2015 Pædagogisk læreplan Dagplejen 1 Kolding kommune
Dagtilbudsloven Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3.Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe sammenhængende overgang til skole fra fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 2
9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Forord Den pædagogiske læreplan for dagplejen er udarbejdet ud fra Kolding Kommunes overordnede rammeplan for arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Den pædagogiske læreplan er udarbejdet til dagplejens målgruppe, som er børn i alderen 0-3 år. Med fokus på børnemiljøet, vil vi i dagplejen fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring ved at integrere børnemiljøet i den pædagogiske læreplan, og i højere grad skabe en forståelse for børnemiljøet som en aktiv læringsressource, der kan inddrages i det pædagogiske arbejde med de 6 læreplanstemaer. Børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser inddrages. Den voksne skal forsøge at se og opleve de forhold som barnet tilbydes set med barnets øjne i forhold til det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø i dagplejen. Den pædagogiske læreplan er bygget op omkring: Dagplejens værdigrundlag og læringssyn Læringsmål i forhold til de seks læreplanstemaer Dokumentation og evaluering Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø 3
Den pædagogiske læreplan er samtidig et arbejdsredskab til inspiration i det daglige professionelle arbejde i relationerne mellem børn og voksne i de enkelte dagplejehjem, i basisgrupperne og i samarbejdet med dagplejekonsulenterne og forældrene. Dagplejens pædagogiske læreplan er udarbejdet i arbejdsgruppen og efterfølgende behandlet i dagplejekonsulenternes personalegruppe, derefter godkendt i dagplejens MED-udvalg. Arbejdsgruppen: Dagplejekonsulent Lis Kristoffersen, dagplejekonsulent Mai Rasch, dagplejekonsulent Fie Kristiansen, dagplejekonsulent Britt Ilkjær, dagplejekonsulent Karin Pedersen, dagplejer Tine Schmidt, dagplejernes fællestillidsrepræsentant Karen Birgitte Hove, dagplejernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Stella Tinggaard og pædagogisk leder Hanne Hermansen Vision for læring Alle børn i dagplejen har et godt børneliv hvor der er optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Mål Vi vil ud fra et helhedssyn på børns udvikling tage ansvar for at skabe det bedst mulige samspil for børns trivsel, udvikling og læring, så børnene er trygge, tillidsfulde og sociale med selvværd og livsglæde. Værdigrundlag Dagplejens værdigrundlag tager sit udgangspunkt i den anerkendende tilgang, hvor vi bygger på menneskers ressourcer og kompetencer i et samskabende læringsmiljø, hvor innovative processer er et omdrejningspunkt. Vi ønsker at skabe en social praksis, hvor alle bidrager aktivt til fællesskabet og hvor alle deltager ligeværdigt. Læringssyn og pædagogiske metoder Dagplejens læringssyn er udarbejdet ud fra Daniel Sterns børnesyn. Daniel Stern er amerikaner og uddannet professor i psykologi. Sterns teorier tager sit udgangspunkt i den nyeste forskning på spædbørnsområdet. Sterns teorier omhandler barnets udvikling fra 0-3 år. Stern ser barnet som et aktivt, socialt og kommunikativt væsen, der helt fra livets begyndelse er dybt afhængig af kvaliteten i samspillet og samværet med barnets tætte omsorgspersoner. De anerkendende relationer, som barnet indgår i, hvor det bliver set, forstået og understøttet i dets følelsesmæssige udvikling, skaber forudsætningen for barnets selvdannelsesudvikling og læring. 4
Med udgangspunkt i barnet og dets nærmeste udviklingszone lægger vi mærke til hvad barnet kan og er nysgerrig på. Den omsorgsfulde dagplejer tager ansvar for at skabe en god følelsesmæssig relation til barnet ved at vise barnet positive følelser. Når der er skabt en god følelsesmæssig relation er der skabt grundlag for barnets læring. Barnet bliver set og respekteret som den det er og bliver mødt med nærvær og anerkendelse Barnets ressourcer er det bedste afsæt for udvikling og læring Barnet har en aktiv rolle i egen udvikling og læring Barnets dominerende virksomhed er leg Barnet bliver inddraget i demokratiske processer, så det får en forståelse for et fællesskab ud fra egne forudsætninger Dagplejeren er rollemodel for børnene i sin adfærd. Hun understøtter barnet ved at benævne, sætte sprog på følelser og handlinger, samt imitere handlinger og kropssprog Dagplejeren er bevidst om at justere sig i forhold til barnet og følge barnets initiativ/spor. Dagplejeren ser barnet, følger barnet og giver barnet en oplevelse af at det er medbestemmende Dagplejeren støtter børnenes sociale relationer så de kan knytte nære kontakter og venskaber med andre Dagplejeren er opmærksom på, at børnemiljøet er inspirerende og udfordrende for børnenes sanser, fantasi og kreativitet. Det giver muligheder for at børnene fordyber sig, erfarer og lærer ved at udforske og eksperimentere Der er et tæt samarbejde mellem forældrene og dagplejen, hvor forældrene inddrages i børnenes udviklings- og læreprocesser Dokumentation og evaluering Metoder til dokumentation og evaluering Barnets bog Logbog Matrix-skema Arbejdspapir Dokumentationen skal anlægge et dobbeltperspektiv, således, at der er fokus på hvad både børn og voksne får af erkendelser og erfaringer ud fra læringssynet. Den voksne forholder sig reflekterende i forhold til egen praksis, og er på denne måde rollemodel for børnene, og i stand til igennem eget engagement, at støtte børnenes udvikling og læring. For at få viden om børnenes oplevelser og opfattelser af børnemiljøet tager vi iagttagelser af børnene i dagplejehjemmet og i basisgruppen. Ud fra disse iagttagelser bestræber vi os på at forstå og fortolke børnenes tanker og handlinger med respekt for det enkelte barn og dets mestring. 5
Når vi kortlægger børnemiljøet ud fra et børneperspektiv, er det ikke nok at fokusere på børnene. De voksnes væremåder, kommunikationsformer og måder at strukturere arbejdet på, har stor betydning for, at vi kan integrere børnemiljøet og bruge det som en læringsressource i den daglige pædagogiske praksis. Dokumentation i dagplejehjemmet Dagplejeren dokumenterer sit arbejde i den daglige dialog med forældrene. Dagplejeren dokumenterer sit arbejde i dialog med dagplejekonsulenten på pædagogisk tilsyn. Dagplejeren dokumenterer sit arbejde gennem barnets bog og logbog. Dokumentation kan have mange udtryk f.eks. mundtligt, skriftligt, billeder eller andre kreative udtryk. Evaluering og refleksion af de pædagogiske læreplaner sker løbende gennem kollegial sparring og i samarbejde med dagplejekonsulenten ved pædagogisk tilsyn. Dokumentation i basisgruppen Basisgruppen arbejder med de pædagogiske læreplaner gennem pædagogisk planlægning og udførelse af aktiviteter i basisgruppesammenhæng. Basisgruppen dokumenterer overfor forældrene i den daglige dialog. Basisgruppen dokumenterer ved hjælp af matrixskema eller arbejdspapir. Dokumentation af basisgruppens arbejde kan i lighed med dokumentation i dagplejehjemmet have forskellige udtryk. Evaluering og refleksion af de pædagogiske læreplaner sker løbende gennem kollegial sparring og i samarbejde med dagplejekonsulenten ved pædagogisk tilsyn i basisgruppen. Ledelsen Dagplejekonsulenterne udarbejder en skriftlig evaluering 1 gang hvert andet år. Den skriftlige evaluering er lavet ud fra dokumentation og evaluering fra dagplejerne. Materialet afleveres til ledelsen. De fremkomne evalueringer danner baggrund for en samlet evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Evalueringen bruges til refleksion og udarbejdelse af fremtidige strategier for udvikling af faglighed og for at sikre kvalitet i den pædagogiske praksis i dagplejen. Forældrebestyrelsen Hvert andet år fremlægger ledelsen den samlede evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan for forældrebestyrelsen. Uddybning af de seks læreplanstemaer i dagplejen Alsidige personlige udvikling Barnet kan mærke at det er noget værd i sig selv I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet danner dagplejeren gode relationer til barnet gennem anerkendelse og respekt. Dagplejeren understøtter barnets personlige udvikling ved at vise 6
barnet positive følelser og ved at sætte ord på barnets følelser og handlinger. Dagplejeren er bevidst om at justere sig i forhold til barnet og følge barnets initiativ/spor. Dagplejeren støtter barnet i dets bestræbelser på at udtrykke egne grænser, så det finder en naturlig balance i at sige til og fra. Dagplejeren giver alle børn mulighed for forskellige oplevelser og udfordringer, og lader det enkelte barn eksperimentere. Dagplejeren tager ansvar for at skabe det bedst mulige samspil for trivsel, udvikling og læring. Sociale kompetencer Barnet kan mærke at det er en del af et fællesskab I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet er barnet en naturlig og aktiv del af et fællesskab. Gennem relationer skaber barnet konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. Dagplejeren understøtter barnet i at tage hensyn til andre, vente på tur og at deles om tingene. Dagplejeren tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone i forhold til at skabe nære relationer og knytte og fastholde venskaber. Dagplejeren er rollemodel og viser anerkendelse og respekt både for børn og voksne. Dagplejeren tager ansvar for at skabe en inkluderende pædagogisk praksis, så alle børn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Sproglig udvikling Barnet kan kommunikere med sine omgivelser I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet er dagplejeren bevidst om hvordan det enkelte barns sprogudvikling understøttes, således at barnet oplever glæde ved at kunne kommunikere og bruge sproget i samspil med andre. Dagplejeren motiverer og støtter barnets sproglige udvikling ved at vise barnet interesse for at forstå hvad det udtrykker med krop og med ord. Dagplejeren giver barnet tid til at udtrykke sig, og tid til at lege med sproget ved at være nærværende og lyttende og lade barnet tale færdigt. Dagplejeren taler med børnene om hverdagens oplevelser og gøremål, idet der lægges vægt på dialog og samtale i relationen. Dagplejeren understøtter barnets sprog og barnets oplevelse af at blive forstået, ved at sætte ord på egne og barnets handlinger og udtryk. Dagplejeren tager ansvar for at anvende forskellige pædagogiske redskaber som bøger, spil, fortælling, rim og remser, musik og sang. 7
Generel sprogindsats Som den generelle sprogindsats har dagplejen valgt at arbejde med 3 indsatsområder: Baby og børnetegn Dialogisk læsning Understøttende sprogstrategier En arbejdsgruppe bestående af 6 dagplejekonsulenter (alle har deltaget i kursus om sprogpakken fra ministeriet) og en pædagogisk leder har ansvar for at få faciliteret sprogindsatsen i hele dagplejen. Dagplejen har ud fra sprogpakken udarbejdet eget sprogmateriale som danner grundlag for den generelle sprogindsats i den pædagogiske praksis. Sprogvurdering Ud fra Kolding Kommunes pejlemærker for børn med behov for sprogvurdering, vurderes om der er grundlag for at sprogvurdere barnet. Dette kan ske på foranledning af iagttagelser eller bekymringer for barnets sproglige udvikling fra dagplejeren, forældrene eller dagplejekonsulenten. Fokuseret sprogindsats Når der er vurderet behov for fokuseret sproglig indsats på et barn, udarbejder dagplejekonsulenten i samarbejde med dagplejeren en skriftlig handleplan. Handleplanen indeholder en målrettet og struktureret sproglig indsats med en større dosis af de understøttende sprogstrategier, hvor der tages udgangspunkt i barnets kompetencer. Barnets kompetencer kan tydeliggøres og vurderes ud fra et kompetencehjul eller ud fra objektive iagttagelser. Dagplejekonsulenten råder, vejleder og følger op på forløbet omkring den fokuserede sproglige indsats. Særlig sprogindsats Når der er vurderet behov for en særlig indsats på et barn indstiller dagplejekonsulenten til PPR ved at sende et aktuelt kompetencehjul (udarbejdet i samarbejde med dagplejeren) og en beskrivelse af barnets kompetencer. 8
Dagplejekonsulenten er tovholder på den fremtidige særlige sprogindsats omkring barnet. Med udgangspunkt i barnets særlige behov og kompetencer kan dagplejekonsulenten inddrage dagplejens øvrige specialstøttende fagpersoner og tilbud om tidlig indsats som Marte Meo, DUÅ, minidagpleje. Forældreinddragelse Forældrene informeres og inddrages som en naturlig del af et samarbejde om at lave en fælles sprogindsats for at støtte barnet bedst muligt i dagplejen og i barnets hjem. Dagplejer informerer løbende forældre om barnets trivsel og udvikling (herunder også sprogudvikling) i hverdagen. Dagplejer og dagplejekonsulent motiverer, inspirerer og vejleder barnets forældre til hvordan de i det daglige kan være med til at understøtte barnets sproglige udvikling. I forbindelse med udarbejdelse af sprogvurdering/kompetencehjul på et barn, involveres barnets forældre og orienteres om handleplanens indhold og anbefalinger. Krop og bevægelse Barnet har en fornemmelse af sin egen krop og viser interesse for at bruge den I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet har dagplejeren fokus på barnets glæde ved at bevæge sig, og på dets stolthed ved at bruge kroppen aktivt og kreativt. Dagplejeren tilrettelægger dagens aktiviteter efter det enkelte barns søvnbehov. Dagplejeren lægger stor vægt på at børnene får sund og varieret kost i dagplejen. Dagplejeren er opmærksom på den daglige hygiejne, og lader børnene få gode vaner så tidligt som muligt. Dagplejeren er bevidst om at give børnene optimale udfoldelsesmuligheder, så de lærer kroppen at kende Dagplejeren udfordrer børnene fin- og grovmotorisk ved at planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter og gøremål. For at udvikle børnenes kropsbevidsthed indrettes børnemiljøet, så det giver muligheder for mange forskellige sanseoplevelser. 9
Natur og naturfænomener Barnet har kendskab til naturen og årstidernes skiften I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger dagplejeren vægt på at børnene får udendørs oplevelser i hverdagen f.eks. i haven, hvor der er rige muligheder for at sanse, udforske, lege og eksperimentere. Dagplejeren lærer børnene at færdes i naturen med respekt for dyr og planter. Børnene oplever og lærer om årstidernes skiften, ved at dagplejeren tilrettelægger aktiviteter ud fra disse. Dagplejeren sørger for at børnene lærer lokalområdets fysiske udfoldelsesmuligheder at kende. Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier Barnet har kendskab til danske normer og traditioner I den pædagogiske praksis og i børnemiljøet lægger dagplejere vægt på, at børnene møder aktive voksne, der kan inspirere børnene i forskellige kulturelle retninger. Dagplejerne er opmærksomme på at anvende hinandens forskellige kompetencer og ressourcer i det didaktiske arbejde i fællesskabet med børnene. For at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børn og familier, er dagplejeren bevidst om, hvad normer og traditioner som f.eks. ritualer ved ankomst og afsked, skikke omkring måltider, årets højtider og årets gang betyder. Gennem æstetiske og meningsfulde læreprocesser inspirerer dagplejeren børnene til at udtrykke sig kreativt og fantasifuldt. Dagplejeren skaber designprocesser sammen med børnene hvor de f.eks. tegner, maler/ser billeder, får læst/fortalt historier, hører og spiller musik/laver lyde, synger og danser, oplever og spiller teater m.m. Børn med særlige behov Med en inkluderende tilgang som værdi, arbejder vi ud fra de 6 overordnede læreplanstemaer i forhold til alle børn i dagplejen. Inklusion i dagplejen handler om at skabe et miljø hvor alle børn kan deltage aktivt i dagplejens aktiviteter. Deltagelse betyder at være en del af og tage del i fællesskabet. 10
Børn har i forskellig grad, og i kortere eller længere perioder, brug for særlig opmærksomhed og støtte for at kunne deltage i leg, samvær og planlagte aktiviteter for at kunne udvikle sig. Dagplejeren skaber rammen for lige livsmuligheder for alle børn. Læringsmiljøet indrettes, så det understøtter det enkelte barns behov for overskuelighed, genkendelighed, forudsigelighed og struktur. Med fokus på det enkelte barns kompetencer og med udgangspunkt i dèt barnet kan, tilbyder den voksne barnet udfordringer, der passer til det enkelte barns aktuelle trivsel, udvikling og læring. I dagplejen har dagplejekonsulenterne det overordnede ansvar for at børnene trives, udvikler sig og tager læring ud fra nærmeste udviklingszone. På baggrund af pædagogiske iagttagelser og vurderinger, udarbejdelse af kompetenceprofiler og handleplaner, vejledes og inspireres dagplejeren til at støtte det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. I samarbejde med dagplejeren inddrager dagplejekonsulenten barnets forældre, og der tages stilling til eventuel indstilling til eksterne samarbejdspartnere (talepædagog, fysioterapeut, psykolog, familieafdeling, sundhedsplejerske etc.) 11
Børnemiljø I dagplejen arbejder vi ud fra de 3 følgende børnemiljøområder: Det fysiske børnemiljø de fysiske rammer ude og inde, er de udviklende, sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt i orden?: Sikkerhed Udfordrende i forhold til udvikling og læring Plads- og lysforhold Hensigtsmæssig indretning Hygiejne Musik/lyde/støj Det psykiske børnemiljø hvordan trives børnene med hinanden og med de voksne? Hvordan er relationerne?: Anerkendende tilgang God omgangstone Forudsigelighed Tydelighed Rummelighed give plads til det enkelte barns forskellige reaktioner/mestringsstrategier Tage udgangspunkt i det enkelte barns og i børnegruppens behov Skabe rammer for nærvær og venskab Stille rimelige krav til det enkelte barn og til hele børnegruppen om udvikling Fremhæve barnets ressourcer og kompetencer Give barnet og børnegruppen succesoplevelser ved at inddrage Det æstetiske børnemiljø samspillet imellem omgivelserne og børnenes sanser. Børnenes oplevelser af stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behagelig?: Lys Farver Former Billeder Plads Temperatur Oprydning Stemning Kultur Ro Forskellige sansematerialer Udsmykning Musik 12