40 319 87 197 57 303 779 549 29 110 70 685 22 Hovedprodukt................... 40 319 87 197 57 303 779 549 29 110 70 685 27 Omkostninger I................ 16 590 36 173 20 142 351 220 18 299 29 854 28 Udsæd........................ 6 106 8 584 1 045 160 60 6 278 10 570 29 Gødning....................... 1 924 2 535 2 564 4 12 189 1 200 30 Kemikalier...................... 3 038 2 521 3 901 6 1 31 Energi......................... 2 191 3 012 1 763 32 23 3 045 2 761 32 Maskinstation................... 1 049 2 976 2 171 1 0 6 948 3 185 33 Andre planteavlsomk.............. 1 371 16 086 8 463 141 122 1 037 11 499 34 Rentebelastning, beholdning......... 912 459 236 7 1 802 638 40 Dækningsbidrag I.............. 23 729 51 025 37 161 428 329 10 810 40 831 41 Omkostninger II................. 14 122 42 416 37 758 293 217 13 699 46 468 42 Arbejdsindsats................... 6 919 34 443 31 006 252 196 4 571 37 942 43 Vedligeholdelse, inventar.......... 3 629 4 051 2 556 14 9 4 443 3 000 44 Afskrivning, inventar.............. 2 861 2 959 3 482 23 10 3 833 4 707 45 Rentebelastning, inventar.......... 714 964 714 5 2 852 820 46 Dækningsbidrag II.............. 9 608 8 608-597 135 112-2 889-5 638 47 Omkostninger III............... 3 058 8 994 17 260 108 82 2 727 7 513 48 Ejendomsskat.................... 116 168 380 0 0 138 132 49 Energiafgift..................... 207 215 121 5 3 249 164 50 Forsikringer..................... 485 1 006 913 10 7 465 950 51 Diverse omkostninger............. 552 3 736 4 791 36 26 648 2 573 52 Vedligeh. og afskr., bygninger....... 897 2 181 3 074 39 31 676 2 586 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr.... 214 279 4 825 0 0 91 95 54 Rentebelastning, bygninger........ 556 1 380 1 378 18 15 430 1 002 55 Rentebelastning, grundforbedringer... 32 28 1 777 0 0 32 11 56 Omkostninger i alt............. 33 770 87 583 75 160 752 519 34 725 83 835 57 Jordrente..................... 6 550-385 -17 857 27 30-5 616-13 150 59 Jordomkostning.................. 1 455 1 815 1 951 0 0 1 589 1 590 60 Lønningsevne................... 12 013 32 242 11 199 279 226-2 634 23 202 61 Lønningsevne, kr./time.......... 296 158 56 194 192-96 104 Anm.: For produktionsgrenene Blomster i væksthus og Grønsager i væksthus er data pr. m 2 væksthus.

24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 5. Grovfoder Roughage Konventionel Økologisk Majs Helsæd Roer Græs i omdrift Vedv. græs Majs Helsæd Græs i omdrift Vedv. græs 1 Antal bedrifter.............. 3 844 1 764 479 4 317 1 723 263 386 565 244 2 Stikprøve.................. 408 173 40 433 208 103 142 193 93 3 Areal, ha................... 40 14 13 37 19 23 23 81 33 gnsn. pr. bedrift. average per holding 6 Høstudbytte, FE pr. ha........ 10 101 6 071 9 494 7 370 2 851 7 490 4 924 5 441 2 373 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha..... 9,7 15,4 26,5 10,2 8,6 9,9 10,2 7,4 4,7 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo..... 18 023 16 940 16 987 9 453 3 091 14 321 14 438 10 062 3 314 14 Beholdninger............... 366 451 221 184 58 54 139 21 5 16 Inventar................... 7 267 6 673 8 258 3 963 1 244 5 737 6 345 5 796 2 002 17 Bygninger.................. 9 764 9 163 7 994 4 766 1 392 7 901 7 425 3 664 1 307 18 Grundforbedringer........... 627 653 514 540 398 629 529 581 0 21 Produktionsværdi i alt...... 10 536 6 579 10 305 8 090 3 126 10 290 6 620 7 277 3 035 22 Hovedprodukt............... 10 536 6 579 10 305 8 090 3 126 10 290 6 620 7 277 3 035 27 Omkostninger I........... 5 641 3 211 5 957 3 955 1 359 6 544 2 922 2 339 852 28 Udsæd.................... 1 304 753 1 023 275 96 1 580 687 470 142 29 Gødning................... 1 044 585 416 1 428 527 65 90 159 102 30 Kemikalier................. 637 292 898 0 0 31 Energi..................... 400 319 1 595 287 99 733 568 384 128 32 Maskinstation............... 1 916 731 1 671 1 654 533 3 793 1 220 1 144 408 33 Andre planteavlsomk.......... 324 512 345 304 103 371 352 181 72 34 Rentebelastn, beholdn......... 15 18 9 7 2 2 6 1 0 40 Dækningsbidrag I.......... 4 895 3 368 4 347 4 134 1 767 3 746 3 697 4 938 2 182 41 Omkostninger II........... 3 736 4 722 8 379 2 907 1 821 3 302 3 496 2 970 1 368 42 Arbejdsindsats.............. 1 682 2 689 4 618 1 756 1 476 1 628 1 714 1 226 776 43 Vedligeholdelse, inventar...... 747 788 1 471 424 135 633 709 709 239 44 Afskrivning, inventar.......... 1 016 978 1 960 569 160 811 819 804 274 45 Rentebelastning, inv.......... 291 267 330 159 50 229 254 232 80 46 Dækningsbidrag II......... 1 160-1 354-4 032 1 227-54 443 201 1 967 814 47 Omkostninger III.......... 1 996 2 073 2 974 1 781 658 1 927 1 936 1 767 560 48 Ejendomsskat.............. 162 186 190 170 65 121 146 135 50 49 Energiafgift................. 49 49 103 48 16 50 50 25 8 50 Forsikringer................ 201 208 342 208 75 172 181 180 56 51 Diverse omkostninger......... 512 536 1 041 525 165 550 565 585 213 52 Vedligeh. og afskr., bygninger... 497 511 589 480 153 540 526 528 181 53 Vedligeh. og afskr., grundforbedr. 161 191 368 138 111 153 150 144 0 54 Rentebelastning, bygn........ 391 367 320 191 56 316 297 147 52 55 Rentebelastning, grundforbedr. 25 26 21 22 16 25 21 23 0 56 Omkostninger i alt........ 11 373 10 006 17 311 8 644 3 838 11 773 8 354 7 076 2 781 57 Jordrente................ -837-3 427-7 006-554 -711-1 483-1 735 201 254 59 Jordomkostning............. 1 691 1 685 1 714 1 689 1 766 1 651 1 669 1 665 1 728 60 Lønningsevne............... -846-2 424-4 102-488 -1 001-1 506-1 690-238 -699 61 Lønningsevne, kr./time..... -87-157 -155-48 -117-153 -166-32 -149

Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Dairy cattle Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under 100 100-199 200+ Alle Under 100 100-199 200+ Alle 1 Antal bedrifter..................... 1 131 1 586 670 3 388 137 185 68 389 2 Stikprøve......................... 64 159 130 353 28 81 33 142 4 Årsdyr, antal....................... 55 146 291 144 66 144 294 143 gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko................ 8 095 8 783 8 887 8 737 7 501 7 937 8 135 7 937 9 Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM......... 257 260 263 261 310 309 310 309 12 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr........ 25,0 18,3 17,4 18,8 25,8 19,1 14,2 18,4 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo.......... 49 777 60 537 60 652 59 220 57 666 51 173 56 653 54 198 14 Beholdninger...................... 2 908 3 865 3 534 3 611 3 754 3 872 4 622 4 122 15 Besætning....................... 6 190 6 226 5 629 5 983 6 043 5 823 5 814 5 856 16 Inventar.......................... 4 063 8 149 8 602 7 813 9 918 8 246 11 758 9 779 17 Bygninger........................ 17 784 22 705 24 460 22 784 18 135 17 012 18 722 17 809 20 Mælkekvote...................... 18 833 19 592 18 428 19 030 19 816 16 220 15 737 16 633 21 Produktionsværdi i alt............ 21 035 23 073 23 321 22 914 24 293 25 171 25 542 25 161 22 Hovedprodukt (mælk)............... 20 858 22 848 23 368 22 804 23 268 24 560 25 160 24 565 24 Værdi af tilvækst................... -27 106-172 -22 848 516 332 504 25 Husdyrgødning.................... 203 101 107 116 175 90 45 88 26 Tilskud mv........................ 1 18 18 16 3 5 5 5 27 Omkostninger I.................. 13 309 13 860 13 778 13 757 14 773 15 266 15 900 15 413 35 Korn og kraftfoder.................. 4 320 4 682 4 967 4 750 4 879 5 412 6 063 5 559 36 Grovfoder........................ 5 140 5 114 4 918 5 039 6 127 6 075 6 186 6 123 37 Dyrlæge og medicin................. 678 666 549 621 500 650 693 641 38 Inseminering...................... 286 283 312 295 258 266 286 272 39 Andre husdyromkostninger........... 857 1 033 997 996 814 871 915 877 31 Energi........................... 566 624 593 604 604 598 650 618 32 Maskinstation..................... 1 098 1 054 1 076 1 068 1 200 1 006 689 924 34 Rentebelastn., beholdn. og besætn....... 364 404 367 384 392 388 417 399 40 Dækningsbidrag I................ 7 726 9 213 9 543 9 156 9 520 9 905 9 643 9 748 41 Omkostninger II.................. 5 993 5 335 5 263 5 389 6 958 5 416 5 372 5 651 42 Arbejdsindsats..................... 4 503 3 098 3 017 3 244 4 359 3 144 2 322 3 047 43 Vedligeholdelse, inventar............. 791 885 771 828 1 165 915 1 107 1 025 44 Afskrivning, inventar................ 536 1 026 1 130 1 005 1 037 1 027 1 472 1 188 45 Rentebelastning, inventar............ 163 326 344 313 397 330 470 391 46 Dækningsbidrag II................ 1 733 3 877 4 280 3 767 2 562 4 489 4 271 4 097 47 Omkostninger III................. 2 860 3 268 3 227 3 200 2 972 2 693 2 726 2 750 49 Energiafgift....................... 37 44 43 43 55 59 63 60 50 Forsikringer....................... 155 130 117 128 158 135 118 133 51 Diverse omkostninger............... 406 323 277 315 309 246 185 234 52 Vedligeh. og afskr., bygninger......... 797 1 080 1 075 1 042 932 924 982 946 54 Rentebelastning, bygninger.......... 1 465 1 692 1 715 1 673 1 518 1 329 1 378 1 378 56 Omkostninger i alt............... 22 162 22 463 22 268 22 347 24 703 23 375 23 997 23 815 58 Nettooverskud.................. -1 127 610 1 053 567-410 1 796 1 545 1 346 60 Lønningsevne..................... 3 376 3 708 4 070 3 811 3 949 4 940 3 867 4 393 61 Lønningsevne, kr. pr. time......... 135 202 234 203 153 259 272 238

26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 7. Malkekvæg efter race Dairy cattle Stor race Jersey Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter..................... 3 107 364 281 26 2 Stikprøve......................... 321 133 32 9 4 Årsdyr, antal....................... 142 145 172 118 gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko................ 8 775 7 958 8 392 7 574 9 Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM........ 260 310 267 304 12 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr........ 18,7 18,5 20,0 18,1 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo.......... 60 179 54 881 50 521 42 360 14 Beholdninger...................... 3 677 4 177 3 014 3 173 15 Besætning....................... 6 213 5 962 3 890 4 010 16 Inventar......................... 8 056 9 929 5 603 7 178 17 Bygninger........................ 22 975 18 007 21 046 14 377 20 Mælkekvote...................... 19 257 16 807 16 968 13 623 21 Produktionsværdi i alt............ 23 037 25 285 21 795 23 011 22 Hovedprodukt (mælk)............... 22 844 24 655 22 440 22 992 24 Værdi af tilvækst................... 77 542-927 -147 25 Husdyrgødning.................... 99 83 274 162 26 Tilskud mv........................ 16 5 9 3 27 Omkostninger I.................. 13 923 15 478 12 251 14 282 35 Korn og kraftfoder.................. 4 780 5 584 4 476 5 122 36 Grovfoder........................ 5 125 6 161 4 256 5 470 37 Dyrlæge og medicin................. 624 641 591 645 38 Inseminering...................... 295 274 295 237 39 Andre husdyromkostninger........... 1 005 883 921 778 31 Energi........................... 606 618 588 606 32 Maskinstation..................... 1 092 911 848 1 137 34 Rentebelastn., beholdn. og besætn....... 396 406 276 287 40 Dækningsbidrag I................ 9 114 9 807 9 544 8 729 41 Omkostninger II.................. 5 425 5 672 5 063 5 300 42 Arbejdsindsats..................... 3 242 3 041 3 263 3 156 43 Vedligeholdelse, inventar............ 844 1 033 676 883 44 Afskrivning, inventar................ 1 017 1 200 900 974 45 Rentebelastning, inventar............ 322 397 224 287 46 Dækningsbidrag II................ 3 688 4 135 4 481 3 429 47 Omkostninger III................. 3 215 2 767 3 065 2 454 49 Energiafgift....................... 43 60 43 53 50 Forsikringer....................... 127 133 136 125 51 Diverse omkostninger............... 315 231 319 296 52 Vedligeh. og afskr., bygninger......... 1 041 951 1 047 860 54 Rentebelastning, bygninger.......... 1 689 1 393 1 521 1 120 56 Omkostninger i alt............... 22 564 23 917 20 379 22 036 58 Nettooverskud.................. 473 1 368 1 416 975 60 Lønningsevne..................... 3 715 4 409 4 679 4 131 61 Lønningsevne, kr. pr. time......... 199 239 234 228