Studieplan - Global health- Illness og Disease foråret 2016

Studieplan - Global health- Illness og Disease foråret 2016 Den studerende vælger en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med udgangspunkt i valgfagets overordnede tema Global sundhed, som den studerende ønsker at undersøge internationalt. Problemstillingen undersøges ud fra en kvalitativ såvel som kvantitativ vinkel, og fagets 6 ugers studenteraktivitet udmunder sig i en poster, som den enkelte studerende præsenterer ved et afsluttende seminar i fagets sidste uge. Dele af litteraturen findes i Fronterrummet Modul 13 Sygeplejerskeuddannelsen Odense /Svendborg, den øvrige litteratur må den studerende selv indhente. Valgfagets struktur Teori 1. To uger På baggrund af den studerendes udvalgte problemstilling, teoriundervisning, selvstændige studier og litteratursøgning udarbejder den studerende: En problemstilling (baggrundsafsnit) Et metodeafsnit om den kvalitative og kvantitative metode der ønskes anvendt til en begrænset dataindsamling under udenlandsopholdet, herunder også foreløbige etiske overvejelser. Dataindsamlingen baseres på både en kvalitativ og en kvantitativ metode. Den studerende må her bl.a. tage hensyn til studiestedets muligheder og tilbud, samt opholdets begrænsede længde. På denne måde arbejdes der i disse to uger frem mod en problemafklaring og præsentation af det genstandsfelt, som specifikt ønskes undersøgt indenfor sygeplejens overordnede virksomhedsområde under udenlandsopholdet. Udlandsophold. Tre uger Den studerende iagttager, undersøger og diskuterer på det kliniske uddannelsessted den valgte sygeplejefaglige problemstilling med det sundhedsprofessionelle/fagprofessionelle personale, andre studerende og borgere/patienter. Dette arbejde baseres på forarbejdet foretaget i fagets to første uger. Den studerende informerer/underviser om den valgte sygeplejefaglige problemstilling i dansk perspektiv, hvis der udtrykkes et ønske herom fra det kliniske uddannelsessted. Teori 2. En uge De indsamlede kvantitative og kvalitative data analyseres og fortolkes indenfor fagets rammer med henblik på belysning af den valgte sygeplejefaglige problemstilling. Der udarbejdes: Et kort analyse-/resultatafsnit for hhv. den kvantitative og kvalitative dataindsamling En samlende konklusion. Revideret juli 2015 1

Disse afsnit benyttes sammen med baggrunds-, etik- og metodeafsnittet fra fagets første to uger til at udarbejde en poster, der præsenteres individuelt på en af fagets sidste dage. Undervisningsformer Der vil blive anvendt forskellige læringsaktiviteter i løbet af de to teorimoduler. Der vil bl.a. være forelæsninger, oplæg, gruppearbejde, selvstudier, opponence, og individuelle fremlæggelser. Opnået læringsudbytte: Fremme den studerendes muligheder for at udvikle interkulturelle og internationale kompetencer. Reflektere over sammenhænge mellem Global sundhed Illness/Disease Identificere og vælge en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for valgfagets overordnede tema. Samarbejde med det kliniske uddannelsessted i udlandet omkring præsentation og diskussion af den valgte sygeplejefaglige problemstilling. Inddrage etiske overvejelser i mødet med sundhedsprofessionelle og borgere/patienter i et andet land samt i indsamling og efterfølgende bearbejdning af data. Kritisk vurdere praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed Søge, udvælge, beskrive og foretage litteraturundersøgelse af den valgte problemstilling. Diskutere udviklings- og forskningsarbejde med relevans for sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed Indhold: Forskellige tilgange til kulturbegrebet og heraf ledte implikationer for opfattelse af sundhed og sygdom. Afklaring og præcisering af problemstilling som skal undersøges under studieophold i udlandet med formulering af konkrete undersøgelsesspørgsmål, der kan besvares ud fra hhv. kvalitativ og kvantitativ metode. Forskningsmetodologi: Udvalgte kvalitative og kvantitative metoder til indhentning og præsentation af empiri i et felt der er ukendt for den studerende. Etik i mødet med en anden kultur. Periode for afvikling af faget: Uge 35-40 : Fremgår af studieplanen Deltagerantal (min./maks.): 12-30 studerende Revideret juli 2015 2

Undervisere: Rikke A. Petersen Lizzi Meyer Liest Carlsen Dorthe Boe Danbjørg Eva Lærkner Revideret juli 2015 3

Lektionsoversigt Videnskabsteori, forskningsmetodologi, samt litteratursøgningsfærdigheder fra tidligere uddannelsesmoduler danner grundlag for den tilrettelagte undervisning. Den opgivne litteratur forventes læst, idet den inddrages uden gennemgang i undervisningsforløbet. Introduktion til valgfaget At få indsigt i valgfagets overordnede ramme og struktur (1 lektion med 1 underviser) Valgfaget introduceres. Forløbet og det endelige udbytte og produkt skitseres. Det forudsættes, at den studerende har læst litteraturen. Studieplanen. Intro til sundhedsfaglige problemstillinger At få repeteret hvad kvantitativ og kvalitativ metode er, og hvilke der er realistiske at inddrage i dette fag. At få indblik i hvad de forskellige afsnit på en videnskabelig poster indeholder, dvs. baggrundsafsnit, problemformulering/overordnet formål, metodeafsnit, etiske overvejelser, resultatafsnit og konklusion. At udarbejde/arbejde med individuelt relevant sundhedsfaglig problemformulering og problemstilling (2 lektioner med en underviser) Introduktion og individuelt arbejde med udarbejdelse af overordnet formål/problemformulering (Hvad vil den studerende gerne undersøge under sin rejse, relevans for hvem, sygeplejefaglig relevans; hvis, og hvilke perspektiver). Den studerende nedskriver før undervisningen foreløbige tanker om en problemformulering herunder en kort beskrivelse/refleksion over, hvorledes denne kunne belyses metodemæssigt. Problemformuleringen skal indeholde både en kvalitativ (feltobservation) og kvantitativ vinkel. Dvs. at både kvalitativ og kvantitativ undersøgelsesmetode skal indgå. Dette kan ske enten ved at et undersøgelsesspørgsmål belyses Revideret juli 2015 4

fra flere vinkler, eller ved at der indgår to undersøgelsesspørgsmål (et kvalitativt (feltobservation) og et kvantitativt) i problemformuleringen. Thisted, J (2010) Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1 oplæg, 1. udgave. Munksgaard Danmark. S. 22-30. Forskningsprocessen Fra emnevalg til valg af enheder, kap. 4 in: Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2011): Forskning om og med mennesker, København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Global Health, Illness/disease At få indblik i valgfagets overordnede tema Global sundhed illness/disease. (2 lektion med 1 underviser) Oplæg og dialogbaseret undervisning om fagets begrebsmæssige ramme, der omfatter begreberne Global health, illness og disease. Det forudsættes, at den studerende har: Reflekteret over begreberne global sundhed, illness og disease. Set WHOs film (offentliggjort 15.8.13): The many paths towards universal health coverage. Today not everyone has access to the care that they need. Universal health coverage ensures that all people get the health services they need without suffering financial hardship. https://www.youtube.com/watch?v=vq3shfyzcv8&feature=youtu.be Læst litteratur Kleinman, Arthur. 2010. Four Social Theories for Global Health. The Lancet 375 (9725): 1518-1519 (kan hentes frit via http://dash.harvard.edu/handle/1/5142663 )(lokaliseret 8. juli 2015) Supl. DSR 2009. Klimaændringer påvirker sundhed, i sygeplejersken nr. 22 Praktiske problemstillinger før afrejse At få indsigt i og formidle egne mål for udlandsopholdet samt at afklare praktiske spørgsmål forbundet med opholdet. Revideret juli 2015 5

(2 lektioner med international koordinator) Afklaring af hvilke praktiske spørgsmål, den studerende har før afrejse. Selvstændigt arbejde egen studietid problemstilling/baggrundsafsnit, problemformulering, litteratursøgning. (2 lektioner uden underviser) Den studerende arbejder i dybden med at finde og vurdere forskningsartikler, og ud fra disse skrives et kort baggrundsafsnit med udgangspunkt i problemformuleringen. Den studerende arbejder selvstændigt ud fra følgende spørgsmål: Hvad er problemformuleringen/undersøgelsens formål/undersøgelsesområde Hvilke søge-resultater fremkommer Hvilke metoder er anvendt i den fundne litteratur Benytte funden litteratur til at skrive et kort baggrundsafsnit/problemstilling fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Feltobservationer At få indsigt i og viden om feltarbejde som metode til at genere data, herunder: Feltarbejde som videnskabelig metode Adgang til feltet Generering af data Deltagerobservation Positionering i feltet Feltnoter Analyse af data Etiske overvejelser ved feltstudie (3 lektioner med en underviser) Oplæg, dialog, diskussion og øvelser. Revideret juli 2015 6

Læs de 3 tekster som er angivet under litteratur forud for undervisningen. Tjørnhøj-Thomsen, T. & Whyte SR. 2011. Kapitel 4: Feltarbejde og deltagerobservation. I Vallgårda, S: & Kock, L. (red): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark 4. udgave, s. 90 118. Leslie, H. & Storey, D. 2003. Chapter 7: Entering the Field. I Scheyvens, R. & Storey, D. (ed.) Development Fieldwork A practical guide. SAGE, pp. 119-138 Case (skal medbringes til undervisningen!): Bornø Jensen, AM. 2011. Orchstrating an Exceptional Death. Ph.D series no. 69, Department of Anthropology. Faculty of Social Sciences, University of Copenhagen, s. 40 46 A day in the field Supplerende litteratur: Spradley, JP. 1980. Step 4: Making descriptive observations. Spradley JP. Participant Observation. Wadsworth. S. 73 84. Selvstændigt arbejde egen studietid problemstilling/baggrundsafsnit, problemformulering, litteratursøgning. (4 lektioner uden underviser) Den studerende arbejder i dybden med at finde og vurdere forskningsartikler, og ud fra disse skrives et kort baggrundsafsnit med udgangspunkt i problemformuleringen. Den studerende arbejder selvstændigt ud fra følgende spørgsmål: Hvad er problemformuleringen/undersøgelsens formål/undersøgelsesområde Hvilke søge-resultater fremkommer Hvilke metoder er anvendt i den fundne litteratur Benytte funden litteratur til at skrive et kort baggrundsafsnit/problemstilling Påbegynde skrivningen af metodeafsnittet ift. kvalitativt feltobservations-arbejde. Hvordan, og hvad, vil du observere i dine feltobservationer, beskrivelse af den praktiske konkrete fremgangsmåde du vil benytte, og beskrivelse af hvordan dette belyser den kvalitative vinkel i din problemformulering? Senest kl 12.00 d. 27/8 uploades egen problemformulering og færdige baggrundsafsnit på Fronter fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Revideret juli 2015 7

Selvstændigt arbejde egen studietid problemstilling/baggrundsafsnit, problemformulering, litteratursøgning. (4 lektioner uden underviser) Den studerende arbejder i dybden med at finde og vurdere forskningsartikler, og ud fra disse skrives et kort baggrundsafsnit med udgangspunkt i problemformuleringen. Den studerende arbejder selvstændigt ud fra følgende spørgsmål: Hvad er problemformuleringen/undersøgelsens formål/undersøgelsesområde Hvilke søge-resultater fremkommer Hvilke metoder er anvendt i den fundne litteratur Benytte funden litteratur til at skrive et kort baggrundsafsnit/problemstilling Påbegynde skrivningen af metodeafsnittet ift. kvalitativt feltobservations-arbejde. Hvordan, og hvad, vil du observere i dine feltobservationer, beskrivelse af den praktiske konkrete fremgangsmåde du vil benytte, og beskrivelse af hvordan dette belyser den kvalitative vinkel i din problemformulering? Senest kl 12.00 d. 27/8 uploades egen problemformulering og færdige baggrundsafsnit på Fronter fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Etik i forskningsprocessen At få indblik i og forståelse for vigtigheden af etik i forskningsprocessen. (3 lektioner med 1 underviser) Kort præsentation om forskningsetik, præsentation af lægmandsbeskrivelse, samtykkeerklæring, videnskabsetisk komite, datatilsynet etc. Tænk over hvilke etiske overvejelser der er forbundet med det, som du gerne vil undersøge. Revideret juli 2015 8

Forskningsetik, Kapitel 21 in: Kruuse, E. (2003). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. (5. udgave ed.) Virum: Dansk psykologisk Forlag, p. 335-342 http://www.laeger.dk/portal/page/portal/laegerdk/laegerdk/rådgivning%20og%20regler/etik/wma_d EKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN Videndeling - baggrund - litteratursøgning At give mulighed for drøftelser af det selvstændige arbejde med problemformulering, baggrundsafsnit og foreløbige metodeovervejelser. At give den studerende mulighed for at reflektere over etiske udfordringer (4 lektioner med 2 undervisere) Hver studerende holder et 7 min. oplæg, der indeholder svar på følgende: Hvor skal du hen i verden? Hvad er din problemformulering? Hvad er den kvantitative og den kvalitative vinkel i problemformuleringen? Kort beskrivelse af dit baggrundsafsnit? Hvilke 2 spørgsmål vil du gerne drøfte/spørge dine medstuderende om ift. dit projekt (på baggrund af arbejdet med problemformulering (kvantitativ og kvalitativ vinkel, baggrundsafsnit og foreløbige metodeafsnit) Den studerende forbereder oplæg, og tager stilling til hvilke problemfelter i eget projekt, som ønskes drøftet med underviser og medstuderende, herunder også metode og etik. og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Kvantitativ dataindsamling At få kompetencer indenfor anvendelse af kvantitative dataindsamlingsmetoder. At reflektere over, og beslutte, hvilken kvantitative dataindsamlingsmetode, der skal benyttes. (3 lektioner med 1 underviser) Oplæg ved underviser om: Hvad karakteriserer kvantitativ dataindsamling? Hvilke metoder findes? Hvilke spørgsmål kan kvantitative data besvare? Selvstændige overvejelser ift. hvilken metode, den studerende vil benytte til at belyse den kvantitative vinkel i deres problemformulering. Revideret juli 2015 9

Læse relevant litteratur Kruuse, Emil (2007). Kap. 14: Observationsmetoder. In: Kvantitative forskningsmetoder- i psykologi og tilgrænsende fag. Viborg, Dansk Psykologisk Forlag. Poulsen, I. Kap. 3.4.1: Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. In: Glasdam, S (2011): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Høyen, M. Kap. 3.4.2: Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. In: Glasdam, S (2011): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kulturteori Indsigt i forskellige teoretiske udlægninger af kulturbegrebet Indsigt i faktorer der har betydning for mødet med andre kulturer nationalt og internationalt Indsigt i og forståelse for den danske kultur (3 lektioner med 1 underviser) Oplæg, dialogbaseret undervisning evt kombineret med drøftelser i mindre grupper Reflektere over hvad der kendetegner den danske kultur, hvad der værdisættes i den danske kultur og hvilken betydning det tillægges. Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved og Svendborg 2008. http://esdhweb.ucl.dk/146040.interkulturelle%20og%20internationale%20kompetencer%20samt%20kultu rbegrebet%20ved%20sygeplejerskeuddannelsen%20i%20odense%20og%20svendborg.pdf www.nasn.org: The Purnell Model for Cultural Competence (oploades til fronter) Kilde: Purnell, L 2002, Journal of transculturel Nursing 13 (3), 193-197 Revideret juli 2015 10

Selvstændigt arbejde (projektbeskrivelse) egen studietid metodeafsnit og etik. (7 lektioner uden underviser) Ud fra den individuelle problemformulering med både en kvantitativ og kvalitativ vinkel, arbejder den studerende i dybden med at skrive metodeafsnittet og med at færdiggøre evt. samtykkeerklæringer. Dvs. i to særskilte afsnit at beskrive de to dataindsamlingsmetoder, der er valgt til hhv. den kvalitative og kvantitative vinkel. For hver metode besvares alle nedenstående spørgsmål: Hvordan skal indsamlingen udføres? Hvornår i løbet af opholdet skal indsamlingen udføres? Hvorfor netop der? Hvor mange personer/respondenter skal inddrages? Hvorfor netop dette tal? Hvor længe skal der dataindsamles? Hvad er overvejelserne bag dette? Hvordan bidrager netop denne indsamlingsmetode til besvarelsen af problemformuleringen? Hvilke etiske overvejelser er der i forbindelse med indsamlingsmetoden? Hvilke bias og confoundere eksistere der for indsamlingsmetoden? Hvilke risici ser du? Hvordan og hos hvem indhentes evt. samtykke? Og disse skrives sammen i to særskilte tekstafsnit, et for den kvalitative dataindsamling, og et for den kvantitative dataindsamling. Disse to afsnit sættes derefter ind efter hinanden i et samlet afsnit med overskriften: Metode fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Selvstændigt arbejde (projektbeskrivelse) egen studietid metodeafsnit og etik. (3 lektioner uden underviser) Baggrundsafsnit, problemformulering, og metodeafsnit med dataindsamlingsbeskrivelserne og etiske overvejelser for hhv. den kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetode samles i et dokument som uploades på Fronter senest d. 2/9 kl. 12.00. HERUDOVER printes disse tekstafsnit og limes op på et flipover ark (præ-poster), der skal danne baggrund for den præsentation, den studerende laver for sine medstuderende d. 3/9. Revideret juli 2015 11

fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Selvstændigt arbejde (projektbeskrivelse) egen studietid metodeafsnit og etik. At give den studerende erfaring med at producere en poster ud fra et videnskabeligt arbejde At give den studerende mulighed for at præsentere og få opponent feed-back og spørgsmål på sit forberedte videnskabelige arbejde mhp. den forestående dataindsamling i udlandet At give den studerende erfaring med at give anerkendende og undersøgende feed-back og at opponere på medstuderendes videnskabelige arbejde. (3 lektioner uden underviser) Den studerende forbereder sin egen præsentation af hhv. baggrundsafsnit, problemformulering, og metodeafsnit med dataindsamlingsbeskrivelserne og etiske overvejelser for hhv. den kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetode. Den studerende læser de uploadede dokumenter fra hver af de opponenter han/hun har fået tildelt og forbereder minimum 4 opponent spørgsmål til hver opponents tekstdokument fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Fremlæggelse af baggrund (og metode) med opponence At give den studerende erfaring med at producere en poster ud fra et videnskabeligt arbejde At give den studerende mulighed for at præsentere og få opponent feed-back og spørgsmål på sit forberedte videnskabelige arbejde mhp. den forestående dataindsamling i udlandet At give den studerende erfaring med at give anerkendende og undersøgende feed-back og at opponere på medstuderendes videnskabelige arbejde. (5 lektioner med 2 underviser) Revideret juli 2015 12

Hver studerende holder en 10 min. præsentation ud fra hhv. baggrundsafsnit, problemformulering, og metodeafsnit med dataindsamlingsbeskrivelserne og etiske overvejelser for hhv. den kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetode. Baggrunden for præsentationen er præ-posteren, der medbringes og ophænges under opponent.-seminaret. Den studerende forbereder eget oplæg, og læser og forbereder minimum 4 opponent-spørgsmål til de studerende, som de er blevet delegeret at være opponenter på, herunder også metoder og etik. og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Efter hjemkomst Velkommen hjem At den studerende får lov fortælle om sine oplevelser (2 lektion ved underviser) Medbring gerne billeder, artefakter eller lign. Håndtering og bearbejdning af kvalitative data At den studerende kan analysere egne kvalitative data med henblik på at besvare undersøgelsesspørgsmål indenfor en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling (4 lektioner med en underviser) Oplæg fra underviser, arbejde med analyse af egne data, opsamling Medbring tekstmateriale i form af egne kvalitative data fra udlandsophold (transskriberede interview, nedskrevne feltobservationer, dokumenter, anden tekstmateriale) Revideret juli 2015 13

Malterud, Kirsti (2011) kapitel 9: Analyse af kvalitative data. I Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring. 3. utgave. Universitetsforlaget. pp.91-113 Selvstændigt arbejde egen studietid resultatafsnit og konklusion. (3 lektioner uden underviser) Den studerende arbejder med dataanalyse af hhv. den kvalitative og kvantitative dataindsamling. På baggrund af dataanalyserne udarbejder den studerende et resultatafsnit, der indeholder præsentation af resultaterne fra hhv. den kvalitative og den kvantitative dataindsamling. På baggrund af problemformulering, dataindsamling, dataanalyse og resultatafsnit udarbejder den studerende en konklusion på deres samlede videnskabelige arbejde på valgfaget. fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Håndtering og bearbejdning af kvantitative data At den studerende kan analysere egne kvantitative data med henblik på at besvare undersøgelsesspørgsmål indenfor en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling (4 lektioner med en underviser) Oplæg fra underviser, arbejde med analyse af egne data, opsamling Medbring datamateriale i form af egne kvantitative data fra udlandsophold (spørgeskema respons, observationer, dokumenter, anden materiale) Thisted, J (2010). Kap. 6: Den kvantitative Forskningsmetode I. In: Forskningsmetode i Praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. oplæg. 1. udgave. Munksgaard Denmark. Revideret juli 2015 14

Selvstændigt arbejde egen studietid resultatafsnit og konklusion. (7 lektioner uden underviser) Dataanalyse af hhv. den kvalitative og kvantitative dataindsamling Dataanalysen af hhv. den kvalitative og kvantitative dataindsamling sammenskrives i et resultatafsnit med tekst og evt. figurer. Den studerende udarbejder en samlet konklusion for det videnskabelige arbejde. Resultatafsnit og konklusion printes og limes på den præ-poster som de studerende forberedte inden udlandsopholdet (med baggrundsafsnit, problemformulering, og metodeafsnit) Den studerende forbereder sig på at præsentere sin færdige poster ved posterpræsentationen d. 2/10. fundet ved egen søgeproces og dine noter fra den undervisning, du allerede har fået på faget Oral posterpræsentation At den studerende får mulighed for at præsentere deres samlede videnskabelige arbejde. (4 lektioner med 2 undervisere) Hver studerende får tid til at fortælle om deres poster, herunder også hvad de er blevet klogere på, hvad de har måttet ændre, osv. Lave poster færdig så den indeholder: Baggrundsafsnit, Problemformulering, Metodeafsnit (med både kvantitativ og kvalitativ dataindsamlingsmetode), resultatafsnit, konklusion. Forberede at skulle præsentere egen poster Revideret juli 2015 15

Thisted, J (2010) Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1 oplæg, 1. udgave. Munksgaard Denamrk. S. 22-30. Forskningsprocessen Fra emnevalg til valg af enheder, kap. 4 in: Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2011): Forskning om og med mennesker, København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Tjørnhøj-Thomsen, T. & Whyte SR. 2011. Kapitel 4: Feltarbejde og deltagerobservation. I Vallgårda, S: & Kock, L. (red): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark 4. udgave, s. 90 118. Leslie, H. & Storey, D. 2003. Chapter 7: Entering the Field. I Scheyvens, R. & Storey, D. (ed.) Development Fieldwork A practical guide. SAGE, pp. 119-138 Bornø Jensen, AM. 2011. Orchstrating an Exceptional Death. Ph.D series no. 69, Department of Anthropology. Faculty of Social Sciences, University of Copenhagen, s. 40 46 A day in the field Forskningsetik, Kapitel 21 in: Kruuse, E. (2003). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. (5. udgave ed.) Virum: Dansk psykologisk Forlag, p. 335-342 http://www.laeger.dk/portal/page/portal/laegerdk/laegerdk/rådgivning%20og%20regler/etik/wma_d EKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN Kruuse, Emil (2007). Kap. 14: Observationsmetoder. In: Kvantitative forskningsmetoder- i psykologi og tilgrænsende fag. Viborg, Dansk Psykologisk Forlag. Poulsen, I. Kap. 3.4.1: Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. In: Glasdam, S (2011): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Høyen, M. Kap. 3.4.2: Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. In: Glasdam, S (2011): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Malterud, Kirsti (2011) kapitel 9: Analyse af kvalitative data. I Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring. 3. utgave. Universitetsforlaget. pp.91-113 Thisted, J (2010). Kap. 6: Den kvantitative Forskningsmetode I. In: Forskningsmetode i Praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. oplæg. 1. udgave. Munksgaard Denmark. Kleinman, Arthur. 2010. Four Social Theories for Global Health. The Lancet 375 (9725): 1518-1519 (kan hentes frit via http://dash.harvard.edu/handle/1/5142663 )(lokaliseret 8. juli 2015) Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved og Svendborg 2008. http://esdhweb.ucl.dk/146040.interkulturelle%20og%20internationale%20kompetencer%20samt%20kultu rbegrebet%20ved%20sygeplejerskeuddannelsen%20i%20odense%20og%20svendborg.pdf Revideret juli 2015 16

www.nasn.org: The Purnell Model for Cultural Competence (oploades til fronter) Kilde: Purnell, L 2002, Journal of transculturel Nursing 13 (3), 193-197 Supplerende litteratur DSR 2009. Klimaændringer påvirker sundhed, i sygeplejersken nr. 22 Spradley, JP. 1980. Step 4: Making descriptive observations. Spradley JP. Participant Observation. Wadsworth. S. 73 84. Revideret juli 2015 17