Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010
Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser af mentale helbredsproblemer (MHP) har store personlige og økonomiske omkostninger Bedre behandling giver bedre arbejdsfastholdelse Sygefravær: Behandling er nødvendig, men ikke tilstrækkelig
Baggrund
Indhold Forord... 5 Ekspertgruppens medlemmer... 6 Læsevejledning... 7 Resumé... 9 Sammenfatning og anbefalinger... 13 Indledning... 43 Kapitel 1. Prævalens. Hvor stor en andel af befolkningen har mentale helbredsproblemer, og hvor stor en andel behandles?... 71 Kapitel 2. Arbejdsevne. Hvordan påvirker mentale helbredsproblemer arbejdsevnen?... 115 Kapitel 3. Arbejdsmiljø. Hvordan påvirker arbejdet mentale helbredsproblemer?... 191 Kapitel 4. Forebyggelse af mentale helbredsproblemer. Hvad kan der gøres for at forebygge mentale helbredsproblemer?......217 Kapitel 5. TTA-interventioner. Hvad kan man gøre for at få personer med mentale helbredsproblemer til at blive i beskæftigelse?...,,,,,,,,,,,,... 255 Kapitel 6. Faktorer og aktører i TTA-processen. Hvilke fremmende og hæmmende faktorer er der for tilbagevenden til arbejde for personer med mentale helbredsproblemer?... 369 Kapitel 7. Danske TTA-indsatser. Hvad kendetegner indsatserne for tilbagevenden til arbejde i Danmark?... 427 Efterskrift... 472
1. Mentale helbredsproblemer har store personlige og økonomiske omkostninger MHP er udbredte: 15-27% har angst, depression, funktionelle lidelser på et år Mentale helbredsproblemer (MHP) debuterer ofte tidlig i livet og stor risiko for tilbagefald Der er udviklet effektive behandlinger (evidensbaseret), men kun 50% får den (endnu færre evidensbaseret) MHP påvirker psykiske og sociale funktioner vigtige for arbejdet Større stigma (forskelsbehandling) forbundet med MHP end andre helbredsproblemer
Arbejdsrelaterede konsekvenser Sygefravær pga. MHP: 25-48% af det samlede sygefravær Risiko for langvarigt sygefravær Jo længere sygefravær jo større risiko for førtidigt arbejdsophør Arbejdsophør Arbejdsløshed Dobbelt risiko for førtidspension ved depression end andre helbredsproblemer Førtidigt arbejdsophør (tidlig tilbagetrækning, førtidspension) Sygenærvær/presenteeism: Fysisk tilstede, men mentalt fraværende Nedsat funktions- og arbejdsevne
Samfundsmæssige omkostninger Skøn over direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger Direkte omkostninger til behandling Indirekte omkostninger: sygefravær Ind. omkostn.: nedsat produktivitet Ind. omkostn.: pensionering I alt pr. år kr. pr. år 5,66 mia. 3,86 mia. 9,95 mia. 35,42 mia. 54,90 mia.
Personlige omkostninger Udstødelse af arbejdsmarkedet Mindre mulighed for selvforsørgelse Tab af identitet, mening og socialt fællesskab ved arbejde Livskvalitet
Kan arbejdsrelaterede omkostninger reduceres? Hvilke indsatser er undersøgt?
Nyt forskningsområde med to Cochrane reviews Nieuwenhuijsen et al. 2009 Kan interventioner forbedre funktions/arbejdsevnen? 11 RCT studier (1 arbejdsrelateret resten behandling: Enten medicin eller psykoterapi) Ingen effekt (1 studie med kombineret behandling viste effekt) Konklusion: Enkeltstrenget behandling i sig selv ikke effektiv. Brug for mere forskning i arbejdsrelaterede interventioner Van Oostrom et al. 2009: Effekt af arbejdsplads indsatser overfor MHP og muskelskelet besvær (MSB) sammenlignet med sædvanlig behandling. 1 RCT studie om MHP Konklusion: Ikke nok studier om arbejdsrelaterede indsatser overfor MHP Behov for at gennemgå alt forskningslitteraturen
Litteraturgennemgang (review) Litteratursøgning: Tidsperiode 1995-2010 Udfaldsvariable: Primære: Arbejdsrelaterede såsom sygefravær, sygenærvær, arbejdsfastholdelse, arbejdsophør, arbejdsevne Sekundære: helbredsrelaterede: Symptomer, livskvalitet, mm.
Inklusion Udbredte MHP MHP udbredte på arbejdsmarkedet Medarbejdere i beskæftigelse under normale vilkår Undersøgt i forskningslitteraturen Diagnose grupper: Depression Angst Funktionelle lidelser, Belastnings/tilpasningsforstyrrelser (stress, udbrændthed, PTSD)
Inklusion Meta-analyser og systematiske reviews RCT: Randomiserede Controlled Trials RCT RCT CT: Controlled Trials CT CT
Kvalitetsvurdering Guidelines: Moose (2000), Quorum (1999) Consort (2007), statements etc. Kvalitetsvurderingsskema: Forskningsspørgsmål, design, bias og konfoundere, statistisk analyse, resultater, diskussion Formålet er at sammenfatte evidens: Kan indsatser reducere arbejdsrelaterede konsekvenser? - Uden at MHP forværres?
Resultater: Hvad forbedrer arbejdsfastholdelsen og forkorter sygefraværet? To typer af forskningsresultater: 1. 13 RCT studier med indsatser udenfor arbejdspladsen Primær udfald: Symptomer Sekundær udfald: Primært arbejdsfastholdelse, arbejdsevne og sygefravær 2. Tilbage til arbejdet (TTA) indsatser med sygemeldte (15 RCT) Formålet er en arbejdsrelateret indsats for at forkorte sygefravær Primære udfald: Sygefravær Sekundære udfald: Symptomer
1. Indsatser udenfor arbejdspladsen Hvad virker? Collaborative Care (CC) Indsatser der forbedrer kvaliteten af behandlingen: Evidensbaseret (psykoterapi+medicin) Koordinerer behandlingen (forkorter og effektiviserer) 7 RCT studier, hvoraf 5 fokuserer på arbejdsfastholdelse
1. Resultater: Collaborative care 5 amerikanske RCT studier viser alle bedre arbejdsfastholdelse (5-15% point) ved CC af depression og angst sammenlignet med sædvanlig behandling Symptomer forbedret mærkbart ved CC sammenlignet med sædvanlig behandling Evidens for at bedre behandling giver bedre arbejdsfastholdelse og bedre mentalt helbred
2. TTA-indsatser med sygemeldte Hvilke indsatser forkorter sygefraværet, uden helbredsmæssige omkostninger? Sammensatte tilbage til arbejdet interventioner (helbred + arbejde;) Helbredsmæssig intervention: Psykoedukation, coping Arbejdsmæssig intervention: Koordinering af alle aktører (behandler, arbejdsplads, sygemeldte, sociale system), udført af fagpersoner med fokus på arbejdsmiljø
TTA-indsatser: Hvad virker? 6 Hollandske RCT, hvoraf 4 reducerer sygefravær Stor variation mellem antallet af dage (21-200 dage) Stor variation Forskellige MHP MHP: Bedring, men hverken forværret eller forbedret ift. KG Van Ostroom (2010): hurtig TTA afhang udelukkende af medarbejderens motivation fra start Indikation for at sammensatte interventioner kan forkorte sygefraværet, uden at forværre helbred
Problemer Nyt forskningsområde Kombination af flere forskningsområder: Arbejdsplads, samfund, MHP TTA-studier heterogene: Forskellige arbejdspladser, målemetoder, MHP, perspektiver Vi ved ikke hvorfor MHP opstår på arbejdet (arbejdsmiljø, individ, øvrige belastninger, gener, samfund) Stor individuel variation i varighed og karakter af MHP Generalisering af resultater til danske forhold?
Konklusioner vedr. MHP og arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse Forbedring af kvaliteten af behandlingen forbedrer arbejdsfastholdelsen 5-15% point og forbedrer symptomer mærkbart Sygefravær Behandling er nødvendig men ikke tilstrækkelig Indikation for at sammensatte TTA interventioner (helbred+arbejde) forkorter sygefraværet
Perspektivering Arbejdsfastholdelse Mere fokus på arbejdspladsen Arbejdspladsinterventioner næsten ikke undersøgt: Kan det forbedres endnu mere? Sygefravær Mere fokus på at tackle MHP Vi ved ikke hvor mange dage det er godt/dårligt at være syg? Sygenærvær mere udtalt ved angst og depression: 9-25% produktivitets-tab (energiniveau, kognitive og sociale funktioner) Symptomlettelse og arbejdsevne ikke altid sammenhængende Forbedring af arbejdsevnen/arbejdsmiljø