Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse: Grundelementer i arbejdsmedicinsk journal som i andre specialer - Anamnese Obj. us. ( incl. parakliniske us. ) Specielt for den arbejdsmedicinske personundersøgelse: Målrettet mod evt. sammenhæng mellem arbejdsmiljø og sygdom, symptomer & helbred
Specielt for den arbejdsmedicinske personundersøgelse ( forts.): Detaljerede oplysninger om tidligere og nuværende erhvervsmæssige beskæftigelser og evt. belastninger i arbejdsmiljømæssig sammenhæng Information & rådgivning om evt. forebyggelse, evt. arbejdsskadesag og / eller erhvervsvejledning
Den arbejdsmedicinske journal: Indledning Undersøgtes forventninger Allergier Dispositioner Tidligere
Den arbejdsmedicinske journal: Erhvervsanamnese Skolegang, uddannelse Ansættelser tidsrum, fag/funktion; evt. ATPoplysninger Værnepligt, ledighed Arbejdsbeskrivelse/exponeringer Arbejdsmiljøbelastninger beskrives målrettet efter henvisningens problemstilling Beskrivelse af typisk arbejdsdag Variation, pauser, uvant arbejde
Den arbejdsmedicinske journal: Arbejdsbeskrivelse/exponeringer ( forts.): Ex. v. løft: antal daglige løft, omstændigheder (stilling,bevægemønster ),vægt, samlet daglig løftemængde Ex. v. EGA: kraft, vægt, arbejdstakt, cyklustid, bevægeudslag, belastning af de enkelte led Ex. v. vibrationer: type, værktøj, frekvens, styrke, varighed
Den arbejdsmedicinske journal Understøttende oplysninger / dokumentation fx: virksomhedsoplysninger, datablade, arbejdsmiljømålinger eller -rapporter, litteraturreview etc. Arbejdsmiljøet aktuel eller tidligere forebyggelse i relation til aktuelle, ændringer ( intensitet, tid etc. ), stoffer, materialer og processer, beskyttelse (udsugning, personlige værnemidler etc.), sikkerhedsorganisation
Den arbejdsmedicinske journal: Exponeringer i fritiden Aktuelle sygehistorie/ nuværende lidelse Som vanligt: Sygdomsdebut, udvikling, aktuelle symptomer Tidligere undersøgelser & behandling NB Funktionsbeskrivelse arbejdsmæssigt ( i arb., sygemeldt, under revalidering, pension etc. ), socialt NB Tidsmæssig relation mellem exponering og sygdom NB Fridage, weekend, ferier NB Kolleger med tilsvarende symptomer/ sygdom
Den arbejdsmedicinske journal: Øvrige organsystemer Medicin Tobak Alkohol Andre livsstilsforhold Socialt
Den arbejdsmedicinske journal: Objektiv us. Resume Konklusion årsagsforhold, evt. forebyggelse, evt. anmeldelse.
Risikovurdering: Risikovurdering: Foretage på det bedst opnåelige videnskabelige grundlag en vurdering af relative eller absolutte sandsynlighed for sygdom som følge af en given exponering -: videnskabelige grundlag for risikohåndtering
Risikohåndtering: Hvilke samfundsmæssige forholdsregler er relevante for at imødegå risikoen, hvordan & til hvem skal oplyses om risikoen -: politisk proces
Årsagsbegrebet : Hills kriterier for kausalitet
Risikovurdering Risikoidentifikation Dosis-respons-sammenhæng Exponeringskarakteristik Risikoanalyse
Risikoidentifikation: afgrænse/præcisere exponering; årsagsmæssig sammenhæng med sygdom NB problemer ved anvendelse af dyre- og in vitrostudier til vurdering af human risiko
Dosis-respons-sammenhæng: Sigmoide forløb fx toxiske stoffer U-formet forløb fx fysisk aktivitet & muskuloskeletale lidelser Extrapolationer; tærskelværdier Genetiske forskelle; sårbare grupper Sårbare grupper => venstreforskydning ( dvs. øget risiko ) af dosis-respons-kurven
Exponeringskarakteristik: Vurdering af exponeringens prævalens intensitet varighed Risikoanalyse: På basis af de 3 ovenstående
Indignationsfaktorer: Eget valg >< påtvunget risiko ( fx bilkørsel >< exp. på arb.-plads) Velkendt >< ukendt ( fx tobak >< ukendte kemiske stoffer ) -: ufagligt, men vigtigt for kommunikationen Kommunikation: Obs modstridende interesser ( producent, driftsleder, journalist, politiker, administrator, advokat, miljøaktivist, arbejdsmiljøprofessionelle, forsker etc. )