Økonomiudvalg - Anlæg ØU 100 IT anlægsudgifter Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 4.800 3.000 3.000 3.000 Indtægter Netto 4.800 3.000 3.000 3.000 Øget digitalisering af Furesø kommunes arbejdsgange og services er en forudsætning for at kommunen kan drives effektivt. Borgerne forventer i højere og højere grad let tilgængelige services, som kan tilgås digitalt. Og medarbejderne forventer, at kommunen råder over den digitale understøttelse af arbejdsgangene, som er forudsætningen for hurtige og smidige sagsforløb. For at kunne leve op til disse krav er det nødvendigt, at Furesø Kommune investerer i modernisering og udvikling af vores IT systemer. Der blev derfor i forbindelse med Budget 2011- afsat midler til anlægsudgifter på IT området. Konkret blev der afsat midler til: 1. Investering i øget digital selvbetjening 2. Investering i digitale styringssystemer på økonomiområdet samt området for udsatte børn og unge 3. Investering i digitale work flow systemer I løbet af 2011 har udviklingen på området medført, at der er behov for at revurdere det anlægsbudget, som blev vedtaget i forbindelse med budget 2011 herunder det forventede ressourcebehov i og frem. Der fremlægges derfor et revideret budgetforslag for til. Det samlede investeringsbehov er angivet i tabel 1 og uddybes i det følgende. Tabel 1. Oversigt over IT anlæg Initiativer Investeringer i øget digital selvbetjening 1.600 1.500 1.500 1.500 Investering i digitale styringssystemer på økonomiområdet 1.600 0 0 0 Investering i digitale work flow systemer herunder ESDH 1.600 1.500 1.500 1.500 Samlede udgifter 4.800 3.000 3.000 3.000 Investering i øget digital selvbetjening Furesø Kommune vil på en række område styrke mulighederne for digital selvbetjening og digital service i forhold til kommunens borgere. Furesø Kommune har derfor valgt at introducere en min side funktionalitet på den fællesoffentlige platform borger.dk til kommunens borgere, så borgerne kan tilgå alle kommunens digitale selvbetjeningsløsninger ét sted sammen med de øvrige offentlige selvbetjeningsløsninger fx fra SKAT, SU og folkeskolens Forældreintra.
Økonomiudvalg - Anlæg Den fællesoffentlige min side løsning på borger.dk er en langt billigere platform end den min side løsning, som kommuner som Gentofte, Rudersdal og Roskilde har valgt. Samtidig sikrer vi, at der sker en automatisk integration med de nye offentlige selvbetjeningsløsninger, som automatisk vil blive integreret på borger.dk. Eksempelvis har Udbetaling Danmark valgt udelukkende at bruge borger.dk som digital kanal til borgerne. Det medfører en mindre behov for investeringer i digital selvbetjening end forventet i det oprindelige anlægsforslag fra budget 2011. I tabel 2 er oplistet de forventede investeringer i selvbetjeningsløsninger i og overslagsårene. Tabel 2: Initiativer vedr. øget digital selvbetjening (beløb i 1000 kr.) Initiativ Nye digitale selvbetjeningsløsninger Der er løbende behov for at investere i nye digitale selvbetjeningsløsninger. En del af disse løsninger udvikles i et tværkommunalt samarbejde (Umbrella), hvor kommuner går sammen om at bære udviklingsomkostningerne. Uddannelse og kampagne Der behov for en øget indsat til uddannelse af medarbejderne som digitale ambassadører, som kan hjælpe borgerne med i højere grad at benytte digital selvbetjening. Der er endvidere behov for en massig markedsføring af de digitale selvbetjeningsløsninger, som kommunen tilbyder borgerne. Optimering af anvendelse af Dokumentboks Udvikling af et hjælpeværktøj, der vil kunne sikre at borgerens e-mail sendes til den rigtige postkasse i kommunen. Samtidig arbejdes der på en emne- og sagsstruktur, baseret på KL s emneplan, der gør det muligt automatisk at sagsregistrere i ESDH. 1.000 1.000 1.000 1.000 500 500 500 500 100 0 0 0 Samlede udgifter 1.600 1.500 1.500 1.500 Investering i digitale styringssystemer på økonomiområdet Furesø Kommune er i fuld gang med at implementere nyt styringssystem på økonomiområdet KMD Opus. Implementering løber i hele 2011 og frem til 1. april. I budget 2011 forventedes en udgift til systemet på i alt 3 mio. kr. i 2011. Denne udgift kommer i stedet til at blive fordelt over 2011 og, således at der til overføres 1,6 mio. kr. af de oprindeligt afsatte 3 mio. kr. Der bliver således en anlægsudgift i til KMD OPUS på 1,6 mio. kr. Investering i digitale work flow systemer Furesø Kommune skal sikre at alle arbejdsprocesser understøttes digitalt, så sagsbehandling kan foregå så effektivit og smidigt som muligt. Furesø Kommune er allerede involveret i projekter, som har økonomiske konsekvenser i. ESDH
Økonomiudvalg - Anlæg Vores nuværende ESDH system fra KMD (Furesag) er indkøbt i 2007. Vi skal for at følge udbudsregler mv. genkøbe ESDH systemet eller indkøbe et andet system fx via SKI 02.19. Processen herfor igangsættes i 2011. I den sammenhæng er det besluttet at genkøbe Furesag for et år og samtidig igangsættes en analyse af det fremtidige behov for ESDH systemer i kommunen. Det vurderes at disse aktiviteter vil kræve ressourcer i størrelsesordnen 300.000 kr. i, 200.000 kr. årligt i -15. Øvrige investeringer i digitale workflow systemer Der kommer løbende nye muligheder for at investere i digitale workflowsystemer, som kan effektivisere arbejdsgangene i kommunen. For at sikre at kommunen kontinuerligt kan investere i systemer, som skaber effektiviseringer foreslås det, at der afsættes 1 mio. kr. årligt fra til. Midlerne afsættes som en pulje, som de enkelte fagcentre kan søge mod fremvisning af en business case, som viser et positivt afkast på investeringen. Udgifter i forbindelse med udbud En række af de løsninger, som Furesø satte i drift i forbindelse med kommunalreformen, er nu ved at passere 4 års driftsperiode. Hvis ikke andet er aftalt, er 4 år normalt den periode, som kontraktsummen beregnes over. Under hensyntagen til de skærpede kontroller mv. fra Konkurrencestyrelsen skal vi gennemføre flere udbud, end hvad der hidtil har været praksis. Der er derfor skønsmæssigt afsat beløb til gennemførelse af udbud på 300.000 kr. årligt fra -. Tabel 3: Initiativer vedr. øget digital selvbetjening (beløb i 1000 kr.) Initiativ ESDH 300 200 200 200 Øvrige investeringer i digitale workflow systemer 1.000 1.000 1.000 1.000 Udgifter i forbindelse med udbud 300 300 300 300 Samlede udgifter 1.600 1.500 1.500 1.500 Der blev i forbindelse med vedtagelse af budget 2011- afsat penge til afledte driftsudgifter fra anlægsinvesteringer i it. Alle aktiviteter indebærer ændrede forretningsgange. Der er i aktiviteterne indbygget forøget selvbetjening for borgere og digital kommunikation mellem kommune og borgere og virksomheder. En stor del af aktiviteterne indebærer besparelser på personalesiden. Disse vil blive synliggjort ved udarbejdelse af business-cases på de enkelte aktiviteter. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen Nogle af aktiviteterne udspringer af økonomiaftalerne og offentlige initiativer.
Økonomiudvalg - Anlæg Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Nej Ulrich Schmidt-Hansen og Erling Jepsen Ulrich Schmidt-Hansen og Erling Jepsen
Økonomiudvalg - Anlæg ØU 101 Sikring af kommunale ejendomme Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Udgifter 3.500 3.500 3.500 3.500 Indtægter Netto 3.500 3.500 3.500 3.500 Afledte driftsudgifter I det oprindelige budget 2010-, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget 2010, blev der bevilget 3,5 mio. kr. i hvert af årene. Ved budgettilpasningen i 2010 blev 2,0 mio. kr. flyttet fra 2010 til 2011, da udgifterne kunne udskydes til 2011. Ved kommunesammenlægningen overgik kommunen til at være selvforsikret og herved fik frigivet en væsentlig del af det tidligere forsikringsbudget på 10 mio, som blev lagt som en selvforsikringspulje. Kommunen er derfor kun forsikret overfor brand-, storm- og motoransvarsskader med en selvrisiko på 100.000 kr. I fremtiden vil forsikringsselskaberne kun forsikre kommunens bygninger mod brandskader, såfremt der er lavet en forsvarlig adgangs- og brandsikring af bygningen og en organisation udover brandvæset som forebygger og risikovurder løbende adfærden i kommunen. For at leve op til forsikringsselskabernes øgede krav på dette område er det nødvendigt at der afsættes 2,7 mio. kr. årligt i 5 år til etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), tyverisikringsanlæg (AIA) og adgangskontrol (ADK). Målet er at kommunen online kan sikre og overvåge anvendelsen af kommunalebygningerne. Det omkostnings tunge område er brandsikring. Brandsikring af en bygning koster ca. 125 kr. pr. kvm. det kan nævnes, at ud af kommunens 8 skoler mangler 5 skoler (Solvangskolen, Syvstjerneskolen, dele af Søndersøskolen, Ll. Værløse skole og Egeskolen) brandsikring. Lyngholmskolen har fået nyt ABA anlæg i 2010. Behovet for brandsikringen af kommunens øvrige bygningejendomme vurderes sammen med skolerne. De seneste par år er nøglesystemer udskiftet fra traditionelle metalnøgler til off-line elektroniske nøgler/nøglekort i mange af kommunens bygninger. Dette har bevirket, at brugerne ikke har haft samme ansvarsfølelse overfor at lukke og låse døre og vinduer efter sig. De tror, at det klarer systemet, hvilket har bevirket at kommunens bygninger har stået åbne. For at imødegå uønsket gæster, er det nødvendigt at etablere on-line låsesystemer suppleret med tyverialarmer i bygningerne.
Økonomiudvalg - Anlæg Da disse anlæg i dag ikke kan kommunikere on-line, er en udskiftning til on-lineanlæg en nødvendighed, for at kunne opretholde sikringen af bygningerne. Kommunens forsikringsmægler Willis har allerede varslet at flere forsikringsselskaber vil hæve præmiebetalingen betydeligt eller slet ikke forsikre, såfremt ovenstående ikke er iværksat. Furesø Kommunes forsikringskontrakter udløber pr. 31.12.2011 og skal derefter i udbud. Der skal afsættes 0.8 mio til kvalitetssikring. Som konsekvens af overgangen til selvforsikring og herved centraliseringen af risikovurderingen i kommunen forventer forsikringsselskaberne at kommunen har en kompetent vagthavende funktion uden for normal arbejdstid, en risikokoordinatorfunktion som analysere forholdene og et afhjælpende niveau. Kommunen har i dag en vagthavende funktion som varetages af chefer og leder fra forskellige afdelinger. Denne opgave har udover løsning af konkrete henvendelser til den vagthavende, bevirket at viden om kommunens mange forskellige driftområder er blevet vurderet og evalueret kvalitetsmæssigt. Risikokoordinatorfunktion og servicevagten samarbejder målrettet om at identificere, forebygge og udbedre huller i sikkerhedsniveauet ved anvendelse af kommunens forsikringsmælers kvalitetsstyringssystem (Willis Blue), somkommunens forsikringsmælgeren Willis anvender ved forsikringsudbud. Der kan på nuværende tidspunkt ikke garanteres for at uønskede personer kan skaffe sig adgang til kommunens bygninger, og derved have tid til at gennemføre væsentlige forringelse af bygningerne, herunder brandstiftelse. Reaktionstiden for kvalificeret indsats er afhængig af tilfældige meldinger fra forbipasserende. Der henvises til driftsforslaget vedr. organisering af Bygningsservice i afdelingen Drift og Anlæg. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. Ingen. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Tidligere fremsat implementeret forslag (angiv hvilken) Behandlet i fagudvalget den August 2010 Niels Thygesen Morten Jessen
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget - Anlæg KFIU 100 - Anlægspulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 350 350 350 350 Indtægter Netto 350 350 350 350 Afledte driftsudgifter Puljen anvendes til vedligehold af eksisterende anlæg og til etablering af nye anlæg og tiltag. Forslag om at justere puljen skal ses i sammenhæng med et behov for at samle vedligeholdelse af ejendomme og anlæg under bygningsafdelingen. Der bør reserveres et mindre beløb til udstyr som basketnet, fodboldmål og lignende. Det skønnes at være på 0,2 mio. kr. Resten af beløbet fra puljen overføres til MTE. Forslaget vil betyde, at prioriteringen vedr. anlæg på området vil indgå i den samlede bygningsdrift under MTE. Der vil fortsat være midler i KFIU til mindre arbejder vedr. det løse inventar, basketnet, fodboldmål og lignende. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. Folkeoplysningsloven, Sundhedspolitikken og Idræts- og fritidspolitikken Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke 15. juni 2010 implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Ja Behandlet i fagudvalget den 18. august 2010 PRO ABN
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget - Anlæg KFIU 102 - Biblioteker og Borgerservice Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 600 Indtægter Netto 600 Afledte driftsudgifter I forbindelse med etableringen af et tættere samarbejde mellem biblioteker, borgerservice og kulturhusene skal der foretages en række anlægsinvesteringer. Det drejer sig om følgende: Omkostninger ved flytning af Borgerservicecenter Flytning af IT kr. 80.000 Flytning af pasmaskine kr. 10.000 Flytning af nummersystem kr. 30.000 Flytning af ekspeditionsmiljø kr. 35.000 Ekstra Pas pad til underskrift kr. 28.000 Ombygning af Bibliotek til borgerservice kr. 100.000 Kr. 283.000 Selvbetjeningsløsninger på bibliotekerne Etablering af selvbetjening kr. 1.000.000 Videolink Etablering af videolink kr. 650.000 Samlet udgifter til ombygning og videolink kr. 1.933.000 Der vil blive etableret nye samarbejdsformer mellem biblioteker, borgerservice og kulturhusene. Der vil endvidere blive nye og udvidede åbningstider ved hjælp af selvbetjeningsløsninger. Indgår i driftsforslag KFI 12. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen umiddelbart.
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget - Anlæg Kulturpolitisk ramme og kommunens servicemål. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Behandlet i fagudvalget den Nyt forslag NMP NMP
Social- og Sundhedsudvalget - Anlæg SSU 100 60 nye plejeboliger (servicearealer) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 500 8.300* 2.000 Indtægter -2.400 Netto 500 5.900 2.000 Grundkapitalindskud 14.700 Afledte driftsudgifter 6.525 8.700 *) Ved budgetopfølgning I i 2011 blev der overflyttet 1,0 mio. kr. fra 2011 til. Efterfølgende er 5,9 mio. kr. udskudt til. Ved budgetforlig 2009 blev det vedtaget at bevilge 30,0 mio. kr. i årene 2011 til etablering af 60 nye plejeboliger. På baggrund af de stigende udgifter til færdigbehandlede patienter foreslås det at fremrykke byggeriet. Der lægges en sag på Social- og Sundhedsudvalgets augustmøde med skitsering af mulige placeringer af et nyt plejecenter. Ved beregningen af anlægsrammen er følgende generelle forudsætninger anvendt: Boligerne finansieres som almene ældreboliger. Den samlede anskaffelsessum vil udgøre ca. 27.000 kr./m² (inkl. moms). Boligerne gives en størrelse på 65 m² pr bolig, heraf 45 m² til privat bolig og 20 m² til fællesarealer. De 65 m² er valgt ud fra, at det er den maksimale størrelse for opnåelse af boligydelse. Én plejebolig koster således ca. 1,755 mio. kr. (65 x 27.000). Udgiften til serviceareal i form af træning, café, køkken og personale af afholdes af kommunen. Der regnes med sammen anskaffelsessum pr. m², svarende til 21.600 kr./m² ekskl. moms. A. 60 plejeboliger, 1,755 mio. kr. pr. stk. 105,3 mio. kr. B. Kommunalt indskud 14 % af anskaffelsessummen. (De 14 % nedsættes evt. til 7 %) 14,7 mio. kr. C. Servicearealer 500 m² a 21.600 kr. pr. m² 10,8 mio. kr. D. Statstilskud til serviceareal, 40.000 kr./bolig 2,4 mio. kr. Kommunal anlægsudgift i alt B+C-D (= 385.000 pr. bolig) 23,1 mio. kr. Regnestykket er inkl. grundudgifter og de kommunale udgifter vil kunne reduceres med 10-15 %, hvis boligerne placeres på et areal, der ikke ville kunne udnyttes eller sælges til andre formål som fx Lillevang. Et eventuelt kommunalt genoptræningscenter på 500 m² vil også koste kommunen ca. 10,8 mio. kr. Prisen for en skærmet enhed til 12 personer med særlige behov vil have samme enhedspris og dermed koste kommunen ca. 4,6 mio. kr. (12 x 385 Tkr.).
Social- og Sundhedsudvalget - Anlæg Udgiften til servicearealer på i alt 10,8 mio. kr. foreslås fordelt med 1,0 mio. kr. i 2011, 7,8 mio. kr. i og 2,0 mio. kr. i. Ved samtidig etablering af et kommunalt genoptræningscenter skal beløbene fordobles. Det kommunale indskud på 14,7 mio. kr. skal i henhold til reglerne konteres på funktion 08.32.24 grundkapitalindskud i ældreboliger m.v. i. 60 nye plejehjemsboliger Plejepersonale til de 60 nye boliger. 4. Miljø-, klima- og CO2-mæssige konsekvenser: - Lov om almene boliger m.v. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Revideret forslag implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af kvalitetsfonden Ja Behandlet i fagudvalget den August 2010 Sekretariatschef Karina Paludan Meyer Agn
Social- og Sundhedsudvalget - Anlæg SSU 101 Etablering af botilbud voksen/handicap Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 500 6.800* Indtægter Netto 500 6.800 Grundkapitalindskud 1.900 Afledte driftsudgifter *) Ved budgetopfølgning I blev der overflyttet 7,3 mio.kr. fra 2011 til. Efterfølgende er 6,8 mio. kr. udskudt til. Ved budgetforlig 2009 blev det vedtaget at bevilge 11,0 mio. kr. i årene 2010 2011 til etablering af 18 døgntilbudspladser til udviklingshæmmede, hvoraf flere er begyndende demente. Etablering af 40 dagtilbudspladser/klubtilbud. Furesø kommune skal sikre anskaffelse af en byggegrund. Etableringen sker på ca. 1.600 kvadratmeter, hvoraf de kommunale serviceudgifter vedrører ca. 530 kvadratmeter. Udgifter til beboelse udgør ca. 1,9 mio. kr. (7 % kommunal grundkapital, idet byggeriet forudsættes igangsat i 2010). Det kommunale indskud skal i henhold til reglerne konteres på funktion 08.32.24 grundkapitalindskud i ældreboliger m.v. Udgifter til servicearealer udgør ca. 8,0 mio. kr., og udgifter til forundersøgelser udgør ca. 0,1 mio. kr. Etableringen er et led i den politiske vedtagne strategiplan indenfor voksenhandicapområdet, der skal sikre højere grad af selvforsyning. Lokalt tilbud. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2-mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger.
Social- og Sundhedsudvalget - Anlæg Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Revideret forslag implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Ja Behandlet i fagudvalget den August 2010 Voksenhandicapchef Jørgen Larsen
MTE 100 Farum Nordby Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 6.300 5.100 3.900 Indtægter -2.300-19.905 Netto 4.000-14.805 3.900 Afledte driftsudgifter På grund af krisen har udbygningen af Farum Nord ligget stille i en periode, men nu planlægger både Arkitektgruppen og NCC at sætte gang i nybyggeriet i flere af delområderne på Farum Kaserne. Arkitektgruppen og NCC forventer, at kommunen parallelt hermed færdiggør infrastrukturen i området. Der er derfor med dette budgetforslag gjort status over de resterende anlægsarbejder og den hermed forbundne økonomi. ets udgifter omfatter blandt andet: Fortov og cykelsti langs Garnisonsvej nord for Kompagnivej Sti mellem Pionervej og Kompagnivej Gang- og cykelsti fra Regimentsvej til Vanddamsvej Anlæg af Brigadevej Stiforbindelse mellem Kasernen og Rørmosegård Udvidelse af Vanddamsvej og Trevangsvej (2. etape) På indtægtssiden forventes der indtægter for 19,9 mio. kr. i som fordeler sig således: Hjortefarmen med 8,0 mio. kr. Farum Kaserne, delområde 2 B med 8,755 mio. kr. Farum Kaserne, delområde 6 med 3,155 mio. kr. Området færdiggøres til glæde for de nuværende og kommende beboere. Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Tidligere fremsat implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Drifts- og Anlægsafdelingen KJE
MTE 101 Rekreative stier i det åbne land Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 300 300 300 300 Indtægter Netto 300 300 300 300 Afledte driftsudgifter Kommuneplan 2009 indeholder et forslag til udbygning af stinettet i kommunen. Netop tilgængeligheden til naturen og mellem bydelene har været i fokus, når borgerne svarer i undersøgelser og ved høringer. Midlerne anvendes dels til udarbejdelse af planer og projekter og til realisering af de konkrete stiforslag. Det forventes, at der i 2011 udarbejdes en plan for, hvilke stier der tænkes realiseret i budgetperioden. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 0,3 mio. kr. i hvert af årene. Det foreslås, at der i budget 2011 afsættes 0,3 mio. kr. i 2011 og i hvert af overslagsårene. Etablering af stierne vil give borgerne bedre adgang til naturoplevelser og til de rekreative muligheder i det åbne land. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. Vejloven. Kommuneplanen. Etableringen af stierne understøtter desuden kommunens sundhedspolitik Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Tidligere fremsat implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Drift- og Teknik HDK
MTE 102 Bæredygtighed og Klima Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - -priser Udgifter 3.000 3.000 3.000 3.000 Indtægter Netto 3.000 3.000 3.000 3.000 Afledte driftsudgifter 6. Beskrivelse af forslaget: Furesø Kommune vedtog i 2009 kommunes første Agenda 21 handlingsplan. Handlingsplanen indeholder målsætninger og initiativer for årene 2009-. Mål og indsats bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling og gode vilkår for kommende generationer. Furesø Kommune indgik i 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune og reducere sin CO2-udledning med mindst 2 % årligt i perioden 2010 -. Furesø Kommune vedtog herefter i 2010 kommunes første klimaplan. Klimaplanen indeholder målsætninger og initiativer for årene 2010-. Planerne er redskaber til at opfylde kommunens visioner, bl.a. om at blive baseret på vedvarende energi. Til realisering af den gældende og de kommende Agenda 21 handlingsplaner er der fra 2010 afsat 1,0 mio. kr. årligt.. Til realisering klimaplanens årlige handlingsplaner er der afsat 2,0 mio. kr. årligt. Der er i MTE og ØU ønske om, at klima- og Agenda 21-indsatserne og de tilhørende budgetter fremover integreres helt. Det foreslås derfor, at initiativer og plandokumenter for Agenda 21 og klima fremover behandles samlet under overskriften Bæredygtighed og Klima. For udarbejdes én samlet aktivitetsplan for bæredygtighed og klima. De to budgetter for hhv. Agenda 21 og klimaplan samles som ét samlet budget under samme overskrift. Agenda 21 arbejdet og klimaarbejdet evalueres hvert år, hvorefter det kommende års indsats detailplanlægges og budgetlægges. Med indsatsen bliver Kommunens Agenda 21 handlingsplan og Klimaplan bliver realiseret. Effekten af indsatsen er, reduceret miljø- og klimabelastning, med målbar nedgang i energiforbrug. Effekten er også forbedret kommunal økonomi, forbedret natur med færre invasive planter. Endvidere bliver der med indsatsen sikret en god platform for videndeling og dialog med borgere, erhvervsliv og foreninger, der får inspiration og viden til at mindske deres miljø- og klimapåvirkning. Resultaterne af klimaindsatsen bliver for en stor del afspejlet i kommunens CO 2 -regnskaber. Mindre miljø- og klimabelastning medfører i mange tilfælde økonomiske driftsbesparelser, eksempelvis energibesparelser og vandbesparelser. Der er fra budget 2010 indregnet en driftsbesparelse på 0,2 mio. kr.
i kommunens energiforbrug som følge af tiltaget om at udpege miljø- og klimaambassadører på de kommunale arbejdspladser, stigende til 0,4 mio. kr. fra og med. 1. Servicemæssige konsekvenser: Der vil være forbedret service i form forskellige tilbud til borgere, foreninger og erhvervsliv, som sikrer, at Furesø Kommune er en attraktiv kommune på bæredygtigheds- og klimaområdet. Dette omfatter eksempler på vedvarende energianlæg, klimabibliotek med udlån af bøger, dialog og formidling af viden på et kvalificeret grundlag. m.v. 2. Personalemæssige konsekvenser: Fortsat ansættelse af en projektleder for klimaindsatsen og et årsværk til at koordinere miljø- og klimaambassadørordningen på kommunens arbejdspladser og søge ekstern finansiering af miljø- og klimaprojekter med bæredygtig udvikling 3. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Indsatsen skal medvirke til en bæredygtig og klimavenlig udvikling. Det vil sige en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Konsekvensen af indsatsen vil være et reduceret energiforbrug, reduceret CO2-emission, forbedret indeklima og en forbedret økonomi i driften af de kommunale bygninger. Der udarbejdes hvert år et CO2 regnskab for kommunen som virksomhed samt med jævne mellemrun et CO2-regnskab for kommunen som geografisk områdetil dokumentation af indsatsens CO2 reducerende effekt, Endvidere udarbejdes årlige effektvurderinger af indsatsen, hvor andre parametre ogås vurderes. 4. Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Planloven er grundlaget for kommunens Agenda 21 strategi. Der tilstræbes en udstrakt sammenhæng mellem Agenda 21 indssatsen, klimaindsatsen og kommunens samlede kompleks af planer og politikker, her især den igangværende revision af Plan- og Agenda 21 strategien, som bl.a. har bæredygtighed som tværgående tema og klima og energi som tema, samt sundhedspolitikken, Kommuneplanen, erhvervspolitikken og trafik- og mobilitetspolitik og -planlægning m.fl., Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat som to budgetforslag Nej Natur og Miljø SKNI
MTE 103 - Vand og Naturplaner - Implementering af handleplaner Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene Udgifter 1.000 1.000 1.000 1.000 Indtægter -800-800 -800-800 Netto 200 200 200 200 Afledte driftsudgifter For at opfylde de kommende vand- og naturplaner skal kommunen formentlig allerede fra 2011 igangsætte en stor indsats, bl.a. for at begrænse næringsstofforureningen og åbne rørlagte vandløbsstrækninger. Vand- og naturplanerne udarbejdes af staten og skal følges op af handleplaner, som udarbejdes af kommunen. Der er på budget 2010 afsat driftsmidler, som kan anvendes til kommunens forarbejder m.m i forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale handlingsplaner, men der er ikke afsat midler til at implementere handleplanerne og gennemføre indsatsen. De statslige vand- og naturplaner skulle have været i høring hos kommunerne allerede i oktober 2008, men de er blevet væsentligt forsinket. Kommunen kender derfor ikke på nuværende tidspunkt de kommende krav og ambitionsniveauer, ligesom den tilhørende økonomi er uafklaret. Det kan dog antages at der fra kan komme kommunale udgifter i forbindelse med vandløbsrestaureringer og åbning af rørlagte vandløbsstrækninger Det er aftalt imellem KL og staten, at der via forhandling mellem parterne i efteråret 2010 skal fastlægges en finansieringsmodel. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvad den kommunale indsats kommer til at koste og ovenstående budgetoverslag er derfor behæftet med stor usikkerhed. Udgiftsbeløbet er nedjusteret i forhold til det tidligere forventede, da ambitionsniveauet fra statens side er reduceret. Der er kalkuleret med en væsentlig indtægt fra staten, fordi det forventes, at kommunerne vil blive kompenseret over bloktilskuddet, via puljemidler eller på anden måde. Ingen Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Forbedret vand- og naturtilstand. Lov om miljømål. Vandrammedirektiv. EU-regler
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Natur og Miljø SKNI Tidl. fremsat. Udgiftbeløb er nedjusteret da ambitionsniveauet fra statens side nu er mindre end tidligere forventet. Nej
MTE 105 - Vejrenovering Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 4.000 4.000 4.000 4.000 Indtægter Netto 4.000 4.000 4.000 4.000 Afledte driftsudgifter Nærværende budget skal bruges til at holde kommunens vejnet i alt ca. 160 km offentlige veje i brugbar stand. Beregninger i Vejman, Vejdirektoratets vejoptimeringsprogram, viser, at der skal bruges ca. 5 mio. kr. årligt til renovering for at bevare vejenes kapitalværdi. Beregningerne sker med baggrund i data for de enkelte vejes tilstand. Behovet for renovering af en vej afhænger især af trafikmængden, vejens bæreevne og det sidst udlagte slidlags alder, herunder krakeleringer og revnedannelser i overfladen. Specielt lange vintre med skiftende frost- og tøvejr er med til at nedbryde vejene, når vand trænger ned i revnerne og fryser til is. Som i tidligere år er der i driftsbudgettet medtaget 1 mio. kr. til vejrenovering, som sammen med dette forslag vil bringe den samlede udbudssum for vejrenovering op på ca. 5 mio. kr. årligt. Behovet for midler til renovering og opretning af fortove og cykelstier er udskilt i egen pulje Pulje til forbedring af fortove og cykelstier. Der sikres en rimelig komfort for de vejfarende,og støjgenerne for vejenes naboer reduceres. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Mindre trafikstøj. Ingen bemærkninger. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE
MTE 106 Pulje til forbedring af fortove og cykelstier Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 2.000 2.000 2.000 2.000 Indtægter Netto 2.000 2.000 2.000 2.000 Afledte driftsudgifter Kommunens fortove og cykelstier trænger til et løft, hvis Furesø Kommune skal være kendt for gode og trafiksikre forhold for cyklister og gående. Da der gennem flere år har været hårdt brug for vejrenoveringspengene til udlægning af slidlag på kørebanerne, trænger mange fortove og cykelstier i dag til en mere gennemgående opgradering. Mange fortove har knækkede fliser og ujævnheder, som i værste tilfælde gør kommunen erstatningspligtig, hvis en borger falder over et fliseopspring. For cykelstierne, der oftest er asfaltbelagt, gælder, at mange er krakelerede og revnede og kun nødtørftigt vedligeholdt med lapning. Det betyder ujævnheder og nedsat komfort for cyklisterne. Det er mulgit via kommunens digitale kort at indmelde huller og uhensigtsmæssigheder og der er i efteråret 2011 gennemført en cykelkortlægning, hvor borgerne bl.a. er kommet med en række forslag til forbedringer af cykelstinettet. For at forbedre forholdene generelt for de svage trafikanter og ikke mindst at fremme cyklismen og dermed nedbringelsen af CO2 udledningen foreslås afsat 2 mio. kr. årligt på budget 2011 og i overslagsårene. Højnelse af komforten og fremkommeligheden for de svage trafikanter. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Nedbringer udledningen af CO2. Ingen bemærkninger.
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke Eksisterende forslag implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Nej Behandlet i fagudvalget den 17. August 2010 Drifts- og Teknik KJE
MTE 107 Tilgængelighed for handicappede Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 500 500 500 500 Indtægter Netto 500 500 500 500 Afledte driftsudgifter Furesø Kommune har som den første kommune i landet foretaget en systematisk gennemgang af tilgængeligheden til de mest besøgte kommunale ejendomme. Der er anvendt en metodik, som allerede anvendes af turist-, restaurations- og hotelbranchen og som derfor er velkendt for brugerne. Der er tale om en mærkningsordning, som karakteriserer forholdene på en kort og klar måde. Registreringsarbejdet er udført af foreningen Tilgængelighed for Alle. Furesø Kommunes arbejde med mærkningen indgår nu som et eksempel i foreningens informationskampagne på, hvad kommunerne kan gøre. Mærkningsordningen kan både anvendes til prioritering af kommunens indsats for bedre tilgængelighed og til formidling direkte på bygningen og via Internettet om, hvor tilgængelig bygningen er, herunder om der er særlige forhold, som den handicappede skal iagttage. Mærkningen omfatter tilgængeligheden for 7 grupper af handicappede. Det drejer sig om: Kørestolsbrugere Gang-, arm- og håndhandicappede Synshandicappede Hørehandicappede Personer med astma og allergi Udviklingshandicappede Personer med læsevanskeligheder Der er i kortlægningen og prioriteringen fokuseret på at opnå størst effekt per investeret krone. Mens en række meget omkostningskrævende indsatser ikke er nævnt. Ved større ombygninger eller ændret anvendelse af en ejendom skal det altid vurderes om tilgængeligheden kan øges i den forbindelse. Synliggørelse af de enkelte ejendommes tilgængelighed og en målrettet indsats for at øge tilgængeligheden vil bredt give en forbedret service for alle brugere.
Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen Arbejdet med forbedret tilgængelighed for handicappede udspringer af kommunens handicappolitik. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik HDK
MTE 108 Broer, bygværker og signalanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 2.700 3.200 3.200 2.000 Indtægter Netto 2.700 3.200 3.200 2.000 Afledte driftsudgifter Det er afgørende for trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vejnettet, at signalanlæggene fungerer optimalt. Det er derfor nødvendigt at udskifte anlæggenes styresystemer i takt med at de forældes og nedslides. I forbindelse med udførelse af reparationsarbejder og renoveringer udskiftes lyskilderne til LED-lys, der er strømbesparende og dermed CO2 reducerende. Også stibroerne over Kollekollevej og Bundsvej trænger til en gennemgribende renovering, så de ikke går til af rust. Efter at motorvejsbroerne over Hillerødmotorvejen blev hævet, vil det være hensigtsmæssigt også at hæve de to stibroer, så påkørsel undgås. Renovering og hævning af stibroen over Bundsvej var planlagt at skulle ske i 2010 i forbindelse med butiksbyggeriet i Kr. Værløse, men på grund af manglende overførsel fra 2009 til 2010 blev projektet udskudt. Det foreslås, at renoveringen og hævningen af stibroen over Bundsvej, der er kalkuleret til ca. 3 mio. kr., udføres i. Renoveringen og hævningen af stibroen over Kollekollevej foreslås udskudt til. Dette projekt er endnu ikke kalkuleret, men skønsmæssigt vurderes udgiften at være på niveau med stibroen over Bundsvej. Udfra det samlede kendte renoveringsbehov forslås, at der i budget afsættes 2,7 mio. kr. i, 3,2 mio. kr. i årene - samt 2,0 mio. kr.. Velfungerende signalanlæg sikrer fremkommeligheden og øger trafiksikkerheden. Renovering af kommunens broer og bygværker sikre færdslen i kommunen. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: God fremkommelighed og udskiftning af lyskilder i signalanlæggene til LED-lys mindsker udslippet af CO2. Ingen bemærkninger.
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE
MTE 109 Dæmpning af Trafikstøj Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 2.000 2.000 2.000 2.000 Indtægter Netto 2.000 2.000 2.000 2.000 Afledte driftsudgifter Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget godkendte i juni 2009 en støjhandlingsplan for Furesø Kommune. Planen siger, at ca. 3400 boliger (svarende til 21 % af samtlige boliger) er belastet af vejstøj, som ligger over den vejledende grænseværdi på 58 db. I planen er foreslået forskellige tiltag for at nedbringe antallet af støjbelastede boliger, nemlig: Støjreducerende tyndlagsbelægninger Hastighedsreduktion Etablering af støjskærme Forøgelse af støjvolde Støjdæmpning af boliger Det er ikke muligt at bringe alle boliger ned under den vejledende grænseværdi, men i planen vurderes det, at med de nævnte tiltag vil ca. 1900 af de 3400 kunne bringes under grænseværdien. Flere af projekterne er investeringstunge og er samlet kalkuleret til ca. 53 mio. kr., men planen opererer med muligheden for privat medfinansiering, så det kommunale investeringsbehov bliver mindre. I det oprindelige budget 2010, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 2 mio. kr. i 2010 og 1 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Det foreslås, at der i budget 2011 afsættes 2 mio. kr. i 2011 og i hvert af overslagsårene. Reduktionen af trafikstøj vil øge livskvaliteten og sundheden for de berørte borgere. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Støjforureningen reduceres, og hastighedsreduktioner kan reducere udledningen af CO2. Ingen bemærkninger.
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE
MTE 110 Trafiksikkerhedsindsats i henhold til Vej- og Trafikplanen Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 3.000 3.000 3.000 3.000 Indtægter Netto 3.000 3.000 3.000 3.000 Afledte driftsudgifter I Kommunens Vej- og Trafikplan 2008- er målsætningen at nedbringe antallet af politiregistrerede uheld med 40% inden i forhold til niveauet i 2005. For at nå målet vil der i planperioden være et investeringsbehov på 61,8 mio. kr., heraf er ca. 12 mio. kr. forudsat brugt til forbedringer af forholdene i uheldsbelastede kryds og strækninger, mens ca. 22,6 mio. kr. er forudsat brugt til at forbedre forholdene for de lette trafikanter og indsatser ved skolerne. Forvaltningen modtager løbende forslag og ønsker fra borgere om forbedringer af trafiksikkerheden og trygheden. Disse samles sammen og indgår sammen med Vej- og Trafikplanens forslag i den samlede prioritering af, hvad der skal bringes til udførelse. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 3,0 mio. kr. i hvert af årene. Indtil Vej- og Trafikplanen evalueres formentlig i 2011- foreslås det, at budgettet for 2011 og overslagsårene forbliver på samme niveau som 2010 budgettet, nemlig 3 mio. kr. årligt. Dette vil muliggøre en fortsat indsats for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden og i bedste fald nå målet om 40% færre uheld. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger.
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik KJE
MTE 111 - Forbedring af forholdene for de svage trafikanter langs Lillevangsvej (cykelsti) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - 2011 Udgifter 2.000 3.000 Indtægter Netto 2.000 3.000 Afledte driftsudgifter Der er i kommuneplanen lagt op til, at der kan etableres cykelstier langs Lillevangsvej fra Slangerupvej frem til Ryttergårdsvej. Behovet for stierne har bl.a. baggrund i, at indflytningerne på Farum Kaserne startede i 2006, og ved fuld udbygning vil der være ca. 850 boliger her. Med Rørmosegård, Hjortefarmen og Trevangsområdet forventes der i alt at blive ca. 1.300 boliger i Farum Nordby. Lillevangsvej forventes at blive en vigtig vej- og stiforbindelse mellem Farum Kaserne, Akacietorvet, Farum Hovedgade og stationen. Projektet omfatter anlæg af separeret fortov og cykelsti i begge sider fra Ryttergårdsvej/ Ganløsevej til Lillevangsstien - dobbeltrettet sti i nordøstlige side af vejen til Slangerupvej samt en visuel opstramning af krydset Lillevangsvej/Ryttergårdsvej/Ganløsevej. Projektet vil kræve ekspropriation af landbrugsjord. Der er valgt den nordøstlige side, da vejbelysningen er placeret her, terrænreguleringen vil være væsentlig mindre og man kommer ikke i berøring med fredsskoven. Den samlede etableringsomkostninger er vurderet til 5 mio. kr. kroner. Der blev ved byrådets møde i juni måned besluttet at opgradere cykelforbindelserne fra Farum Nord til Solvangskolen og institutioner for 1 mio. kr. Dette arbejde er igangsat og udgør i øvrigt en forbedring for de svage trafikanter på eksisterende veje og stier og vedrører således ikke den kommende sti langs Lillevangsvej. Stien vil forbedre sikkerhedsforholdene for cykister der færdes langs Lillevangsvej. ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Udbygning af cykelstinettet har erfaringsmæssigt en positiv effekt på antallet af cyklister.
Stien er en del af kommuneplanen og er i god overenstemmelse med ønsket om forbedrede forhold for cyklister i vej og trafikplanen og Agenda 21 planen. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Behandlet i fagudvalget den MTE HDK Nyt
MTE 112 Renoveringspulje kommunale bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 9.100 9.100 9.100 9.100 Indtægter Netto 9.100 9.100 9.100 9.100 Afledte driftsudgifter Furesø Kommune har ansvaret for vedligeholdelsen af ca. 170 ejendomme med et samlet bygningsareal på ca. 190.000 m2. Værdien af ejendommene udgør ca. 2 mia. kr. Bygningsservice står for vedligeholdelsen af ca. 140.000 m2, mens de resterende 50.000 m2 omfatter ejendomme, hvor kommunen enten lejer sig ind eller har en servicekontrakt med en privat operatør, der forestår vedligeholdelsen. Det samlede budget for bygningsvedligeholdelse blev i forbindelse med Budget 2010 splittet op mellem anlægsmidler og driftsmidler. På anlægssiden blev der afsat 9 mio. kr. til den almindelige vedligeholdelse inden for alle forvaltningsområder, hvilket foreslås videreført i Budget. Disse midler er omfattet af kvalitetsfondsreglerne. Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Ja Drift- og Teknik HDK
MTE 113 Genopretning af kommunens bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 6.000 12.000 10.000 10.000 Indtægter Netto 6.000 12.000 10.000 10.000 Afledte driftsudgifter Kommunen råder i dag over ca. 170 bygninger som henholdsvis ejer og lejer. Der er i alt tale om 190.000 m2 offentlig ejendom, hvor kommunen har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Behovet for vedligeholdelse af bygningerne opgøres løbende. Trods en øget indsats frem til 2009 kan der konstateres et stigende efterslæb. I dag er der et ekstraordinært vedligeholdelsesbehov på va. 67 mio. kr. Det betyder, at hvis der i dag blev investeret 67 mio. kr. i vedligeholdelsen, ville kommunen fremadrettet kunne vedligeholde bygningerne for de årlige beløb, der er afsat i budgettet. I opgørelsen indgår udgifter til udearealer, dvs. primært befæstede arealer, ikke i fuldt omfang. I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med buget 2010, blev der bevilget 2,5 mio. kr. i 2010 og 5,0 mio. kr. i 2011- til genopretning af kommunens bygninger. Det foreslås, at der i afsættes 6,0 mio. kr., 12,0 mio. kr. i samt 10,0 mio. kr. årligt i og, hvilket vil muliggøre en genopretning af ejendommene over ca. 7 år. Midlerne skal dels anvendes til genopretning af skader på bygninger og til at sikre, at der i forbindelse med energirenoveringen af en ejendom sker en helhedsvurdering, og at mindre vedligeholdelses arbejder, der falder i naturlig forlængelse af energirenoveringen, kan realiseres. Ejendommenes vedligeholdelsesstand har betydning for, om kommunens ejendomskapital bevares eller ej. Herudover har standen betydning for indeklimaet og for brugernes oplevelse af kommunens kvalitetsniveau. Ingen bemærkninger. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Renoveringerne vil både give bedre indeklimaforhold og i visse tilfælde være med til at sikre en lavere CO2 udledning Ingen bemærkninger
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Ja Drift- og Teknik HDK
MTE 114 Pulje til renovering af legepladser Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 3.000 3.000 3000 3000 Indtægter Netto 3.000 3.000 3000 3000 Afledte driftsudgifter Furesø kommune har ansvaret for ca. 80 legepladser placeret ved kommunens institutioner og i parker. En stor del af pladserne er mere end 20 år gamle og trænger til fornyelse. Det er den enkelte institutions ansvar at vedligeholde sin legeplads. Institutionerne har dog ikke budget til at renovere og forny legepladserne. Der har derfor skullet søges anlægsbevilling i hvert enkelt tilfælde. Legepladsernes sikkerhed bliver gennemgået af Bygningsservice ca. hvert 3. år. Der findes pt. ikke en samlet vurdering af det langsigtede renoveringsbehov. En legeplads, som er 20 år gammel, vil dog typisk både vedligeholdelsesmæssigt og pædagogisk have behov for at blive fornyet. Det foreslås, at der afsættes en pulje til renovering af legepladserne på basis af en trangs-rækkefølge. Gennemsnitsprisen for en fornyet legeplads er 0,350 mio. kr. Da der er en stor pukkel af ældre legepladser, og der samtidigt er et behov for en akut indsats på en række pladser, er omkostningerne skønnet til 3 millioner om året i budgetperioden. Når puklen er fjernet, vil det årlige renoveringsbehov være ca. 1,4 mio. kr. Prioriteringen af midlerne og fastlæggelse af et fremtidigt serviceniveau vil ske i tæt samråd med områdeledelsen og de relevante fagudvalg. Det løbende vedligehold og drift vil fortsat påhvile institutionerne. Indsatsen vil hæve standarden på de kommunale legepladser i institutioner og skoler. Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen Ingen
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Ja Drift- og Teknik HDK
MTE 115 Energirenovering af kommunens bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 7.000 5.000 5.000 5.000 Indtægter Netto 7.000 5.000 5.000 5.000 Afledte driftsudgifter -3.000-4.000-4.800-5.400 I det oprindelige budget 2010-, som blev godkendt i forbindelse med budget 2010, blev der bevilget 5 mio. kr. årligt til energibesparende investeringer i de kommunale ejendomme. Det er forudsat, at der for hver investeret 5 mio. kr. indregnes en årlig driftsbesparelse på energibudgettet på 1 mio. kr. Dette forslag skal ses som en videreførelse af denne indsats. For at opnå en hurtigere effekt af energibesparelserne foreslås det, at der afsættes yderligere 5 mio. kr. til energirenovering i 2011. Energirenoveringen udgør et centralt element i Furesø Kommunes klimaindsats og er grundlaget for, at det politisk vedtagne reduktionsmål på 2% af kommunens CO2-udledning kan nås. Energispareprojekterne strækker sig fra små tiltag i alle ejendomme, som for eksempel udskiftning af glødepærer til lavenergi- eller LED-belysning, til store projekter med renovering af en ejendoms klimaskærm. Indsatsen tilrettelægges således, at de renoveringstiltag, der har den største effekt for hver investeret krone, gennemføres først. Der tilstræbes dog samtidig så helstøbte løsninger som muligt i tæt dialog med ejendommens brugere. Projekterne planlægges og styres af kommunens Bygningsservice, men udføres fortrinsvis af private operatører. Kommunen har mulighed for at lånefinansiere investeringen i energirenovering. Ved energirenovering sker der ofte også en forbedring af indeklimaet. Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Investeringerne er målrettet mod en reduktion af kommunens CO2-udledning Kommunens Agenda 21 handlingsplan og Klimaplan
Nyt forslag / tidligere fremsat, men ikke implementeret forslag (angiv hvilken) Omfattet af Kvalitetsfonden Behandlet i fagudvalget den Tidligere fremsat Nej Drift- og Teknik HDK
MTE 116 - Ombygning af varmtvandsbrugssystem i svømmehallerne for at forebygge legionella i fremtiden Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 1.500 Indtægter Netto 1.500 Afledte driftsudgifter Efter hændelsen med fund af legionella i det varme brugsvand i Farum Svømmehal i april 2010 er flere initiativer iværksat, således at svømmehallen kunne genåbnes. Siden genåbningen er der foretaget en konstant kloring af vandet i varmtvandsanlægget i Farum Svømmehal for at sikre, at væksten af legionella ikke blomstrer op igen. Indholdet af legionella bakterier bliver løbende overvåget via ugentlige vandprøver. Natur- og Miljøafdelingen, der er myndighed på dette område, har godkendt den nuværende praksis, men har samtidig krævet, at der igangsættes en undersøgelse af varmtvandsanlægget i Farum Svømmehal, mhp. implementering af en mere permanent løsning. Da Værløse Svømmehals varmtvandssystem har samme opbygning som systemet i Farum Svømmehal, foreligger der også her et ønske om, at dette anlæg undersøges. Denne undersøgelse forventes igangsat i august. Omkostningerne ved en ændring af svømmehallernes varmtvandssystem er derfor pt. et estimat, der er beregnet på baggrund af de omkostninger, som Helsingør kommune har oplyst at have haft i et sammenligneligt projekt. På baggrund af ovennævnte undersøgelse vil det være muligt at udarbejde og prisfastsætte et konkret projekt for ændringer af Farum Svømmehals og Værløse Svømmehals varmtvandsanlæg, således at risiko for fremtidige udbrud af legionella minimeres. Det forventes, at et økonomisk overslag på et samlet projekt vil kunne foreligge, således at udgiften til en langsigtet løsning kan indgå i budgetforhandlingerne for 2011. Såfremt projektet skal gennemføres må det forventes, at svømmehallerne skal lukkes i en længere periode, med aflysning af foreningssvømning og offentlig adgang til følge. Når pris og omfang kendes, bør det overvejes, om en renovering af de to svømmehallers varmtvandsanlæg burde igangsættes i faser, således at minimum én svømmehal hele tiden forbliver åben. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: