Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden

Individuel_målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko i hofteenheden Anne Frandsen, Klinisk sygeplejespecialist Ortopædkirurgisk Afdeling M Bispebjerg Hospital Februar 2006

Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 2 Baggrund for projektet... 3 Projektorganisation... 4 Projektets formål... 4 Projektets succeskriterier... 4 Tidsramme... 5 Dataindsamling... 5 Design... 5 Metode... 5 Kvantitative metoder... 5 Kvantitative og kvalitative metoder... 5 Kvalitative metoder... 6 Etiske overvejelser... 6 Resultater Succeskriterium 1, Ernæringsbehovsdækning... 7 Succeskriterium 2, Primær screening... 9 Succeskriterium 3, Ugentlig vejning... 9 Succeskriterium 4, Individuel ernæringsplan... 9 Succeskriterium 5, Mad spild... 10 Succeskriterium 6, At tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov... 11 Analyse af spørgeskemaundersøgelse til patienterne... 11 Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH... 12 Patienternes viden om kostens betydning for rekonvalescens... 13 Hvilke andre faktorer som har betydning for patienterne i rekonvalescensen... 13 Tilfredshed med kosten... 14 Tilfredshed med personalets indsats i forhold til ernæringsområdet... 14 Analyse af spørgeskemaundersøgelse til personalet før og efter projektperioden... 15 Personalets holdning til at afdelingen har ansat en ernæringsassistent... 15 2

Forventninger til ernæringsassistentens funktion i afdelingen, og hvorvidt disse forventninger er opfyldt... 16 Viden i forhold til ernæringsområdet og evt. ændring i vidensniveau efter projektet... 17 Analyse af interview med ernæringsassistent... 20 Overordnet indtryk af, hvordan stillingen har været... 21 Hvem ernæringsassistenten har brugt som støtte og vejledning samt hvordan... 21 Evaluering af uddannelsesforløbet... 21 Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere... 22 Oplevelse af graden af accept fra personalet... 22 Hvordan rolleskiftet til ernæringsassistent er oplevet af familien... 22 Fremtiden som ernæringsassistent... 22 Processen... 23 Anbefalinger... 26 Perspektivering... 27 Bilagsfortegnelse... 28 Referencer... 29 3

Resumé Baggrunden for projektet i afsnit M2 var, at der på BBH og i afdeling M gennem en årrække har været gjort tiltag for at forbedre ernæringsindsatsen til patienterne. Et andet sengeafsnit i afd. M har gennemført et succesfuldt ernæringsprojekt i 2001 med ansættelse af en ernæringsassistent. Afd. M forsøgte i 2002 at udbrede ernæringsassistentfunktionen til to andre M- afsnit, hvilket mislykkedes. Muligvis fordi der ikke var afsat midler til implementering og oplæring af ernæringsassistenten. I 2003 gennemgik afdeling M en strukturforandring, som gjorde behovet for tilpasning af ernæringsassistentfunktionen påkrævet, hvis denne skulle implementeres i andre sengeafsnit. Via projektmidler fra Sundhedsstyrelsen kunne i 2004 igangsættes en implementeringsproces af en ernæringsassistent i M2, som skulle have fokus på patienter med ernæringsrisiko og nedsættelse af mad spildet. Projektperioden var 1. juni 2004-marts 2005 inklusive. Designet var prospektivt interventionsstudie, og metoden var triangulering mellem kvantitative og kvalitative metoder Resultaterne af dataindsamlingen viste, at samtlige patienter i ernæringsrisiko fik deres ernæringsbehov dækket tilstrækkeligt i den afsluttende måling. For patienter udenfor ernæringsrisiko var behovsdækningen stort set uændret før og efter perioden. Angående monitoreringen, var der en væsentlig højere succesrate både for vejning, primær screening og individuel ernæringsplan end tilfældet var før projektstart. Mad spildet blev nedsat til langt under målet. En spørgeskemaundersøgelse til patienterne i afslutningen af projektet afspejlede en generel meget tilfreds holdning både med kosten, og måden den blev serveret på. Angående vidensniveauet om kosttilbud var der ingen væsentlig forskel før og efter projektperioden. En spørgeskemaundersøgelse til personalet viste, at ernæringsassistenten betragtes som samarbejdspartner og ressourceperson. Deres vidensniveau i forhold til ernæringsområdet havde ikke ændret sig væsentligt, men resultaterne i de to undersøgelser var ikke direkte sammenlignelige, da der er sket nogen personaleudskiftning i projektperioden. Undervisning af personalet er det eneste område, hvor ernæringsassistenten ikke helt levede op til forventningerne. Ernæringsassistenten selv følte sig godt tilpas i sin funktion, og er nu fastansat i afdelingen. 1

Indledning På Bispebjerg Hospital og dermed også i ortopædkirurgisk afdeling M er der igennem en årrække arbejdet på forbedring af ernæringsindsatsen til patienterne (bilag 1 og 2 ) Indsatsen svarer overens med kriterierne i Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister samt Bedre mad til syge, hvorfor og hvordan? fra Sundhedsstyrelsen.(1 og 2) Der foretages således screening for ernæringsrisiko hos alle patienter, udregner patienternes ernærings- og væskebehov, vælger kostform herudfra og monitorerer kostindtag og vægtudvikling hos patienter i ernæringsrisiko.( bilag 3) Ortopædkirurgisk afdeling M4 (infektionsafsnit) deltog i 1998 i et ernæringsprojekt gennemført på Bispebjerg Hospital, hvor fokus var undervisning af personalet i ernæring. Succeskriteriet var, at 95 % af patienterne fik dækket mindst 90 % af ernæringsbehovet, som blev målt over tre døgn. Resultatet viste, at 61 % af patienterne fik dækket mindst 90 % af ernæringsbehovet. En forklaring på, at succeskriteriet ikke blev opfyldt var, at tilstrækkelig ernæring af syge mennesker med lille appetit forudsætter tid til at forklare og motivere patienten samt tilstedeværelse for at kunne hjælpe patienten til at spise, og tid til at imødekomme individuelle behov. På baggrund heraf gennemførte afsnit M4 i perioden 1.marts 31.august 2001 et ernæringsprojekt (3). Succeskriterierne i dette projekt var: at 95 % af patienterne får opfyldt ernæringsbehovet med mindst 90 % at afdække og beskrive kosttilbud til småt spisende patienter at undersøge patienternes tilfredshed med kosttilbudet at forbedre arbejdsgange vedrørende kostrekvisitioner at reducere afsnittets mad spild til under 15 % at tilrettelægge mad - og køkkenhygiejnen udfra akkrediteringsstandarderne En social- og sundhedsassistent blev ansat til alene at varetage individuel og målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko. Det vil sige, at hun ikke deltog i andre plejeopgaver omkring patienterne. 2

Social- og sundhedsassistenten fik hver morgen delegeret de patienter, hun skulle tage sig af. Hun havde den fornødne tid til at afdække, hvad den småt spisende patient havde lyst til at spise og drikke, og lavede ved særlige ønsker selv maden til patienterne. Dette afstedkom, at hun over tid kunne beskrive de kosttilbud, som småt spisende patienter især har lyst til og magter at indtage. Hun havde den fornødne tid til at motivere patienterne til at spise, samt at være tilstede hos de patienter, der havde behov for det. Hun foretog væske- og ernæringsregistrering af patienternes indtag, og deltog dagligt i et samarbejde med sygeplejerskerne i den videre planlægning af patienternes ernæringsterapi. Hun oparbejdede et overblik over afdelingens behov for kostbestilling, som bidrog til en væsentlig reduktion i afdelingens mad spild. Projektets resultater viste, at: 92 % af patienterne fik dækket deres ernæringsbehov med mindst 90 % kosttilbudet til den småt spisende patient blev afdækket, og viste ikke at kræve de store kostbare tiltag mad spildet blev reduceret til 8,5 % over en tre måneders periode håndtering af mad og køkkenhygiejnen blev beskrevet og implementeret Projektet overgik til drift i 2002 i afsnit M4, hvor social- og sundhedsassistenten blev fastansat i stillingen og derefter er indgået i den daglige ernæringsindsats hos patienterne. Baggrund for projektet Individuel, målrettet ernæringsterapi til patienter i ernæringsrisiko Afdeling M består af i alt 5 sengeafsnit og 1 ambulatorium. Det har efter de gode resultater i M4 været et ønske at indføre de positive erfaringer fra projektet i øvrige sengeafsnit. Der blev således i 2002 ansat yderligere to ernæringsassistenter, hvis funktion imidlertid ikke blev indarbejdet i plejeteamet. Efterfølgende mener vi at en forklaring på dette var, at der ikke blev afsat de fornødne ressourcer til at sikre implementeringen af sådan en ny funktion i et sengeafsnit. Siden da har afdeling M haft et ønske om at gennemføre et nyt projekt, som også kunne dokumentere, hvilke ressourcer der er nødvendige i organiseringen af og opkvalificering af personalet til at sikre en tilstrækkelig ernæring af patienterne under indlæggelsen. 3

I efteråret 2003 ændredes afdelingens struktur således, at der skete en øget specialisering i de enkelte afsnit (en hofteenhed med patienter med hoftebrud, et alment kirurgisk afsnit og endeligt et afsnit til elektive patienter) (6). På baggrund af dette ville et formål med projektet også være at nuancere stillings- og arbejdsbeskrivelserne for de enkelte afsnits ernæringsassistenter udfra patienternes behov. F.eks. kunne behovet i det elektive afsnit være undervisning af patienterne i ernæringstilskud inden indlæggelsen og holdundervisning af patienterne om rigtig kost efter udskrivelsen. Sundhedsstyrelsen udbød i sommeren 2003 midler til ernæringsprojekter, hvilket gav os muligheden for at ansøge om midler til dette projekt. Vi fik positiv tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen i november/ december 2003, og kunne derfor iværksætte et projekt. Ønsket var at iværksætte projektet i 2 sengeafsnit. Der blev ansat en ernæringsassistent hvert sted, men den ene måtte efter kort tid melde forfald grundet overfølsomhed for sæbe. Af den grund er projektet gennemført på et afsnit. Afsnit M2, hvor projektet løb af stabelen, er afdelingens hofteenhed. Der er akut modtagerfunktion, hvilket betyder, at der modtages patienter med hoftebrud direkte fra skadestuen på BBH og Frederiksberg, samt fra andre afdelinger både internt og eksternt. Der er 21 sengepladser og patienterne er i afdelingen både i det præ - og postoperative forløb. Patientklientellet består af ældre medborgere, flest kvinder, og med en medianalder på 80 år. (7). Medarbejderstaben i afsnittet består af en afdelingssygeplejerske, en klinisk sygeplejerske- specialist / projektleder, 17 sygeplejersker, hvoraf 5 er på deltid, 11 assistenter, hvoraf 6 er på deltid samt en afdelingsportør. Personalet arbejder i treholdsskift med 8 timers vagter i hverdagene. Sygeplejerskerne arbejder hver 3. weekend, hvoraf nogle af disse består af 12 timers vagter, med efterfølgende fri uge. Assistenterne arbejder hver 2. weekend og i 8 timers vagter. Aldersfordelingen blandt personalet er således, at de fleste af sygeplejerskerne (bortset fra afdelingssygeplejersken og den kliniske specialist) er i 20èrne og uddannet indenfor de sidste 5 år, hvor assistentgruppen og afdelingsportøren har større spredning både aldersmæssigt og erfaringsmæssigt. Projektorganisation Ansvarlig for projektets fremdrift i afdeling M: Ledende oversygeplejerske Kim Bo Christensen Afdelingssygeplejerske Britta Nørbæk 4

Projektleder i perioden maj 2004-juni 2004 Klinisk oversygeplejerske Birgit Villadsen Projektleder i perioden juli 2004-juni 2005 Klinisk sygeplejerskespecialist Anne Frandsen Ernæringsassistent Marianne Rasmussen er ansat af denne gruppe. En styrergruppe på Bispebjerg Hospital følger projektet, men uden at give direktiver: Ledende oversygeplejerske afdeling N, Vibeke Olsen Uddannelseschef, Bo Rix Klinikoversygeplejerske afdeling I, Lone Andersen Ledende oversygeplejerske afdeling M, Kim Bo Christensen Køkkenchef, Sune Læborg Klinisk oversygeplejerske, Ruth Nyholm Organisationspsykolog, Edvin Grindslev Projektforsker Karin Lassen Projektets formål At sikre at patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen bliver dækket, ved ansættelse af en ernæringsassistent i hvert sengeafsnit, og at denne funktion bliver en naturlig del af plejeteamet, samt ved opkvalificering af plejepersonalet i varetagelsen af patienternes ernæring under indlæggelsen. At beskrive funktionen som ernæringsassistent udfra de enkelte afsnits patientkarakteristika og behov. At dokumentere hvilke ressourcer der skal være til stede, for at sikre, at implementeringen af nye tiltag bliver en naturlig del af den daglige drift Projektets succeskriterier 1. at 95 % af patienterne får opfyldt ernæringsbehovet med mindst 75 % (1) 2. at 95 % af patienterne får foretaget ernæringsrisikovurdering ved indlæggelsen (bilag 2) 3. at 95 % af patienterne bliver vejet 1 gang ugentligt ( bilag 2) 4. at alle patienter i ernæringsrisiko har en individuel ernæringsplan ( bilag 2) 5. at reducere afsnittenes mad spild til under 15 % 5

6. at tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov 7. at beskrive indhold og ressourcer, der kan sikre implementeringen af en ny funktion samt opkvalificering af personalet i at varetage patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen For succeskriterierne 2 5 vil det være muligt at foretage sammenligning med retrospektive opgørelser, idet der for: Succeskriterierne 2 4 foreligger opgørelser over, hvordan afdelingen i dag opfylder disse indikatorer. Afdelingen har siden 1998 to gange årligt foretaget prævalensundersøgelser, hvor der bl.a. måles på disse indikatorer. Tidsramme Projektperioden løber fra d.1. juni 2004 til 31.marts 2005. Dataindsamling 3 dage dels i maj 2004, september 2004 og afslutningsvis i marts 2005 Design Designet i dette projekt er et prospektivt interventionsstudie. Prospektivt, idet projektet er fremadrettet, med før måling i forhold til succeskriterierne beskrevet ovenfor som udgangspunkt. Interventionen består i ansættelse af en ernæringsassistent i afsnittene, undervisning af ernæringsassistenten på introduktionskursus, og sidst men ikke mindst personalet i ernæringens betydning for rekonvalescensen. Det var hensigten at implementere ernæringsassistenter i to sengeafsnit samtidigt, men den ene ernæringsassistent måtte opgive at starte i stillingen allerede før projektstart, så derfor blev projektet kun gennemført i afsnit M2. Metode I dette projekt benyttes metodetriangulering (8,9), idet der både benyttes kvantitative og kvalitative metoder. Formålet med dette er, at belyse ernæringsproblematikken fra forskellige vinkler, og dermed forhåbentlig opnå en mere nuanceret indsigt i denne. 6

Kvantitative metoder i form af monitorering i forhold til succeskriterium 1-5 spørgeskemaundersøgelse af patienterne for at afdække deres viden om og tilfredshed med ernæringstilbuddene på hospitalet De kvantificerbare data opgøres i excell regneark med henblik på udregning af opfyldelse af succeskriterium 1-4. For succeskriterium 2-4 gælder, at vi har data fra prævalensundersøgelse, som foretages samme dage som opgørelsen i ernæringsprojektet. Data for succeskriterium 5 udregnes som et gennemsnit af mad spildet målt over 3 døgn, dels opgjort pr. måltid, og dels samlet. Data fra spørgeskemaundersøgelsen samles og anskues i hovedtemaer. Forventningen er, at kunne se en ændring i vidensniveauet i forhold til kosttilbuddet hos patienterne efter projektperioden, og muligvis også en ændring i tilfredsheden. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen forventes at kunne danne baggrund for en vurdering af netop denne patientgruppes behov på ernæringsområdet, og dermed tilpasning af ernæringsassistentens stillings- og arbejdsbeskrivelse, så den svarer til denne patientgruppes behov. Kvantitative og kvalitative metoder i form af spørgeskema til personalet før projektstart for at afdække dels deres viden om ernæring, samt deres forventninger til ernæringsassistenten. Her havde personalet også mulighed for at kommentere og uddybe svarene. Spørgeskema til personalet efter projektperioden for at afdække evt. ændringer i vidensniveau, samt personalets evaluering af ernæringsassistentens funktion. Data fra disse spørgeskemaundersøgelser samles og anskues således, at hovedtemaerne i de svar, der er givet fra personalet fremkommer. Vidensniveauet hos personalet sammenholdes med personalets kompetenceniveau. Dette tager udgangspunkt i afdelings M`s kompetence udviklingsprogram (10,11), som er opbygget med for forståelse i Patricia Benners noviceekspert begreb i forhold til kompetenceudvikling (12). Resultatet af denne undersøgelse vil også vise, om ernæringsassistentens vejledning af personalet har haft den forventede effekt. Personalets forventninger til ernæringsassistentens funktion tages med i overvejelsen om en eventuel til- retning af stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten. 7

Kvalitative metoder i form af interview af ernæringsassistenten før og efter projektperioden for at afdække forventninger til stillingen og evaluere om disse er opfyldt. Ernæringsassistenten interviewes af samme personer før og efter projektperioden for at undgå bias. Interviewene optages på bånd, og der tages sideløbende noter fra samtalen. Data fra interviewene af ernæringsassistenten systematiseres og analyseres udfra temaer. Resultaterne af denne undersøgelse tages også med i overvejelserne omkring tilpasning af stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten. Endeligt beskrives processen i projektet. Hermed forventes at kunne belyse indhold og ressourcer, der kan sikre implementeringen af en ny funktion, samt opkvalificering af personalet i at varetage patienternes ernæringsbehov under indlæggelsen. Som baggrund for denne beskrivelse anvendes Leawitts organisationsmodel og den for forståelse, der ligger i denne sammenhæng mellem personale, teknologi, økonomi og ledelse (bilag 4). For tidsplan og ressourceforbrug henvises til bilag 16. Etiske overvejelser Spørgeskemaundersøgelsen hos patienterne er udleveret til de patienter, som kognitivt kunne forstå hvad spørgsmålene indebar. Ligeledes foregik det naturligvis på frivillig basis. Patienten havde mulighed for at takke nej til at deltage. Ingen navne eller cpr.nr. fremgår af opgørelserne. Således er patienternes anonymitet sikret. Spørgeskemaundersøgelsen til personalet var også en anonym besvarelse og det var naturligvis frivilligt, om man ville deltage. Projekter af denne karakter kræves ikke anmeldt til videnskabs etisk komite (13) 8

Resultater Succeskriterium 1 At 95 % af patienterne får opfyldt minimum 75 % af ernæringsbehovet Opfyldelse af succeskriterium 1 i procent for patienter i ernæringsrisiko: Tid Antal ptt. Energi Protein Væske Maj 2004 6 33 % 17 % 83 % September 2004 4 100 % 50 % 50 % Marts 2005 5 100 % 100 % 100 % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Energi Protein Væske Her ses opgørelsen i diagramform, hvor procentsatsen angiver hvor stor en procentdel af patienter i ernæringsrisiko, der opfylder succeskriterium 1 Kommentarer: Her ses en tydelig forskel på alle områder efter projektperiodens start. I septembermålingerne 2004 ses dog et fald i opfyldelse af succeskriteriet for væskeindtaget. Dette kan måske forklares ved, at ernæringsassistenten var ny i funktionen og var fokuseret på patienternes energi- og proteindækning på bekostning af væskeindtaget. I den efterfølgende periode, altså fra september 2004 til marts 2005 arbejdede ernæringsassistenten målrettet på at forbedre dette område, hvilket er nået ved den afsluttende måling i marts 2005. Succeskriterium 1 er hermed opfyldt for samtlige risikopatienter. 9

Opfyldelse af succeskriterium 1 i procent for patienter uden ernæringsrisiko: Tid Antal ptt. Energi Protein Væske Maj 2004 6 83 % 83 % 100 % September 7 57 % 57 % 64 % 2004 Maj 2005 9 78 % 78 % 89 % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Energi Protein Væske Her ses i diagramform, hvor stor en procentdel af patienter uden ernæringsrisiko, der lever op til succeskriterium 1. Kommentarer: Ved projektstart var succeskriterium 1 næsten opfyldt for patienter uden ernæringsrisiko. I septembermålingerne 2004 var der så pludselig sket et fald i opfyldelse af succeskriteriet for både energi-, protein- og væskebehovsdækning. En årsag til dette kunne være, at ernæringsassistenten nu var startet i afdelingen med ernæring som fokusområde. Dette kunne resultere i, at det resterende personale nedprioriterede dette fokus bevidst eller ubevidst, fordi der var en anden som havde ansvaret for dette. Efter dette resultat arbejdede vi målrettet i den resterende periode med den pædagogiske indgangsvinkel. Undervisning og vejledning af personalet og vedvarende motivation, bevirkede at succeskriteriet kom lidt nærmere opfyldelse igen i den afsluttende måling i marts 2005. Dog er succeskriteriet ikke helt opfyldt, så det arbejdes der videre med. 10

Succeskriterium 2 At 95 % af patienterne få foretaget primær screening ved indlæggelsen Når vi skriver ved indlæggelsen menes, at primær screeningen bliver foretaget indenfor de første 24 timer af indlæggelsen.(bilag 2 ) Screeninger, der er foretaget senere end 24 timers indlæggelse er ikke medregnet i opfyldelse af succeskriteriet. Succeskriterium 3 At 95 % bliver vejet ugentligt I afdeling M har vi som målsætning, at patienterne som udgangspunkt skal vejes ugentligt ( bilag 2). For risikopatienters vedkommende vil det ofte være tilfældet, at man vælger at veje dem flere gange ugentligt for at følge deres vægtstabilitet eller vægtøgning. Succeskriterium 4 At alle patienter i ernæringsrisiko har en individuel ernæringsplan Opfyldelse af succeskriterium 2-4: Tid Antal ptt. Screening Vejning Kostplan Maj 2004 14 36 % 0 % 33 % Sept. 2004 17 88 % 85 % 80 % Marts 2005 18 89 % 88 % 71 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Screening Vejning Kostplan Her viser et diagram, hvor stor en procentdel der opfylder succeskriterium 2-4, beskrevet ovenfor 11

Kommentarer: Her ses en meget mærkbar stigning i opfyldelsen af succeskriterierne for alle tre områder. Målet er ikke helt nået endnu, og det kræver en vedvarende opmærksomhed at opfylde disse kriterier. Succeskriterium 5 At nedsætte mad spildet til under 15 % I mad spildet er medregnet middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. Vi har valgt ikke at regne morgenmaden med, da det på den ene side var en økonomisk meget lille del af budgettet ( øllebrød og havregrød), men derimod let kunne fylde en del i spildprocenten. Hvis man f. eks. havde bestilt i alt 4 port fra centralkøkkenet, og der kun blev spist 2, var spildprocenten 50 %, hvilket var voldsomt i forhold til, hvad to port grød koster. ( se i øvrigt bilag 5) Opfyldelse af succeskriterium 5: Tid Middag Aften Mellemmåltid Samlet spild Maj 2004 46,0 % 40,0 % 48,0 % 44,7 % Sept. 2004 15,2 % 25,0 % 0 % 13,4 % Marts 2005 14,8 % 4,4 % 7,1 % 8,8 % 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% maj-04 sep-04 mar-05 Middag Aften Mellemmåltid Samlet spil Her ses i diagramform, hvor stort et mad spild der var i procent, dels fordelt på de forskellige måltider, og dels samlet. 12

Kommentarer: Hvis man ser på det samlede spild, er dette faldet fra et voldsomt spild på 44,7 % til et spild på 8,8 %. Succeskriterium 5 er opfyldt. Der er ikke nogen gennemgående tendenser i forhold til, hvilket måltid, der er mest spild. I majmålingen var det mellemmåltidet, hvor spildet var højest, i september var det aftensmaden, og i martsmålingen var det middagsmaden. Spildet er nedsat ved hjælp af daglig monitorering af mad spildet og mad bestilling ved ernæringsassistenten, som har indgående kendskab til de enkelte patienters behov. Vi har i forbindelse med projektstart ændret måden vi bestiller mad, således at det bestilles som antal portioner og ikke som før på patientens cpr.nummer. Det giver en større fleksibilitet i anvendelsen af maden. Succeskriterium 6 At tilpasse stillings- og arbejdsbeskrivelsen for ernæringsassistenten udfra patientkarakteristika og behov For at klarlægge patienternes karakteristika og behov blev der udfærdiget en spørgeskemaundersøgelse, som dels skulle give et billede af, hvordan patienternes vidensniveau i forhold til kosttilbuddet var, men også deres tilfredshed dels med kosten og dels med personalets indsats på ernæringsområdet. Denne undersøgelse skulle således danne baggrund for en vurdering af behovet for tilretning af ernæringsassistentens stillings- og arbejdsbeskrivelse (bilag 8 og 9). Med i vurderingen tages ligeledes personalets forventninger til ernæringsassistentens funktioner, som er gjort op i analysen af spørgeskemaundersøgelserne til personalet før og efter projektperioden. Afslutningsvis medtages interviewet af ernæringsassistenten før og efter projektperiode, hvor hun redegør for sine forventninger til stillingen og om disse er blevet opfyldt. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen til patienterne I undersøgelsen i maj 2004 ( us.1) deltog 7 personer, heraf var 6 kvinder. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse i marts 2005 ( us.2) deltog 8 patienter, heraf 5 var kvinder. Dette er meget repræsentativt for patientfordelingen i vort speciale. Der var i begge undersøgelser en bred fordeling både i indlæggelsestid, det pågældende tidspunkt og på alder. Patienterne der deltog i us.1, havde været indlagt i mellem én og 22 dage. I us.2 havde patienterne været 13

indlagt mellem 6 og 34 dage. Aldersmæssigt var spredningen fra 52 til 88 år i us.1(gennemsnitsalderen var her 74,6). I us.2 lå aldersspredningen på 56 90 år ( gennemsnitsalder 82 år). (I bilag 6.1+6.2 ses spørgeskemaopgørelsen) Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er i denne analyse opdelt i hovedtemaerne: Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Patienternes viden om kostens betydning i rekonvalescensen Hvilke andre ting som har betydning for patienterne i deres rekonvalescens Tilfredsheden med kosten Tilfredsheden med personalets indsats i forhold til ernæringsområdet 14

Patienternes viden om kosttilbuddet på BBH Antal deltagere i us.1: 7, i us.2:8 Deltagernes kendskab til: Ja Ved ikke/ Nej Delvist ubesvaret Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Us.1 Us.2 Morgenmads udvalget 7 8 0 1 0 - - - Middagsmads udvalget 5 7 1 - - - 1 1 Aftensmads udvalget 6 7 - - - - 1 1 Mellemmåltidsudvalget 4 6 2 1 - - 1 1 I us.1 var alle 7 bekendt med morgenmadsudvalget i afdelingen. En enkelt patient nævnte ikke brød som mulighed, men kun grød og yoghurt. Dette kunne måske skyldes, at netop denne patient af personalet vurderedes til ikke at kunne tygge brødet og derfor ikke fik dette tilbudt. Ligeledes nævnte kun en enkelt cornflakes som mulighed. Det var den yngste patient i denne undersøgelse. Det kunne tyde på, at det der tilbydes patienten er tilpasset individuelt. Dette indtryk ændrer sig ikke nævneværdig ved sidste undersøgelse, i us.2. Her er der dog en som giver udtryk for, at man kan få alt hvad hjertet begærer, og en anden som beskriver, hvordan der er mulighed for at få maden som hun vil have den. Altså også et individuel tilpasset tilbud i morgenmadsudvalget. Samme indblik har patienterne ikke i middagsmadudvalget. 2 patienter i us.1, vidste slet ikke om der var nogen muligheder at vælge imellem, de øvrige vidste der var valgmuligheder, men kendte ikke det fulde omfang af disse. De fleste nævnte valget mellem kartoffelmos og kartofler, muligheden for at få suppe og brød blev nævnt af èn, og vegetardiæt af en anden. Patienterne mangler altså information om, at der er mulighed for variation af tilbehør, bestilling af ekstra grøntsager, mad af forskellig konsistens o.s.v. Ved us.2 var der en enkelt, som vidste, at der var mulighed for at få energisuppe og energi is. Så begge undersøgelser viser, at vi nok kan blive bedre til at formidle, hvilke valgmuligheder der reelt er. Aftensmaden kunne 6 patienter i us.1 beskrive. Ved us.2var der 7, som kunne dette. Her var der kun 1 ud af 8 som ikke var klar over tilbuddet ved aftensmåltidet. Til gengæld var der kun 4 ud af 7 i us.1 der var klar over valgmulighederne ved mellemmåltidet. De fleste nævnte brød og kage som de muligheder der var, kun 1 nævnte is, og 1 nævnte frugt. I us.2 var der 6 ud af 8 som vidste, hvilke valgmuligheder der var ved mellemmåltidet. Her var både nævnt kaffe, te, boller, kage,frugt og proteindrik. En mente, at der var mulighed for at bede om en 15

håndmad, hvis man var sulten. I den us.2 vidste patienterne bedre besked om mulighederne for mellemmåltider. Hvis man ser på, hvem der præsenterer maden for patienterne, viser det sig som ventet, at ved første undersøgelse er det udelukkende plejepersonalet, som præsenterer dette. I den afsluttende undersøgelse giver halvdelen udtryk for, at det både er ernæringsassistenten og det øvrige plejepersonale, der præsenterer maden for dem. Dette svarer godt til, at halvdelen af patienterne i begge undersøgelser var patienter i ernæringsrisiko og altså derfor ernæringsassistentens område i dagtiden. Den største forskel i patienternes viden om kosten i første og anden undersøgelse ses altså i forhold til viden om muligheden for valgmuligheden ved mellemmåltidet, hvilket ernæringsassistenten har haft stor indflydelse på. Patienternes viden om kostens betydning for rekonvalescens Antal deltagere i us.1: 7, i us.2:8 Deltagernes viden om kostens betydning: Us.1 Us.2 Meget stor betydning 4 2 Stor betydning 2 3 Nogen betydning - 3 Slet ingen betydning - - Ubesvaret 1 - I us.1 var der 4 ud af 7, som mente kosten havde meget stor betydning for, at man kommer sig efter sygdom. 2 mente det havde nogen betydning, og 1 var ubesvaret. I us.2, mente 2 ud af 8, at kosten havde meget stor betydning, 3 mente kosten havde stor betydning og 3 mente kosten havde nogen betydning. Der er ikke nogen væsentlig forskel i resultatet i de to undersøgelser, hvis man ser på patienternes vurdering af kostens betydning for rekonvalescens. Hvis man ser på, hvad patienterne kan huske omkring personalets information om vigtigheden af kosten, er vidensniveauet nogenlunde ens i begge undersøgelser. I us.1, er der 4 patienter som fortæller, at personalet har informeret dem om vigtigheden af kosten. Udsagn som ingen mad, ingen kræfter, eller min muskelmasse skal stabiliseres eller det er vigtigt for mig at tage på, for at blive genoptrænet. Disse patienter fortæller også, hvad de har talt med personalet om i forhold til ernæring. Her er udsagn som jeg skal 16

have mad, der styrker muskelmassen, eller små portioner med masser af energi eller små portioner, der glider let ned. I den sidste undersøgelse, er der 3 patienter i ernæringsrisiko og 2 som ikke er i ernæringsrisiko, som giver udtryk for relevante udsagn med hensyn til kostens betydning. Udsagn som personalet har givet forklaring på proteindrik er godt for mig, og der er gode ting for mig, en bestemt slags suppe eller proteiner, vitaminer, o.s.v. eller for at få energi til at træne sig op og at få sine muskler tilbage i det opererede ben. Her fortæller patienterne også, hvad de har talt med personalet om i forhold til ernæring. Udsagn som proteiner, vitaminer o.s.v. eller jeg har fået råd, hvis jeg ikke har valgt noget godt, og det har både været om dagen og om aftenen. Så alt i alt kan man konkludere, at vidensniveauet er nogenlunde det samme i de to undersøgelser, og patienterne tillægger kosten stort set samme betydning i rekonvalescensen i de to undersøgelser. Hvilke andre faktorer har betydning for patienterne i rekonvalescensen: Ved besvarelsen af dette spørgsmål viser patienterne som ventet, at der er ligeså mange svar på dette spørgsmål, som der er deltagere i undersøgelsen. De fleste har givet udtryk for, at deres netværk i en eller anden form har stor betydning. Det kan være børn eller børnebørn, familien og vennerne. Der er en enkelt, der har nævnt chefens positive indstilling som væsentlig faktor. Nu er der jo ikke så mange, der er i den erhvervsaktive alder, så det forklarer nok, hvorfor der ikke er flere af denne slags udsagn. Der er også en del, som nævner områder i behandlingen og plejen som vigtige. For eksempel fysioterapeuterne og sygeplejerskernes hjælp, at have fået blodtransfusion, at få trænet, at få spist, at holde sig i gang. Endelig er det også vigtigt for mange at have lysten til at leve, at have det psykisk godt, godt humør og smil. Mangfoldigheden er lige stor ved begge undersøgelser. Tilfredsheden med kosten Hvis man ser på tilfredsheden med valgmulighederne ved måltiderne, viser us.1 generelt set en tilfredshed, med de muligheder der er. Det eneste der savnes, er lidt mere frisk frugt. Dette 17