Biologisk basis for fodringsstrategier i goldperioden



Relaterede dokumenter
Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Mælk nok til et stort kuld grise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Næringsstoffernes vej til mælken

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

ER KOEN RASK IGEN? Adfærd og velfærd hos malkekøer i forbindelse med raskmelding efter mastitis

Antal blandinger til fremtidens sohold

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Du passer soen og soen passer grisene

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Koens syn på energibalance

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Goldperiodens betydning for kalven

Optimal fodring af soen før og efter faring

Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning

KVÆGETS DAG. Onsdag d. 9. december 2015

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Kvægmix. Kvalitet året rundt

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Vomfyldekorrektion i tidlig laktation

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Godt håndværk og sparetips

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Den økonomisk bedste slætstrategi

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Øvelser med SimHerd modellen

Dødelighed hos kalve af malkerace

Fodrer hollænderne klogere end danskerne?

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang

Teknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Systemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu?

LVK studietur Irland, 2016

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Brugervejledning - ReproDagsliste

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

SEGES P/S seges.dk 1

Proteinniveau til unge kvier

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

DEN ETISKE DAGSORDEN FOR DYREVELFÆRD I KVÆGBRUGET

Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Introduktion til ledelse

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Fodring af søer, gylte og polte

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Transkript:

Biologisk basis for fodringsstrategier i goldperioden Herunder huldets betydning af Nic Friggens, Jens Bech Andersen, Torben Larsen, Richard Dewhurst, og Ole Aaes

Forskellige Strategier Nedsætter kropsmobilisering Forbereder til øget kropsmobilisering Forbereder vommen til øget foderoptagelse Forbereder til produktion af mælkeprotein Igangsætter mineralmobilisering og absorption

Risk of problems Improved Management Performance

Variable health costs

Forberedelse af koen til den kommende laktation Milk yield acceleration (kg/d/d) Milk yield (kg/d) 1.75 60 1.50 50 1.25 40 1.00 0.75 30 0.50 20 0.25 10 0.00-0.25 0-28 -28-14-14 0 0 14 14282842425656707084849898 112 112 126 126 140 140 154 154 168 168 182 182 196 196 210 210 224 224 Days from calving

Data fra Landskontoret for Kvæg Sygdomsfrekvens omkring kælvning Total Disease Incidence (cases/100 cows) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0-10 0 10 20 30 40 50 days from calving

Fokus er på de strategier som forbereder mod sygdom Kropsfedtmobilisering spiller en central role Forståelse er nødvendig, hvis vi skal vurdere de forskellige goldkofodringsstrategier Nedsat mobilisering (Forberede vommen) Forberede til øget mobilisering

Kropsmobilisering i tidlig laktation Relation til kropsfedt ved kælvning Konsekvenser for sundhed Konsekvenser for reproduktion

Sundhed Curtis et al., 1985. 1,374 laktationer - energi status kælvningsbesvær, løbedrejning, derefter ketose Gearhart et al., 1990. 561 køer - huld kælvningsbesvær, reproduktionssygdomme, benproblemer Collard et al., 2000. 140 køer - energibalance benproblemer, digestive disorders Jorritsma et al., 2001 200 køer - huldændring fedtlever

Leverens fedtindhold (mg/g) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-1.00-0.50 0.00 0.50 1.00 1.50 2.00 Huldtab i tidlig laktation Beregnet på køer, der giver 40 kg mælk (fra Jorritsma et al., 2001)

Sundhed - konklusioner Øget kropsmobilisering kan nedsætte koens sundhedstilstand Men (se Ingvartsen et al., 2002) Ikke altid Genetisk sammenhæng mellem huld og sundhed er ikke tydelig For få gode artikler og stor uenighed

Meget bedre litteratur Reproduktion Butler et al., 1981. 16 køer negativ sammenhæng mellem energibalance og dage til første brunst (se også Butler and Smith, 1989) MEMO. 400+ laktationer huld ved kælvning - dage til første brunst, pct. drægtig Pryce et al., 2000. 44,672 laktationer genetisk sammenhæng Royal et al., 2000. dårligere med tiden

Butler et al., 1981

Friggens et al. unpublished MEMO data Dage til første brunst 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2.0 2.5 3.0 3.5 4.0 4.5 Huld ved kælvning

% drægtig ved 1. inseminering 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2 2.5 3 3.5 4 4.5 Huld ved kælvning Friggens et al. unpublished MEMO data fatcon3.tc

Kropsmobilisering og reproduktion Ekstrem mobilisering nedsætter reproduktion For magre køer har også nedsat reproduktion Det vil (måske) være fornuftigt at nedsætte koens mobilisering i tidlig laktation

Strategi til nedsat mobilisering Undgå nedsat foderoptagelse Især omkring kælvning Påvirk koens fysiologi til modstå mobilisering

20 1st Parity 2nd Parity Dry matter intake (kg/d) 16 12 8 4 0-20-16-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 24-20-16-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 24 (Ingvartsen et al., unpublished) Weeks from calving

Idéer til at nedsætte mobilisering ved goldkofodring Øg energioptagelsen ved brug af energirigt foder i slutningen af goldperioden Forbered vommen til øget foderoptagelse Provoker et antilipolytisk miljø Ved brug af et stivelsesrigt foder

Stivelsesrigt foder Hvordan? Øget propionsyre i vommen Omsat til glukose i lever Øget frigivelse af insulin Større vompapillae Øget optagelseskapacitet Antilipolytisk effekt af insulin Nedsat mobilisering

Relevante forsøg nedsat mobilisering a Kunz et al. 1985 fra dag 70 25 køer b Grum et al. 1996 fra dag 60 30 køer c Minor et al. 1998 fra dag 19 75 køer d Dann et al. 1999 fra dag -28 65 køer e Vandehaar et al. 1999 fra dag 25 80 køer f Holcomb et al. 2001 fra dag 28 41 køer g Rabelo et al. 2001 fra dag 97 9 køer

Stivelsesrigt foder øger goldkoens energioptagelse Kunz et al., 1985

Ingen effekt af stivelsesrig goldkofodring på produktion efter kælvning Grummer et al., 1995

Effekt af stivelsesrig goldkofodring på NEFA efter kælvning (1) -20 0 20 dage fra kælvning Minor et al., 1998

Effekt af stivelsesrig goldkofodring på NEFA efter kælvning (2) Vandehaar et al., 1999-7 0 dage 7

Effekt af stivelsesrig goldkofodring på leverfedt efter kælvning (1) Minor et al., 1998 1 28 dage efter kælvning

Effekt af stivelsesrig goldkofodring på leverfedt efter kælvning (2) -4 0 4 uger Grum et al., 1996

Forsøgsresultater nedsat mobilisering Effekt Ja Nej Uklar* Energioptagelse, gold abcdefg Mælk og optagelse, lakt bcdef ag Blod insulin, lakt bf a cdeg Blod NEFA, lakt acf de bg Leverfedt, lakt, e b acdfg * Uklar ellers ikke målt

Goldkofodring til nedsat mobilisering - opsummering Ingen effekt på mælkeproduktion Ingen effekt på optagelse efter kælvning Vomtræningseffekt minimal Ingen markant effekt på lever Og forkert biologisk basis

Kropsmobilisering i tidlig laktation Konsekvenser for sundhed Konsekvenser for reproduktion Sammenhæng til foderoptagelse Det traditionelle synspunkt En bedre indgangsvinkel

20 1st Parity 2nd Parity Dry matter intake (kg/d) 16 12 8 4 0-20-16-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 24-20-16-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 24 (Ingvartsen et al., unpublished) Weeks from calving

Sammenhæng mellem foderoptagelse og kropsmobilisering Broster and Broster, 1998

Foderoptagelse i tidlig laktation er nedsat og derfor skal koen mobilisere sit kropsfedt ellers Koen skal mobilisere sit kropsfedt i tidlig laktation og derfor er foderoptagelsen nedsat

Tolkning af: Foderoptagelsen i tidlig laktation er nedsat og derfor skal koen mobilisere sit kropsfedt Hvis en ko taber sig, er det kun fordi foderet ikke er godt nok til at dække dens behov Energimobilisering (huldtab) i tidlig laktation kunne undgås, ellers reduceres ved bedre fodring Derfra kommer goldkostrategi til nedsat mobilisering

40 35 Food intake (g/d) 30 25 20 15 10-20 -16-12 -8-4 0 4 8 12 16 20 Days from parturition

Bertics et al. 1992

Grummer et al, 1995

Gosling et al. 1984

Huld 4.50 4.00 3.50 3.00 2.50 2.00 SDM Jer 1 2 3 Laktation nr.

3.50 Condition score 3.00 2.50 2.00 1.50 0 4 8 12 16 Weeks from calving (Garnsworthy and Topps, 1982)

Tolkning af: Koen skal mobilisere sit kropsfedt i tidlig laktation og derfor er foderoptagelsen nedsat Mobilisering kan ikke reduceres ved bedre fodring. Det er en helt naturlig process Normal kropsmobilisering burde ikke have negative konsekvenser Husk effekt på reproduktion Dage til første brunst 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2.0 2.5 3.0 3.5 4.0 4.5 Huld ved kælvning Strategier til nedsat mobilisering arbejder imod koen

Goldkostrategien: Forberedelse til øget kropsmobilisering I stedet for at modarbejde koen - forbered den Underforstået er, at mobilisering er naturligt Igangsæt fedtstofskiftet i goldperioden ved: supplerende fedt i foderblandingen brug af fiberrigt foder til at provokere kropsmobilisering Træning af leveren

Effekt af fedtrig goldkofodring på leverfedt efter kælvning - Grum et al., 1996-4 0 4 uger

Effekt af fedtrig goldkofodring på leverfedt efter kælvning - Grum et al., 1996 Control Høj Fedt Høj Stivelse Oat hay 70 79 51 Ground corn 26 9 43 Liquid fat 0 6.5 0 Ingen effekt på produktion Højere NEFA i goldperioden men ingen markante forskelle efter kælvning MEN reduceret optagelse i goldperioden

Effekt af fedtrig goldkofodring på leverfedt efter kælvning Douglas et al., 2004 Douglas et al. 2004 Er det øget foderfedt eller nedsat optagelse som træner leveren? Control Høj Fedt Høj Fedt isoenergi supplement Silage 75 75 75 Ground corn 15 3 12 Liquid fat 0 4 4

Douglas et al. 2004 Ingen Effekt

Douglas et al. 2004

Er det øget foderfedt eller nedsat optagelse som træner leveren? Primært nedsat optagelse dvs. igangsætning af kropsmobilisering Denne strategi er biologisk fornuftig men flere forsøgesresultater er ønskeligt

Anbefalinger (fra en forsker!) Prioritering for goldkofodring er at: Igangsætte mineralmobilisering og absorption Vænne koen til laktationsfoder sidst i goldperioden - ALDRIG efter kælvning Igangsætte stofskiftet til mobilisering fiberig blanding (måske tilsat fedt)

The idea (with steaming up) is not to get cows fat but to get them as fit as fire Boutflower, 1967 Original steaming up with: Palm kernel cake (high fat, high fibre)

Not Compromised Compromised Genotype Genotype Potentials for: - Milk production - Body reserves Capacity for dealing with constraint Requirements Non-constraining feed Constraining feed Intake Intake Partition according to potentials Partition to make best use of imbalanced nutrient supply Milk prodn. as per potential Body mobilisation as per potential Milk prodn. according to constrained nutrient supply Body mobilisation in response to constrained intake

Huld ndring fra k lvning 0.25 0.00-0.25-0.50-0.75-1.00-1.25-1.50-1.75 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 Uger fra k lvning 60% 25% (Friggens et al. 1998)

Huld ndring fra k lvning 3.50 3.25 3.00 2.75 2.50 2.25 2.00 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Uger fra k lvning (Andersen et al. 2001) 75% 25%

Huld ved kælvning (Broster og Broster 1998) Mælkeydelse (gns. kg/d tidlig til midt lakt.)

Grum et al 1996