Studieguide for Sundhedsvidenskabelige forskningstilgange 2 Modul F2 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje det forskningsmetodologiske spor* (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 1
Indholdsfortegnelse De studerendes forudsætninger...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings og læringsaktiviteter...3 Omfang...3 Lektionsplan:...4 Uge 17 / 21. april:...4 Uge 18/ 28. april:...4 Uge 19/ 5. maj:...5 Uge 20/ 12. maj:...5 Uge 21/ 19. maj:...6 Uge 22/ 26. maj:...7 Uge 23/ 2. juni:...7 Uge 24/ 9. juni:...8 Litteratur...9 Grundbøger for modulet:...9 Supplerende baggrundslitteratur:...9 Prøveform og bedømmelse...9 Kriterier for udtømmende målopfyldelse til bestået:... 10 Evaluering af modulet... 10 Modulansvarlig... 10 Studiesekretær... 10 Studieleder... 10 Undervisere... 10 Bilag:... 10 Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 2
De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i Ergoterapi, Jordemodervidenskab eller Klinisk Sygepleje. Det forventes at den studerende har et vist kendskab til engelsk og gerne har erfaring med læsning af videnskabelige artikler på engelsk. Placering i spor Sundhedsvidenskabelige tilgange 2 er placeret i Det forskningsmetodologiske spor. 4 5. kvarter. Modulbeskrivelse På dette modul sættes fokus på centrale dele af et samfundsvidenskabeligt/humanistisk forskningsprojekt. Modulet er i overordnede træk bygget op, så der efter en kort introduktion til humanistisksamfundsvidenskabelig forskning, de væsentligste metoder og litteratursøgning, fokuseres på forskellige analysemetoder, og derefter på etiske implikationer af denne type forskning. Kurset fortsætter i 5. kvarter, hvor der sættes fokus på forskellige datagenereringsmetoder, på kriterierne for evaluering af denne type forskning samt analyse og skriveprocesser. Undervejs i modulet arbejder de studerende med egne pilotprojekter. Læringsudbytte for modulet Se studieordningen modul specifikke mål på SDU s hjemmeside. Undervisnings og læringsaktiviteter Undervisningen er opbygget således, at hver undervisningsgang har 2 fællestimer med forelæsning og 2 holdtimer. I holdtimer arbejdes i grupper med egne projekter i relation til de forhold dagens forelæsning og tilhørende litteratur omhandler. Omfang De 5 ECTS point på modulet svarer til 137 timer (5x27,5) fordelt således: Konfrontationstimer 32 timer Litteraturlæsning 50 timer Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 3
Opgaver/pilotprojekt undervejs Prøver 50 timer 5 timer Lektionsplan: Uge 17 / 21. april: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 25.104, 25.108) Emne: Introduktion til kurset samt til humanistiske forskningsdesigns, formål og forskningsspørgsmål Mål: Introduktion til modulet og eksamensopgaven Kvalitative forskningsprocesser: Skriveprocesser, design og planlægning Kvalitative studiers formål og forskningsspørgsmål Humanistiske og kvalitative metoders særlige karakter vil blive præsenteret, og der vil blive fokuseret på processen med at designe et forskningsprojekt, herunder fordele og ulemper ved emerging designs, og hvordan denne type designing former disse forskningsprocesser. Undervisere: Helle Johannessen, Katja Schrøder Buus, N., Hansen, H. P., Huniche, L., Hvidt, N. C., Rostgård, L., & Johannessen, H. (2012). Fleksibilitet i forskningsprocessen. Nordisk sygeplejeforskning, 2(2): 156 164. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Developing qualitative research designs. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp. 35 63). London: Sage. Marshall, C., & Rossman, G. B. (1995). The substance of the study; Framing the research question. In C. Marshall & G. B. Rossman (Eds.), Designing qualitative research (2 ed., pp. 15 37). London: Sage. Uge 18/ 28. april: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 25.104, 25.108) Emne: Introduktion til kvalitative undersøgelsesmetoder Mål: Datagenereringsstrategier (intro til de forskellige teknikkers virkeområde: Feltarbejde, deltager observation, fokusgrupper, samtaler af forskellig art) Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 4
Denne session fungerer som introduktion til sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og datagenereringsmetoder. Undervisere: Helle Johannessen, Katja Schrøder Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methodology and health reseach. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp. 3 34). London: Sage. Yardley, L. (2000). Dilemmas in qualitative health research. Psychology and Health 15: 215 228. Uge 19/ 5. maj: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 25.104, 25.108) Emne: Litteratursøgning Mål: Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol Egen litteratursøgning. Medbring computer Der vil blive fokuseret på nogle af de særlige udfordringer ved at søge efter kvalitative studier, og der vil blive arbejdet med at udvikle konkrete søgestrategier. Undervisere: Jens Troelsen, lektor, IOB; fagbibliotekar Janne Buck Christensen, SDU; Katja Schrøder Lund, H., Juhl, C., Andreasen, J., Møller, A.: Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning. Redskaber til evidensbaseret praksis, Munksgaard, København, 2014, s. 39 88. Buus, N., Kristiansen, H. M., Tingleff, E. B., & Rossen, C. B. (2008). Litteratursøgning i praksis begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken, 108(10 Tillæg): 1 8 Uge 20/ 12. maj: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 25.104, 25.108) Emne: Diskursanalyse Mål: I denne session fokuseres på interaktion og orden i samtale, og hvordan sprogbrugere konstruerer faktuelle beskrivelser af forhold. Faircloughs model for kritisk diskursanalyse præsenteres. Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 5
Undervisere: Helle Johannessen, Katja Schrøder Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs (uddrag). In N. Fairclough (Ed.), Kritisk diskursanalyse (pp. 15 45). København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (1999). Det diskursanalytiske felt. In M. W. Jørgensen & L. Phillips (Eds.), Diskursanalyse som teori og metode (pp. 9 33). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Samfundslitteratur. Edwards, D., & Potter, J. (2001). Discursive psychology. In A. McHoul & M. Rapley (Eds.), How to analyse talk in institutional settings (pp. 12 24). London: Continuum. Potter, J., & Wetherell, M. (1987). From representations to repertoires. In J. Potter & M. Wetherell (Eds.), Discourse and social psychology (pp. 138 157). London: Sage. Potter, J., & Wetherell, M. (1987). How to analyse discourse. In J. Potter & M. Wetherell (Eds.), Discourse and social psychology (pp. 158 176). London: Sage. ten Have, P. (2007). Analytic strategies. In P. ten Have (Ed.), Doing conversation analysis (2 ed., pp. 120 143). London: Sage. Fairclough, N. (1992). Doing discourse analysis. In N. Fairclough (Ed.), Discourse and social change (pp. 225 240). Cambridge: Polity Press. Fairclough, N. (2001). Critical discourse analysis. In A. McHoul & M. Rapley (Eds.), How to analyse talk in institutional settings (pp. 25 38). London: Continuum. Uge 21/ 19. maj: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 25.108, 19.04) Emne: Grounded Theory Mål: Grounded Theory er en meget kendt analysestrategi, som indeholder en stribe karakteristiske metoder. Metoderne og antagelserne bag dem, vil blive præsenteret. Undervisere: Jesper Larsen Mærsk, Katja Schrøder Charmaz, K. (2014). Constructing grounded theory (2.ed.). Sage. Kapitel 1, s. 1 21. Starks, H. & Trinidad, S. B. (2007). Choose Your Method: A Comparison of Phenomenology, Discourse Analysis, and Grounded Theory. Qual Health Res 2007 17(10): 1372 1380. Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 6
Charmaz, K. (2014). Constructing grounded theory (2.ed.). Sage. Corbin, J. & Strauss, A. L. (2008). Strategies for qualitative data analysis. In J. Corbin & A. L. Strauss (Eds.), Basics of qualitative research (3 ed., pp. 65 86). Thousand Oaks: Sage. Hartman, J. (2005). Funderet teori en oversigt. In J. Hartman (Ed.), Funderet teori (pp. 42 65). København: Alinea. Uge 22/ 26. maj: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 25.104, 25.108) Emne: Narrativ analyse Mål: I denne session præsenteres forskellige tilgange til narrativ analyse, herunder tematisk, strukturel og performance analyse. Undervisere: Karen la Cour, Katja Schrøder Bold, C. (2012). Collecting narrative data. In C. Bold (Ed.), Using narrative in research (pp. 93 119). London: Sage. Coffey, A., & Atkinson, P. (1996). Narratives and stories. In A. Coffey & P. Atkinson (Eds.), Making sense of qualitative data. Complementary research strategies (pp. 54 82). Thousand Oaks: Sage. Polkinghorne, D. E. (1985). Narrative configuration in qualitative analysis. International journal of qualitative studies in education, 8(1): 5 23. Reissman, C. K. (2008). Looking back, looking forward. In C. K. Reissman (Ed.), Narrative methods for the human sciences (pp. 1 19). Thousand Oaks: Sage. Reissman, C. K. (2008). Structural analysis. In C. K. Reissman (Ed.), Narrative methods for the human sciences (pp. 77 103). Thousand Oaks: Sage. Uge 23/ 2. juni: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 25.111, 25.108) Emne: Fænomenologisk analyse Mål: I denne session præsenteres Giorgis fænomenologiske metode og Smith og Osborns fortolkende fænomenologiske metode og deres forskelle og ligheder fremhæves. Undervisere: Elisabeth Assing Hvidt, post.doc., IST; Jesper Larsen Mærsk Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 7
Giorgi, A. (1975). An Application of Phenomenological Method in Psychology. In C. Fischer & E. L. Murray (Eds.), Duquesne Studies in Phenomenological Psychology: Vol. 2 (pp. 82 103). Pittsburgh: Duquesne University Press. Smith, J. A., & Osborn, M. (2008). Interpretative Phenomenological Analysis. In J. A. Smith (Ed.), Qualitative psychology. A practical guide to reseach methods (pp. 53 80). London: Sage. Osborn, M., & Smith, J. A. (1998). The personal experience of chronic benign lower back pain: An interpretative phenomenological analysis. Br J Health Psychol 3: 65 83. Uge 24/ 9. juni: Lokale: WP25 auditoriet (samt gruppelokaler: 19.01, 19.02) Emne: Etik og udvælgelse Mål: Etik: Formalia og forskning i sårbare grupper Udvælgelsesstrategier Sessionen vil først berøre etiske og moralske problemstillinger, der typisk optræder i kvalitative studier, sidst vil forskellige principper for formålsrettet udvælgelse blive gennemgået. Undervisere: Helle Johannessen, Katja Schrøder Fog, J. (1992). Den moralske grund i det kvalitative forskningsinterview. Nordisk psykologi(44), 221 229. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Responsibilities, ethics and values. In J. Green & N. Thorogood (Eds.), Qualitative methods for health research (3. ed., pp. 64 92). London: Sage. Buus, N., Rossen, C. B., Tingleff, E. B., & Rostgård, L. (2010). Valg af data til videnskabelige undersøgelser. Sygeplejersken, 109(22): 48 56. Hammersley, M., & Atkinson, P. (2004). Etikk. In M. Hammersley & P. Atkinson (Eds.), Feltmetodikk (2 ed., pp. 293 317). Oslo: Gyldendal Akademisk. Liamputtong, P. (2007). The sensitive resarcher: Introduction to researching vulnerable people. In P. Liamputtong (Ed.), Researching the vulnerable (pp. 1 22). London: Sage. Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 8
Efter sommerferien sættes fokus på datagenereringsmetoder. Det anbefales, at læse grundbøgerne knyttet til kurset inden starten på efterårssemesteret. Emner for efterårets undervisning: Analyse og metaanalyse Interviews Fokusgrupper Deltager observation At skrive og arbejde med noter Casestudier Mixed methods Dokumenter og audio visuelle optagelser Teoriens rolle Kontekst og evaluering Data skriveprocesser publikationer Litteratur Grundbøger for modulet: Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes. Chicago: The university of Chicago press. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health research (3. ed.). London: Sage. Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (1995). The active interview. Thousand Oaks: Sage Publications. Supplerende baggrundslitteratur: Petersen EN & Muscadell C ds: Videnskabsteori lærebog for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. 2014. Se desuden litteratur under Lektionsplan. Prøveform og bedømmelse Delprøve 1: Der afleveres en (1) A4 side med Foreløbig titel, formål og forskningsspørgsmål i forhold til eget pilotprojekt. Opgaven afleveres senest d. 26. juni kl 12.00 via SDU Assignment på e learn. Opgaven bedømmes med intern censur bestået/ikke bestået. Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 9
Kriterier for udtømmende målopfyldelse til bestået: Opgaven skal demonstrere dels den studerendes indsigt i hvilke forhold, der kan studeres med kvalitative forskningsmetoder, og dels den studerendes evne til at formulere sammenhængende formål og forskningsspørgsmål. Evaluering af modulet Modulet evalueres sammen med efterårets modul. Modulansvarlig Helle Johannessen, professor, IST. Studiesekretær Karen Buchgraitz, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk Universitet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: 6550 9544 / kbuchgraitz@health.sdu.dk Studieleder Jordmodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, Klinisk Institut, Syddansk Universitet / dhvidtjoern@health.sdu.dk Ergoterapi: Karen la Cour, lektor, IST Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet/ klacour@health.sdu.dk Line Lindahl, Ph. d. studerende, Klinisk Institut, Syddansk Universitet / llindahl@health.sdu.dk Klinisk sygepleje: Dorthe Nielsen, adjunkt, Klinisk Institut, Syddansk Universitet / dnielsen@health.sdu.dk Undervisere Helle Johannessen, antropolog, ph.d., professor, IST, hjohannessen@health.sdu.dk Katja Schrøder, jordemoder, cand.scient.san, ph.d. studerende, IST, kschroeder@health.sdu.dk Jesper Larsen Mærsk, ergoterapeut, cand.pæd., ph.d. studerende, IST, jmaersk@health.sdu.dk Samt gæsteundervisere Bilag: Diverse retningslinjer følger. Udarbejdet: 15. april, 2015 Opdateret: 17. april 2015 10