BORGERTILFREDSHED I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af københavnernes tilfredshed med Teknik- og Miljøforvaltningens ydelse April 2012

BORGERTILFREDSHED I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af københavnernes tilfredshed med Teknik- og Miljøforvaltningens ydelse April 2012

ISBN 978-87-92689-61-0 April 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Rapporten er udarbejdet af MEGAFON. Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer

Indholdsfortegnelse: 1. Om undersøgelsen... 6 1.1. Formålet med undersøgelsen... 6 1.2. Undersøgelsens metode... 6 1.3. Stikprøvestørrelse, stratificering og vægtning... 7 1.4. Undersøgelsens resultater... 8 2. Undersøgelsens resultater på forvaltningsniveau... 10 3. Undersøgelsens resultater på centerniveau... 22 3.1. Center for Kirkegårde... 22 3.1.1. Ydelse: Begravelseshandlinger... 22 3.1.2. Ydelse: Kirkegårdskultur... 25 3.1.3. Ydelse: Kirkegårdsarealer... 27 3.2. Center for Park og Natur... 30 3.2.1. Ydelse: Have og kunstoplevelser... 30 3.2.2. Ydelse: Grønne gadeoplevelser... 32 3.2.3. Ydelse: Vandoplevelser... 35 3.2.4. Ydelse: Parkoplevelser... 36 3.2.5. Ydelse: Leg og bevægelse... 39 3.2.6. Ydelse: Naturoplevelser... 43 3.3. Center for Renhold... 45 3.3.1. Ydelse: Rene gader og pladser... 45 3.3.2. Ydelse: Rene og trygge toiletter... 50 3.3.3. Ydelse: Vedligehold af affaldskurve, bænke og buslæskærme... 56 3.4. Center for Bydesign... 58 3.4.1. Ydelse: Byplanlægning... 58 3.4.2. Ydelse: Arkitektur... 61 3.4.3. Ydelse: Byfornyelse... 64 3.4.4. Ydelse: Almene boliger... 67 3.4.5. Ydelse: Kvarterudvikling... 70 3.5. Center for Miljø... 74 3.5.1. Ydelse: Færre miljøgener i byen... 74 3.5.2. Ydelse: Håndtering af jord... 76 3.5.3. Ydelse: Rottebekæmpelse... 79 3.5.4. Ydelse: Rent drikkevand... 82 3.5.5. Ydelse: Affaldsafhentning... 83 3.5.6. Ydelse: Affaldssortering... 85 3.5.7. Ydelse: Handlemuligheder ift. reduktion af CO2 udslip... 88 3

3.6. Center for Parkering... 90 3.6.1. Ydelse: Information og service... 90 3.6.2. Ydelse: Betalingsparkering... 93 3.6.3. Ydelse: Parkeringskontrol og synlighed... 95 3.6.4. Ydelse: Parkeringsmuligheder... 100 3.7. Center for Trafik... 102 3.7.1. Ydelse: Vedligeholdelse... 102 3.7.2. Ydelse: Vintertjeneste... 111 3.7.3. Ydelse: Fremkommelighed i trafikken... 116 3.7.4. Ydelse: Tryghed og sikkerhed i trafikken... 127 3.7.5. Ydelse: Borgerdialog... 128 3.7.6. Ydelse: Trafikal forandring / tilpasning... 130 3.8. Center for Anlæg... 134 3.8.1. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter... 134 3.8.2. Ydelse: Inddragelse af borgerne i udviklingen af de offentlige rum... 141 3.8.3. Ydelse: Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter... 143 3.9. Center for Byggeri... 145 3.9.1. Ydelse: Sikkert og sundt byggeri... 145 3.9.2. Ydelse: Dokumentation af byens infrastruktur... 151 4. Undersøgelsens resultater på bydelsniveau... 156 4.1. Center for Kirkegårde... 157 4.1.1. Ydelse: Begravelseshandlinger... 157 4.1.2. Ydelse: Kirkegårdskultur... 159 4.1.3. Ydelse: Kirkegårdsarealer... 160 4.2. Center for Park og Natur... 162 4.2.1. Ydelse: Have og kunstoplevelser... 162 4.2.2. Ydelse: Grønne gadeoplevelser... 164 4.2.3. Ydelse: Vandoplevelser... 166 4.2.4. Ydelse: Parkoplevelser... 167 4.2.5. Ydelse: Leg og bevægelse... 170 4.2.6. Ydelse: Naturoplevelser... 173 4.3. Center for Renhold... 174 4.3.1. Ydelse: Rene gader og pladser... 174 4.3.2. Ydelse: Rene og trygge toiletter... 177 4.3.3. Ydelse: Vedligehold af affaldskurve, bænke og buslæskærme... 181 4.4. Center for Bydesign... 182 4.4.1. Ydelse: Byplanlægning... 182 4.4.2. Ydelse: Arkitektur... 184 4.4.3. Ydelse: Byfornyelse... 186 4.4.4. Ydelse: Almene boliger... 188 4.4.5. Ydelse: Kvarterudvikling... 190 4

4.5. Center for Miljø... 192 4.5.1. Ydelse: Færre miljøgener i byen... 192 4.5.2. Ydelse: Håndtering af jord... 193 4.5.3. Ydelse: Rottebekæmpelse... 195 4.5.4. Ydelse: Rent drikkevand... 197 4.5.5. Ydelse: Affaldsafhentning... 198 4.5.6. Ydelse: Affaldssortering... 199 4.5.7. Ydelse: Handlemuligheder ift. reduktion af CO2 udslip... 201 4.6. Center for Parkering... 202 4.6.1. Ydelse: Information og service... 202 4.6.2. Ydelse: Betalingsparkering... 204 4.6.3. Ydelse: Parkeringskontrol og synlighed... 205 4.6.4. Ydelse: Parkeringsmuligheder... 208 4.7. Center for Trafik... 209 4.7.1. Ydelse: Vedligeholdelse... 209 4.7.2. Ydelse: Vintertjeneste... 216 4.7.3. Ydelse: Fremkommelighed... 219 4.7.4. Ydelse: Tryghed og sikkerhed i trafikken... 227 4.7.5. Ydelse: Borgerdialog... 228 4.7.6. Ydelse: Trafikal forandring / tilpasning... 229 4.8. Center for Anlæg... 231 4.8.1. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter... 231 4.8.2. Ydelse: Inddragelse af borgerne i udviklingen af de offentlige rum... 236 4.8.3. Ydelse: Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter... 237 4.9. Center for Byggeri... 238 4.9.1. Ydelse: Sikkert og sundt byggeri... 238 4.9.2. Ydelse: Dokumentation af byens infrastruktur... 241 5

1. Om undersøgelsen 1.1. Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsem er løbende at måle borgertilfredsheden med en række specifikke borgervendte ydelser, der leveres af Teknik- og Miljøforvaltningens 9 centre. Herunder er formålet at måle borgertilfredsheden inden for hver af Københavns Kommunes 10 bydele i forhold til de borgervendte ydelser. De 10 bydele er: Indre by Østerbro Nørrebro Amager Øst Amager Vest Bispebjerg Vesterbro/Kongens Enghave Valby Brønshøj/Husum Vanløse Udover at måle borgernes tilfredshed med en række borgervendte ydelser, så har formålet med undersøgelsen også været at undersøge i hvilken grad de enkelte borgervendte yderlser er vigtige for borgerne. Borgerne er således blevet bedt tage stilling til, hvor vigtige de oplever de enkelte borgervendte ydelser. 1.2. Undersøgelsens metode Målgruppen for undersøgelsen har efter aftale med Københavns Kommune/Teknik- og Miljøforvaltningen været fastsat til et repræsentativt udsnit af borgere i alderen 18 år og derover, der er bosat i Københavns Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse, hvor borgere i Københavns Kommune er forsøgt telefonisk rekrutteret til at besvare spørgsmålene på internettet. Borgere, der ikke har haft adgang til internettet er forsøgt telefonisk interviewet. Denne metode sikrer en meget stor spredning inden for målgruppen, samtidig med at undersøgelsen kan gennemføres inden for relativt begrænsede tidsmæssige og økonomiske rammer. Metoden sikrer en højere grad af repræsentativitet end en undersøgelse udelukkende baseret på internetinterview, da befolkningsgrupper hvor udbredelsen af internettet er mindre end i den generelle befolkning, får mulighed for at deltage i undersøgelsen via telefoninterview. 6

Idet undersøgelsen blev udvidet med ca. 85 vigtighedsspørgsmål i forhold til forrige undersøgelse, er undersøgelsen efter aftale mellem Københavns Kommune og MEGAFON blevet delt op i to omtrent lige store undersøgelser. Dette for at sikre, at undersøgelsen ikke blev alt for lang til, at borgerne gad at deltage i den og derved også sikre at undersøgelseskvaliteten blev bibeholdt. Således er gruppen af respondenter i den første borgerundersøgelse blevet stillet spørgsmål 1-94 og respondenterne i den anden borgerundersøgelse er blevet stillet spørgsmål 95-177. Begge grupper er blevet stillet baggrundsspørgsmålene (Bydel, køn og alder). 1.3. Stikprøvestørrelse, stratificering og vægtning Efter aftale med Københavns Kommune er der gennemført min. 1000 interview hver af de 2 borgerundersøgelser fordelt med min. 100 interview per bydel. Dette er et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater. 1.105 brugbare interview er gennemført i borgerundersøgelse 1. Af disse stammer 1.076 interview fra internettet og de resterende 29 fra telefoninterview. 1.112 brugbare interview er gennemført i borgerundersøgelse 2. Af disse stammer 1.091 interview fra internettet og de resterende 21 fra telefoninterview. De henholdsvis 1105 og 1112 interview er fordelt på bydele som følger: Indre by Østerbro Nørrebro Amager Øst Amager Vest Bispebjerg Vesterbro/Kongens Enghave Valby Brønshøj-Husum Vanløse 110 interview / 108 interview 116 interview / 117 interview 107 interview / 119 interview 110 interview / 118 interview 106 interview / 105 interview 107 interview / 105 interview 119 interview / 113 interview 111 interview / 106 interview 115 interview / 107 interview 104 interview / 114 interview Udover at der er stratificeret efter bydel (min. 100 interview i hver bydel), så er der for begge borgerundersøgelser stratificeret efter køn og alder inden for de enkelte bydele, således at respondentmassen videst muligt udgør et repræsentativt udsnit af målgruppen. Det samlede resultat for alle 10 bydele er vægtet. I den samlede total er resultatet vægtet således, at resultatet for hver af de 10 bydele tæller lige meget (alle 10 bydele har lige vægt). Dvs. at resultatet i en bydel, hvor der er gennemført f.eks. 115 interview ikke tæller mere end resultatet i en bydel, hvor der er gennemført f.eks. 105 interview. 7

1.4. Undersøgelsens resultater Denne tekstrapport har til formål at opsummere de mest centrale resultater i MEGAFONs undersøgelse for Københavns Kommune gennemført i perioden d. 8. til d. 26. marts 2012. I opsummeringen af resultaterne fra nærværende undersøgelse sammenholdes de overordnede tilfredshedsresultater endvidere med de overordnede tilfredshedsresultater fra seneste tilsvarende undersøgelse gennemført i perioden d. 28. august til 19. september 2011. Dette for at følge udviklingen i borgernes tilfredshed med de borgervendte ydelser. I nærværende undersøgelse er borgerne endvidere for første gang blevet bedt tage stilling til, hvor vigtige de enkelte borgervendte ydelser er for dem. I opsummeringen af resultaterne fra nærværende undersøgelse vil de opnåede tilfredshedsresultater desuden blive sammenholdt med borgernes afgivne vigtigheder. Kommentering af resultater er opdelt i følgende afsnit: I afsnit 1 kommenteres resultaterne på forvaltningsniveau. I dette afsnit fremdrages de områder i undersøgelsen, der har opnået den største samt laveste borgertilfredshed. Derudover fremdrages de områder, der har opnået den højeste samt laveste vigtighed blandt borgerne. Tilsidst fremdrages de områder i undersøgelsen, hvor der ses den største forskel ml. den opnåede borgertilfredshed og vigtighed af området. I afsnit 2 kommenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål på Centerniveau. Dvs. at borgernes tilfredshed med de forskellige centre og deres ydelser kommenteres i forhold til det totale gennemsnit for samtlige 1025 interview gennmemført med borgere i de 10 bydele Kommenteringen foretages jf. ovenstående ud fra et vægtet gennemsnit. I afsnit 3 kommenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål på bydelsniveau. Dvs. at borgernes tilfredshed med de forskellige centre og deres ydelser kommenteres ud fra resultaterne for de enkelte bydele overfor det totale gennemsnit. Dvs. om der er bydele, hvor resultaterne/borgertilfredsheden afviger positivt eller negativt i forhold til det totale gennemsnit. Resultaterne i undersøgelsen er kommenteret inden for et 95% signifikansniveau. Dette betyder, at usikkerheden på et måleresultat (et målepunkt, eller et kvalitetstal) kan angives ved et usikkerhedsinterval (konfidensinterval), dvs. et interval, der med en sikkerhed på 95% indeholder populationsværdien. I kommenteringen kan der være +/- 1% til forskel i sammenlægningen af resultater i forhold til tal, der står i parentes, hvilket skyldes afrundninger. Således kan f.eks. 10% have svaret i høj grad og 10% i meget høj grad, men i sammenlægningen af disse er resultatet 21% grundet, at tallene i parentes enten er rundet op eller ned) 8

Den gennemsnitlige tilfredsheds- og vigtighedsscore, der kommenteres i tekstrapporten samt fremgår af figurer er beregnet som gennemsnitet af svarenes fordeling. På en pointskala fra 1 til 5, vægtes svarene som følger: 1. svarkategori (I meget høj grad) vægtes med 5 points 2. svarkategori (I høj grad) vægtes med 4 points 3. svarkategori (I nogen grad) vægtes med 3 points 4. svarkategori (I mindre grad) vægtes med 2 points 5. svarkategori (Slet ikke) vægtes med 1 points. (Ved ikke -besvarelser indgår ikke i beregningen af gennemsnit) Det har været muligt for respondenterne at svare Ved ikke på spørgsmål i undersøgelsen, og for flere af spørgsmålene ses en høj andel af Ved ikke besvarelser. Dette skyldes, at der spørges ind til nogle helt specifikke borgervendte ydelser, som en del borgere enten har haft et så lille kendskab til, ikke har benyttet sig af eller lignende. Således har de ikke haft forudsætningerne for at tage stilling til de enkelte ydelser. MEGAFON har valgt at udelade Ved ikke besvarelserne i den efterfølgende kommentering af resultaterne. Ved at udelade respondenter, der har svaret Ved ikke af analysen opnås et mere reelt billede af borgernes faktiske tilfredshed/utilfredshed med de enkelte borgervendte ydelser, idet respondenter, der ikke har haft forudsætningerne for at tage stilling til de enkelte områder ikke har indflydelse på resultaterne. Rent matematisk svarer en udeladelse af Ved ikke besvarelser til antagelsen om, at respondenter, der svarer Ved ikke i gennemsnit vil svare det samme, som de respondenter, der har taget stilling til de enkelte spørgsmål. MEGAFON vurderer denne antagelse som den bedste løsning frem for f.eks. at antage, at respondenter, der svarer Ved ikke har en mere positiv (eller mere negativ) opfattelse end respondenter, der har taget stilling til de enkelte spørgsmål. For flere spørgsmål er der en større andel af borgere, der har taget stilling til vigtighedsspørgsmålene end til de dertilhørende tilfredshedsspørgsmål. Udeladelsen af Ved ikke besvarelser af analysen betyder derfor, at resultaterne af vigtighedsspørgsmålene flere steder er baseret på en større sample end i holdningsspørgsmålene. Det er ikke atypisk, at respondenter ikke kan tage stilling til et tilfredshedsspørgsmål, fordi de ikke har forudsætningerne herfor, men alligevel tager stilling til vigtigheden af den adspurgte borgerydelse. MEGAFON har valgt at medtage disse respondenter i den efterfølgende kommentering af vigtigheden, da alle har haft muligheden for at svare Ved ikke i vigtighedsspørgsmålene, såfremt de ikke har følt sig i stand til at besvare spørgsmålet. Og netop fordi de har følt sig i stand til/har haft forudsætningerne for at tage stilling til disse spørgsmål, så er det også vigtigt, at deres mening medtages. 9

2. Undersøgelsens resultater på forvaltningsniveau Teknik- og Miljøforvaltningen (alle 9 centre samlet set) opnår for en lang række områder/borgervendte ydelser tilfredsstillende resultater, specielt hvis forvaltningen medtager/vurderer borgernes besvarelse I nogen grad som en positiv besvarelse. Som det beskrives i tekstrapporten under afsnittet med resultater på centerniveau, så kan en del af de opnåede resultater anses som mere eller mindre tilfredsstillende alt efter om I nogen grad medtages som et positivt svar. Derudover afhænger Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering af de enkelte resultater også af, hvor mange ressourcer, der anvendes på de enkelte ydelser. Hermed forstået at et mindre tilfredsstillende resultat så vidt godt kan anses som positivt, hvis mængde af ressourcer anvendt på en ydelse er relativ lille i forhold til andre ydelser med et bedre resultat. Endvidere bør Teknik- og Miljøforvaltningen i vurderingen af resultater sammenligne resultaterne inden for de enkelte områder med borgernes vurderede vigtighed af områderne. Vurderer borgerne f.eks. et område for mindre vigtigt, så er det måske også mere acceptabelt med en lavere tilfredshed inden for området. Udover en lang række områder med tilfredsstillende resultater, så er der dog også områder inden for hvert center (undtaget Center for Kirkegårde), hvor borgernes tilfredshed med/oplevelse af et område må anses som mindre tilfredsstillende. Teknik- og Miljøforvaltningen kan vælge at anse disse områder som fremtidige indsats-/fokusområder afhængigt af, hvor vigtige Teknik- og Miljøforvaltningen anser disse at forbedre sammenholdt med den mængde ressourcer det kræves for at forbedre disse. En række af de områder, der har opnået mindre tilfredsstillende resultater, og hvor Teknik- og Miljøforvaltningen kan overveje om der skal gøres en yderligere indsats, er kort nævnt i afsnit 2.1. Det er ikke muligt at foretage en overordnet sammenligning af de 9 centre imellem og derved bedømme, hvilke centre, der klarer sig henholdsvis bedst og dårligt under Teknik- og Miljøforvaltningen. De borgervendte ydelser under hvert center er vidt forskellige og en sammenligning af de opnåede resultater for de forskellige borgervendte ydelser er derfor ikke muligt. Derudover er der borgervendte ydelser, der kræver en væsentlig større indsats og langt flere ressourcer end andre ydelser for at opnå en tilfredsstillende bedømmelse fra borgerne. Det er dog muligt at fremdrage de områder, som borgerne bedømmer henholdsvis bedst og dårligst blandt samtlige områder under Teknik- og Miljøforvaltningen. Igen skal Teknik- og Miljøforvaltningen have for øje, at resultaterne i høj grad beror på den indsats og de mængder af ressourcer, som Teknik- og Miljøforvaltningen afsætter til de enkelte områder og ydelser. I det følgende er opstillet de områder (spørgsmål), der har opnået henholdsvis bedste og dårligste resultater i nærværende undersøgelse. 10

Af nedenstående figur fremgår de 10 områder i undersøgelsen, der har opnået den bedste bedømmelse Dette set i forhold til borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5: Af nedenstående figur fremgår de 11 områder i undersøgelsen, der har opnået den dårligste bedømmelse Dette set i forhold til borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5: 11

Ligesom det er muligt at fremdrage de områder, der opnår bedste og dårligste bedømmelse på forvaltningsniveau, så er det ligeledes muligt at fremdrage de områder (spørgsmål), som borgerne vurderer som henholdsvis mest og mindst vigtige. Af nedenstående figur fremgår de 10 områder i undersøgelsen, som borgerne har vurderet som de vigtigste Dette set i forhold til borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5: Det er værd at bemærke, at 5 af de 10 områder, som borgerne har vurderet som vigtigst samtidig er blandt de områder, der opnår den bedste bedømmelse. Dette drejer sig om: 1. At borgerne trygt kan drikke vandet 2. At afhentningen af husholdningsaffald er reglemæssig og velfungerende 3. At lyssignalerne fungerer 4. At borgerne kan opholde sig i sin bolig uden sundhedsricisi fra jordforurening 5. At borgerne trygt kan færdes i og omkring bygninger 12

Af nedenstående figur fremgår de 10 områder i undersøgelsen, som borgerne har vurderet som mindst vigtige Dette set i forhold til borgernes gennemsnitlige score på en skala fra 1-5: Det er værd at have for øje i hvilken grad borgerne finder de enkelte områder vigtige, når Teknik- og Miljøforvaltningen fremadrettet skal prioritere dens indsatsområder og hvor mange ressourcer de enkelte områder skal tildeles. Det vurderes at have størst effekt på borgernes tilfredshed at fokusere på de områder, hvor tilfredsheden er lav samtidig med, at borgerne vurderer områderne som meget vigtige. Hertil er det selvfølgelig vigtigt at fastholde tilfredshedsniveauet for de områder, der opnår en høj tilfredshed. 13

2.1. Mulige indsatsområder for de enkelte centre Som det også er nævnt i forbindelse med de tidligere borgerundersøgelser, så er der områder med mindre tilfredsstillende resultater, der anses som meget svære for Teknik- og Miljøforvaltningen at ændre på eller vil kræve en meget stor mængde af ressourcer at ændre/forbedre, at forvaltningen skal overveje om det kan betale sig at forbedre disse områder. Disse områder nævnes derfor ikke under de enkelte centre længere nede i dette afsnit. Dette kunne f.eks. være den høje andel af borgere, der føler sig utrygge ved at benytte de ubemandede gadetoiletter. Utrygheden skyldes netop, at gadetoiletterne er ubemandet, hvilket kan ses af den markant højere tryghed ved at besøge de bemandede gadetoiletter. Så enten skal Teknik- og Miljøforvaltningen ændre borgernes holdning til at besøge de ubemandede gadetoiletter, hvilket er meget svært, ellers skal Teknik- og Miljøforvaltningen vælge at bemande de ubemandede gadetoiletter, hvorved ideen om ubemandede gadetoiletter forsvinder. Et andet eksempel kunne f.eks. være den høje andel af borgere, der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at finde en parkeringsplads til dem selv, deres gæster m.fl. Det vil være meget svært for Københavns Kommune at forbedre resultatet på dette område uden at skulle bruge en meget stor mængde af ressourcer på at udbygge parkeringsforholdene i København. Dette vil dog samtidig gå i mod Københavns Kommunes politik om i endnu højere grad at blive miljørigtig. Udover at flere parkeringspladser kan få flere borgere til at erhverve en bil, så vil flere parkeringspladser nemlig også inviterer flere udefrakommende til at tage bilen til København frem for mere miljørigtige transportmidler såsom bus og tog. Den netop skrottede trængselsring ville højst sandsynligt have afhjulpet en del af problemet. Så nu er det bare at afvente og se, hvad politikerne kommer op med af anden løsning for at afhjælpe trængselsproblemerne i København. I det nedenstående er der for hvert center fremdraget nogle af de områder/ydelser, hvor resultaterne har været mindst tilfredsstillende, og hvor Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af resultaterne kan overveje om der skal foretages yderligere undersøgelser af, hvorfor resultaterne er som der er og/eller om der skal gøre en fremtidig indsats indenfor nogle af disse områder/ydelser. Mange af de nævnte områder er de samme som beskrevet i tidligere tekstrapporter for 2010 og 2011, da der for disse områder fortsat er opnået mindre tilfredsstillende resultater. 14

Center for Park og Natur Følgende ydelser/områder under Center for Park og Natur vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Vandoplevelser I forhold til at kun 38% af borgerne i høj grad/meget høj grad oplever, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte, samt at den gennemsnitlige tilfredshed (3,19) er markant lavere end den gennemsnitlige vigtighed (4,18) af området, så vurderes ydelsen Vandoplevelser ikke at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. Center for Renhold Følgende ydelser/områder under Center for Renhold vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Rene gader og pladser 29% af borgerne oplever i mindre grad/slet ikke gader og pladser som rene. 21% af borgerne er i mindre grad/slet ikke tilfredse med grafittirensningen. 18% af borgerne er i mindre grad/slet ikke tilfredse med tømningen af affaldskurve. Samtidig har under halvdelen af borgerne for hvert af de 3 områder afgivet besvarelsen i høj/meget høj grad. På baggrund af ovenstående resultater kan Københavns Kommune overveje om et fremtidigt indsatsområde skal være yderligere at forbedre indsatsen på disse 3 områder. Det er for alle bydele gældende, at der er en for høj andel af borgere, der angiver I mindre grad/slet ikke. Det skal dog hertil siges, at der i forhold til undersøgelsen i efteråret 2011 allerede er sket en postiv udvikling inden for 2 af de 3 ovenfor nævnte områder. Ydelse: Rene og trygge toiletter Mens størstedelen af borgerne i nogen/høj/meget høj grad oplever de bemandede gadetoiletter som rene og pæne, så oplever fortsat en stor andel af borgerne i mindre grad/slet ikke, at Københavns Kommunes ubemandede gadetoiletter er rene og pæne. På baggrund af dette resultat bør Københavns Kommune overveje om bedre rengøring af de ubemandede gadetoiletter skal være et fremtidigt indsatsområde. 15

Center for Bydesign Følgende ydelser/områder under Center for Bydesign vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Byfornyelse 33% af borgerne oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres bydels nedslidte og utidssvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger, mens kun 25% i høj/meget høj grad oplever dette. Hvorvidt den samlede andel på 33%, der svarer I mindre grad/slet ikke skal anses som høj eller ej er op til Københavns Kommune at bedømme, da mængden af ressourcer, der er til rådighed/anvendes på nedslidte og utidssvarende boliger i høj grad er med til at påvirke resultatet. Ud fra dette er det op til Københavns Kommune at overveje, hvorvidt der skal afsættes flere ressourcer til forbedring af de nedslidte og utidssvarende boliger end der allerede afsættes eller om man inden for samme rammer som i dag kan effektivisere den nuværende indsats yderligere. Ydelse: Almene boliger 28% af alle borgere oplever i mindre grad eller slet ikke, at de almene boliger i København er velfungerende, tidssvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud. Samtidig oplever 42% af borgerne kun i mindre grad eller slet ikke, at de almene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. På baggrund af ovenstående resultater kan det konkluderes, at de almene boliger for en stor del af borgerne ikke lever op til deres tilfredshed/forventninger og deraf kan Københavns Kommune overveje om de almene boliger skal forbedres yderligere for at gøre dem mere attraktive for borgerne i København. Ydelse: Kvarterudvikling Mens samlet set 66% i nogen grad, høj grad eller i meget høj grad oplever at Københavns udsatte områder løftes fysisk og socialt, så er der omvendt 34% af borgerne, der i mindre grad eller slet ikke, at Københavns udsatte områder løftes fysisk og socialt. Hvorvidt en andel på 34%, der svarer I mindre grad/slet ikke skal anses som for høj eller ej er op til Københavns Kommune at bedømme, da mængden af ressourcer, der er til rådighed/anvendes på at løfte udsatte områder i høj grad er med til at påvirke resultatet. Ud fra dette er det op til Københavns Kommune at overveje, hvorvidt der skal afsættes endnu flere ressourcer til forbedring af de udsatte områder end der allerede afsættes eller om man inden for samme rammer som i dag kan effektivisere den nuværende indsats yderligere. 16

Center for Miljø Følgende ydelser/områder under Center for Miljø vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Affaldssortering 21% af borgerne oplever i mindre grad eller slet ikke, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af, hvor de bor. Samtidig oplever 30% af borgerne i mindre grad eller slet ikke, at de kan sortere deres affald som de ønsker. På baggrund af ovenstående resultater kan Københavns Kommune overveje om der skal foretages en nærmere undersøgelse af, hvorfor så mange mener, at det i mindre grad/slet ikke er nemt at sortere deres affald og derefter komme nemt af med det sorterede affald. Hvis Københavns Kommune ønsker en endnu mere miljørigtig by, så er det også vigtigt at borgerne gives muligheden for at sortere deres affald og efterfølgende nemt komme af med det. Ellers vælger mange bare den lette løsning at lade være med at sortere affaldet. Resultaterne kan dog skyldes, at borgerne blot ikke er informeret tilstrækkeligt om deres muligheder i forhold til at sortere deres affald samt komme af med dette. Det kan vise sig, at de faktisk har mulighederne for at sortere deres affald som de ønsker og at der er steder nær deres bopæl, hvor de nemt kan komme af med dette. De er blot ikke informeret tilstrækkeligt om dette. I så fald er det et indsatsområde at få informeret borgerne bedre om deres muligheder. Ydelse: Handlemuligheder ift. Reduktion af CO2 udslip Der er fortsat en høj andel af borgere (44% ), der kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip. At næsten halvdelen af alle borgere kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har konkrete muligheder for at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip, må vurderes at være alt for høj. Københavns Kommune bør derfor på baggrund af ovenstående resultat overveje det som et fremtidigt indsatsområde yderligere at forbedre kommunikationen/ informationen omkring dette. Hvis Københavns Kommune skal være en endnu mere miljørigtig by, så er det vigtigt, at alle borgere kender til deres handlemuligheder i forhold til at reducere egen andel af CO2 udslip. 17

Center for Parkering Følgende ydelser/områder under Center for Parkering vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Information og service 35% af borgerne oplever i mindre grad/slet ikke, at det er muligt for dem at finde den nødvendige information på internettet om parkeringsforhold. Samtidig er 48% i mindre grad/slet ikke tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunens medarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København. Københavns Kommune bør overveje at undersøge nærmere, hvorfor så høj en andel af borgere er mindre tilfredse med ydelsen samt fortsat fokusere på at gøre kommunikationen/ informationen ml. kommune og borger endnu bedre. Center for Trafik Følgende ydelser/områder under Center for Trafik vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Vedligeholdelse 28% af borgerne synes i mindre grad/slet ikke, at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte. 23% af borgerne synes i mindre grad/slet ikke, at cykelstierne i deres bydel er vedligeholdte. 25% af borgerne synes i mindre grad/slet ikke, at fortovene i deres bydel er vedligeholdte. Til trods for en positiv udvikling i borgernes oplevelse af vedligeholdelsen af kørebaner og cykelstier, så må andelen, der svarer I mindre grad/slet ikke fortsat anses som høj. Københavns Kommune bør derfor overveje om der fortsat skal/kan gøres mere for at vedligeholde kørebanerne/cykelstierne og fortovene i forhold til omfanget af ressourcer, som dette vil kræve. 18

Ydelse: Vintertjeneste 20% af alle borgere er i mindre grad/slet ikke tilfredse med snerydningen og saltningen på de offentlige kørebaner. Samtidig er 31% af alle borgere i mindre grad/slet ikke er tilfredse med snerydningen og saltningen på cykelstier, mens 20% i mindre grad/slet ikke er tilfredse med snerydningen og saltningen på gågader og pladser. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er tilfredsheden inden for alle 3 områder steget markant. Alligevel må andele på 20-31%, der i mindre grad/slet ikke er tilfredse snerydningen og saltningen anses som høje. På baggrund af ovenstående resultater bør Københavns Kommune overveje om der kan/skal gøres en yderligere indsats inden for alle 3 områder Det kan også overvejes kun at lægge en ekstra indsats i forhold til cykelstierne, der opnår det dårligste resultat af de 3. Ydelse: Fremkommelighed 35% af borgerne oplever i mindre grad/slet ikke, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. For cyklister ligger denne andel på 27%, mens den for fodgængere ligger på 25%. Både for bilister og cyklister er der sket en positiv udvikling i forhold til forrige undersøgelse, men ovenstående andele vurderes fortsat høje. Men om der på baggrund af resultaterne skal gøres en yderligere indsats for at forbedre bilist-, cyklist, og fordgængerforholdene omkring vejarbejde og opgravninger er op til Københavns Kommune at bedømme. Det må nemlig forventes at være sværere at komme frem i trafikken, når der er opgravninger og vejarbejde og det må derfor også forventes, at en højere andel af borgerne kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at det er let at komme frem i denne forbindelse. Ydelse: Borgerdialog 43% af borgerne oplever kun i mindre grad/slet ikke en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Denne andel må fortsat anses at være for høj. Københavns Kommune bør derfor på baggrund af ovenstående resultat overveje der kan gøres yderligere for at forbedre kommunikationen og informationen i forbindelse med borgerhenvendelser vedr. trafikale spørgsmål. 19

Center for Anlæg Følgende ydelser/områder under Center for Anlæg vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter I forhold til forrige undersøgelse er der inden for alle områder under ydelsen Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter sket en positiv udvikling af borgernes oplevelse af trafikken i forbindelse med anlægsprojekter. Andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke er faldet inden for samtlige af de 5 områder. En andel på 39%, der kun i mindre grad/slet ikke som bilist oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter må dog fortsat siges at være for høj. For de øvrige områder ligger denne andel mellem 12-21%. Det kan dog ikke forventes, at trafikken forløber perfekt, når der er meget store anlægsprojekter i gang i København. Såfremt Københavns Kommune her og nu skal gøre en yderligere indsats inden for ydelsen, så bør det overvejes at fokusere på bilist-området. Ydelse: Inddragelse af borgerne i det offentlige rum 62% af borgerne oplever kun i mindre grad/slet ikke, at de har mulighed for at blive inddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København. Resultatet må umiddelbart anses som utilfredsstillende. Dog er resultatet ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Københavns Kommune faktisk er dårlige til at indrage borgerne og høre deres meninger. Årsagen til resultatet kan skyldes, at Københavns Kommune ikke har været god nok til at informere borgerne om deres muligheder for at blive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter. Et indsatsområde kunne derfor være at forbedre informationen om borgernes mulighed for at blive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter. Ydelse: Kommunikation til borgere om anlægsprojekter 32% af borgerne oplever kun i mindre grad/slet ikke, at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, som de har behov for. Resultatet må anses som utilfredsstillende. Sammenholdt med resultatet af forrige ydelse, så kunne et fremtidigt indsatsområde for Københavns Kommune derfor være at arbejde mere med indholdet af informationen om anlægsprojekter samt hvordan borgerne har mulighed for at blive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter. 20

Center for Byggeri Følgende ydelser/områder under Center for Byggeri vurderes at have opnået mindre tilfredsstillende resultater, hvorfor det kan overvejes om, der skal gøres en yderligere indsats inden for disse ydelser. Ydelse: Sikkert og sundt byggeri Hver femte borger (20%) føler sig i mindre grad eller slet ikke trygge ved, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Som det nævnes senere i tekstrapporten behøver resultatet dog ikke at være ensbetydende med, at Københavns Kommune faktisk er dårlige til at informere om, hvordan man skal forholde sig, hvis man på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Resultatet viser, hvordan nogle borgere tror, at informationen er. Men deraf er det alligevel mindre tilfredsstillende, at hver femte borger er utryg ved kommunens information og det kunne derfor være et indsatsområde for Københavns Kommune at finde måder, hvorpå man kan gøre borgerne mere trygge i forhold til dennes information. Men det kan være en stor opgave, idet respondenternes holdning/følelse sandsynligvis beror mere på Københavns Kommunes information generelt end inden for det specifikke område alene. Deres utryghed kan være afledt af, at de tidligere har været i kontakt med Københavns Kommune vedr. et eller andet emne og derpå har modtaget information, som de har fundet tilfredsstillende/tilstrækkelig. Skal man derfor ændre borgernes tryghed/utryghed, så kræver det nok, at Københavns Kommune også ser på den øvrige information, der gives til borgerne. 21

3. Undersøgelsens resultater på centerniveau I dette afsnit kommenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål på Centerniveau. Dvs. at borgernes tilfredshed med de forskellige centre og deres ydelser kommenteres i forhold til det totale vægtede gennemsnit for samtlige 1025 interview gennmemført med borgere i Københavns Kommune. I kommenteringen sammenholdes resultaterne med resultaterne for undersøgelsen gennemført i foråret 2011. 3.1. Center for Kirkegårde 3.1.1. Ydelse: Begravelseshandlinger 84% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (39%) eller i meget høj grad (45%) trygge ved, at de og deres pårørende kan blive kremeret i overensstemmelse med deres kultur og tro. Kun 5% angiver, at de i mindre grad (3%) eller slet ikke (2%) er trygge ved dette. 15% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et fald på 6 procentpoint i borgernes tryghed. I efteråret 2011 angav 90% i høj/meget høj grad at være trygge ved, at de og deres pårørende kan blive kremeret i overensstemmelse med deres kultur og tro. Omvendt er der sket en stigning i andelen, der har svaret I nogen grad fra 6% i efteråret 2011 til 11% i foråret 2012. Andelen, der i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge er forblevet den samme i forhold til forrige undersøgelse. 22

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 4,21 med dette område mod 4,38 i forrige undersøgelse. Kvinder er i højere grad end mænd trygge ved, at de og deres pårørende kan blive kremeret i overensstemmelse med deres kultur og tro. Således angiver flere kvinder (86%) end mænd (81%), at de i høj/meget høj grad er trygge ved, at de og deres pårørende kan blive kremeret i overensstemmelse med deres kultur og tro. Omvendt er der flere mænd (7%) end kvinder (4%), der i mindre grad/slet ikke er trygge ved dette. 66% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de og deres pårørende kan blive kremeret i overensstemmelse med deres kultur og tro. Samtidig angiver 19%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,75 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (4,21) er således højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,75). 83% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet, at de i høj grad (43%) eller i meget høj grad (40%) er trygge ved, at de og deres pårørende kan blive begravet på en etisk forsvarlig måde på kirkegårdene i København. Kun 4% angiver, at de i mindre grad (2%) eller slet ikke (2%) er trygge ved dette. 15% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. 23

I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket et fald i borgernes tryghed. I efteråret 2011 angav 89% i høj/meget høj grad at være trygge ved, at de og deres pårørende kan blive begravet på en etisk forsvarlig måde på kirkegårdene i København. Omvendt er der sket en stigning i andelen, der har svaret I nogen grad fra 8% i efteråret 2011 til 13% i foråret 2012. Andelen, der i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge er forblevet den samme i forhold til forrige undersøgelse. Således afgiver Borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 4,17 med dette område mod 4,33 i forrige undersøgelse. Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne i forhold til køn og alder. 73% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de og deres pårørende kan blive begravet på en etisk forsvarlig måde på kirkegårdene i København. Samtidig angiver 13%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Således er den gennemsnitlige tilfredshed (4,17) højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,95). Selv om der er sket et fald inden for begge områder under ydelsen, må det på baggrund af ovenstående resultater konkluderes, at ydelsen begravelseshandlinger ligesom i forrige undersøgelser lever op til borgernes forventninger/tilfredshed. Dette også vurderet i forhold til vigtigheden, der for begge områder er mindre end tilfredsheden med områderne. Vi kender ikke årsagen til faldet i tilfredsheden, men det er muligt, at regeringsskiftet i efteråret 2011 og en deraf ændret kirkepolitik kan spille ind på resultatet. 24

3.1.2. Ydelse: Kirkegårdskultur 68% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet sætter i høj grad (40%) eller i meget høj grad (28%) pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Dertil angiver 24%, at de i nogen grad sætter pris på dette. Kun 8% angiver, at de i mindre grad (6%) eller slet ikke (2%) sætter pris, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er borgernes holdning blevet mere negativ i forhold til kirkegårdenes fastholdelse og videreformidling af kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. I efteråret 2011 angav 80%, at de i høj/meget høj grad satte pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Således er der sket et fald i denne andel fra 80% i efteråret 2011 til foråret 2012. Omvendt er der sket en stigning i andelen, der har svaret I nogen grad fra 15% i efteråret 2011 til 24% i foråret 2012. Ligeledes er der sket en lille stigning i andelen, der i mindre grad/slet ikke sætter pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne fra 5% i 2011 til 8% i 2012.. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,85 med dette område mod 4,14 i forrige undersøgelse. 25

Flere kvinder (73%) end mænd (62%) sætter i høj/meget høj grad pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Omvendt er der flere mænd (10%) end kvinder (6%), der kun i mindre grad/slet ikke sætter pris på dette. Der er en tendens til, at jo ældre borgerne er, jo mere sætter de pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Således angiver 64% af de 18-29 årige, 62% af de 30-39 årige, 68% af de 40-49 årige, 73% af de 50-59 årige, 78% af de 60-69 årige og 83% af de 70 årige og derover, at de sætter pris at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. 58% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Samtidig angiver 14%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,67 inden for dette område. Således er den gennemsnitlige tilfredshed (3,85) højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,67). Normalt foreslår MEGAFON en målsætning for en andel, der svarer i høj/meget høj grad på minimum 80%. Ovenstående område opnår dog kun en andel på 68%, der svarer i høj/meget høj grad i seneste undersøgelse. Derved lever området i modsætning til forrige undersøgelse ikke op til den foreslåede målsætning. Dog opnår området en gennemsnitlig tilfredshedsscore (3,85), der er højere end den gennemsnitlige vigtighedscore (3,67). I forhold til dette kan Københavns Kommune overveje om området ikke lever op til deres målsætning. Derudover er det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen I nogen grad skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatet også skal anses som værende tilfredsstillende. 24% af borgerne angiver, at de I nogen grad sætter pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. Medtages denne andel som en positiv besvarelse, svarer i alt 92% af borgerne, at de i nogen/høj/meget høj grad sætter pris på, at kirkegårdene fastholder og videreformidler kirkegårdenes historie og gravstedkultur til borgerne. 26

3.1.3. Ydelse: Kirkegårdsarealer 86% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (57%) eller i meget høj grad (29%), at kirkegårdene i deres bydel er rene, pæne og vedligeholdte. Kun 2% oplever, at kirkegårdene i mindre grad (1%) eller slet ikke (1%) er rene, pæne og vedligeholdte i deres bydel. 29% har svaret ved ikke og er derfor udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at borgerne ikke har besøgt en kirkegård i deres bydel og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er den samlede andel af borgere, der har svaret i høj/meget høj grad forblevet den samme. Dog er andelen, der har svaret I meget høj grad faldet fra 37% i efteråret 2011 til 29% i 2012. Samtidig er andelen, der har svaret I høj grad steget fra 50% i efteråret 2011 til 57% i 2012. Derudover er der ikke sket en udvikling i forhold til forrige undersøgelse. Borgerne afgiver i gennemsnit en tilfredshedsscore på 4,11 med dette område mod 4,23 i forrige undersøgelse. Det lille fald skyldes som nævnt et fald i andelen, der havde svaret I meget høj grad. Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne i forhold til køn og alder. 27

84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kirkegårdene i deres bydel er rene, pæne og vedligeholdte. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 16% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,16 inden for dette område. Således er den gennemsnitlige tilfredshed (4,11) og den gennemsnitlige vigtighed (4,16) med området omtrent lige høje. Således vurderes det, at Københavns Kommune har fundet et passende niveau i forhold til renholdelse og vedligeholdelse af kirkegårdene. 69% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (44%) eller i meget høj grad (25%), at kirkegårdene i deres bydel er steder, hvor de kan slappe af og finde fred og ro. 19% angiver, at de i nogen grad oplever kirkegårdene, som steder, hvor de kan slappe af og finde fred og ro. Kun 8% oplever dette i mindre grad (6%) eller slet ikke (2%). 32% har svaret ved ikke og er derfor udeladt af analysen. Som nævnt tidligere skyldes dette først og fremmest, at borgerne ikke har besøgt en kirkegård i deres bydel og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en negativ udvikling i borgernes oplevelse af kirkegårdene som steder, hvor de kan slappe af og finde fred og ro. I efteråret 2011 angav 76% af borgerne, at de i høj/meget høj grad oplevede, at kirkegårdene i deres bydel er steder, hvor de kunne slappe af og finde fred og ro. Således er der sket et fald på 7 procentpoint til 69% i 2012. Samtidig er der sket en stigning i andelen af borgere, der svarer I mindre grad/slet ikke fra 5% i 2011 til 8% i 2012. 28

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,85 med dette område mod 4,02 i forrige undersøgelse. Der er ingen forskel i resultaterne for mænd og kvinder, men der er en tendens til, at jo ældre borgerne er, jo mere oplever de kirkegårdene som steder, hvor de kan slappe af samt finde fred og ro. 65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kirkegårdene i deres bydel er steder, hvor de kan slappe af og finde fred og ro. Samtidig angiver 14%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 20% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,71 inden for dette område. Således er den gennemsnitlige tilfredshed (3,85) højere end den gennemsnitlige vigtighed (3,67). Til trods for, at der for sidstnævnte området er sket et fald i andelen, der svarer i høj/meget høj grad, så vurderes det alligevel på baggrund af ovenstående resultater, at ydelsen Kirkegårdsarealer samlet set fortsat lever op til borgernes forventninger/tilfredshed. Dette vurderet ud fra, at 86% at borgerne i høj/meget høj grad oplever, at kirkegårdene er rene, pæne og vedligeholdte samt, at den gennemsnitlige tilfredshedsscore er højere end den gennemsnitlige vigtighed, hvad angår kirkegårde som steder, hvor man kan slappe af og finde fred og ro. Medtages I nogen grad som en positiv besvarelse, så er det for sidstnævnte område gældende, at hele 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad oplever, at kirkegårdene er steder, hvor de kan slappe af samt finde fred og ro. 29

3.2. Center for Park og Natur Spørgsmål stillet for dette Center er ikke stillet i tidligere undersøgelser, hvorfor der ikke sammenlignes resultater mellem nærværende og tidligere undersøgelser. 3.2.1. Ydelse: Have og kunstoplevelser 41% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (36%) eller i meget høj grad (5%), at de offentlige blomsterbede, springvand og hække, der findes rundt omkring i deres bydel er velholdte. Hertil angiver 42%, at de offentlige blomsterbede, springvand og hække, der findes rundt omkring i deres bydel i nogen grad er velholdte, mens 17% i mindre grad (15%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 8% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,26 med dette område. Der er ingen videre forskel i resultaterne set i forhold til køn og alder. 79% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de offentlige blomsterbede, springvand og hække, der findes rundt omkring i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,01 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,26) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (4,01). 30

42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (36%) eller i meget høj grad (6%), at skulpturer og monumenter i deres bydel er velholdte. Hertil angiver 46%, at skulpturer og monumenter i deres bydel i nogen grad er velholdte., mens 12% i mindre grad (10%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 23% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har lagt mærke til skulpturer og monumenter i deres bydel til, at de har kunnet tage stilling til spørgsmålet. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,34 med dette område. Der er ingen videre forskel i resultaterne set i forhold til køn og alder. 65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at skulpturer og monumenter i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver 8%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 8% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,77 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,34) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (3,77). 31

Set i forhold til de afgivne gennemsnitlige tilfredsheds- og vigtighedsscorer inden for de 2 ovenfor nævnte områder, så vurderes ydelsen Have- og kunstoplevelser ikke til fulde at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. For begge områder er det gældende, at borgernes tilfredshed med områderne er lavere end områdernes vigtighed set fra borgernes side. Som tidligere nævnt, så foreslår MEGAFON normalt en målsætning for en andel, der svarer i høj/meget høj grad på minimum 80%. Ovenstående 2 områder opnår dog kun andele på henholdsvis 41 og 42%, der svarer i høj/meget høj grad. Det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen I nogen grad skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatet også skal anses som værende tilfredsstillende. Medtages I nogen grad som en positiv besvarelse oplever i alt 83% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at de offentlige blomsterbede, springvand og hække, der findes rundt omkring i deres bydel er velholdte. Samtidig oplever 88% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at skulpturer og monumenter i deres bydel er velholdte. 3.2.2. Ydelse: Grønne gadeoplevelser 54% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (45%) eller i meget høj grad (9%), at de træer, der findes langs gader og veje samt på pladser i deres bydel er velholdte. Hertil oplever 38% i nogen grad, at de træer, der findes langs gader og veje samt på pladser i deres bydel er velholdte, mens 8% i mindre grad (7%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. 32

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,53 med dette område. Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder. 80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de træer, der findes langs gader og veje samt på pladser i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,53) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (4,08). 36% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i meget høj grad (5%), at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deres bydel er velholdte. Hertil oplever 44% i nogen grad, at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deres bydel er velholdte, mens 21% i mindre grad (19%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 10% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,18 med dette område. 33

Der er ingen forskel i resultaterne set i forhold til køn, men der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo bedre bedømmer de vedligeholdelse af græsarealerne. Således angiver 44% af de 18-29 årige, 39% af de 30-39 årige, 34% af de 40-49 årige, 30% af de 50-59 årige og 25% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad, at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deres bydel er velholdte. Kun de 70 årige+ afviger lidt i forhold til tendensen, idet 35% i høj/meget høj grad oplever, at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deres bydel er velholdte. 71% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 5%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,88 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,18) er således lavere end den gennemsnitlige vigtighed (3,88). Set i forhold til de afgivne gennemsnitlige tilfredsheds- og vigtighedsscorer inden for de 2 ovenfor nævnte områder, så vurderes ydelsen Grønne oplevelser ikke til fulde at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. For begge områder er det gældende, at borgernes tilfredshed med områderne er lavere end områdernes vigtighed set fra borgernes side. Begge områder under ydelsen Grønne opleverlser opnår kun andele på henholdsvis 54% og 36% af borgerne, der svarer i høj/meget høj grad. Det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen I nogen grad også skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatet skal anses som værende tilfredsstillende. Medtages I nogen grad som en positiv besvarelse oplever i alt 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at de træer, der findes langs gader og veje samt på pladser i deres bydel er velholdte. Samtidig oplever 79% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at græsarealer langs gader og veje samt i midterrabatter i deres bydel er velholdte. 34

3.2.3. Ydelse: Vandoplevelser 38% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (32%) eller i meget høj grad (6%), at søer og vandløb i deres bydel er velholdte. Hertil oplever 41% i nogen grad, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte, mens 22% i mindre grad (18%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 20% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har lagt mærke til søerne og vandløb i deres bydel til, at de har kunnet tage stilling til spørgsmålet. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,19 med dette område. Der er ingen tendenser i resultaterne set i forhold til alder, men der er flere mænd (41%) end kvinder (34%), der i høj/meget høj grad oplever, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte. 86% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,18 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,19) er således markant lavere end den gennemsnitlige vigtighed (4,18). 35

Set i forhold til, at kun 38% af borgerne i høj grad/meget høj grad oplever, at søer og vandløb i deres bydel er velholdte samt, at den gennemsnitlige tilfredshed (3,19) er markant lavere end den gennemsnitlige vigtighed (4,18) af området, så vurderes ydelsen Vandoplevelser ikke at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. 3.2.4. Ydelse: Parkoplevelser 43% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (37%) eller i meget høj grad (6%), at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. Hertil oplever 44% i nogen grad, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald, mens 14% i mindre grad (12%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,34 med dette område. Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo bedre bedømmer de renholdelsen af parkerne i deres bydel. Således oplever 52% af de 18-29 årige, 47% af de 30-39 årige, 42% af de 40-49 årige, 31% af de 50-59 årige og 30% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. Kun de 70 årige+ afviger i forhold til tendensen, idet 39% i høj/meget høj grad oplever, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. Flere mænd (48%) end kvinder (38%) oplever i høj/meget høj grad, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. 36

94% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. Samtidig angiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,37 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,34) med området er således markant lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,37) af området. 51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (43%) eller i meget høj grad (8%), at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte. Hertil oplever 40% i nogen grad, at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte, mens 10% i mindre grad (9%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,48 med dette område. Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder. 84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,13 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,48) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,13) af området. 37

31% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (26%) eller i meget høj grad (5%), at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte. Hertil oplever 50% i nogen grad, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte, mens 20% i mindre grad (18%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 8% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,14 med dette område. Der er ingen tendenser i resultaterne set i forhold til alder, men der er flere mænd (34%) end kvinder (27%), der i høj/meget høj grad oplever, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte. 76% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 3% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,14) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,95) af området. 38

Set i forhold til andelen af borgere, der har svaret i høj grad eller meget høj grad inden for de 3 områder under ydelsen Parkoplevelser sammenholdt med borgernes vurderede vigtighed af områderne, så vurderes den samlede ydelse Parkoplevelser ikke til fulde at leve op til borgernes tilfredshed/forventninger. Det er dog op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen I nogen grad også skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatet skal anses som værende tilfredsstillende. Medtages I nogen grad som en positiv besvarelse så oplever i alt 86% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at parkerne i deres bydel er renholdte og uden affald. Endvidere oplever 90% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at græsset, buske og træer i deres bydels parker er velholdte, mens 80% i nogen/høj/meget høj grad oplever, at bænke og skilte i deres bydels parker er velholdte. 3.2.5. Ydelse: Leg og bevægelse 51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (42%) eller i meget høj grad (9%), at stierne i deres bydels parker er velholdte. Hertil oplever 41% i nogen grad, at stierne i deres bydels parker er velholdte, mens 8% i mindre grad (7%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 9% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,52 med dette område. 39

Der er ingen forskel i resultaterne set i forhold til køn, men der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo bedre bedømmer de vedligeholdelse af stierne i deres bydels parker. Således oplever 61% af de 18-29 årige, 54% af de 30-39 årige, 50% af de 40-49 årige, 48% af de 50-59 årige og 38% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad, at stierne i deres bydels parker er velholdte. Kun de 70 årige+ afviger lidt i forhold til tendensen, idet 43% i høj/meget høj grad oplever, at stierne i deres bydels parker er velholdte. 81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at stierne i deres bydels parker er velholdte. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,03 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,52) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,03) af området. 47% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i meget høj grad (9%), at de offentlige legepladser i deres bydel er velholdte. Hertil oplever 43% i nogen grad, at de offentlige legepladser i deres bydel er velholdte, mens 10% i mindre grad (9%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 38% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke benytter sig af legepladserne og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,46 med dette område. 40

Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder. 87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de offentlige legepladser i deres bydel er velholdte. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 28% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,24 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,46) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,24) af området. 59% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (38%) eller i meget høj grad (21%), at personalet på de bemandede legepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg. Hertil oplever 28% i nogen grad, at personalet på de bemandede legepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg, mens 13% i mindre grad (10%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 76% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke benytter sig af de bemandede legepladser og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,64 med dette område. Idet der kun er ca. 25%, der har haft forudsætningerne for at svare på spørgsmålet, kan der ikke konstateres nogle videre signifikante forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder. 41

74% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at personalet på de bemandede legepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg. Samtidig angiver 11%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 35% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,64) med området er således lidt lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,95) af området. Set i forhold til andelen af borgere, der har svaret i høj grad eller meget høj grad inden for de 3 områder under ydelsen Leg og bevægelse sammenholdt med borgernes vurderede vigtighed af områderne, så vurderes den samlede ydelse Leg og bevægelse ikke til fulde at leve op til borgernes tilfredshed/forventninger. Skulle Københavns Kommune dog vælge at vurdere besvarelsen I nogen grad som en positiv besvarelse, anses resultaterne under ydelsen som værende tilfredsstillende. Således oplever i alt 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at stierne i deres bydels parker er velholdte. Endvidere oplever 90% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at de offentlige legepladser i deres bydel er velholdte, mens 87% i nogen/høj/meget høj grad oplever, at personalet på de bemandede legepladser i deres bydel skaber gode muligheder for leg. 42

3.2.6. Ydelse: Naturoplevelser 37% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i meget høj grad (6%), at den vilde bevoksning i deres bydels parker som f.eks. højt græs og krat fremstår naturligt. Hertil oplever 44% i nogen grad, at den vilde bevoksning i deres bydels parker fremstår naturligt, mens 19% i mindre grad (15%) eller slet ikke (4%) oplever dette. 35% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har lagt mærke til den vilde bevoksning i parkerne til, at de har kunnet tage stilling til spørgsmålet. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,21 med dette område. Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til køn og alder. 55% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at den vilde bevoksning i deres bydels parker fremstår naturligt. Samtidig angiver 13%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 20% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,58 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,21) med området er således lidt lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,58) af området. 43

Set i forhold til andelen af borgere, der har svaret i høj grad eller meget høj grad (37%), så vurderes ydelse Naturoplevelser ikke til fulde at leve op til borgernes tilfredshed/forventninger. Skulle Københavns Kommune dog vælge at medtage besvarelsen I nogen grad som en positiv besvarelse, anses resultatet som værende tilfredsstillende. Således oplever i alt 81% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at den vilde bevoksning i deres bydels parker fremstår naturligt. 44

3.3. Center for Renhold 3.3.1. Ydelse: Rene gader og pladser Kun 25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (22%) eller i meget høj grad (3%) gader og pladser som rene i deres bydel. Hertil angiver 46%, at de i nogen grad oplever gader og pladser som rene i deres bydel, mens 29% kun i mindre grad (24%) eller slet ikke (5%) oplever dette. 1% har svaret Ved ikke. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre positiv udvikling i borgernes oplevelse af renligheden af gader og pladser i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 43% af borgerne i nogen grad gader og pladser som rene i deres bydel, mens 31% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således er der sket en stigning på 3 procentpoint i andelen, der svarer i nogen grad fra 43% i efteråret 2011 til 46% i 2012. Samtidig er der sket et fald på 2 procentpoint i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke fra 31% i efteråret til 29% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,95 med dette område mod 2,90 i forrige undersøgelse. Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo bedre bedømmer de renholdelsen af gader og pladser. Samtidig ses, at flere mænd (49%) end kvinder (44%) i nogen grad oplever gader og pladser som rene i deres bydel. Omvendt er der flere kvinder (32%) end mænd (25%), der i mindre grad/slet ikke oplever dette. 45

90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at gader og pladser er rene i deres bydel. Samtidig angiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ved ikke. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,27 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,95) med området er således markant lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,27) af området. 42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (33%) eller i meget høj grad (8%) tilfredse med Københavns Kommunes grafittirensning i deres bydel. Hertil angiver 38%, at de i nogen grad er tilfredse med grafittirensningen, mens 21% i mindre grad (16%) eller slet ikke (4%) er tilfredse med dette. 14% har svaret Ved ikke og er derfor udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling i borgernes tilfredshed med Københavns Kommunes grafittirensning i deres bydel. I efteråret 2011 var 43% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med Københavns Kommunes graffittirensning i deres bydel, mens 23% i mindre grad/slet ikke var tilfredse med dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,25 med dette område mod 3,22 i forrige undersøgelse. 46

Der er en klar tendens til, at jo yngre borgerne er, jo mere tilfredse er de med grafittirensningen i deres bydel. Således er 50% af de 18-29 årige, 47% af de 30-39 årige, 43% af de 40-49 årige, 36% af de 50-59 årige, 28% af de 60-69 årige og 25% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad tilfredse med grafittirensningen i deres bydel. Omvendt stiger andelen af borgere, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er tilfredse med grafittirensningen i takt med borgernes alder. Samtidig ses, at flere mænd (44%) end kvinder (39%) i høj/meget høj grad er tilfredse med grafittirensningen i deres bydel. 65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune fjerner grafittien i deres bydel. Samtidig angiver 13%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 3% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,74 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,25) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,74) af området. 47

Næsten halvdelen (48%) af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (39%) eller i meget høj grad (10%) tilfredse med tømningen af affaldskurve i deres bydel. Hertil angiver 34%, at de i nogen grad er tilfredse med tømningen af affaldskurve, mens 18% i mindre grad (14%) eller slet ikke (4%) er tilfredse med dette. 10% har svaret Ved ikke og er derfor udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes tilfredshed med tømningen af affaldskurve i deres bydel. I efteråret 2011 var 39% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse tømningen af affaldskurve i deres bydel mod 48% i 2012, mens 27% i mindre grad/slet ikke var tilfredse med dette mod 18% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,36 med dette område mod 3,12 i forrige undersøgelse. Igen ses en tendens til, at jo yngre borgerne er, jo mere tilfredse er de med tømningen af affaldskurve i deres bydel. Således er 65% af de 18-29 årige, 49% af de 30-39 årige, 48% af de 40-49 årige, 38% af de 50-59 årige og 31% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad tilfredse med tømningen af affaldskurve i deres bydel. De 70 årige+ afviger lidt fra tendensen, idet 38% i høj/meget høj grad er tilfredse med tømningen af affaldskurve. Omvendt stiger andelen af borgere, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er tilfredse med tømningen af affaldskurve i takt med borgernes alder. Der er ingen videre forskel i tilfredsheden med tømningen af affaldskurve blandt mænd og kvinder. 48

92% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at affaldskurvene tømmes i deres bydel. Samtidig angiver 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,33 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,36) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,33) af området. Spørgsmål 41: Åbent spørgsmål om generende affaldstyper: I forhold til hvilke typer af affald som borgerne finder mest generende, så er det først og fremmest glaskår/flasker/dåser (27%), Hundeafføring (24%), brugt mademballage (20%), cigaretskodder/pakker (19%), Aviser, reklamer og andet papir (12%) samt pizzabakker (12%). Det er også gældende for de tidligere undersøgelser, at det er stort set de samme typer affald, som borgerne finder mest generende. Dertil nævner respondenterne en lang række andre affaldstyper. For en fuldstændig oversigt over disse henvises til den tilhørende tabelrapport under spørgsmål 41. På baggrund af ovenstående resultater vurderer MEGAFON, at ydelsen Rene gader og pladser ikke til fulde lever op til borgernes forventninger/tilfredshed. Dette set i forhold til, at under halvdelen af borgerne i hvert af de 3 spørgsmål har angivet i høj/meget høj grad og der samtidig er en stor andel, der angiver i mindre grad/slet ikke. Det er dog værd at bemærke, at der for 2 af de 3 områder under ydelsen er sket en positiv udvikling. Det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen I nogen grad skal medtages som en positiv besvarelse i de enkelte spørgsmål og deraf om resultatet også skal anses som værende tilfredsstillende. 49

3.3.2. Ydelse: Rene og trygge toiletter Kun 17% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (14%) eller i meget høj grad (2%), at Københavns Kommunes ubemandede toiletter er rene og pæne. Hertil angiver 32%, at de i nogen grad oplever de ubemandede toiletter som rene og pæne, mens hele 51% kun i mindre grad (35%) eller slet ikke (16%) oplever dette. Hele 72% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke har benyttet de ubemandede toiletter og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling i borgernes oplevelse af Københavns Kommunes ubemandede toiletter som rene og pæne. I 2011 oplevede 16% af borgerne i høj/meget høj Københavns Kommunes ubemandede toiletter som rene og pæne, mens 55% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Til trods for at resultaterne i nyeste undersøgelse er lidt mere positive end i efteråret 2011, kan der ikke siges at være sket en udvikling, idet udviklingen ligger inden for den statistiske usikkerhed grundet, at der kun er 28% af borgerne, der har benyttet de ubemandede toiletter og deraf taget stilling til spørgsmålet. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,52 med dette område mod 2,41 i forrige undersøgelse. 50

Markant flere kvinder (65%) end mænd (41%) oplever i mindre grad/slet ikke de ubemandede toiletter som rene og pæne. Omvendt oplever flere mænd (59%) end kvinder (35%) i nogen/høj/meget høj grad de ubemandede toiletter som rene og pæne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at toiletterne til mænd faktisk er mere rene og pæne end toiletterne til kvinder. Mænd har sandsynligvis bare et mildere syn på rengøringen af toiletterne end kvinder har. 81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de ubemandede toiletter er rene og pæne i deres bydel. Samtidig angiver 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 37% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,13 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,52) med området er således markant lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,13) af området. At en stor andel har svaret Ved ikke til holdningsspørgsmålet betyder, at de ikke har benyttet de ubemandede toiletter. Når flere så alligevel svarer på vigtighedsspørgsmålet, er det et udtryk for, at det er vigtigt for dem, at de ubemandede toiletter er rene og pæne, såfremt de en dag har tænkt sig at benytte dem. 72% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (48%) eller i meget høj grad (24%), at Københavns Kommunes bemandede toiletter er rene og pæne. Hertil angiver 22%, at de i nogen grad oplever de bemandede toiletter som rene og pæne, mens kun 6% i mindre grad (2%) eller slet ikke (4%) oplever dette. Hele 71% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke har benyttet de bemandede toiletter og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet. 51

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af Københavns Kommunes bemandede toiletter som rene og pæne. I efteråret 2011 oplevede kun 54% af borgerne i høj/meget høj Københavns Kommunes bemandede toiletter som rene og pæne, mens 37% i nogen grad grad oplevede dette. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 54% i efteråret 2011 til 72% i foråret 2012. Omvendt er andelen, der svarer I nogen grad faldet fra 37% i efteråret 2011 til 22% i efteråret 2011. Andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke er faldet fra 9% i 2011 til 6% i 2012, men dette fald ligger inden for den statistiske usikkerhed, hvorfor det ikke med sikkerhed kan konkluderes, at andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke faktisk er faldet. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,86 med dette område mod 3,57 i forrige undersøgelse. Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder. 85% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de bemandede toiletter er rene og pæne i deres bydel. Samtidig angiver 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,22 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,86) med området er således lidt lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,13) af området. At en stor andel har svaret Ved ikke til holdningsspørgsmålet betyder, at de ikke har benyttet de bemandede toiletter. Når flere så alligevel svarer på vigtighedsspørgsmålet, er det et udtryk for, at det er vigtigt for dem, at de bemandede toiletter er rene og pæne, såfremt de en dag har tænkt sig at benytte dem. 52

Kun 32% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (24%) eller i meget høj grad (8%) sig trygge ved at benytte Københavns Kommunes ubemandede toiletter. Hertil angiver 30%, at de i nogen grad føler sig trygge ved at benytte de ubemandede toiletter, mens 39% kun i mindre grad (23%) eller slet ikke (15%) føler sig trygge. Hele 61% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke har benyttet de ubemandede toiletter og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet. Dog er der alligevel flere, der har svaret på spørgsmålet end tidligere spørgsmål vedr. om man fandt toiletterne rene og pæne. Dette kan skyldes, at der er borgere, der ikke benytter de ubemandede toiletter netop fordi de er utrygge herved. De har derfor afgivet svar i dette spørgsmål, men ikke det tidligere spørgsmål om toiletternes stand. Ligeledes kan der være borgere, der blot ikke bryder sig om at benytte de ubemandede toiletter, fordi man har en forestilling om, at de er beskidte. Men derfor kan de godt alligevel føle sig trygge ved at benytte disse og har derfor afgivet besvarelse i dette, men ikke det tidligere spørgsmål. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikant udvikling i borgernes tryghedsfølelse i forhold til at benytte Københavns Kommunes ubemandede toiletter. I efteråret 2011 følte 29% af borgerne sig i høj/meget høj grad trygge ved at benytte Københavns Kommunes ubemandede toiletter, mens 42% i mindre grad/slet ikke følte dette. Den lille udvikling der ses ligger inden for den statistiske usikkerhed. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,85 med dette område mod 2,71 i forrige undersøgelse. 53

Der er ingen tendenser i forhold til alder, men flere mænd (40%) end kvinder (23%) føler sig i høj/meget høj grad trygge ved at benytte de ubemandede toiletter i deres bydel. Omvendt føler markant flere kvinder (54%) end mænd (25%) sig i mindre grad/slet ikke trygge ved at benytte de ubemandede toiletter. 78% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de føler sig trygge ved at benytte de ubemandede toiletter i deres bydel. Samtidig angiver 7%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 27% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,85) med området er således markant lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,08) af området. At en stor andel har svaret Ved ikke til holdningsspørgsmålet skyldes, at de ikke har benyttet de ubemandede toiletter. Når markant flere så alligevel svarer på vigtighedsspørgsmålet om tryghed, er det et udtryk for, at det er vigtigt for dem, at de føler sig trygge, såfremt de skal benytte sig af toiletterne. 70% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (41%) eller i meget høj grad (29%) sig trygge ved at benytte Københavns Kommunes bemandede toiletter. Hertil angiver 20%, at de i nogen grad føler sig trygge ved at benytte de bemandede toiletter, mens kun 10% i mindre grad (6%) eller slet ikke (4%) føler sig trygge. 54

Hele 63% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes, at borgerne ikke har benyttet de bemandede toiletter og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet. Dog er der alligevel flere, der har svaret på spørgsmålet end tidligere spørgsmål vedr. om man fandt toiletterne rene og pæne. Dette kan skyldes, at der er borgere, der ikke benytter de bemandede toiletter netop fordi de er utrygge herved eller fordi de blot ikke bryder sig om at benytte offentlige toiletter, men alligevel ville være trygge ved at benytte disse. De har derfor afgivet svar i dette spørgsmål, men ikke det tidligere spørgsmål om toiletternes stand. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes tryghedsfølelse i forhold til at benytte Københavns Kommunes bemandede toiletter. I efteråret 2011 følte 67% af borgerne sig i høj/meget høj grad trygge ved at benytte Københavns Kommunes ubemandede toiletter, mens 9% i mindre grad/slet ikke følte dette. Til trods for at der er mindre forskelle i resultaterne de 2 undersøgelser imellem, kan der ikke siges at være sket en udvikling, idet udviklingen ligger inden for den statistiske usikkerhed. Borgerne afgiver i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,84 med dette område mod 3,75 i forrige undersøgelse. Der er ingen videre forskelle eller tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder. 82% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de føler sig trygge ved at benytte de bemandede toiletter i deres bydel. Samtidig angiver 5%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 25% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,19 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,84) med området er således lidt lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,19) af området. På baggrund af ovenstående resultater vurderer MEGAFON, at ydelsen Rene og Trygge toiletter til dels lever op til borgernes forventninger/tilfredshed. Hvad angår de ubemandede toiletter lever ydelsen ikke op til borgernes forventninger/ tilfredshed, idet en stor andel angiver, at de kun i mindre grad/slet ikke finder de ubemandede toiletter rene og pæne og der samtidig er en stor andel, der angiver, at de kun i mindre grad/slet ikke føler sig trygge ved at benytte de ubemandede toiletter. Samtidig er borgernes vurderede vigtighed af de adspurgte områder markant højere end deres tilfredshed med områderne. Såfremt Københavns Kommune vælger at medtage I nogen grad som et positivt svar vurderes de bemandede toilletter omvendt at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. Mere end 90% oplever i så fald i nogen/høj/meget høj grad, at de bemandede toiletter rene og pæne og samtidig føler 90% i nogen/høj/meget høj grad sig trygge ved at benytte de bemandede toiletter. Dertil er borgernes vurderede vigtighed af områderne kun lidt højere end deres tilfredshed med områderne. 55

3.3.3. Ydelse: Vedligehold af affaldskurve, bænke og buslæskærme 34% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i meget høj grad (3%), at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte. Hertil angiver 50%, at de i nogen grad oplever, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte, mens 15% kun i mindre grad (13%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 4% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af affaldskurve, bænke og buslæskærme som værende vedligeholdte. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 34% af borgerne i høj/meget høj grad, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel var vedligeholdte. Andelen, der har svaret I nogen grad er dog steget fra 46% i efteråret 2011 til 50% i 2012, mens andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever affaldskurve, bænke og buslæskærme som værende vedligeholdte er faldet fra 20% i efteråret 2011 til 15% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,21 med dette område mod 3,13 i efteråret 2011. Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de affaldskurve, bænke og buslæskærme som værende vedligeholdte. Således oplever 42% af de 18-29 årige, 38% af de 30-39 årige, 34% af de 40-49 årige, 30% af de 50-59 årige, 24% af de 60-69 årige og 22% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte. Omvendt stiger andelen, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke oplever, at affaldskurve, bænke og buslæskærme er vedligeholdte i takt med borgernes alder. 56

Der er ingen forskelle i besvarelserne blandt mænd og kvinder. 79% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,01 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,21) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,19) af området. Det må anses som mindre tilfredsstillende, at kun ca. 1/3 af borgerne i høj/meget høj grad oplever, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte samtidig med at borgerne i gennemsnit afgiver en vigtighedscore på 4,01 inden for dette område. Det er op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme, hvorvidt besvarelsen I nogen grad (46%) skal medtages som en positiv besvarelse og deraf om resultatet også skal anses som værende tilfredsstillende. I så fald I nogen grad med tages som en positiv besvarelse, så oplever 85% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at affaldskurve, bænke og buslæskærme i deres bydel er vedligeholdte. 57

3.4. Center for Bydesign Borgerne er i første omgang helt åbent blevet spurgt om, hvad de synes at Københavns Kommune særligt skal fokusere på i arbejdet for at udvikle deres bydels fysiske muligheder. Ligeledes er de blevet spurgt om, hvad de synes er Københavns Kommunes væsentligste opgave med at sikre sunde og attraktive boliger i deres bydel. Hertil har borgerne angivet en lang række besvarelser og der henvises til undersøgelsens tabelrapport for disse. 3.4.1. Ydelse: Byplanlægning 51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (35%) eller i meget høj grad (16%) at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. Hertil oplever 34% i nogen grad at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv, mens 15% i mindre grad (13%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 1% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre negativ udvikling i borgernes oplevelse af at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. I efteråret 2011 oplevede 56% i høj/meget høj grad at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. 58

Hertil oplevede 30% i nogen grad at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv, mens 14% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad faldet fra 56% i efteråret 2011 til 51% i 2012, mens andelen, der svarer I nogen grad er steget fra 30% i 2011 til 34% i 2012. Andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er forblevet den samme. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,50 med dette område mod 3,59 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere kvinder (54%) end mænd (48%) oplever i høj/meget høj grad at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. 80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,14 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,50) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,14) af området. 43% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (32%) eller i meget høj grad (11%) at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. 59

Hertil oplever 37% i nogen grad at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv, mens 19% i mindre grad (17%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 2% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikant udvikling i borgernes oplevelse af at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv. I efteråret 2011 oplevede 46% i høj/meget høj grad at bo i et kvarter med en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og attraktivt byliv, mens 19% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,33 med dette område mod 3,37 i efteråret 2011. Med undtagelse af de 40-49 årige, der afviger en smule, så er der en tendens til, at jo ældre borgerne er, i jo højere grad oplever de at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og et attraktivt byliv. Således afgiver de 18-29 årige en gennemsnitsscore på 3,21 mod 3,54 blandt de 70årige+. Der er ikke forskel i resultatet mænd og kvinder imellem. 83% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem at bo i et velfungerende kvarter med bygninger, pladser og gader, der inviterer til bevægelse, udfoldelse en god blanding af boliger, kultur, arbejdspladser, butikker og et attraktivt byliv. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,16 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,33) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,16) af området. Hvorvidt resultaterne for ydelsen Byplanlægning er tilfredsstillende er op til Københavns Kommune at vurdere, da MEGAFON ikke kender Københavns Kommunes målsætning for dette. Resultaterne må dog anses som værende tilfredsstillende, hvis Københavns Kommune vurderer I nogen grad som en positiv besvarelse. Hermed svarer henholdsvis 85% og 81% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad til de 2 områder under ydelsen. 60

3.4.2. Ydelse: Arkitektur 56% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (42%) eller i meget høj grad (14%) København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. Hertil oplever 36% i nogen grad København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter, mens kun 8% i mindre grad (7%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 1% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikant udvikling i borgernes oplevelse af København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. I efteråret 2011 oplevede 60% i høj/meget høj grad København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter., mens 8% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,61 med dette område mod 3,68 i efteråret 2011. Der er ingen forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. Således oplever 68% af de 18-29 årige, 56% af de 30-39 årige, 50% af de 40-49 årige, 54% af de 50-59 årige, 49% af de 60-69 årige og 45% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad København som en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. 61

90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem at København er en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,36 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,61) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,36) af området. Hvorvidt en andel på 56%, der svarer i høj/meget høj grad er tilfredsstillende afhænger af Københavns Kommunes egen målsætning for ydelsen. Resultatet må dog anses som tilfredsstillende, hvis Københavns Kommune vurderer I nogen grad som en positiv besvarelse. Hermed oplever hele 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at København er en smuk, mangfoldig og velbevaret by med tilpasset udvikling og med sin egen karakter. 29% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i meget høj grad (5%), at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er i. Hertil oplever 47% i nogen grad at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er i, mens 24% i mindre grad (21%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 6% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. 62

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et fald i andelen af borgere, der i høj/meget høj grad oplever at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er i fra 36% i efteråret 2011 til 29% i 2012. Samtidig er der sket en stigning i andelen af borgere, der i nogen grad oplever, at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er i fra 40% i efteråret 2011 til 47% i 2012. Andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er forblevet den samme. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,06 med dette område mod 3,16 i efteråret 2011. Der er ingen videre forskelle i resultaterne eller tendenser i forhold til køn og alder. 81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er i. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,11 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,16) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,11) af området. Denne del af ydelsen Arkitektur må vurderes ikke at leve op til borgernes tilfredshed/forventninger, idet der kun er 29% af borgerne, der i høj/meget høj grad oplever, at nye bygninger og byrum har høj kvalitet og fremhæver København eller det kvarter de er i samtidig med, at hver fjerde borger (24%) i mindre grad/slet ikke oplever dette. 63

3.4.3. Ydelse: Byfornyelse 25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (20%) eller i meget høj grad (5%), at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger. Hertil oplever 42% i nogen grad, at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige, mens 33% i mindre grad (26%) eller slet ikke (7%) oplever dette. 22% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling i borgernes oplevelse af deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger og om de fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 25% i høj/meget høj grad, at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger blev fornyet til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger, mens 30% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,89 med dette område mod 2,94 i efteråret 2011. Der ses ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere kvinder (28%) end mænd (22%) oplever i høj/meget høj grad, at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger. Omvendt er der en større andel af mænd (35%) end kvinder (30%), der i mindre grad/slet ikke oplever dette. 64

81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at deres bydels nedslidte og utidsvarende boliger fornyes til sunde, velfungerende og bæredygtige boliger. Samtidig angiver kun 4%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 6% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,10 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,89) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,10) af området. I forhold til denne del af ydelsen Byfornyelse, er det op til Københavns Kommune at vurdere om resultatet er positivt eller negativt. Resultatet bør nemlig vurderes i forhold til Københavns Kommunes egen målsætning samt indsats og ressourcer anvendt på området. 45% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (32%) eller i meget høj grad (13%), at deres bydel har attraktive grønne gårdrum. Hertil oplever 36% i nogen grad, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum, mens 18% i mindre grad (15%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 10% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af gårdrummene i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 44% i høj/meget høj grad, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum, mens 19% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. 65

Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,37 med dette område mod 3,33 i efteråret 2011. Der er ingen forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at jo ældre borgerne er, i jo højere grad oplever de, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum. Således oplever 38% af de 18-29 årige, 45% af de 30-39 årige, 45% af de 40-49 årige, 47% af de 50-59 årige, 56% af de 60-69 årige og 57% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum. 85% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,25 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,37) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,25) af området. I forhold til denne del af ydelsen Byfornyelse, så må ovenstående resultat anses at være tilfredsstillende, idet 82% af borgerne i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres bydel har attraktive grønne gårdrum. Dette skal også ses i forhold til, at en del gårdrum ligger skjult, således at borgere, der ikke selv har et grønt gårdrum ikke oplever de grønne gårdrum i samme grad. Derfor må det også anses som tilfredsstillende, at der ikke er mere end 18%, der i mindre grad/slet ikke oplever, at deres bydel har grønne gårdrum (heraf kun 3%, der svarer slet ikke). 66

3.4.4. Ydelse: Almene boliger 23% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (18%) eller i meget høj grad (4%), at de almene boliger i København er velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud. Hertil synes 50% i nogen grad, at de almene boliger i København er velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud, mens 28% i mindre grad (23%) eller slet ikke (7%) oplever dette. 41% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest borgernes manglende kendskab til de almene boliger. I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af de almene boliger i København som værende velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 23% i høj/meget høj grad, at de almene boliger i København er velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud, mens 25% i mindre grad/slet ikke oplevede dette.. Der er ikke sket en signifikant udvikling i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,95 med dette område mod 2,96 i efteråret 2011. Der er ingen videre forskel i resultaterne eller tendenser set i forhold til borgernes køn og alder. 67

83% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de almene boliger i København er velfungerende, tidsvarende og et positivt bidrag til byens boligtilbud. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,16 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,95) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,16) af området. I forhold til denne del af ydelsen Almene boliger, er det op til Københavns Kommune at vurdere om resultatet er positivt eller negativt. Resultatet bør nemlig vurderes i forhold til Københavns Kommunes indsats og anvendte ressourcer inden for området. Kun 14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (12%) eller i meget høj grad (2%), at de almene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. Hertil oplever 44% i nogen grad, at de almene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer, mens 42% i mindre grad (33%) eller slet ikke (9%) oplever dette. 46% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest borgernes manglende kendskab til de almene boliger. 68

I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket et negativ udvikling i borgernes oplevelse af de almene boliger. I efteråret 2011 oplevede 18% i høj/meget høj grad, at de almene boliger i København levede op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer, mens 35% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,65 med dette område mod 2,78 i efteråret 2011. Der er ingen forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at jo ældre borgerne er, i jo højere grad oplever de, at de almene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. Således angiver f.eks. de 18-29 årige i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,45 mod 2,99 blandt de 70 årige+. 81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de almene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. Samtidig angiver kun 6%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 31% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,13 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,65) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,13) af området. Det må på baggrund af ovenstående resultater konkluderes, at denne del af ydelsen Almene boliger for en stor del af Københavns borgere ikke lever op til deres behov. Dette set i forhold til at mere end hver 4. borger (42%) kun i mindre grad/slet ikke oplever, at de almene boliger i København lever op til deres boligbehov i forhold til pris, indretning, beliggenhed og grønne friarealer. 69

3.4.5. Ydelse: Kvarterudvikling 47% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i meget høj grad (7%), at København er en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. Hertil oplever 43% i nogen grad, at København er en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, mens 10% i mindre grad (9%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 4% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en negativ udvikling i borgernes oplevelse af København som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. I efteråret 2011 oplevede 55% i høj/meget høj grad, at København var en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, mens 37% i nogen grad oplevede dette. Således er der sket et fald i andelen, der svarer i høj/meget høj grad fra 55% i efteråret 2011til 47% i 2012 samtidig med at der er sket en stigning i andelen, der svarer I nogen grad fra 37% til 43%. Der er ikke sket en udvikling i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke. Efter en positiv udvikling i efteråret 2011, er resultatet tilbage på samme niveau som i foråret 2011. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,43 med dette område mod 3,57 i efteråret 2011. Gennemsnitsscoren lå også på 3,43 i foråret 2011. 70

Der er ingen forskel i den afgivne gennemsnitsscore mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de København som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. Således oplever 60% af de 18-29 årige, 47% af de 30-39 årige, 47% af de 40-49 årige, 43% af de 50-59 årige og 29% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad København som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. De 70 årige+ afviger lidt fra tendensen med en andel på 36%, der i høj/meget høj grad oplever København som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. 93% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at København er en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. Samtidig angiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,44 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,43) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,44) af området. Hvorvidt en andel på 47%, der i høj/meget høj grad oplever København som en mangfoldig, sammenhængende og tryg by skal anses som positivt eller negativt afhænger af Københavns Kommunes målsætning for ydelsen. Ydelsen anses hvert fald som en af de vigtigste ydelser for borgerne også set i forhold til de andre Centres borgervendte ydelser Såfremt Københavns Kommune vurderer I nogen grad som en positiv besvarelse, må denne del af ydelsen Kvarterudvikling på baggrund af ovenstående resultat anses som værende tilfredsstillende, idet hele 90% af borgerne i så fald i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad oplever, at København er en mangfoldig, sammenhængende og tryg by. 71

Kun 14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (12%) eller i meget høj grad (2%), at Københavns udsatte områder løftes både fysisk og socialt. Hertil oplever 52% i nogen grad, at Københavns udsatte områder løftes både fysisk og socialt, mens 34% i mindre grad (30%) eller slet ikke (4%) oplever dette. 21% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse. Således var der 13% af borgerne, der i høj/meget høj grad oplevede at Københavns udsatte områder blev løftet både fysisk og socialt i efteråret 2011, mens 35% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 2,78 med dette område mod 2,76 i efteråret 2011. Der ses ingen tendenser i resultatet i forhold til borgernes alder, men lidt flere mænd (16%) end kvinder (12%) oplever i høj/meget høj grad, at Københavns udsatte områder løftes både fysisk og socialt 72

89% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns udsatte områder løftes både fysisk og socialt. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 6% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,28 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,78) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,44) af området. MEGAFON vil umiddelbart vurdere, at ovenstående resultat er utilfredsstillende, idet kun 14% i høj/meget høj grad oplever, at Københavns udsatte områder løftes både fysisk og socialt, mens 34% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Samtidig anser størstedelen af borgerne dette som et meget vigtigt fokusområde. Bedømmelsen af resultatet afhænger dog også af, hvor mange ressourcer Københavns Kommune lægger i at løfte udsatte områder fysisk og socialt. Hvis der kun anvendes en begrænset mængde ressourcer i forhold til opgaven, kan der heller ikke forventes væsentlig bedre resultater. 73

3.5. Center for Miljø 3.5.1. Ydelse: Færre miljøgener i byen 39% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (31%) eller i meget høj grad (7%), at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel. Hertil oplever 43% i nogen grad, at der bliver taget hånd om generne, mens 19% i mindre grad (16%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 30% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre udvikling i borgernes oplevelse. Den er dog hverken positiv eller negativ. Andelen af borgere, der har svaret i nogen grad er steget fra 38% i efteråret 2011 til 43% i 2012. Samtidig er andelen, der har svaret i høj grad/meget høj grad faldet fra 41% i 2011 til 39% i 2012. Andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er dog også faldet fra 21% i 2011 til 19% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredshedsscore på 3,24 med dette område mod 3,21 i efteråret 2011. I foråret 2011 var spørgsmålet formuleret anderledes, hvorfor resultatet her også afviger markant i forhold til seneste 2 undersøgelser. 74

Der er ingen videre forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men det ses, at borgere på 60 år og derover i mindre grad end borgere under 60 år mener, at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel. Således oplever 41% af de 18-29 årige, 42% af de 30-39 årige, 40% af de 40-49 årige, 39% af de 50-59 årige, 33% af de 60-69 årige og 29% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel. 60% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervsog kulturliv i deres bydel. Samtidig angiver 12%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 12% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,65 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,24) med området er således lidt lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,65) af området. På baggrund af ovenstående resultat vurderes det, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad mener, at der tages hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv, idet kun 39% i høj/meget høj grad oplever dette, mens 19% i mindre grad/slet ikke oplever dette. At 19% kun i mindre grad/slet ikke oplever, at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de selv har oplevet gener fra byens erhvervs- og kulturliv. Der er sandsynligvis nogle borgere, der svarer på spørgsmålet ud fra artikler, læserbreve, TV e.lign, hvor de har set, læst eller hørt om borgere i deres bydel, der generes af byens erhvervs- og kulturliv. Spørgsmålet går nemlig ikke på om der tages hånd om gener, som de selv har oplevet. Spørgsmålet stilles mere generelt om der tages hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel. Hvorvidt Københavns Kommune anser I nogen grad som en positiv besvarelse er medbestemmende for om resultatet skal anses som tilfredsstillende. Såfremt I nogen grad anses som en positiv besvarelse, så opleveri alt 81% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at der bliver taget hånd om gener fra byens erhvervs- og kulturliv i deres bydel. Dette må i så fald anses som et tilfredsstillende resultat. 75

3.5.2. Ydelse: Håndtering af jord 72% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (42%) eller i meget høj grad (29%) tryg ved, at de kan opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici ved jordforurening. Hertil er 21% i nogen grad tryg ved, at de kan opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici ved jordforurening, mens 7% i mindre grad (6%) eller slet ikke (1%) er dette. 10% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling i borgernes tryghed. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad faldet fra 78% i efteråret 2011 til 72% i 2012, mens andelen, der svarer I nogen grad er steget fra 16% til 21%. Andelen, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er trygge ved at opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici ved jordforurening er forblevet den samme siden efteråret 2011. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tryghedsscore på 3,93 med dette område mod 4,06 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere mænd (74%) end kvinder (69%) føler sig i høj/meget høj grad trygge ved at opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici ved jordforurening. Omvendt er der flere kvinder (8%) end mænd (5%), der i mindre grad/slet ikke føler sig trygge ved at opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici ved jordforurening. 76

91% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de er trygge ved at opholde sig i deres bolig uden sundhedsrisici ved jordforurening. Samtidig angiver kun 2%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,50 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed/tryghed (3,93) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,50) af området. 66% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (41%) eller i meget høj grad (25%) tryg ved, at de kan opholde sig udendørs i deres bydel uden sundhedsrisici ved jordforurening. Hertil er 27% i nogen grad tryg ved, at de kan opholde sig udendørs i deres bydæl uden sundhedsrisici ved jordforurening, mens 7% i mindre grad (6%) eller slet ikke (1%) er dette. 9% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 ses igen en negativ udvikling i borgernes tryghed. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad faldet fra 73% i efteråret 2011 til 66% i 2012, mens andelen, der svarer I nogen grad er steget fra 20% til 27%. Andelen, der svarer, at de i mindre grad/slet ikke er trygge ved at opholde sig udendørs i deres bydel uden sundhedsrisici ved jordforurening er forblevet den samme siden efteråret 2011. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tryghedsscore på 3,83 med dette område mod 3,94 i efteråret 2011. Den afgivne gennemsnitsscore er således tilbage på samme niveau, som i foråret 2011. 77

Der er ingen forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder 91% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de er trygge ved at opholde sig udendørs i deres bydel uden sundhedsrisici ved jordforurening. Samtidig angiver kun 3%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,45 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed/tryghed (3,83) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,50) af området. Idet borgerne i gennemsnit har afgivet en tryghedsscore på næsten 4,00 for hvert af de 2 områder under ydelsen Håndtering af jord, så vurderes det, at ydelsen lever op til borgernes forventning/tilfredshed. Men da der inden for begge områder er sket et fald i trygheden siden forrige undersøgelse samtidig med, at begge områder vægtes meget højt af borgerne, så bør dette være et område, der holdes ekstra godt øje med i de kommende borgerundersøgelser. 78

3.5.3. Ydelse: Rottebekæmpelse 33% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (25%) eller i meget høj grad (8%) København som en by uden rotteproblemer. Hertil oplever 33% i nogen grad København som en by uden rotteproblemer, mens 35% kun i mindre grad (26%) eller slet ikke (9%) oplever dette. 7% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en lille positiv udvikling i borgernes oplevelse af København som en by uden rotteproblemer. Mens andelen, der har svaret i høj/meget høj grad er forblevet den samme, så er andelen, der i nogen grad oplever København som en by uden rotteproblemer steget fra 30% i efteråret 2011 til 33% i 2012. Samtidig er andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette faldet fra 38% til 35%. Således afgiver borgerne i gennemsnit en tilfredsscore på 2,96 med dette område mod 2,89 i efteråret 2011. Spørgsmålet var formuleret anderledes i foråret 2011, hvorfor resultatet her afviger markant fra de seneste 2 undersøgelser. Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere mænd (36%) end kvinder (29%) oplever i høj/meget høj grad København som en by uden rotteproblemer. Omvendt er der flere kvinder (39%) end mænd (30%), der i mindre grad/slet ikke oplever København som en by uden rotteproblemer. 79

93% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at København er en by uden rotteproblemer. Samtidig angiver kun 1%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,52 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,96) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,52) af området. At 35% i seneste undersøgelse kun i mindre grad/slet ikke oplever København som en by uden rotteproblemer er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de selv har oplevet gener fra rotter. Der er højst sandsynligt borgere, der svarer på spørgsmålet ud fra, hvad de har hørt, set og/eller læst i medierne e.lign. vedr. gener fra rotter. Spørgsmålet stilles meget generelt om borgerne mener, at København har problemer med rotter. Og har man hørt om nogen, der har rotteproblemer, så svarer man også ud fra dette. Alligevel må det på baggrund af ovenstående resultat umiddelbart vurderes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad oplever København som en by uden rotteproblemer., idet kun 33% i høj/meget høj grad oplever dette, mens hele 35% i mindre grad/slet ikke oplever dette. 51% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet ved i høj grad (23%) eller i meget høj grad (28%), hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Hertil ved 23% i nogen grad, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl, mens 26% i mindre grad (14%) eller slet ikke (12%) ved dette. 4% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. 80

I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der ikke sket en udvilking i borgernes kendskab til, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. I efteråret 2011 angav 50% i høj/meget høj grad at vide, hvad de skulle gøre, hvis de så en rotte ved deres bopæl, mens 29% i mindre grad/slet ikke vidste dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,41 med dette område mod 3,36 i efteråret 2011. Der er en tendens til, at jo ældere borgerne er, jo bedre kendskab har de til, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Således angiver 24% af de 18-29 årige, 45% af de 30-39 årige, 58% af de 40-49 årige, 70% af de 50-59 årige og 76% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad, at de i høj/meget høj grad ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. De 70 årige+ afviger lidt fra tendensen med en andel på 72%, der i høj/meget høj grad ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Flere mænd (55%) end kvinder (47%) angiver, at de i høj/meget høj grad ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Omvendt er der flere kvinder (29%) end mænd (23%), der i mindre grad/slet ikke ved dette. 75% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at vide, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Samtidig angiver kun 8%, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 3% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,41) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,08) af området. At der er 26%, der i mindre grad/slet ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen med, at de er dårligt informeret. Dette kan alene være en indikation af, at de stort set ikke oplever gener fra rotter og deraf ikke tænker over, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte ved deres bopæl. Såfremt man oplever gener fra rotter søger man sandsynligvis informationer om, hvad man skal gøre. Ud fra denne betragtning samt at halvdelen (51%) af Københavns borgere i høj/meget høj grad ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en rotte, kan resultaterne for denne del af ydelsen Rottebekæmpelse vurderes som tilfredsstillende. I sidste ende er det dog op til Københavns Kommune at vurdere, hvorvidt resultatet skal anses som tilfredsstillende eller ej. 81

3.5.4. Ydelse: Rent drikkevand 86% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (37%) eller i meget høj grad (49%) sig trygge ved at drikke vandet i deres bydel. Hertil føler 10% sig i nogen grad trygge ved at drikke vandet i deres bydel, mens kun 3% i mindre grad (1%) eller slet ikke (1%) føler sig trygge ved dette. 1% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Fra foråret 2011 til efteråret 2011 skete der en negativ udvikling i trygheden, fordi København i en kort periode i sommeren 2011 oplevede problemer med drikkevandet. Borgere i flere bydele blev i den forbindelse anbefalet at koge vandet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er borgernes tryghed igen på rette spor. Således er andelen af borgere, der i høj/meget høj grad føler sig trygge ved at drikke vandet i deres bydel steget fra 82% i efteråret 2011 til 86% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,31 med dette område mod 4,20 i efteråret 2011. Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder 99% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan føle sig trygge ved at drikke vandet i deres bydel. Samtidig er der ingen, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ved ikke. 82

Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,89 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed/tryghed (4,31) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,89) af området. Der er sandsynligvis fortsat nogle borgere, der er utrygge ved at drikke vandet fordi der har være situationer med urent vand. Og der vil sandsynligvis altid være nogle få borgere, der uanset hvad altid vil være mindre trygge ved at drikke vandet. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at deres drikkevand faktisk er urent. Eftersom trygheden igen er steget vurderes det, at drikkevandet lever op til borgernes tilfredshed/forventninger. 3.5.5. Ydelse: Affaldsafhentning 86% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (42%) eller i meget høj grad (44%), at afhentningen af deres husholdningsaffald er regelmæssig og velfungerende. Hertil oplever 11% i nogen grad, at afhentningen af deres husholdningsaffald er regelmæssig og velfungerende, mens 3% i mindre grad (3%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 2% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. 83

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af afhentningen af deres husholdningsaffald. I efteråret 2011 oplevede 82% i høj/meget høj grad, at afhentningen af deres husholdningsaffald var regelmæssig og velfungerende, mens 5% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således er andelen, der i høj/meget høj grad oplever, at afhentningen af deres husholdningsaffald er regelmæssig og velfungerende steget fra 82% i efteråret 2011 til 86% i 2012. Samtidig er andelen, der kun oplever dette i mindre grad/slet ikke faldet fra 5% til 3%. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,28 med dette område mod 4,14 i efteråret 2011. Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder 98% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at afhentningen af deres husholdningsaffald er regelmæssig og velfungerende. Samtidig er der ingen, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,66 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (4,28) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,66) af området. På baggrund af ovenstående resultat kan det konkluderes, at afhentningen af husholdningsaffald lever op til borgernes forventninger/tilfredshed, idet 86% af respondenterne i høj/meget høj grad oplever afhentningen som regelmæssig og velfungerende, mens kun 3% oplever dette i mindre grad/slet ikke. 84

3.5.6. Ydelse: Affaldssortering 55% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (30%) eller i meget høj grad (24%), at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af, hvor de bor. Hertil oplever 24% i nogen grad, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærhenden af, hvor de bor, mens 21% i mindre grad (17%) eller slet ikke (4%) oplever dette. 5% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af, hvor de bor. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 54% i høj/meget høj grad, at de nemt kunne komme af med deres sorterede affald i nærheden af, hvor de bor, mens 22% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,54 med dette område mod 3,49 i efteråret 2011. Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder 87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af, hvor de bor. Samtidig er der kun 2%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 3% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. 85

Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,33 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,54) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,33) af området. 37% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i meget høj grad (13%), at de kan sortere deres affald som de ønsker. Hertil oplever 32% i nogen grad, at de kan sortere deres affald som de ønsker, mens 30% i mindre grad (23%) eller slet ikke (7%) oplever dette. 5% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling i borgernes oplevelse af, at de kan sortere deres affald som de ønsker. I efteråret 2011 oplevede 39% i høj/meget høj grad, at de kunne sortere deres affald som de ønskede, mens 32% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,14 med dette område mod 3,11 i efteråret 2011. Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder 86

75% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan sortere deres affald som de ønsker. Samtidig er der 6%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,03 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,14) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,03) af området. Hvorvidt ovenstående resultater skal anses som positive eller negative, er op til Københavns Kommune at bedømme, da resultaterne også skal ses i forhold til mængden af ressourcer, som Københavns kommune anvender på at give borgerne mulighed for at sortere deres affald samt komme af med dette. Har Københavns Kommune f.eks. lagt en stor indsats i, at samtlige borgere skal have mulighed for at sortere deres affald og samtidig have muligheden for nemt at komme af med deres sorterede affald i nærheden af deres bopæl, så må ovenstående resultater anses som mindre tilfredsstillende. Dette set i forhold til, at 30% i mindre grad/slet ikke oplever, at de kan sortere deres affald som de ønsker samt, at 21% i mindre grad/slet ikke oplever, at de nemt kan komme af med deres sorterede affald i nærheden af deres bopæl. Vurderingen af resultaterne skal derudover sammenholdes med, at mange borgere finder muligheden for affaldssortering samt, at de nemt kan komme af med det efterfølgende som vigtigt. Har Københavns Kommune lagt gjort en stor indsats for at borgerne skal have mulighed for at sortere deres affald og samtidig have muligheden for nemt at komme af med deres sorterede affald i nærheden af deres bopæl, så kan ovenstående resultater skyldes, at respondenterne blot ikke er informeret tilstrækkeligt om deres muligheder i forhold til at sortere deres affald samt komme af med dette. Det kan vise sig, at de faktisk har mulighederne for at sortere deres affald som de ønsker og at der er steder nær deres bopæl, hvor de nemt kan komme af med dette. De er blot ikke informeret tilstrækkeligt om dette. 87

3.5.7. Ydelse: Handlemuligheder ift. reduktion af CO2 udslip 21% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (15%) eller i meget høj grad (6%), at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip. Hertil oplever 35% i nogen grad, at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip, mens 44% i mindre grad (34%) eller slet ikke (11%) oplever dette. 15% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af, at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip. I efteråret 2011 oplevede 17% i høj/meget høj grad, at de havde konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip, mens 46% kun i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,72 med dette område mod 2,64 i efteråret 2011. Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder 88

65% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan sortere deres affald som de ønsker. Samtidig er der 10%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,78 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,72) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,78) af området. En andel på 44%, der kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har konkrete handlemuligheder i forhold til at reducere deres egen andel af Københavns CO2 udslip virker umiddelbart meget højt og kan skyldes, at respondenterne først og fremmest ser Københavns erhvervsliv og de mange biler i København, som de store miljøsyndere. Deraf kan mange opleve, at de kun i mindre grad/slet ikke har handlemuligheder i forhold til at reducere Københavns CO2 udslip mærkbart. Et fortsat fokusområde for Københavns Kommune er derfor at få informeret borgerne bedre om, at de faktisk har handlemuligheder i forhold til at være med til at reducere Københavns samlede CO2 udslip. 89

3.6. Center for Parkering 3.6.1. Ydelse: Information og service 26% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (23%) eller i meget høj grad (3%), at det er muligt at finde den nødvendige information på internettet om parkeringsforhold i København. Hertil angiver 39%, at de i nogen grad oplever, at det er muligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold, mens hele 35% i mindre grad (27%) eller slet ikke (8%) oplever dette. 66% af borgerne har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet og derfor udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at borgerne ikke har forsøgt at finde information på internettet om parkeringsforhold i København og derfor ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling i borgernes oplevelse af muligheden med at finde den nødvendige information på internettet om parkeringsforhold i København. I efteråret angav 37% af borgerne, at de i høj/meget høj grad oplevede at det var muligt finde den nødvendige information på internettet om parkeringsforhold i København. Således er der sket et fald i denne andel på hele 11 procentpoint fra 37% i efteråret 2011 til 26% i 2012. Samtidig er der sket en stigning i andelen, der svarer I nogen grad fra 30% i efteråret 2011 til 39% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,86 med dette område mod 3,01 i efteråret 2011. 90

Der er markant færre 18-29 årige (14%) end i de øvrige aldersgrupper, der i høj/meget høj grad oplever, at det er muligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold på internettet. Samtidig er der markant flere i denne aldersgruppe (48%) end i de øvrige aldersgrupper, der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er muligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold på internettet. Der er ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 35% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er muligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold på internettet. Samtidig er der hele 44%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 19% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel, der svarer i imindre grad/slet ikke kan hænge sammen med, at de ikke har bil. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 2,86 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,86) med området er således helt den samme som borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (2,86) af området. Igen skal Københavns Kommune have for øje, at den lave gennemsnitlige vigtighed hænger sammen med, at mange ikke har bil. Hvis spørgsmålet kun blev stillet til personer med bil i husstanden havde vigtigheden sandsynligvis ligget en del højere. Kun 20% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (16%) eller i meget høj grad (4%) tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunes medarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København. 91

Hertil angiver 33%, at de i nogen grad er tilfredse med muligheden med at komme i kontakt med kommunes medarbejdere, mens næsten halvdelen (48%) kun i mindre grad (30%) eller slet ikke (18%) er tilfredse med muligheden. Hele 79% af borgerne har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet og derfor udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at borgerne ikke har forsøgt at komme i kontakt med kommunes medarbejdere eller har undersøgt mulighederne herfor. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et fald i borgernes tilfredshed med muligheden for at komme i kontakt med kommunes medarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København. I efteråret 2011 angav 29% af borgerne, at de i høj/meget høj grad var tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunes medarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København. Således er der sket et fald på 9 procentpoint fra 29% i efteråret 2011 til 20% i 2012, og denne andel er nu tilbage på samme niveau som i foråret 2011. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,58 med dette område mod 2,76 i efteråret 2011. Ligesom i forrige spørgsmål er der markant færre 18-29 årige (5%) end i de øvrige aldersgrupper sammenlagt, der i høj/meget høj grad er tilfredse med området, mens der er markant flere i aldersgruppen (56%) end i de øvrige aldersgrupper sammenlagt, der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunes medarbejdere om parkering og parkeringsforhold i København. Både i dette og forrige spørgsmål er der en tendens til, at bedømmelsen af områderne bliver mere positiv i takt med alderen tilmed aldersgruppe 40-49 år, hvorefter den bliver mindre positiv i takt med alderen. Dog ender de 70 årige+ ikke på samme lave niveau som de 18-19 årige. Igen er der ingen videre forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 27% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er muligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold på internettet. Samtidig er der hele 51%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 26% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 2,61 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,58) med området er således på niveau med borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (2,61) af området. Igen skal Københavns Kommune have for øje, at den lave gennemsnitlige vigtighed højst sandsynligt hænger sammen med, at mange ikke har bil. I forhold til, at 35% af borgerne har afgivet, at de i mindre grad/slet ikke oplever, at det er muligt at finde de nødvendige informationer om parkeringsforhold i København samt at 48% i mindre grad/slet ikke er tilfredse med muligheden for at komme i kontakt med kommunes medarbejdere om parkering og parkeringsforhold, så må ydelsen Information og service vurderes ikke at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. 92

3.6.2. Ydelse: Betalingsparkering 17% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet vurderer i høj grad (12%) eller i meget høj grad (6%), at ordningen med betalingsparkering bidrager til at forbedre parkeringsforholdene i deres bydel. Hertil vurderer 26%, at ordningen med betalingsparkering i nogen grad bidrager til at forbedre parkeringsforholdene i deres bydel, mens 57% kun i mindre grad (26%) eller slet ikke (30%) vurderer, at ordningen er med til at forbedre parkeringsforholdene. 33% af borgerne har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet og derfor udeladt af analysen. Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at borgerne ikke gør brug af parkeringsforholdene i deres bydel. At 57% kun i mindre grad/slet ikke vurderer, at ordningen med betalingsparkering er med til at forbedre parkeringsforholdene, kan skyldes flere ting: 1. At der kan være mange borgere, der er imod at skulle betale for parkering ved deres bolig og derved ikke mener, at ordningen er med til at forbedre parkeringsforholdene for dem. 2. At der er for få parkeringspladser i nærheden af bolig uanset om der er betalingsparkering eller ej. Derved forbedrer betalingsparkeringen ikke parkeringsforholdene for dem. (fremgår også af ydelsen Parkeringsmuligheder senere i rapporten). 93

3. At der er mange bilister, der parkerer ulovligt enten i parkeringsbåse uden at betale eller ulovligt uden for parkeringsbåse til stor gene for andre. 4. Og så er der de borgere, der mener, at der er alt for mange biler i byen og derfor negativt indstillet overfor alt, der har med bilisme at gøre. Så selvom de ikke benytter sig af parkeringsforholdene i byen vælger de at afgive et svar i spørgsmålet, da de på et eller andet niveau er påvirket af bilismen, herunder parkeringen af biler i deres kvarter. At 57% kun i mindre grad/slet ikke vurderer, at ordningen med betalingsparkering er med til at forbedre parkeringsforholdene, behøver derfor ikke nødvendigvis at være et udtryk for, at ordningen er en dårlig ting, men kan være et udtryk for, at der er mange bilister, der vælger ikke at følge ordningen og/eller at der er for mange biler i byen i forhold til antallet af parkeringspladser, også efter at der er indført betalingsparkering i de forskellige bydele i de seneste år. Og derfor er der mange borgere, der mener, at betalingsordningen ikke har skabt de store forbedringer i forhold til tidligere. Det er således op til Københavns Kommune at vurdere, hvorvidt resultatet skal anses som at leve op til deres målsætning. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling i borgernes vurdering af betalingsparkering og om denne bidrager til at forbedre parkeringsforholdene i deres bydel. I efteråret 2011 vurderede 21% af borgerne, at betalingsparkeringen i høj/meget høj grad er med til at bidrage til ordnede forhold, mens 51% kun i mindre grad/slet ikke vurderede dette. Der er således ikke sket et fald i andelen, der har svaret i høj/meget høj grad fra 21% i efteråret 2011 til 17% i 2012, mens der er sket en stigning i andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke fra 51% i efteråret 2011 til 57% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,36 med dette område mod 2,46 i efteråret 2011, og er tilbage på samme niveau som foråret 2011. Der ingen ingen signifikante forskelle eller tendenser i resultaterne i forhold til borgernes køn og alder. 47% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at ordningen med betalingsparkering bidrager til at forbedre parkeringsforholdene i deres bydel. Samtidig er der 29%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,23 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,36) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,23) af området. 94

3.6.3. Ydelse: Parkeringskontrol og synlighed 12% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (11%) eller i meget høj grad (2%), at parkeringskontrollen er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel. Hertil oplever 26%, at parkeringskontrollen i nogen grad er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel, mens hele 62% i mindre grad (29%) eller slet ikke (32%) oplever dette. 31% har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet og derfor udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af parkeringskontrollen og om denne er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 14% af borgerne, at betalingsparkeringen i høj/meget høj grad er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel.bidrage, mens 63% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,21 med dette område mod 2,21 i efteråret 2011. Der ingen ingen signifikante forskelle eller tendenser i resultaterne i forhold til borgernes køn og alder. 95

47% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at parkeringskontrollen er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel. Samtidig er der 29%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,23 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,36) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,23) af området. På trods af, at en høj andel af borgerne (62%) kun i mindre grad/slet ikke oplever, at parkeringskontrollen er med til at sikre, at trafikken glider bedre og mere sikkert i deres bydel, så er der 38%, der i nogen/høj/meget høj grad oplever dette. Selvom resultatet sandsynligvis kan blive bedre samt, at vigtigheden vurderes højere end tilfredsheden, så må det vurderes at være et fint resultat. Sikkerhed er en meget vigtig parameter for de fleste, og selv de mindste forbedringer må derfor anses som positive. I dette tilfælde er der som sagt 38%, der mener, at trafikken glider bedre og mere sikkert alene som følge af parkeringskontrollen. 25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (21%) eller i meget høj grad (4%), at P-vagterne bidrager til ordnede parkeringsforhold i deres bydel. Hertil synes 34%, at P-vagterne i nogen grad bidrager til ordnede parkeringsforhold, mens 41% kun i mindre grad (23%) eller slet ikke (18%) oplever dette. 28% har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet og derfor udeladt af analysen. 96

At 41% kun i mindre grad/slet ikke synes, at P-vagterne er med til at bidrage til ordnede parkeringsforhold, kan skyldes flere ting: 1. At der er for få parkeringspladser i nærheden af bolig, så uanset om der er P-vagter eller ej, så har de svært ved at finde en parkeringsplads (fremgår også af ydelsen Parkeringsmuligheder senere i rapporten). 2. At der er for få P-vagter til at tjekke parkerede biler. 3. Bl.a. som følge af punkt 2, at der er for mange bilister, der parkerer ulovligt Resultatet skal derfor ikke nødvendigvis ses som et udtryk for, at P-vagterne ikke gør et ordentlig stykke arbejde, men kan være et udtryk for, at der er mange bilister, der vælger ikke at følge parkeringsreglerne og der er for få P-vagter til at følge op på dette, samt at der er for mange biler i byen i forhold til antallet af parkeringspladser. Der er trods alt også 59% af borgerne, der mener at P-vagter i nogen/høj/meget høj grad bidrager til ordende parkeringsforhold, hvilket er positivt. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes opfattelse af P-vagternes bidrag til ordnede parkeringsforhold i deres bydel. I efteråret 2011 syntes 24% af borgerne, at P-vagterne i høj/meget høj grad bidrager til ordnede parkeringsforhold i deres bydel, mens 43% i mindre grad/slet ikke syntes dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,71 med dette område mod 2,69 i efteråret 2011. Der ingen ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder. 44% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at P-vagterne bidrager til ordnede parkeringsforhold i deres bydel. Samtidig er der 25%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 18% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,21 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,71) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,21) af området. 97

8% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (7%) eller i meget høj grad (1%), at P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg. Hertil synes 18%, at P-vagterne i nogen grad er med til at gøre bydelen mere tryg, mens 74% kun i mindre grad (29%) eller slet ikke (45%) oplever dette. 17% har ikke kunne tage stilling til spørgsmålet og derfor udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af P-vagterne og om disse med deres tilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg. I efteråret 2011 syntes 28% af borgerne, at P-vagterne med deres tilstedeværelse i nogen/høj/meget høj grad var med til at gøre deres bydel mere tryg, mens 72% kun i mindre grad/slet ikke syntes dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 1,91 med dette område mod 1,98 i efteråret 2011. Der er ikke signifikant forskel i resultatet mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at jo ældre borgerne er, i jo højere grad synes de, at P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg. Således afgiver f.eks. de 70 årige+ i gennemsnit en score på 2,24 mod 1,85 blandt de 18-29 årige. 98

Kun 22% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg. Samtidig er der 52%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 14% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Det er først og fremmest de ældre på 60 år og derover, der finder det vigtigt, P-vagterne med deres tilstedeværelse er med til at gøre deres bydel mere tryg. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 2,52 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (1,91) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (2,52) af området. På trods af, at en høj andel af borgerne (74%) kun i mindre grad/slet ikke synes, at P- vagterne med deres tilstedeværelse er med til at skabe en større tryghed, så er der 26%, der i nogen/høj/meget høj grad synes dette. Selvom resultatet sandsynligvis kan blive bedre, så må det vurderes at være et fint resultat, idet tryghed ligesom sikkerhed er en vigtig parameter for de fleste, og selv den mindste forøgelse af tryghed derfor må anses som positiv. I dette tilfælde er der som skrevet 26%, der mener, at P-vagterne medfører en øget tryghed alene med deres tilstedeværelse. Hertil skal man huske på, at P-vagternes arbejdsopgaver først og fremmest er at skabe ordnede parkeringsforhold. At de så samtidig skaber en øget tryghed hos en pæn andel af borgerne er flot. Det er op til Københavns Kommune at vurdere, hvorvidt ydelsen Parkeringskontrol og Synlighed samlet set lever op til målene. Vurderingen hænger også sammen med den indsats og de ressourcer, der anvendes inden for området. Det er dog MEGAFONs opfattelse, at resultaterne inden for flere af områderne under ydelsen viser, at ydelsen bidrager med positive ting blandt borgerne. 99

3.6.4. Ydelse: Parkeringsmuligheder Kun 26% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (21%) eller i meget høj grad (5%), at det er let for dem og deres gæster, dem selv m.fl. at finde en parkeringsplads i deres bydel. Hertil oplever 31%, at det i nogen grad er let at finde en parkeringsplads, mens 42% i mindre grad (30%) eller slet ikke (13%) oplever dette. 7% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af parkeringsmulighederne. I efteråret 2011 oplevede 45% i mindre grad/slet ikke, at det er let for deres gæster, dem selv m.fl. at finde en parkeringsplads i deres bydel. Denne andel er således faldet fra 45% i efteråret 2011 til 42% i 2012. Der er ikke sket en signifikant udvikling i de øvrige andele. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,77 med dette område mod 2,71 i efteråret 2011. Der ingen ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes køn og alder. 100

66% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det for dem og deres gæster mfl. er let at finde en parkeringsplads i deres bydel. Samtidig er der 10%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,82 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,77) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,82) af området. Hvis målet for Københavns Kommune er, at der skal være tilstrækkeligt med parkeringspladser til kommunes borgere, så må det på baggrund af ovenstående resultat fastslås, at ydelsen Parkeringsmuligheder fortsat ikke lever op til borgernes forventninger/tilfredshed. Dette skyldes som nævnt, at hele 42% af borgerne i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let for deres gæster, dem selv m.fl. at finde en parkeringsplads i deres bydel samtidig med, at deres vurderede gennemsnitlige vigtighed af området ligger på 3,82. 101

3.7. Center for Trafik 3.7.1. Ydelse: Vedligeholdelse 25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (22%) eller i meget høj grad (4%), at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte. Hertil synes 46% i nogen grad, at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte, mens 28% i mindre grad (24%) eller slet ikke (4%) synes dette. 6% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i foråret 2011 er der sket en mindre stigning i borgernes oplevelse af kørebanerne som vedligeholdte. I efteråret 2011 syntes ligeledes 25% af borgerne i høj/meget høj grad, at kørebanerne i deres bydel var vedligeholdte, men der er sket et fald i andelen, der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med vedligeholdelsen af kørebanerne fra 31% i efteråret 2011 til 28% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,97 med dette område mod 2,94 i efteråret 2011. Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de kørebanerne som vedligeholdte. Således oplever 38% af de 18-29 årige, 29% af de 30-39 årige, 20% af de 40-49 årige, 15% af de 50-59 årige, 17% af de 60-69 og 18% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte. 102

Flere mænd (28%) end kvinder (22%) oplever i høj/meget høj grad kørebanerne som vedligeholdte. Omvendt oplever flere kvinder (32%) end mænd (25%) i mindre grad/slet ikke kørebanerne som vedligeholdte. 73% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at kørebanerne i deres bydel er vedligeholdte. Samtidig er der 8%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,90 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,97) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,90) af området. 34% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (28%) eller i meget høj grad (6%), at cykelstierne i deres bydel er vedligeholdte. Hertil synes 43% i nogen grad, at cykelstierne i deres bydel er vedligeholdte, mens 23% i mindre grad (20%) eller slet ikke (3%) synes dette. 5% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en lille stigning i borgernes oplevelse af cykelstierne som værende vedligeholdte. I efteråret 2011 var 33% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne i deres bydel. Hertil angav 43% i nogen grad at være tilfredse. Udviklingen i disse andele ligger inden for den statistiske usikkerhed. Men andelen af borgere, der i mindre grad/slet ikke er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne er faldet fra 26% i efteråret 2011 til 23% i 2012. 103

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,14 med dette område mod 3,10 i efteråret 2011. Borgere under 50 år oplever i markant højere grad, at cykelstierne er vedligeholdte end borgerne på 50 år og derover. Således oplever 40% af de 18-29 årige, 42% af de 30-39 årige og 38% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at cykelstierne er vedligeholdte, mens kun 19% af de 50-59 årige, 23% af de 60-69 og 21% af de 70 årige+i høj/meget høj grad oplever dette. Ligesom for kørebanerne oplever flere mænd (39%) end kvinder (29%) i høj/meget høj grad cykelstierne som vedligeholdte. Omvendt oplever flere kvinder (71%) end mænd (61%) i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke dette. 90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at cykelstierne i deres bydel er vedligeholdte. Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,41 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,14) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,41) af området. 30% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (26%) eller i meget høj grad (4%), at fortovene i deres bydel er vedligeholdte. 104

Hertil synes 46% i nogen grad, at fortovene i deres bydel er vedligeholdte, mens 25% i mindre grad (20%) eller slet ikke (5%) synes dette. 1% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af fortovene som værende vedligeholdte. I efteråret 2011 oplevede 31% af borgerne i høj/meget høj grad, at fortovene i deres bydel var vedligeholdte, mens 25% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,05 med dette område mod 3,06 i efteråret 2011. Der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de fortovene som vedligeholdte. Således oplever 43% af de 18-29 årige, 35% af de 30-39 årige, 28% af de 40-49 årige, 15% af de 50-59 årige, 17% af de 60-69 og 19% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at fortovene i deres bydel er vedligeholdte. Der er ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at fortove i deres bydel er vedligeholdte. Samtidig er der kun 1%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ved ikke. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,31 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,05) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,31) af området. 105

49% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (40%) eller i meget høj grad (8%), at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. Hertil synes 39% i nogen grad, at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte, mens 12% i mindre grad (11%) eller slet ikke (1%) synes dette. 8% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af vejskiltene i deres bydel. I efteråret 2011 syntes 53% af borgerne i høj/meget høj grad, at vejskiltene i deres bydel fremstod tydelige og korrekte, mens 11% i mindre grad/slet ikke syntes dette. Udviklingen i resultaterne ligger inden for den statistiske usikkerhed, hvorfor det ikke kan konkluderes, at der er sket en udvikling. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,44 med dette område mod 3,48 i efteråret 2011. Der er en lille tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de, at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. Således oplever 54% af de 18-29 årige, 57% af de 30-39 årige, 49% af de 40-49 årige, 44% af de 50-59 årige og 35% af de 60-69 årige i høj/meget høj grad, at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. De 70 årige+ afviger lidt fra tendensen, idet 47% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever, at vejskiltene i deres bydel fremstår tydelige og korrekte Der er ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 106

78% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at fortove i deres bydel er vedligeholdte. Samtidig er der kun 5%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,09 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,44) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,09) af området. 42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet synes i høj grad (34%) eller i meget høj grad (7%), at vejstriberne i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. Hertil synes 44% i nogen grad, at vejstriberne i deres bydel fremstår tydelige og korrekte, mens 15% i mindre grad (13%) eller slet ikke (1%) synes dette. 14% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en mindre positiv udvikling i borgernes oplevelse af vejstriberne i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 41% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstierne i deres bydel. Denne andel er forblevet den samme. Men andelen af borgere, der svarer I nogen grad er steget fra 40% i efteråret 2011 til 44% i 2012, mens andelen af borgere, der i mindre grad/slet oplever, at vejstriberne i deres bydel fremstår tydelige og korrekte, er faldet fra 19% i efteråret 2011 til 15% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,33 med dette område mod 3,25 i efteråret 2011. 107

Der er ingen videre forskelle eller klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes køn og alder. 74% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at vejstriberne i deres bydel fremstår tydelige og korrekte. Samtidig er der kun 6%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 6% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,99 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,33) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,99) af området. 83% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (54%) eller i meget høj grad (29%), at lyssignalerne i deres bydel fungerer. Hertil angiver 13%, at de i nogen grad oplever, at lyssignalerne fungerer, mens 3% i mindre grad (3%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 1% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af lyssignalerne som fungerende. I efteråret 2011 oplevede ligeledes 83% af borgerne i høj/meget høj grad, at lyssignalerne i deres bydel fungerede, mens 3% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. 108

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,09 med dette område mod 4,04 i efteråret 2011. Den meget lille stigning i gennemsnitsscoren skyldes, at lidt flere denne gang (29%) end sidst (24%) har afgivet besvarelsen I meget høj grad. Så dermed kan det siges, at der alligevel er sket en lille positiv udvikling. Der er ingen tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 95% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at lyssignalerne i deres bydel fungerer. Samtidig er der ingen, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 1% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,58 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (4,09) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,58) af området. 65% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (49%) eller i meget høj grad (17%), at belysningen i deres bydel fungerer og er tilstrækkelig. Hertil oplever 27% i nogen grad, at belysningen i deres bydel fungerer og er driftsikker, mens 8% i mindre grad (8%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 1% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen.. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af belysningen. I efteråret 2011 oplevede 66% af borgerne i høj/meget høj grad, at belysningen i deres bydel fungerede og var driftsikker, mens 8% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. 109

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,74 med dette område mod 3,73 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 88% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at lyssignalerne i deres bydel fungerer. Samtidig er der kun 2%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ved ikke. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,30 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,74) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,30) af området. I forhold til MEGAFONs normalt foreslåede målsætning for en andel på min. 80%, der svarer i høj/meget høj grad, kan det ligesom i forrige undersøgelse konkluderes, at Lyssignalerne er eneste område under ydelsen Vedligeholdelse, der til fulde lever op til respondenternes Forventninger/tilfredshed. Hermed lever ydelsen Vedligeholdelse samlet set ikke op til den foreslåede målsætning. Det er dog op til Københavns Kommune at vurdere/bestemme om besvarelsen I nogen grad skal medtages/anses som en positiv besvarelse og deraf om resultaterne er tilfredsstillende. Hvis Københavns Kommune vælger at medtage I nogen grad, som en positiv besvarelse, synes i alt 88% af borgerne, at vejskiltene i nogen/høj/meget høj grad fremstår tydelige og korrekte, mens 85% i nogen/høj/meget høj grad synes, at vejstriberne fremstår tydelige og korrekte. Dertil synes 92% af borgerne i nogen/høj/meget høj grad, at belysningen i deres bydel fungerer og er tilstrækkelig. Hermed lever områderne Vejskilte, Vejstriber og Belysningen også op til borgernes forventninger/tilfredshed. Selv om I nogen grad medtages for spørgsmålene om vedligeholdelse af kørebaner, cykelstier og fortove, må det dog fortsat konkluderes, at disse ikke lever op til borgernes forventning/tilfredshed, idet henholdsvis 28% (kørebaner), 23% (Cykelstier) og 25% (fortove) i mindre grad eller slet ikke synes, at disse er vedligeholdte. Det er dog værd at bemærke, at der er sket en lille positiv udvikling i borgernes oplevelse af vedligelsen af kørebaner og cykelstier. I Københavns Kommunes vurdering af resultaterne bør kommunens indsats og ressourcer lagt i vedligeholdelse af de forskellige områder under ydelsen også medtages i vurderingen. 110

3.7.2. Ydelse: Vintertjeneste 43% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (36%) eller i meget høj grad (8%) tilfredse med snerydningen og saltningen på de offentlige kørebaner i deres bydel. Hertil er 37% i nogen grad tilfredse med snerydningen og saltningen på de offentlige kørebaner i deres bydel, mens 20% i mindre grad (15%) eller slet ikke (5%) er tilfredse med dette. 6% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes tilfredshed med snerydningen og saltningen af de off. kørebaner i deres bydel. I efteråret 2011 var 25% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med snerydningen og saltningen af de off. kørebaner i deres bydel, mens hele 41% i mindre grad/slet ikke var tilfredse. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 25% i efteråret 2011 til 43% i 2012. Samtidig er andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke faldet fra 41% til det halve (20%). Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,27 med dette område mod 2,76 i efteråret 2011. Den meget positive stigning i borgernes oplevelse af snerydningen og saltningen af kørebanerne hænger sandsynligvis sammen med, at vinteren 2011/2012 har været væsentlig mildere end de forrige 2 år og derfor har Københavns Kommune haft bedre muligheder for at rydde sne og salte vejene. At der fortsat er en pæn andel af borgerne, der har svaret i mindre grad/slet ikke hænger ligeledes sikkert sammen med, at snerydningen og saltningen fra de forrige 2 meget hårde vintre fortsat sidder i erindringen. 111

Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at snerydningen og saltningen på de offentlige kørebaner i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem. Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,22 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,27) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,22) af området. 31% af alle borgerne, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (25%) eller i meget høj grad (6%) tilfredse med snerydningen og saltningen på cykelstierne i deres bydel. Hertil er 38% i nogen grad tilfredse med snerydningen og saltningen på cykelstierne i deres bydel, mens 31% i mindre grad (25%) eller slet ikke (6%) er tilfredse med dette. 10% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en markant stigning i borgernes tilfredshed med snerydningen og saltningen på cykelstierne i deres bydel. I efteråret 2011 var kun 17% af borgerne i høj/meget høj grad tilfredse med snerydningen og saltningen på cykelstierne i deres bydel, mens hele 51% i mindre grad/slet ikke var tilfredse. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 17% i efteråret 2011 til 31% i 2012. Samtidig er andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke faldet fra 51% til 31%. 112

Borgerne afgiver i gennemsnit en score på 3,00 med dette område mod 2,50 i efteråret 2011. Den meget positive stigning i borgernes tilfredshedmed snerydningen og saltningen af cykelstierne hænger som tidligere nævnt sandsynligvis sammen med, at vinteren 2011/2012 har været væsentlig mildere end de forrige 2 år og derfor har Københavns Kommune haft bedre muligheder for at rydde sne og salte cykelstierne. At der fortsat er en høj andel af borgerne, der har svaret i mindre grad/slet ikke hænger ligeledes sikkert sammen med, at snerydningen og saltningen fra de forrige 2 meget hårde vintre fortsat sidder i erindringen. Borgere under 50 år oplever i markant højere grad end borgere på 50 år og derover, at snerydningen og saltningen af cykelstier er tilfredsstillende. Således er 38% af de 18-29 årige, 35% af de 30-39 årige og ligeledes 35% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad tilfredse med snerydningen og saltningen af cykelstierne, mens kun 18% af de 50-59 årige, 21% af de 60-69 årige og 25% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad er tilfredse med disse. Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 87% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at snerydningen og saltningen af cykelstierne i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem. Samtidig er der kun 5%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,37 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,00) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,37) af området. 113

37% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (31%) eller i meget høj grad (6%) tilfredse med snerydningen og saltningen på gågader og pladser i deres bydel. Hertil er 43% i nogen grad tilfredse med snerydningen og saltningen på gågader og pladser i deres bydel, mens 20% i mindre grad (17%) eller slet ikke (3%) er tilfredse med dette. 14% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 ses ligesom for kørebaner og cykelstier en markant stigning i borgernes tilfredshed med snerydningen og saltningen på gågader og pladser. I efteråret 2011 var der kun 21% af borgerne, der i høj/meget høj grad var tilfredse med snerydningen og saltningen på gågader og pladser, mens hele 38% i mindre grad/slet ikke var tilfredse med disse. Således er andelen, der svarer i høj/meget høj grad steget fra 21% i efteråret 2011 til 37% i 2012, mens andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke er faldet fra 38% til 20%. Borgerne afgiver i gennemsnit en score på 3,19 med dette område mod 2,75 i efteråret 2011. Den meget positive stigning i borgernes oplevelse af snerydningen og saltningen af kørebanerne hænger som tidligere nævnt sandsynligvis sammen med, at vinteren 2011/2012 har været væsentlig mildere end de forrige 2 år. Igen ses, at borgere under 50 år i højere grad end borgere på 50 år og derover oplever, at snerydningen og saltningen på gågader og pladser er tilfredsstillende. Således er 42% af de 18-29 årige, 44% af de 30-39 årige og ligeledes 44% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad tilfredse med snerydningen og saltningen af gågader og pladser, mens kun 25% af de 50-59 årige, 25% af de 60-69 årige og 30% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad er tilfredse med disse. 114

Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 75% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at snerydningen og saltningen på gågader og pladser i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem. Samtidig er der 7%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 5% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,04 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,19) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,04) af området. På trods af, at der er sket en flot stigning i tilfredsheden med snerydningen og saltningen af både kørebaner, cykelstier og gågader/pladser, så må det fortsat konkluderes, at ydelsen Vintertjeneste ikke lever op til borgernes forventning/tilfredshed. Det er for alle 3 områder (kørebaner, cykelstier og gågader/pladser) gældende, at der fortsat er en høj utilfredshed at spore blandt borgerne. Således er der for de 3 områder mellem 20-11% af borgerne, der i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med snerydningen og saltningen. Mens utilfredsheden er omtrent den samme, hvad angår snerydningen og saltningen på de offentlige kørebaner og på gågader/pladser (20%), så er utilfredsheden med snerydningen og saltningen på cykelstierne fortsat en del højere (31%) og det kan derfor overvejes om der skal gøres en endnu større indsats på cykelstierne om vinteren. I Københavns Kommunes bedømmelse af resultaterne bør disse også vurderes i forhold til, hvor mange ressourcer Københavns Kommune har lagt i snerydningen og saltningen. 115

3.7.3. Ydelse: Fremkommelighed i trafikken 71% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (47%) eller i meget høj grad (24%), at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken. Hertil angiver 24%, at de i nogen grad oplever, at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken, mens 4% i mindre grad (4%) eller slet ikke (0%) oplever dette. 1% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken. I 2011 oplevede 72% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let at komme frem som fodgænger i trafikken, mens 5% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Dog er andelen, der har svaret I meget høj grad steget fra 19% til 24%. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,91 med dette område mod 3,86 i efteråret 2011. Borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken. Således oplever 77% af de 18-29 årige, 77% af de 30-39 årige og 74% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken, mens kun 59% af de 50-59 årige, 66% af de 60-69 årige og 58% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad er tilfredse med disse. Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 116

89% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme frem som fodgænger i trafikken. Samtidig er der kun 1%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har angivet ved ikke. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,34 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,91) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,34) af området. 61% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (45%) eller i meget høj grad (16%), at det er let at komme frem som cyklist i trafikken. Hertil angiver 33%, at de i nogen grad oplever, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken, mens 7% i mindre grad (6%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 11% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Andelen af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at nogle af respondenter ikke anvender cykel som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken. I efteråret 2011 oplevede 63% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let at komme frem som cyklist i trafikken, mens 9% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,69 med dette område mod 3,69 i efteråret 2011. 117

Borgere i alderen 70 år og derover afviger markant fra de øvrige aldersgrupper i deres besvarelser. Således er der kun 44% af borgerne i alderen 70 år og derover, der i høj/meget høj grad oplever at det er let at komme frem som cyklist i trafikken, mens 12% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme frem som cyklist i trafikken. Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 7% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,45 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,69) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,45) af området. 32% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (26%) eller i meget høj grad (6%), at det er let at komme frem som bilist i trafikken. Hertil angiver 46%, at de i nogen grad oplever, at det er let at komme frem som bilist i trafikken, mens 23% i mindre grad (20%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 31% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del respondenter ikke anvender bil som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. 118

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let at komme frem som bilist i trafikken. I efteråret 2011 oplevede 29% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let at komme frem som bilist i trafikken, mens 25% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,12 med dette område mod 3,05 i efteråret 2011. Der er ingen tendenser e.lign. i resultaterne set i forhold til borgernes alder, men flere kvinder (35%) end mænd (29%) oplever i høj/meget høj grad, at det er let at komme frem som bilist i trafikken. Omvendt er der flere mænd (26%) end kvinder (19%), der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme frem som bilist i trafikken. 64% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme frem som bilist i trafikken. Samtidig er der 15%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 27% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den lavere vurderede vigtighed af dette område i forhold til de 2 foregående områder, hænger sandsynligvis sammen med, at der er flere borgere, der færdes til fods og på cykel end i bil. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,71 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,12) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,71) af området. 119

47% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i meget høj grad (8%), at det er let for busserne at komme frem i trafikken. Hertil angiver 42%, at de i nogen grad oplever, at det er let for busserne at komme frem i trafikken, mens 11% i mindre grad (10%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 11% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Andelen af ved ikke besvarelser skyldes, at en del respondenter ikke anvender bus som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let for busserne at komme frem i trafikken. I efteråret 2011 oplevede 46% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let for busserne at komme frem i trafikken, mens 13% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,44 med dette område mod 3,40 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 79% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let for busserne at komme frem i trafikken. Samtidig er der kun 7%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 6% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. 120

Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,08 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,44) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,08) af området. 27% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (24%) eller i meget høj grad (3%), at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Hertil oplever 48% i nogen grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 25% i mindre grad (23%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 6% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en videre udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 29% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 28% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,04 med dette område mod 3,01 i efteråret 2011. 121

Borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Således oplever 34% af de 18-29 årige, 30% af de 30-39 årige og 35% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens kun 18% af de 50-59 årige, 22% af de 60-69 årige og 15% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette. Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 72% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,94 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,04) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,94) af området. 24% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (21%) eller i meget høj grad (3%), at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Hertil oplever 49% i nogen grad, at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 27% i mindre grad (24%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 15% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. 122

Andelen af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at nogle af respondenter ikke anvender cykel som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Der er ikke sket en udvikling i andelen, der svarer i høj/meget høj grad i forhold til foråret 2011, hvor denne andel lå på 23%. Men der sket en stigning i andelen, der svarer I nogen grad fra 43% i efteråret 2011 til 49% i 2012, mens der er sket et fald i andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel fra 34% i efteråret 2011 til 27% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,98 med dette område mod 2,89 i efteråret 2011. Det ses igen, at borgere under 50 år i højere grad end borgere på 50 år og derover oplever, at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Således oplever 25% af de 18-29 årige, 31% af de 30-39 årige og 28% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens kun 17% af de 50-59 årige, 17% af de 60-69 årige og 11% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette. Der er ingen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 84% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som cyklist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Samtidig er der kun 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 11% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,20 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,98) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,20) af området. 123

18% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (16%) eller i meget høj grad (2%), at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Hertil oplever 48% i nogen grad, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel, mens 35% i mindre grad (30%) eller slet ikke (4%) oplever dette. 35% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del respondenter ikke anvender bil som transportmiddel i trafikken og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Således er der sket en stigning i andelen, der i høj/meget høj grad oplever, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde fra 14% i efteråret 2011 til 18% i 2012. Ligeledes er der sket en stigning i andelen, der har svaret I nogen grad fra 42% i 2011 til 48% i 2012, mens der er sket et markant fald i andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde fra 44% til 35%. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,80 med dette område mod 2,64 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 124

60% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som bilist, når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Samtidig er der 13%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 30% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Den lavere vurderede vigtighed af dette område i forhold til de 2 foregående områder, hænger sandsynligvis sammen med, at der er flere borgere, der færdes til fods og på cykel end i bil. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,67 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,80) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,67) af området. 52% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (40%) eller i meget høj grad (12%), at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. Hertil oplever 32% i nogen grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel, mens 15% i mindre grad (14%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 10% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. I efteråret 2011 oplevede 50%, at det i høj/meget høj grad var let at komme omkring/frem som fodgænger, når der var opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel, mens 15% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. 125

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,48 med dette område mod 3,41 i efteråret 2011. Der er ingen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem, men borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. Således oplever 59% af de 18-29 årige, 68% af de 30-39 årige og 56% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger, mens kun 39% af de 50-59 årige, 41% af de 60-69 årige og 27% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette. 61% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. Samtidig er der 12%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 7% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,69 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,48) med området er således lidt lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,69) af området. Samlet set vurderes ydelsen Fremkommelighed i trafikken ikke at leve op til borgernes tilfredshed/forventninger. Dette skyldes først og fremmest de høje andele, der kun i mindre grad/slet ikke oplever, at det er let at komme omkring/frem som henholdsvis fodgænger (25%), cyklist (27%) og bilist (35%), når der er opgravninger og vejarbejde i deres bydel. Det er dog for alle 3 områder gældende, at andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er faldet i seneste undersøgelse. Hvorvidt Københavns Kommune vurderer I nogen grad som en positiv besvarelse inden for ydelsen Fremkommelighed i trafikken er afgørende for vurderingen af flere områder inden for ydelsen. Vurderer Københavns Kommune, at I nogen grad er en positiv besvarelse, vurderes flere af områderne under ydelsen at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. Således kan resultaterne for, hvorvidt det er let at komme frem i trafikken som henholdsvis fodgænger, cyklist og bus vurderes at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. Ligeledes lever resultatet for, hvorvidt det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger også op til borgernes forventninger/tilfredshed. Ved inddragelse af I nogen grad som positiv besvarelse ligger den samlede andel af positive besvarelser ml. 85%-96% for hver af disse områder. Resultatet for, hvorvidt det er let at komme omkring/frem som bilist i trafikken vil fortsat ikke leve op til borgernes tilfredshed/forventning, idet 23% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Dog er resultatet tæt på at leve op til borgernes tilfredshed/forventning, såfremt I nogen grad er medtaget som positiv besvarelse, idet 77% i nogen/høj/meget høj grad oplever, at det er let at komme omkring/frem som bilist i trafikken. 126

3.7.4. Ydelse: Tryghed og sikkerhed i trafikken 48% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (39%) eller i meget høj grad (9%), at det er trygt at færdes i trafikken i deres bydel. Hertil angiver 41%, at de i nogen grad oplever, at det er trygt at færdes i trafikken ideres bydel, mens 11% i mindre grad (9%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 0% har svaret Ved ikke. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket etfald i borgernes tryghed i forhold til at færdes i trafikken. I efteråret 2011 oplevede 54% af borgerne i høj/meget høj grad, at det var trygt at færdes i trafikken. Således er der sket et fald på 6 procentpoint fra 54% i efteråret 2011 til 48% i 2012, der i høj/meget høj grad oplever, at det er trygt at færdes i trafikken. Samtidig er andelen, der i nogen grad oplever, at det er trygt at færdes i trafikken Steget fra 36% i 2011 til 41% i 2012. Andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke er forblevet den samme. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,45 med dette område mod 3,54 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 127

96% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at det er let at komme omkring/frem som fodgænger, når der er opstillet udendørsserveringer eller vareudstillinger i deres bydel. Samtidig er der ingen, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 0% har svaret Ved ikke. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,65 inden for dette område. Den gennemsnitlige tryghed (3,45) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,65) af området. Københavns Kommune bør overveje om det er tilstækkeligt, at kun omkring halvdelen af de københavnske borgere i høj/meget høj grad er trygge ved at færdes i trafikken. Også selvom der samlet set er ca. 90%, der er trygge i trafikken, hvis I nogen grad medtages. Tryghed anses normalt som meget vigtigt og derfor skal andelen, der i høj/meget høj grad er trygge gerne være en del højere. 3.7.5. Ydelse: Borgerdialog Kun 16% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (13%) eller i meget høj grad (3%) en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Hertil angiver 41%, at de i nogen grad oplever en positiv dialog og rettidig sagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål, mens 43% kun i mindre grad (29%) eller slet ikke (14%) oplever dette. 87% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. 128

Den høje andel af Ved ikke besvarelser skyldes først og fremmest, at borgerne ikke har været i kontakt med Københavns Kommune om trafikale spørgsmål og derfor ikke kan tage stilling til spørgsmålet. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket ikke en signifikant udvikling i borgernes holdning til dialogen og sagsbehandlingen, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. I efteråret 2011 angav 19%, at de i høj/meget høj grad oplevede en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de henvendte sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Hertil angav 37%, at de i nogen grad oplevede en positiv dialog og rettidig sagsbehandling, når de henvendte sig om trafikale spørgsmål, mens 44% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,64 med dette område mod 2,65 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder, men det ses, at mænd i højere grad end kvinder oplever en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Således oplever flere kvinder (53%) end mænd (36%) kun i mindre grad/slet ikke en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Omvendt er der flere mænd (48%) end kvinder (30%), der i nogen grad oplever en positiv dialog, når de henvender sig om trafikale spørgsmål. 90% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at der er en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de henvender sig til Københavns Kommune om trafikale spørgsmål. Samtidig er der kun 2%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 20% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Der er mange flere borgere, der har taget stilling til vigtighedsspørgsmålet end til holdningsspørgsmålet. Dette skyldes, at mange borgere som tidligere nævnt ikke har været i dialog med Københavns Kommune om trafikale spørgsmål og derfor ikke har haft forudsætningerne for at svare på holdningsspørgsmålet. Alligevel har de valgt at svare, at det er vigtigt for dem, at der er en positiv dialog og en rettidig sagsbehandling, når de kontakter kommunen vedr. trafikale spørgsmål. Mange borgere svarer i virkeligheden ud fra, hvis de en dag kontakter kommunen, så er det vigtigt for dem... Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,29 inden for dette område. Den gennemsnitlige tryghed (2,64) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,29) af området. 129

Det må fortsat på baggrund af ovenstående resultater (herunder specielt de 43% af borgerne kun i mindre grad/slet ikke oplever en positiv dialog og rettidig sagsbehandling) konkluderes, at ydelsen Borgerdialog fortsat ikke lever op til borgernes forventninger/tilfredshed. Det mindre tilfredsstillende resultat sammenholdt med borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed af området, så bør Københavns Kommune undersøge nærmere, hvorvidt der kan gøres yderligere for at forbedre området. 3.7.6. Ydelse: Trafikal forandring / tilpasning Kun 19% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (15%) eller i meget høj grad (4%) en fornyelse af vejnettet, bl.a. gennem nytænkning og trafikforsøg. Hertil angiver 33%, at de i nogen grad oplever fornyelsen af vejnettet i deres bydel mens 48% kun i mindre grad (29%) eller slet ikke (19%) oplever dette. 14% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes oplevelse af fornyelsen af vejnettet. I efteråret 2011 oplevede 21% i høj/meget høj grad en fornyelse af vejnettet. Hertil oplevede 32% i nogen grad en fornyelse af vejnettet, mens 47% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,55 med dette område mod 2,60 i efteråret 2011. 130

Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 58% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at der er en fornyelse af vejnettet, bl.a. gennem nytænkning og trafikforsøg. Samtidig er der 12%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 11% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,67 inden for dette område. Den gennemsnitlige tryghed (2,55) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,67) af området. Hvorvidt ovenstående resultat er tilfredsstillende er op til Københavns Kommune at vurdere, da MEGAFON ikke kender omfanget af foretagne fornyelser af vejnettet. MEGAFONs erfaring fra andre undersøgelser viser dog, at respondenter har svært ved at huske eventuelle tiltag/fornyelser, der ligger mere end 1-2 år tilbage i tiden. Så i bedømmelsen af ovenstående resultat skal Københavns Kommune have for øje i hvilket omfang, der er foretaget fornyelser inden for de seneste 1-2 år. Dertil skal Københavns Kommune huske på, at man sagtens kan have gennemført omfattende fornyelser i en bestemt bydel, men det vil ofte ikke være fornyelser, som beboere fra en anden bydel bemærker og deraf oplever de kun i mindre grad fornyelserne. Respondenternes svar vil altid bære præg af, hvor de færdes. Såfremt de ikke færdes i de områder, hvor der sker fornyelser af vejnettet, oplever de jo heller ikke denne. 131

De borgere, der på et eller andet niveau har bemærket fornyelsen af vejnettet (dvs. i forrige spørgsmål har svaret enten i mindre, nogen, høj eller meget høj grad) er efterfølgende spurgt, hvorvidt de oplever udviklingen som positiv. Hertil svarer 29%, at de i høj grad (24%) eller i meget høj grad (5%) oplever udviklingen som positiv. Derudover oplever 48% i nogen grad udviklingen som positiv, mens 23% i mindre grad (20%) eller slet ikke (3%) oplever en positiv udvikling. 9% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling i borgernes oplevelse af fornyelsen af vejnettet. I efteråret 2011 oplevede 45% i høj/meget høj grad fornyelsen af vejnettet som positiv, 34% oplevede en positiv fornyelse i nogen grad, mens 20% i mindre grad/slet ikke oplevede fornyelsen som positiv. Således er andelen, der i høj/meget høj grad oplever fornyelsen af vejnettet som positiv faldet fra 45% i efteråret 2011 til 29% i 2012. Samtidig er andelen, der i nogen grad oplever fornyelsen som positiv steget fra 34% til 48%. Der er ikke sket en signifikant udviklingen i andelen, der har svaret i mindre grad/slet ikke. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,09 med dette område mod 3,31 i efteråret 2011. Borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at fornyelsen af vejnettet er positiv. Således oplever 40% af de 18-29 årige, 29% af de 30-39 årige og 34% af de 40-49 årige i høj/meget høj grad, at fornyelsen af vejnettet er positiv, mens kun 21% af de 50-59 årige, 21% af de 60-69 årige og 17% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad oplever dette. Der er ikke forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 132

Til trods for, at der er i forhold til forrige undersøgelse er sket en negativ udvikling i borgernes oplevelse af fornyelsen af vejnettet som positiv, så må det anses som et tilfredsstillende resultat, at ca. 8 ud af 10 af de borgere, der har oplevet en fornyelse af vejnettet (forrige spørgsmål), samtidig angiver, at fornyelsen i nogen/høj/meget høj grad er positiv. Således må ydelsen Trafikal forandring / tilpasning samlet set vurderes at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. 133

3.8. Center for Anlæg 3.8.1. Ydelse: Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter 30% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som buspassager i høj grad (28%) eller i meget høj grad (2%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Hertil angiver 48%, at de som buspassager i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 21% i mindre grad (19%) eller slet ikke (3%) oplever dette. 31% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvender bus som transportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse med anlægsprojekter. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i buspassagerernes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Andelen, der i høj/meget høj grad som buspassager oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende er forblevet den samme. Men andelen, der i nogen grad som buspassager oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsarbejder er steget fra 42% i efteråret 2011 til 48% i 2012, mens andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette er faldet fra 29% i efteråret 2011 til 21% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,08 med dette område mod 2,97 i efteråret 2011. 134

Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 74% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem som buspassager, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der 7%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 23% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,95 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,08) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,95) af området. 48% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som metro- eller togpassager i høj grad (40%) eller i meget høj grad (8%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Hertil angiver 40%, at de som metro- eller togpassager i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 12% i mindre grad (10%) eller slet ikke (2%) oplever dette. 17% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvender metro og/eller tog som transportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse med anlægsprojekter. 135

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i metro- eller togpassagerernes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. I efteråret 2011 var der 44%, der i høj/meget høj grad som metro- eller togpassager oplevede, at trafikken forløb tilfredsstillende, mens 17% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således er der sket en stigning på 4 procentpoint i andelen, der svarer i høj/meget høj grad samtidig med at der er sket et fald på 5 procentpoint i andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,42 med dette område mod 3,29 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 81% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem som metro eller togpassager, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der 4%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 13% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,13 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,42) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,13) af området. 136

14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som bilist i høj grad (12%) eller i meget høj grad (2%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Hertil angiver 47%, at de som bilist i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 39% i mindre grad (33%) eller slet ikke (6%) oplever dette. 42% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvender bilist som transportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse med anlægsprojekter. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i bilisternes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Mens der ikke er sket en udvikling i andelen, der svarer i høj/meget høj grad, så er andelen, der i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter steget fra 41% i efteråret 2011 til 47% i 2012. Samtidig er andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette faldet fra 46% til 39%. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,71 med dette område mod 2,61 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen signifikant forskel i resultaterne mænd og kvinder imellem. 137

62% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem som bilist, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der 10%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 38% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,62 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,71) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,62) af området. 36% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som cyklist i høj grad (29%) eller i meget høj grad (7%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Hertil angiver 48%, at de som cyklist i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 17% i mindre grad (15%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 18% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser skyldes, at en del borgere ikke anvender cykel som transportmiddel og/eller ikke har oplevet trafikken i forbindelse med anlægsprojekter. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i cyklisternes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Mens der ikke er sket en udvikling i andelen, der svarer i høj/meget høj grad, så er andelen, der i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter steget fra 43% i efteråret 2011 til 48% i 2012. Samtidig er andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette faldet fra 21% til 17%. 138

Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,25 med dette område mod 3,20 i efteråret 2011. Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem, men borgere under 50 år oplever i højere grad end borgere på 50 år og derover, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Således oplever 36% af de 18-29 årige, 45% af de 30-39 årige og 39% af de 40-49 årige, at trafikken i høj/meget høj grad forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig oplever kun 25% af de 50-59 årige, 29% af de 60-69 årige og 26% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad dette. 86% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem som cyklist, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der kun 3%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 16% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,30 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,25) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,30) af området. 44% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever som forgænger i høj grad (36%) eller i meget høj grad (8%), at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Hertil angiver 44%, at de som fodgænger i nogen grad oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter, mens 12% i mindre grad (11%) eller slet ikke (1%) oplever dette. 5% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. 139

I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i fodgængernes oplevelse af trafikken i forhold til om denne forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. I efteråret 2011 var der 41%, der i høj/meget høj grad som buspassager oplevede, at trafikken forløb tilfredsstillende, mens 42% i nogen grad oplevede dette. Der er ikke sket en signifikant udvikling i disse andele. Men andelen af borgere, der som fodgænger i mindre grad/slet ikke at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter er faldet signifikant fra 17% i efteråret 2011 til 12% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,39 med dette område mod 3,29 i efteråret 2011. Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem, men der er en tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad oplever de som fodgænger, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Således oplever 52% af de 18-29 årige, 49% af de 30-39 årige, 45% af de 40-49 årige, 37% af de 50-59 årige, 35% af de 60-69 årige og 35% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. 78% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem som fodgænger, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter. Samtidig er der kun 3%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,07 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (3,39) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,07) af området. Der er inden for alle områder under ydelsen Opretholdelse af fremkommelighed ved anlægsprojekter sket en positiv udvikling af borgernes oplevelse af trafikken i forbindelse med anlægsprojekter. Andelen, der svarer i mindre grad/slet ikke er faldet inden for samtlige af de 5 områder. En andel på 39%, der kun i mindre grad/slet ikke som bilist oplever, at trafikken forløber tilfredsstillende i forbindelse med anlægsprojekter må dog fortsat siges at være for høj. For de øvrige områder ligger denne andel mellem 12-21%. Det kan dog ikke forventes, at trafikken forløber perfekt, når der er meget store anlægsprojekter i gang i København. Københavns Kommune kan derfor også med rimelighed overveje om I nogen grad skal medtages som en positiv besvarelse. Ved at medtage I nogen grad som en positiv besvarelse opnår de forskellige områder under ydelsen en andel af positive besvarelser på ml. 79-88%, når der ses bort fra bilistdelen. Alle områder undtaget bilistdelen vurderes dermed at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. 140

3.8.2. Ydelse: Inddragelse af borgerne i udviklingen af de offentlige rum 14% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever, at de i høj grad (12%) eller i meget høj grad (2%) har mulighed for at blive inddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København. Hertil angiver 24%, at de i nogen grad oplever, at de har mulighed for at blive inddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København, mens 62% i mindre grad (33%) eller slet ikke (29%) oplever dette. 36% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser kan skyldes, at en del borgere ikke har kendskab til mulighederne om at blive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en negativ udvikling i borgernes oplevelse af muligheden for at blive inddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København. Mens andelen, der har svaret i høj/meget høj grad er forblevet den samme (15%), så er andelen der har svaret I nogen grad faldet fra 28% i efteråret 2011 til 24% i 2012. Samtidig er andelen, der i mindre grad/slet ikke oplever dette steget fra 57% i efteråret 2011 til 62% i 2012. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,26 med dette område mod 2,33 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem. 141

42% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de har mulighed for at blive inddraget og hørt, når der gennemføres anlægsprojekter i København. Samtidig er der 25%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 15% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,25 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,26) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,25) af området. Resultatet må umiddelbart anses som utilfredsstillende, idet 62% i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har mulighed for at blive inddraget eller hørt i forbindelse med anlægsprojekter. Dog er resultatet ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Københavns Kommune faktisk er dårlige til at indrage borgerne og høre deres meninger. Årsagen til resultatet kan skyldes, at Københavns Kommune ikke er god nok til at informere borgerne om deres muligheder for at blive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter. Borgerne tror måske, at de har færre muligheder end de faktisk har, fordi de ikke har et godt nok kendskab til dette/blevet informeret tilstrækkeligt om deres muligheder. Den høje andel af ved ikke besvarelser (36%) indikerer da også et manglende kendskab blandt borgerne. Igen kan også resultatet af ydelsen Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter (se næste ydelse) også være en indikation af, at borgerne mangler information om deres muligheder. Et fortsat fokusområde for Københavns Kommune kan derfor være at arbejde videre med informationen til borgerne om, hvordan de har mulighed for at blive inddraget og hørt i forbindelse med anlægsprojekter. 142

3.8.3. Ydelse: Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter 25% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet oplever i høj grad (23%) eller i meget høj grad (2%), at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, som borgerne har behov for. Hertil angiver 43%, at de i nogen grad oplever, at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, som de har behov for, mens 32% i mindre grad (24%) eller slet ikke (8%) oplever dette. 19% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. Den høje andel af ved ikke besvarelser kan skyldes, at en del borgere ikke mærkbart har været berørt af anlægsprojekter og derfor heller ikke har følt et behov for information. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en positiv udvikling i borgernes oplevelse af, at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, som borgerne har behov for. I efteråret 2011 var der 20%, der i høj/meget høj grad oplevede, at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, som borgerne har behov for, mens 38% i mindre grad/slet ikke oplevede dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 2,86 med dette område mod 2,74 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem. 143

60% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, som borgerne har behov for. Samtidig er der 10%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 9% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 3,65 inden for dette område. Den gennemsnitlige tilfredshed (2,86) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (3,65) af området. Til trods for at der er sket en positiv udvikling, så må resultatet fortsat anses som utilfredsstillende, idet kun 25% i høj/meget høj grad oplever, at Københavns Kommune leverer den information om anlægsprojekter, som de har behov for, mens 32% i mindre grad/slet ikke oplever dette. Således vurderes ydelsen Kommunikation til borgerne om anlægsprojekter ikke at leve op til borgernes forventninger/tilfredshed. Ligesom i forrige spørgsmål kan et fortsat fokusområde for Københavns Kommune derfor være at arbejde yderiligere med informationen/kommunikationen til borgerne i forbindelse med anlægsprojekter. 144

3.9. Center for Byggeri 3.9.1. Ydelse: Sikkert og sundt byggeri 81% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet er i høj grad (53%) eller i meget høj grad (28%) trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel. Hertil oplever 17% i nogen grad, at de er trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel, mens 3% i mindre grad (2%) eller slet ikke (0%) er trygge ved dette. 2% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en udvikling i borgernes tryghed i forhold til at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel. I efteråret var der ligeledes 81%, der i høj/meget høj grad følte sig trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel og ligeledes kun 3%, der i mindre grad/slet ikke følte dette. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,06 med dette område mod 4,08 i efteråret 2011. 145

Der er en lille tendens til, at jo yngre borgerne er, i jo højere grad er de trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel. Således er 82% af de 18-29 årige, 86% af de 30-39 årige, 86% af de 40-49 årige, 77% af de 50-59 årige, 75% af de 60-69 årige og 69% af de 70 årige+ i høj/meget høj grad trygge ved at færdes i og omkring bygningerne i deres bydel. Flere mænd (84%) end kvinder (78%) er i høj/meget høj grad trygge ved at færdes i og omkring bygninger i deres bydel. Omvendt er flere kvinder (19%) end mænd (14%) i nogen grad trygge ved dette. 93% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de trygt kan færdes i og omkring bygningerne i deres bydel Københavns. Samtidig er der 1%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 2% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,48 inden for dette område. Den gennemsnitlige tryghed (4,66) med området er således lidt lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,48) af området. Idet 81% i høj/meget høj grad er trygge ved at færdes i og omkring bygninger og kun 3% i mindre grad/slet ikke er dette, så kan det konkluderes, at sikkerheden omkring bygningerne i København lever op til borgernes Forventninger/tilfredshed. 146

Derimod er der kun 42% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet, som i høj grad (35%) eller i meget høj grad (7%) føler sig trygge ved, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Hertil føler 37% i nogen grad sig trygge ved, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere, mens 20% i mindre grad (15%) eller slet ikke (5%) føler sig trygge ved dette. 34% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der ikke sket en signifikant udvikling i borgernes tryghed i forhold til, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere. I efteråret var der 40%, der i høj/meget høj grad følte sig trygge ved, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere, mens 19% i mindre grad/slet ikke følte sig trygge. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,24 med dette område mod 3,24 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne i forhold til borgernes alder, men flere kvinder (46%) end mænd (38%) er i høj/meget høj grad trygge ved, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Omvendt er flere mænd (23%) end kvinder (18%) i mindre grad/slet ikke trygge ved dette. 147

80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Samtidig er der kun 5%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 17% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,06 inden for dette område. Den gennemsnitlige tryghed (3,24) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,06) af området. Ligesom i tidligere målinger må resultatet fortsat anses som mindre tilfredsstillende, idet hver femte borger i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Dog er resultatet ikke ensbetydende med, at Københavns Kommune faktisk er dårlige til at informere om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere. Resultatet viser, hvordan respondenterne tror, at informationen er og ikke hvordan informationen faktisk er. Således kan det vise sig, at Københavns Kommune faktisk informerer på en let og forståelig måde, borgerne tror det blot ikke før de ser det. Det er fortsat negativt, at 20% er utrygge ved Københavns information inden for dette område og det er derfor fortsat et indsatsområde for Københavns Kommune at finde måder, hvorpå man kan gøre borgerne mere trygge i forhold til dennes information. En mulig årsag til, at en stor andel af respondenterne i mindre grad eller slet ikke er trygge ved, at Københavns Kommune på en let og forståelig måde informerer dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de på et tidspunkt skal bygge eller renovere kan være, at borgerne på et tidligere tidspunkt har været i kontakt med Københavns Kommune inden for andre områder og her har fundet den modtagne information utilfredsstillende/utilstrækkelig, hvilket har affødt en utryghed i forhold til nærværende område. 148

54% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (39%) eller i meget høj grad (15%) sig trygge ved, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne. Hertil føler 36% i nogen grad sig trygge ved, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne, mens 10% i mindre grad (9%) eller slet ikke (2%) føler dette. 17% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket en stigning i borgernes tryghed i forhold til, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne. I efteråret følte 47% i høj/meget høj grad sig trygge ved, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne, mens 16% i mindre grad/slet ikke følte sig trygge. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 3,57 med dette område mod 3,38 i efteråret 2011. Der er ingen klare tendenser i resultaterne set i forhold til borgernes alder og der ses heller ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem. 149

85% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne. Samtidig er der kun 2%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 8% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,26 inden for dette område. Den gennemsnitlige tryghed (3,57) med området er således lavere end borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,26) af området. I hvilken grad ovenstående resultat kan anses som tilfredsstillende afhænger af Københavns Kommunes vurdering af besvarelsen I nogen grad som en positiv besvarelse. Hvis Københavns Kommune vælger at medtage/anse I nogen grad, som en positiv besvarelse, føler i alt 90% af borgerne sig i nogen/høj/meget høj grad trygge ved, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne, hvilket må anses som et tilfredsstillende resultat. Ligesom i forrige spørgsmål viser resultaterne først og fremmest, hvad borgerne føler (tror) og i mindre grad, hvad der er de faktiske forhold. Det er de færreste borgere, der faktisk ved om Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne. Nogle af de borgere, der i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved, at Københavns Kommune sikrer, at virksomheder og borgere overholder byggereglerne svarer sandsynligvis i højere grad ud fra deres personlige holdning til Københavns Kommune end på de faktiske forhold. Har man haft nogle dårlige oplevelser med Københavns Kommune, kan dette afføde et generelt negativt billede af Københavns Kommune. 150

3.9.2. Ydelse: Dokumentation af byens infrastruktur 84% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet føler i høj grad (46%) eller i meget høj grad (38%) sig trygge ved, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPS o.lign. Hertil føler 13% i nogen grad sig trygge ved, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPS o.lign, mens 3% i mindre grad (2%) eller slet ikke (1%) føler dette. 6% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. I forhold til undersøgelsen gennemført i efteråret 2011 er der sket et mindre fald i borgernes tryghed i forhold til, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPS o.lign. I efteråret 2011 følte 88% i høj/meget høj grad sig trygge ved, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPS o.lign., mens 2% i mindre grad/slet ikke følte sig trygge. Således afgiver borgerne i gennemsnit en score på 4,18 med dette område mod 4,29 i efteråret 2011. Lidt flere borgere i aldersgrupperne 18-29 årige (87%) og 30-39 årige (88%) end i de øvrige aldersgrupper er i høj/meget høj grad trygge ved, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPS o.lign. Der er ingen signifikante forskelle i resultaterne mænd og kvinder imellem. 151

80% af de borgere, der har taget stilling til vigtigheden af dette område svarer, at det i høj grad/meget høj grad er vigtigt for dem, at de kan finde vej rundt i København ved hjælp af kort, GPS o.lign. Samtidig er der 7%, der angiver, at det i mindre grad/slet ikke er vigtigt for dem. 4% har angivet ved ikke og er udeladt af analysen. Borgerne afgiver i gennemsnit en vigtighedsscore på 4,15 inden for dette område. Den gennemsnitlige tryghed (4,18) med området er således på samme niveau som borgernes vurderede gennemsnitlige vigtighed (4,15) af området. På baggrund af ovenstående resultat kan det konkluderes, at eksisterende kort, GPS mv. over København lever op til borgernes forventninger/tilfredshed. 7% af alle borgere, der har taget stilling til spørgsmålet benytter sig i høj grad (5%) eller i meget høj grad (2%) af de kort over København, som er tilgængelige på kommunes hjemmeside. Hertil angiver 14%, at de i nogen grad benytter sig af de kort over København, som er tilgængelige på kommunes hjemmeside, mens 79% i mindre grad (20%) eller slet ikke (59%) føler dette. Dette betyder, at samlet set 41% af borgerne til en vis grad benytter sig af de kort, der er tilgængelige på Københavns Kommunes hjemmeside. 4% har svaret Ved ikke og er udeladt af analysen. 152