Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12



Relaterede dokumenter
IT-frivillige støtter afasiramte

Lidt om en hjerneskade

Information om dysartri

Information om dysartri

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Lidt om en hjerneskade

Information om afasi 1

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

AFASI. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Hvad er afasi? Danish

Velkommen dag 3. Teammøde

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Kommunikation ved hjælp af kommunikations Appen GoTalkTaw 1

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vane 1: Kend dig selv

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Læreplan for vuggestuegruppen

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Kommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Bliv verdens bedste kommunikator

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Øje til skærm. - værdiskabende virtualitet!

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

APOPLEKSI / Slagtilfælde

Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre. Udvikling og Rådgivning

Information om træthed

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Program, torsdag d

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

: Hvad vil det sige at være pårørende

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Nr. 3 September årgang

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen

Ekstra - Til egen læsning

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Alfer Vuggestue/Børnehave

AFASI. - ideer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Kommunikative forstyrrelser

Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Stress hos personer med hjerneskade -

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Tanker. glasvæg. bag en. For godt to år siden blev jeg ramt af

Information om træthed efter hjerneskade

Stresshåndtering. Indhold. Arbejdsbetinget stress et voksende problem. Lars Peter Jensen. Viden om stress. Stress og projektarbejde

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Ti gode råd om dit barns sprog

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Forandringsprocesser. Psykoterapeut/Organisationskonsulent Kurt Rasmussen ARBEJDSMILØEksperten August 2014


LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5

CPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til

MINDSCAPES. Værktøjer til din coaching. V. Helle Saaby. Den. 6. December Foreningen Nydansker

INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Forebyggelse af stammen

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Hjælp dit barn med at lære

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Affektive lidelser og kognition

Transkript:

Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12

Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre årsager til afasi: Hovedtraume, iltmangel, toxiske skader og neurologiske lidelser (sklerose, parkinson, ALS)

Afasi? Afasi betyder uden sprog (i større eller mindre grad) Kan give problemer med at tale, forstå, skrive/stave og læse

Former for afasi Ekspressiv afasi sprogproduktion (Brocas afasi) Impressiv afasi sprogforståelse (Wernickes afasi) Global afasi

Brocas afasi Ikke-flydende tale Telegramagtig tale Svært ved at tale i sætninger Svært ved at finde ord Svært ved at udtale ord Relativ god forståelse

Brocas afasi Eksempler på ikke-flydende tale: Kaffe ( Jeg vil gerne have en kop kaffe med sukker og fløde ) Sand..storm..stole..pool..whuscht (Sandstorm på Gran Canaria)

Wernickes afasi Flydende tale: Sort tale Taler i sætninger, men de kan være svære at få en mening ud af Bytter om på ord Bytter om på nogle lyde Finder på nye ord uden mening Ofte store problemer med at forstå tale Ofte problemer med at gentage

Wernickes afasi Eksempler på flydende tale: Dette er en TV-modtagermodel af en skibsværftradio (æble) Bedstefar har ikke været her i dag (overlægen) Gi mig mine kyllinger (sko)

Global afasi Ikke-flydende afasi Totalt eller næsten totalt tab af evnen til at forstå hvad andre siger Totalt eller næsten totalt tab af evnen til at tale/bruge sproget Ofte apraksi, hvilket gør det meget vanskeligt at kommunikere med gestus/håndbevægelser. Ingen kommunikation ml. hjernen og musklerne Kan ikke handle bevidst (fx ikke puste et lys ud hvis han/hun bliver bedt om det)

Dysartri En motorisk taleforstyrrelse (sproget er intakt) Varierer i sværhedsgrad (let til svær) Årsager: Apopleksi Parkinson Sklerose Kan forekomme sammen med afasi

Forskelle ml. afasi og dysartri Afasi (sprogforstyrrelse) Forstå tale Udtrykke sig sprogligt Læse, skrive Regne Dysartri (Taleforstyrrelse) Udtale Taletempo Vejrtrækning Stemme Sprogmelodi Mimik Ingen problemer med at forstå, læse og skrive

Typiske følgevirkninger efter apopleksi Kropslige forandringer Lammelser Syn Hørelse Følesans Apraksi Epilepsi Psykiske forandringer Opmærksomhed Hukommelse Koncentration Ændret personlighed Latter/gråd labilitet Træthed

Følelsesmæssige forandringer og reaktioner Ikke-flydende afasi Frustration Opgivenhed, magtesløshed Depression Negativ selvopfattelse Isolation Øget irritabilitet Flydende afasi Eufori Rastløshed Mangelfuld sygdomserkendelse Mistroiskhed Øget irritibialitet

Kommunikation? Altid min. to parter og et budskab God kommunikation er et fælles ansvar Ved afasi har den ramte og samtalepartneren begge et kommunikationshandikap

Hvorfor kommunikerer vi? Afgørende betydning for menneskers udvikling at gøre fælles Afgørende for menneskers muligheder for at opleve livskvalitet i kraft af medbestemmelse for eget liv og det at være en del af et socialt fællesskab Intuitivt tager vi tidligt mange kommunikationsformer i brug: Stemmeføring, kropssprog, pegninger mv.

Afasi = kommunikationshandikap Handikapgraden afhænger af flere faktorer: Afasiens sværhedsgrad Livsstil, miljø, netværk mv. Omgivelsernes holdning og reaktion på de kommunikative vanskeligheder At have viden og forståelse er meget vigtigt!

I mødet med den afasiramte Hvad gør det svært at kommunikere med en afasiramt? Travlhed Følelsen af magtesløshed og usikkerhed, når nu vi gerne vil men ikke synes at vi kan hjælpe Gør jeg nu det rigtige? At ville det sikre og ikke turde sige eller gøre noget

I mødet med den afasiramte Hvad gør det nemmere at kommunikere med en afasiramt? At bruge alle sanser, have øjne og ører på stilke Tålmodighed, indlevelse og opmærksomhed At turde være risikovillig og kreativ og bruge alle tænkelige kommunikationsmidler (mimik, gestus, kropssprog, billeder, genstande mv.)

Kommunikations-værktøjer Tegne Læse/slå op i bøger Skrive Tale og lyde Gestik, mimik og kropssprog Udpege

Gode råd om kommunikation Hold øjenkontakt Lyt opmærksomt accepter pauser Afbryd ikke giv tid Pas på med at være den kloge Vælg konkrete emner tal i korte sætninger Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke Tal én af gangen Nå ja og nej ikke betyder ja og nej Brug naturlige tegn Alternative kommunikationsformer

Et godt udgangspunkt Ved ikke-flydende afasi Ved flydende afasi Giv tid Vis eller sig høfligt, at du gerne vil sige noget Tilkendegiv om du har forstået Spørg den afasiramte om han har forstået

Et godt udgangspunkt Når du taler med en afasiramt, så tænk på hvordan du normalt taler med et andet menneske de samme regler gælder: Tal voksent og respektfuldt Det går på skift at have ordet Undgå at tale hele tiden

Kvalitet frem for kvantitet At kommunikere med en afasiramt kræver flere anstrengelser og mere tid Forvent ikke at tale om lige så mange ting som med en normalttalende Det er vigtigere at nå ind til kernen af budskabet, end at skifte emne før man helt forstod hvad den afasiramte mente Indimellem er det nødvendigt at give op, MEN husk at erkende det over for den afasiramte (undgå at lade som om)

Kontekst Man må acceptere en vis grad af detektiv-arbejde Tænk på den afasiramtes: Personlighed Vaner Interesser Tidligere arbejde Venner/netværk