Rådet for Ungdomsuddannelser

Relaterede dokumenter
Sommerens gymnasiale studenter 2013

International desk research om restgruppen

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

23. april 2009 Sags nr.: C.021

Trivsel og social baggrund

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Statistik Opgjort på herkomst

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Procesindustrien December Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

Beskæftigelsespolitik

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Analyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder

Trivsel og fravær i folkeskolen

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Beskæftigelsen i bilbranchen

Direktionens strategiplan

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

Processen. Tjek, tjek, tjek. Opstart. Metodeudvikling. Målgruppe I Målgruppe II Målgruppe III Evaluering

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Statistiske informationer

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Uddannelse i Region Midtjylland

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

Rammer til udvikling hjælp til forandring

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Brugertilfredshedsundersøgelse

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Cyklisters sikkerhed mere end cykelhjelme! Jesper Sølund og Janne Gundersen Rådet for Sikker Trafik

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

Handlingsplanen er ikke udtømmende for alle dele af ministeriets virksomhed og justeres årligt efter behov.

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale. uddannelser

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen

Nyt fra Undervisningsministeriet

Transkript:

- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv

Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer, folk fra praksis og forskere fra universiteterne Funktion Rådgiver ministeren Sætter relevante undersøgelser i gang Formandskab på 7 personer øvrige består af 17 personer Uafhængigt af ministeren Rådet for

To undersøgelser Desk research om restgruppen I Danmark Unge, der inden for syv år efter afsluttet 9. klasse ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Desk research med international sammenligning af restgrupper Rådet for

Fem undersøgelsesspørgsmål Rådet for

Ikke restgruppe men restgrupper? Faktorer med betydning for ikke at gennemføre en uddannelse Socioøkonomisk baggrund og demografi Faglige kompetencer Grundskoleerfaringer Familieliv Holdninger til uddannelse og beskæftigelse Trivsel og motivation Sociale kompetencer Personlige kompetencer Helbred Rådet for

Restgruppe 2 definitioner Snæver forstand Andelen af de 18-24 årige, som højest har gennemført grundskolen, og som ikke er i uddannelse, træning eller arbejde (Early School Leavers). Bred forstand Andelen af de 15-29 årige som ikke er i uddannelse, træning eller arbejde (NEET)

Andel af ungdomsårgang som opnår mindst en ungdomsuddannelseskompetence 7 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på køn og herkomst. 2013. 100% Kilde: UVM, profilmodellen 2013. 90% 80% 85% 80% 79% 77% 70% 62% 60% 50% Piger med dansk herkomst Alle Drenge med dansk herkomst Piger med udenlandsk herkomst Drenge med udenlandsk herkomst

Drengeproblemer er ikke en naturlov Andel af 18-24 årige uden uddannelse og arbejde opdelt på køn. Kilde: Eurostat og nationale statistikker (2014).

Så mange gennemfører en ungdomsuddannelse OECD- gennemsnit 84 procent gennemfører en ungdomsuddannelse Danmark Danskerne skiller sig ud Ældre, når de får ungdomsuddannelse Stor forskel på alder mellem uddannelserne Flere i uformel uddannelse 92 procent gennemfører en ungdomsuddannelse Rådet for

Danskere er gamle, når de afslutter erhvervsuddannelse Gennemsnitsalder for bestanden på hhv. gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser Kilde: OECD

Gymnasial ungdomsuddannelse Aldersfordeling på 1-aldersintervaller for gennemførelse af en gymnasial ungdomsuddannelse. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Danmark Holland Schweiz Kilde: OECD Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Aldersfordeling på 1-aldersintervaller for gennemførelse af en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Danmark Holland Schweiz Kilde: OECD

Fuldførelses-procenter på ungdomsuddannelserne Fuldførelsesprocenter på hhv. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser Kilde: OECD

Danmark har flest i uformel uddannelse Unge 15-29 år opdelt på aktivitet. I uddannelse, i arbejde og hverken i uddannelse eller arbejde (NEET) Kilde: OECD

Sat på spidsen betyder vores resultater derfor, at vi ikke finder noget belæg for, at ordningen skal udbredes i sin nuværende form (hvis formålet er at øge overgangen til ungdomsuddannelse). De forberedende tilbud har imidlertid mange andre formål, og med denne rapport kan vi derfor ikke sige noget om, hvorvidt tilbuddene har haft en gavnlig effekt på eksempelvis at styrke de unges personlige og sociale kompetencer. Kilde: Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse, SFI Rådet for

Gennemførsel indvandrere og efterkommere Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelse for indvandrere/efterkommere Kilde: OECD

Fuldførelses-procenter fordelt efter forældres uddannelsesniveau Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelse betinget af forældres uddannelsesniveau Kilde: OECD

Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse struktur er vigtig 15-årige i formel uddannelse i Danmark = ca. 100 procent 15-årige i formel uddannelse i Schweiz = ca. 100 procent 15-årige i formel uddannelse i Holland = ca. 100 procent 17-årige i formel uddannelse i Danmark = ca. 90 procent 17-årige i formel uddannelse i Schweiz = ca. 100 procent 17-årige i formel uddannelse i Holland = ca. 100 procent Rådet for

Udfordringer og anbefalinger for forberedende tilbud Større pædagogisk fokus Udfordring: Større økonomisk ansvar til institutionerne har medført en professionalisering af institutionsdriften. Måske har det svækket det pædagogiske fokus. Anbefalinger: Målbare mål Intelligent dokumentation Mål ikke alene på umiddelbar overgang til uddannelse Etabler ledelsesudviklingsprogram Rådet for

Sammenhæng mellem uddannelsestilbud Udfordring: Overgangen mellem uddannelser er et kritisk punkt. Anbefalinger: Udvikling og evaluering af brobygningsforløb mellem de forberedende forløb og de ordinære ungdomsuddannelser samt til erhvervslivet Styrk UU's rolle Rådet for

Tilbuddenes finansiering Udfordring: Pengene kommer fra forskellige kasser, hvilket kan medføre uheldige incitamenter hos aktørerne. Institutionernes succes bliver ofte målt på deres evne til at få flere elever, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hverken set fra et samfundsøkonomisk eller den unges perspektiv. Anbefalinger: Iværksæt en undersøgelse af de finansieringsmodeller, der ligger til grund for tilbuddene. Formålet er at identificere uheldige incitamentsstrukturer og eliminere kassetænkning. Rådet for