Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen
Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra selveje. 3. Eksempler på konkrete generationsskifter. 4. Glidende ejerskifte 5. Hvem vil stille med egenkapital til dansk landbrug? 6. Hvorledes vil ejeformerne udvikle sig fremover? 7. Spørgsmål.
Ændringer i Landbrugslov Giver optimale muligheder
Uddannelseskravet ophæves Alle kan være med
Ansvar for husdyrhold? Særlige uddannelseskrav skal opfyldes.
Bopælspligt? Afløst af boligpligt
Afstandskravene Er kun gældende ved sammenlægning, 2 km Ingen afstandskrav ved køb af næste ejendom.
Grænser ved sammenlægning Maks. 200 ha.
Egen drift? Du kan bare bortforpagte!
Antal ejendomme? Antal hektar? Antal forpagtede hektar? Ingen grænser
Ret til fortrinsstilling Er bevaret!
Hvem kan eje landbrug? Alle
Grænser i animalsk produktion Ingen.
Hvilke ejendomme må have husdyr? Uden bygninger (Stuehus) Med bygninger Nedlagte brug Alle
Delsalg til en rig onkel i USA? 1/2 1/2 Ja
Selskabseje ved køb af landbrugsejendom ApS? A/S? Alt kan lade sig gøre
Er ankermanden ude af billedet? Ankermand Andre ApS / A/S Nej
Er Holdingselskaber tilladt? Ankermand Investor Holding Holding Landbrug Ja
Ejerforhold fremtidens landbrug Ekstern investor Selveje
Fordele ved selveje Fleksibel arbejdsindsats Hurtige beslutningsveje Ubureaukratisk alle kasketter er samlet på én person Fleksibelt og tålmodigt indtjeningskrav til ejer Billig administration ingen lønnet bestyrelse, udliciteret administration
Ulemper ved selveje Kapital er en meget større begrænsning Hvis landmanden svigter, er der ingen til at samle op Beslutningsprocessen er nogle gange baseret for lidt på kolde kalkuler Mindre professionel ledelse i forhold til større virksomheder Har selvejet ledt til - Hurtigere beslutninger? - Bedre beslutninger?
Selskabseje kontra personligt ejerskab Fordele: Langmodig ekstern kapital "Eksamen før etablering Organisationsformen Lettere generationsskifte Lettere egen-investering i Holding Overskuelig regnskabsføring Skattefri omdannelse Hæftelse
Selskabseje kontra personligt ejerskab Ulemper: Beskatning af løn. Beskatning af beboelse. Meget dyrt at ophæve igen. Ingen underskudsfremførelse i egen løn. Revision, offentliggørelse af regnskab.
Brdr. Lorenzen
Overvejelser hos fam. Lorenzen 5 gårde, 350 ha, 35.000 grise, 1,5 mill. kyllinger Sælges til 2 sønner Fordele og ulemper ved selskabsmodellen.
Snogbækgaard A/S Uden udvikling Lorenz Egen ejendom Christian Egen ejendom Udlejning Udlejning Med udvikling Snogbækgaard A/S Leje ejendomme Eje 3 ejendomme Eje løsøret Forpagte eksterne arealer
Snogbækgaard I/S Snogbækgaard I/S Lorenz Eje ideel halvpart Af 5 gårde Christian Eje ideel halvpart Af 5 gårde Driftsenhed
Overvejelser hos fam. Lorenzen Konklusion: Personligt ½ + ½ ejerskab til alle gårdene. Skattereglerne ugunstige i selskabsmodellen. Etableret: Snogbækgård I/S
Brdr. Jørgensen
Overvejelser hos fam. Jørgensen 3 gårde, 250 ha, 600 årssøer, plan om 2000 søer, 700.000 kyllinger Sælges til 2 sønner Fordele og ulemper ved selskabsmodellen.
Overvejelser hos fam. Jørgensen Konklusion: Personligt ½ + ½ ejerskab til alle gårdene. Skattereglerne ugunstige i selskabsmodellen. Etableret: Skovhave I/S
Ejerskifte kan med fordel planlægges 28. oktober 2010 www.farmmatch.dk
28. oktober 2010 www.farmmatch.dk
Nye ejerformer - eksempler på muligheder/idéer Sharemilking som i NZ Generationskifte med sælger som finansieringskilde Nye ejere af landbrug/produktion (Pensionskasser, kapitalfonde, forædlingsindustrien) Driftsselskab energiafgrøder fx. Energipil DC, ARLA, DLG som medejere?
Koncepter til at Udviklingstema Landbrug A/S - HVAD GÅR LANDBRUG A/S UD PÅ? tilvejebringe aktie- eller anpartskapital fra forbrugere og institutionelle investorer til landbrug i selskabsform Landbrugsinvest A/S Danmarks Økologiske Landbrug A/S
Detailhandel som medejer
Eksempel - slagtesvineproduktion Eksterne investorer Primære interesse Økonomisk afkast Fremme en dyrevelfærdsvenlig produktion Smågriseproducent Slagtesvineproduktionsenhed Slagteri Detailhandel Leverandør af smågrise Mulig investor i Slagtesvinproduktionsenhed Primære interesse: Afsætte grise på etisk forsvarlig vis Økonomisk afkast Selskabsejet Drives af ansat ledelse og en bestyrelse Mulige investorer: Smågriseproducenter Slagteri Detailhandel Dyrevelfærdsorient erede investorer Primære interesse Økonomisk afkast Aftager af slagtesvin Mulig investor i slagtesvineproduktion senhed Primære interesse Bedre styring af produktionen i forhold til afsætningen Økonomisk afkast Aftager af svinekød Mulig investor i slagtesvineproduktion Primære interesse Markedsføre og sælge eget mærke
ATP Fondsdirektør Bjarne Graven Larsen Fremtidige investeringer
Kapital haves!
Har han investeret i svineproduktion?
Eksempel svin
Historiske afkastprocenter Kilde: Fødevareøkonomisk institut
Driftsresultater 2009 og seneste skøn Gns. driftsresultat 2000 2009 = -66.000 kr. Kilde: Produktionsøkonomi svin 2010
Centrale spørgsmål til emnet eksterne investorer Har landmænd andet krav til afkast end eksterne investorer? Kan personlig eje følge med ved større produktionsenheder? Kan et kapitalselskab etablere en struktur, så der permanent er høj produktivitet, svarende til bedste 10%? Taler vi rene jordselskaber, husdyrproduktions selskaber uden jord, eller selskaber med både jord og husdyr? Når det er muligt, skal det så foregå i Danmark? Hvem er aktionærerne? Vil store selskaber få bedre eller dårligere image end landbruget har i dag?
Konklusion Alle tænkelige modeller OK ift. landbrugslov Hvis eksterne investorer skal ind som medejer Krav om stort afkast / bløde værdier/synergier Passende indflydelse
Hvorledes udvikler danske landbrug sig 1. Større og større enheder. 2. Flere deltidsbrug. 3. Selvejet det fremherskende. 4. Flere forpagtninger 5. Få selskabsbrug så længe der er lavt afkast. 6. Flere brug med mere end 1 ejer.