Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter



Relaterede dokumenter
Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan

International godstransport

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2.

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Industriteknik-maskin HF3 (og HF4) Læringsaktivitet Maskinbygning Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Avanceret niveau

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

til industritekniker, specialet Industritekniker-maskin Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner)

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Områdefag. Eleven bliver undervist på F-niveau

Godschauffør. Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

område-fag Flakkøretøjer

Speciale Chauffør 1. Farligt gods (ADR) Timetal. Hovedforløb område-fag. Farligt gods (ADR)

Grundfag Samfundsfag F-niveau

10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. ugers praktik

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Konventionel bearbejdning 1 Varighed (timer, dage eller uger samt

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter. 12, stk.

Fliseteknik, materialer og natursten

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Lektioner 34 Teamkoordinator Anni Hjorth Thomsen Billede Der er intet billede til denne læringsaktivitet. Uddannelse Indgang Service (07/2004)

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Undervisningsplan for grundforløb 2: Frisør CPH WEST, Glentevej 61, 2400 København NV. Grundforløb: Frisør

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Service og transport

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Industritekniker-maskin HF1 Læringsaktivitet Måleteknik B, Rutine Varighed (timer, 0,5 uger 16 lektioner

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Skabelon for fagbilag

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

SNEDKERUDDANNELSEN Lokal undervisningsplan: 4. Hovedforløb 5 uger

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Byggemontagetekniker, version 03

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

GF 1 - Bygge og anlæg

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Grundfag: Informationsteknologi

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Automation, Rutine Varighed (timer, dage eller uger samt

Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Timetal 1,0 uge Læreplansfag mv. i forløbet

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

HAVNE- OG TERMINALARBEJDER

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Grundforløbsprojektoplæg

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

3. Hovedforløb Bygningsstruktør

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Tømrerkonference 26. juni 2012

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan Del 3.B: Lokal undervisningsplan. Generelt for hovedforløbet

Transkript:

Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag Grundfag mv. i forløbet Områdefag 49-55, Valgfag 20, 22, Bundne specialefag 24, 14, stk. 1 Udfyldes Grundfag Grundfagene Matematik og Arbejdsmiljø påbegyndes i grundforløbet. Områdefag: Værktøj og maskiner, rutineniveau, vejledende uddannelsestid 1 uge Tegningsforståelse rutineniveau, vejledende uddannelsestid 1 uge Produktkendskab, rutineniveau, vejledende uddannelsestid 1 uge Se grundfagsbeskrivelserne Del 4 Bundne specialefag: Elementmontage, rutineniveau, vejledende uddannelsestid 3 uger Gipslofter, rutineniveau, vejledende uddannelsestid 3 uger Lette gipsvægskonstruktioner, rutineniveau, vejledende uddannelsestid 3,5 uge Praktisk byggemontageteknik, avanceret niveau, vejledende uddannelsestid 25 uger Valgfag, vejledende uddannelsestid 2 uger De forskellige fag integreres så vidt muligt i hinanden som helheder, men de enkelte fags særlige elementer bearbejdes særskilt. 1

1 og 5, stk. 3, pkt. 3 Sammenhængen mellem didaktiske og metodiske overvejelser og formålet Det overordnede formål med uddannelsen er at eleven gennem skoleundervisning opnår kompetence som byggemontagetekniker. Dette indebærer at der arbejdes ud fra følgende mål: At eleven kan planlægge og udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver i forventet kvalitet og i henhold til love, regler og traditioner. At eleven kan søge information og træffe valg af materialer og konstruktions- og montagemetoder og foretage planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver i samarbejde med andre faggrupper. At eleven kan orientere sig om love og regler vedr. byggeri, herunder brandsikring, arbejdsmiljø, licitation tilbudsgivning og kvalitetssikring. www.delod.dk/ kvali De kompetencer, der beskriver byggemontageteknikeren rummer både tværgående og generelle kompetencer samt kernekompetencer på de mere byggemontagespecifikke områder. Undervisningen i såvel de teoretiske som de praktiske elementer søges sammenholdt i undervisningen. De beskrevne kompetencer rummer såvel grundlæggende, som rutine og avanceret niveau. Når det sammenholdes med fagrækken af såvel grundfag, områdefag og specialefag er det vanskeligt at adskille de enkelte læringselementer i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen og læringsaktiviteterne vil der- 2

for være tilrettelagt med størst mulig fleksibilitet, der hele tiden inddrager den enkelte elevs vidensopbygning. Generelt vil dette betyde at undervisningen vil være tilrettelagt, så der kan opnås størst mulig fleksibilitet gennem hele forløbet. Det vil gøre det muligt for den enkelte elev at forfølge sin egen læringsstil og læringstempo. Der vil derfor være elever der på samme tid arbejder med praktiske projekter og andre der arbejder med informationssøgning til et givent projekt. Metodikken vil løbende blive tilpasset udviklingen hos den enkelte elev. 66, 68 Sammenhængen mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse Der er ikke praktikuddannelse forbundet med Byggemontageteknikeruddannelsen. Der foregår dog en løbende dialog med det lokale uddannelsesudvalg om undervisningens indhold og betingelser. Uddannelsens indhold tager udgangspunkt i den virkelighed som eleverne vil møde efter endt skoleuddannelse. Der kan i særlige tilfælde arrangeres virksomhedsforlagt undervisning, hvor elever tager enkelt dele af deres uddannelse i en virksomhed. Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant portfolio Undervisningsmål Generelt vil undervisningen blive tilrettelagt således at der gives eleven forudsætninger for Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) Evt. link til offtl. del af 3

49-55, 12, stk. 3 personlig udvikling både selvstændigt og i gruppesammenhænge. Fag og temaer i undervisningen varieres så den enkelte elev aktiveres mest muligt og gøres medansvarlig for undervisningen. Der planlægges efter at undervisningen i stor udstrækning som muligt afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse der er karakteristisk for uddannelsen. Grundfagene skal styrke elevens faglige og almene bredde ved, at eleven opnår grundigt kendskab til beregning, anvendte materialers egenskaber, arbejdsmetoder og processer, kundebetjening og service, hensigtsmæssig arbejdspladsindretning og sikkerhedsarbejde. Områdefagene skal sikre eleven almene forudsætninger og kompetencer til at overskue, planlægge og udføre arbejdsopgaver inden for uddannelsesområdet. Specialefagene skal medvirke til elevens forståelse for og rutine med de konkrete arbejdsfunktioner og teknikker på uddannelsesområdet. Valgfagene kan være udgangspunkt for elevens eventuelle videreuddannelsesmuligheder, så eleven får mulighed for at uddybe emner i sin uddannelse. Elevplan Eleven skal kunne udføre alle forekommende 4

arbejdsopgaver inden for området og skal have godt kendskab til forekommende specialopgaver, så eleven kan deltage i løsning og udførelse af disse. Eleven skal selvstændigt vurdere materialevalg, konstruktions- og montagemetoder samt planlægge, tilrettelægge og udføre givne arbejdsopgaver. Eleven skal derfor kunne opsøge viden på området. Målene for de enkelte områdefag skal sikre at eleven kan vælge, anvende og vedligeholde håndværktøjer og maskiner for området. At eleven kan læse og efterleve en arbejdstegning og at eleven får et grundlæggende kendskab til materialer og produkter. Målene for de bundne specialefag skal sikre at eleven får indsigt og rutine i at opstille skabs-, køkken- og badeværelseselementer. At eleven får indsigt og rutine i at opsætte lofter af gips på forskellige underlag og at eleven får indsigt og rutine i at konstruere og opstille lette gipsvægge. I faget Praktisk byggemontageteknik skal eleven på avanceret niveau montere elementer og tilbehør til køkken og bad, opsætte og beklæde lette gipsvægskonstruktioner samt lofter med gips og andet plademateriale. Eleven skal kunne planlægge eget arbejdsforløb og herigennem overføre teori til praksis samt opsøge og anvende faglig relevant doku- 5

mentation. Målene søges nået gennem tværgående og helhedsorienterede projektforløb. Kompetencevurdering og merit Der foretages en løbende vurdering af elevens kompetenceudvikling gennem rene matematiske opgaver og faglig relaterede projekter. Der gives merit på baggrund af bekendtgørelse om merit i erhvervsuddannelserne, dog således at de for uddannelsen relevante emner skal kunne opfyldes. Spørgsmål om merit vil blive afgjort individuelt og for hvert af de aktuelle fag. Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) 6

18, 49-55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 Undervisningsindhold Undervisningen rummer en række målpinde, hvor flere af disse vil blive behandlet samlet når der er sammenfald i indhold. Værktøjer og maskiner; Valg af korrekt håndværktøj, eldrevet samt luftdrevet. Sikkerhedsmæssig korrekt anvendelse af værktøjer, maskinel og øvrigt udstyr, samt vedligeholdelse. Tegningsforståelse; Læsning af arbejdstegninger og anvisninger. Udførelse af skitser med forslag til indretning af køkken og bad. Udfører styklister til givne opgaver ud fra tegninger. Produktkendskab; Søge oplysninger om almindeligt forekommende væg og loftskonstruktioner samt elementtyper og tilbehør til køkken og bad. Redegøre for sammenhæng mellem pris og kvalitet. Vejledning om produkters og materialer anvendelse og vedligeholdelse. Korrekt bearbejdning af almindeligt forekommende produkter og materialer. Elementmontage; Valg af korrekt opsætnings-/monteringsmetode for forskellige elementsystemer. Opsætning af elementer til køkken og bad på diverse underlag. Montering og justering af låger, skuffer o. lign 7

på almindeligt forekommende elementer. Montering af tilbehør som greb, vaske, lister, bordplader etc. i alle materialer. Gipslofter. Montering af gipslofter på forskalling. Montering af skinnesystemer og nedhængte lofter, samt opsætning af dampspærre efter gældende regler. Lette gipsvægskonstruktioner; Planlægning og opstilling af letvægskonstruktioner til gips og andet plademateriale i træ - og stålkonstruktioner. Forhold omkring isolering, brand od lyd. Isolering af lette vægge samt tildannelse og montering af plader på skelet. Forberedelse af vægge til elementopsætning, skabe etc. og sikring af styrke til dette. Kendskab til grundlæggende standarder for lyd og brandisolering. Udførelse af arbejde ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt. Konstruktion og opsætning af buet gips med tilhørende underlagskonstruktion. Montering af gipsplader på svært stål med valg af korrekte værktøjer og befæstigelser. Praktisk byggemontageteknik; Opsætning og færdiggørelse af lodrette og vandrette gipspladekonstruktioner. Udførelse af konstruktive løsninger med skeletopbygning til gipsplader. Arbejdet med forhold omkring isolering, lyd, 8

akustik og brand. Opsætning af gipsvægge i forbindelse med vådrum. Beregning af materialeforbrug. Montering af forskellige skabselementer samt foretage tilpasninger og tilsætninger, bordplader, udskæringer mm. på opsætningsstedet. Samarbejde med andre faggrupper og sikring af arbejdsmiljøets optimale forhold. Indretning af arbejdsplads ud fra ergonomiske og miljømæssige hensyn. Hensigtsmæssig håndtering af arbejdsredskaber og materialer. 12 og 50 Undervisningens organisering For at den enkelte elev kan følge uddannelsens mål i relation til sin egen uddannelsesplan, arbejdes med delemner og projekter, der muliggør individuelle læringsforløb. Undervisningen er derfor organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb. Undervisningen vil i hovedsagen være tilrettelagt som mindre projekter, hvor eleven har stor indflydelse på opgavernes gennemførelse og i særdeleshed på planlægning og tidsforbrug. Dele af undervisningen kan i perioder være virksomhedsforlagt eller lignende, hvor der arbejdes ud fra realistiske opgaver. Med henblik på løbende at kunne kompetencevurdere den enkelte elev, vil delmål i undervisningen løbende blive holdt op mod den enkelte elevs præstationer. Undervisningsform(er) Undervisningen tager udgangspunkt i det projektorienterede. 9

49, stk. 1 I hvert projekt/temaforløb kan indgå: -lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Eleverne arbejder både selvstændigt og i mindre grupper med opgaveløsninger, informationssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i forbindelse med de enkelte projektforløb. Dette vil dog kun være i mindre omfang. 49, stk. 1 49, stk. 3 Differentiering Den enkelte elev har mulighed for at tilrettelægge eller få tilrettelagt egne forløb, hvor dette vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til den enkeltes læringsmønstre. Der arbejdes med forskellige undervisningsmetoder, individuel, team og der gives mulighed for supplerende undervisning. Undervisningen differentieres både med hensyn til indhold, form og omfang i forhold til den enkelte elevs læringsstil og kompetencer. Elevindflydelse på undervisningen Eleverne inddrages i forløbet i forhold til deres reelle behov for kompetenceudvidelse. Ud fra elevens personlige uddannelsesplan afdækkes og/eller videreføres de elementer i elevens viden og læringsstil, som er relevant i forhold til de aktuelle opgaver/projekter. Efter lærerens præsentation af undervisningsindhold og mål for de enkelte fagområder, udarbejder eleven en kort plan for opgaveløsning. Eleverne planlægger og udarbejder et projekt- 10

oplæg indeholdende tidsplan og organisering af arbejdet. Undervisningen vil desuden blive diskuteret på de ugentlige byggemøder i afdelingen, hvor eleverne kan fremlægge deres ideer og vurderinger. 11

Elevens arbejdstid Lokaler og Udstyrsbehov (læringsmiljø) Praktiklokale med min 20 m2 pr elev og teorilokale med min. 4m2 pr. elev. Der forefindes normalt værktøj til gipsplade og montagearbejder. Der er endvidere lokaler til informationssøgning såvel via ITK søg bibliografisk Samtlige lærebøger for Træfagenes Byggeuddannelse, Firmaanvisninger, TOP-pjecer samt SBI-anvisninger vil være til stede. Diverse bekendtgørelser ang. arbejdsmiljø, brugs og sikkerhedsanvisninger vedr. udstyr og maskineri. Håndbøger for sikkerhedsgruppen; Bygge og Anlæg samt diverse arbejdshygiejniske brugsanvisninger og faktablade. Undervisningsmaterialer Elevens arbejdstid vil i gennemsnit svare til 37 timer/uge. Normalt vil den lærerdækkede undervisningstid være 30 lektioner/uge. Den resterende tid er afsat til individuelt arbejde, dels på skolen og dels som hjemmearbejde. Se skema 1 og/eller 2 Byggeproducenter hjemmesider og diverse links til byggeteknik. Publiceret web 26. februar 2007 12