HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS MERE END ET 50.000 KM TJEK... OK TIL 120 MINUTTER -

HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS MERE END ET 50.000 KM TJEK... OK TIL 120 MINUTTER - Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2010

Hvad tænker i om helbredssamtaler? Laver i dem? Kommer der noget ud af det? Hvad indeholder de? Hvem og hvordan tilbyder i det

Planlagt program. Evidens for helbredssamtaler Forslag til helbredssamtaler Lidt om livsstilsintervtion Lidt om risikokommunikation Diskussion og håndgreb

Mange har været til forebyggende helbredssamtale inden for de seneste 3 år.

Overvejelser ved forebyggelse Vil befolkningen deltage? Vil deltagelse gavne den enkelte bedre helbred? Sygeliggør vi deltagerne? Skaber vi unødige patienterne? Øges arbejdsbelastningen i almen praksis og på sygehusene? Får vi valuta for pengene? 5

2030 inviterede af 3464 Ebeltoftborgere, 30-50 år 75% (1507) accepterede invitationen Spørgeskemaer Randomisering Kontrolgruppe Intervertiongruppe 1 Interventionsgruppe 2 Helbredsundersøgelser Helbredssamtaler Efter behov - 10-15 minutter Planlagte - 45 minutter Opfølgning efter 5 år 85% deltog i perioden 0-5 år 6

Uddannelse af de praktiserende læger: 5 aftenkurser af ca. 2 timers varighed Helbredssamtaler i Nordjylland Helbredssamtaler generelt Samtalens teknik og psykologi Forebyggelse af hjerte- og lungesygdomme Sund kost 7

Undersøgelser / målinger Medicinske: højde, vægt, syn, hørelse, lungefunktion, konditest, EKG, blodsukker, kolesterol, leverenzymer, nyretal, urat, urin stiks. Livsstilsrelaterede: rygning, kost, alkoholforbrug, motionsvaner og psykosociale forhold. Psykologiske: selvvurderet helbred, holdninger til deltagelse og livskvalitet ved visuelle analogskalaer og Goldbergs GHQ Økonomiske: Direkte og indirekte omkostninger 8

The Ebeltoft Health Promotion Study Andel af personer med øget risiko for hjertesygdom 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Screening År 0 Intervention efter 5 år Kontrol efter 5 år Engberg M, Christensen B, Lauritzen T. et al

Andel med høj risiko for hjertekarsygdom 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Alle BMI>27,5 Rygere Kontrol Helbredstest og samtaler Marianne Engberg mf. J Fam Pract 2002;51:546-552 10

Psykologiske reaktioner Ændring 0-5 år; Goldbergs 12 item Quality of Life Questionnaire GHQ 12, 4 point Likert-scale 0-3 points per item; total score 0-36 Mean SD N Kontrol gruppe (Spørgeskemaer) Helbredstest; normal konsultation Helbredstest; 45 min varende planlagt konsultation 0.38 7.27 381 0.13 7.18 378 0.30 7.22 367 Christensen B et al. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil. 2004 Jun;11(3):239-43

Konsultationer i dagtid Inviterede sammenlignet med den ikke-inviterede gruppe: 1,5 Rate ratios 1 0,5 * * Test for trend: p<0.0001 0 91 92 93 94 95 96 97 98 99 * p<0.05 Approximate period for health check-ups 14

Hospitalsindlæggelser Inviterede sammenlignet med den ikke-inviterede gruppe 1,5 Rate ratios 1 Test for trend: p=0.0003 0,5 * * 0 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 * p<0.05 Approximate period for health check-ups 15

Hvad er gevinsten Life-years gained per person Average direct costs per person Questionnaire group (control) 0.16 years ~ 4500 US $ Health Check Group 0.24 years* ~ 4000 US $ n.s. Health check and discussion group 0.30 years** ~ 3500 US $ n.s. n.s. non-significant * p<0.01 ** p<0.001 16

Konklusion Høj deltager procent Andel med høj risiko for hjertekarsygdom halveret Ingen psykologiske bivirkninger Ingen stigning i konsultationer og sygehusydelser over 6-7 år. Helbredsundersøgelser og samtaler giver vundne leveår uden ekstra udgifter 17

Patientcentreret samtale 45 minutter Opfordring til at sætte op til 3 mål for sin sundhed det følgende år 18

Helbredsmål efter helbredssamtalen 97% tog mod 1. samtale, 69% opsatte mål Fysisk aktivitet 35% Vægt 30% Rygning 20% Diæt 18% Arbejdsforhold 11% Fritid 7% Alkohol 7% Familien 4% Følelsesmæssige problemer 4% Medicin 2% Andet 8% 19

Nå ingen problemer.

Mange har været til forebyggende helbredssamtale inden for de seneste 3 år.

Conclusions In a group of disadvantaged young adult with several problems, two preventive health consultations with their own GP have effect on selfevaluated functional health (SF-12). Especially on the mental component. This mental improvement can, perhaps, be a key to other changes in daily life

DSAM og PLO har lavet et forslag Det foreslås det at alle mellem 40-60 år tilbydes en helbredsundersøgelse og en efterfølgende helbredssamtale

Følgende forhold kan bruges til at give et selektivt tilbud: Patienten er ryger Patienten er overvægtig (BMI> 27.5) Patienten er fysisk inaktiv Patienten har et for højt blodtryk eller et for højt kolesteroltal Ved familiær disposition til CVD eller DM Patienten føler, at der et behov for at diskutere livsstil.

Organisering af helbredssamtaler Når patienten spørger om en helbredssamtale, bør man tage en kort snak (evt. tk), inden helbredssamtalen bestilles. Hvad tænker patienten om evt. indhold og udbytte? Det er vigtigt, at patienten tager stilling og ikke ukritisk ønsker en helbredsundersøgelse, som et 50.000 km eftersyn.

Organisering af helbredssamtaler Helbredsundersøgelsen kan med fordel indledes/tidligt suppleres med et spørgeskema til patienten. Spørgeskemaet skal belyse patientens livsstil, evt. symptomer, familiære dispositioner samt meget vigtigt selvoplevet helbred, ressourcer og tanker om livsværdier

Helbredsundersøgelsen kan omfatte: Måling af højde, vægt og livvidde Måling af blodtryk Måling af lipidprofil og HgA1c Evt. levertal Måling af lungefunktion, hvis patienten har lungesymptomer og enten ryger eller er udsat for skadeligt arbejdsmiljø.

Det er vigtigt, at man holder fast i, at man ikke supplerer med yderligere blodprøver, som patienten spørger efter ved undersøgelsen. Basispakken simpel efter helbredsamtalen kan den supleres

Udgangspunkt for samtalen er helbredsundersøgelsen og pt. på spørgsmålene. Helbredssamtalen tager dog ikke kun udgangspunkt i blodprøvesvar, men også hvordan patienten har det i en bredere forstand. Med andre ord er der mulighed for at gøre status: Lever patienten i overensstemmelse med sine livsværdier? Fokus skal være på, hvad patienten vil prioritere, og der skal fokuseres på motivation. Som afslutning skal der laves en plan med de behov, som patienten har for støtte i, og hvilke yderligere udredning, der eventuelt skal udføres foruden vurdering af eventuelt medicinsk behandling.

Else Schmidt Medicinaldirektør Vi informerer kun om det sunde liv. Ikke om»det gode«eller»rigtige«liv. For mange danskere bliver det sunde liv alligevel oversat til det»rigtige«liv, men vi skal ikke gøre os kloge på, hvad det er. Det er op til den enkelte selv at vælge. Men er man rask, har man flere muligheder for at træffe et valg.

Gør vi det ikke alligevel? Personer som havde været ved læge inden for det sidste år Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Hvor mange patienter har fået rådgivning om sundhedsvaner af egen læge i løbet af de seneste 3 år. Hvordan har du det Region Midt

Praktiserende lægers prioritering af indsats over for rygning, fordelt efter egne rygevaner.! Praktiserende lægers rygevaner Ikke ryger Ryger Stor betydning 83 % 49 % Moderat betydning 15 % 47 % Ringe betydning 2 % 4 % I alt (n = 311) 208 103 X 2 -trend = 34,7; df = 1; p<0,001. Bo Christensen 1994

Diskuter i praksis.. Hvad er din holdning til rygere og overvægtige? Har du selv et livsstilsproblem? Hvilket ansvar har du som læge/ sygeplejerske?

Forebyggelse gennem livss/lsændringer Tror vi på det og hvordan prioriterer vi?

Effekt af rygestopvejledning e9er AMI Cumulative mortality by documentation of in- hospital smoking cessation counseling 16 743 smokers 2 years follow- up Kaplan- Meier analysis (P 0.0001 by the log- rank test). The American Journal of Medicine 2005; 269-275

Bare det at lægen spørger Ryger du? sætter personlige overvejelser i gang. 51% af alle rygere overvejer at holde op!

Rygestopkursus versus ryger du? Hvis jeg taler rygning ryger du? med pt kan jeg have en succesrate på op til 5% per år. Jeg har kontakt med 85% på et år. Impact: 85*0,05= 4,25 Hvis jeg vælger at henvise pt. til intensivt rygestopkursus er succesraten 20% Kun 5% vælger et rygestopkursus. Impact: 5*0,2 = 1. Charlotte Pisinger, MPL 2006

Vær konkret - Effekt af vægcab på 10 kg FPG falder 25 % LDL-kolesterol falder 10 % Triglycerid falder 25 % Systolisk blodtryk falder 8 % Diastolisk blodtryk falder 10 %