Kvalitativ interviewundersøgelse blandt personer på revalidering

A R B E J D S P A P I R Kvalitativ interviewundersøgelse blandt personer på revalidering Ivan Harsløf Maj 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk

2 Kvalitativ interviewundersøgelse blandt personer på revalidering Ivan Harsløf Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for faglig diskussion som led i forskningsprocessen. Læserne bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter. Maj 2000

3 Indhold Kapitel 1 Undersøgelsens formål og hovedresultater... 5 1.1. Undersøgelsens materiale... 5 1.2. Revalidendernes baggrund... 6 1.3. Sagsforløbet... 7 1.4. Revalideringens perspektiver... 7 1.5. Arbejdsnotatets opbygning... 8 Kapitel 2 Indledning...... 9 2.1. Undersøgelsesspørgsmål... 10 2.2. Begrebs- og analyseramme... 10 2.2.1. Revalideringens horisont mellem fortid og fremtid... 10 2.2.2. Horisontale og vertikale dimensioner... 11 2.2.3. Analyseramme... 12 2.2.4. Revalidend-profiler... 18 Kapitel 3 Gennemgang af interviewundersøgelsen... 22 3.1. Revalidendernes baggrund... 20 3.1.1. Oprindelig uddannelse... 20 3.1.2. Oprindelig beskæftigelsesbaggrund... 21 3.1.3. De direkte revaliderings-betingende årsager... 23 3.1.4. Målorienteringer... 24 3.1.5. Målorienteringer: eksempler fra interviewmaterialet... 25 3.2. Indslusning til revalidering... 28 3.2.1. Definitionen af problemet... 29 3.2.1.1. Dokumentation... 31 3.2.2. Formelle og uformelle afslag... 34 3.2.3. Samarbejds- og forhandlingsstrategier... 35 3.2.4. Inspiration og information omkring muligheder inden for rammerne af revalidering... 37 3.3. Forrevalidering... 39 3.4. Revalidering med erhvervsplan... 43 3.4.1. Hvordan klarer revalidenderne revalideringen?... 43 3.4.1.1. Afbrud i revalideringsforløbet... 45

4 3.4.2. Støtte til hjælpemidler mv.... 46 3.4.3. Hvad fremmer et godt revalideringsforløb?... 47 3.5. Revalideringens perspektiver... 49 3.5.1. Motivation... 50 3.5.2. forventninger til fremtidig beskæftigelse... 51 3.5.3. Forestillinger om udbytte af fremtidig arbejdslivstilværelse... 51 3.5.4. Biografisk konvertering... 53 3.5.5. Revalidering - en ny chance... 55 Kapitel 4 Metode...... 57 4.1. Undersøgelsens empiriske materiale... 57 4.2. Sammensætningen af gruppen af interviewpersoner... 58 4.3. Begrænsninger som følge af undersøgelsens metodiske design... 60 Litteratur...... 62

5 Kapitel 1 Undersøgelsens formål og hovedresultater Denne undersøgelse er et led i Socialforskningsinstituttets igangværende evaluering af gennemførelsen af den aktive socialpolitik, som ser på aktivering, kontanthjælp, revalidering og sygedagpenge. Undersøgelsen, som hermed foreligger, har som formål at indkredse gruppen af revalidender på baggrund af 15 kvalitative interview. I igangværende og efterfølgende undersøgelser belyses revalideringsområdet desuden gennem spørgeskemaundersøgelser blandt landets 275 kommuner om deres revalideringspraksis og blandt 2.000 personer, der har afsluttet revalidering i 1998, samt gennem varigheds- og effektanalyser på registerdata fra Danmarks Statistik. Hensigten med nærværende arbejdsnotat er at opnå bedre kendskab til, hvem som revalideres, hvilke ønsker de har til genindtrædelse på arbejdsmarkedet, hvilke problemstillinger i forhold til selve sagsforløbet, som revalidenderne kan pege på, og hvilke perspektiver de mener, at revalideringen har. Undersøgelsen skal med sit eksplorative sigte bidrage til formuleringen af spørgsmål og hypoteser til de efterfølgende revalideringsundersøgelser. 1.1. Undersøgelsens materiale 15 kvalitative interview med personer, der ved undersøgelsens gennemførelse var i gang med et revalideringsforløb, udgør undersøgelsens empiriske materiale. Interviewpersonerne kommer fra tre sjællandske kommuner. Såvel undersøgelsens omfang, afgrænsning og rekrutteringsmetode lægger begrænsninger, som her skal anføres. Disse begrænsninger er primært en følge af, at undersøgelsen, netop fordi den fungerer som hypotesegenererende forundersøgelse for den efterfølgende udarbejdelse af spørgeskema- og registeranalysedesign, har været underlagt visse tidsmæssige restriktioner. For det første skal det nævnes, at revalidering er et bredt område, hvor inden for personer med meget forskellig baggrund via en lang række forskellige tiltag forsøges hjulpet til at komme i en position, hvor de kan blive helt eller delvist selvforsørgende. På den baggrund kunne antallet af interviewpersoner med rimelighed været forøget for i højere grad at indfange områdets mangfoldighed. For det andet kunne undersøgelsen være udvidet, således at også

6 personer, der ikke var i gang med et revalideringsforløb, men som nærede ønske om at komme det, blev inddraget, idet man herigennem måske i højere grad ville kunne opnå indsigt i de sorteringsmekanismer, der kan gøre sig gældende under indslusningen til revalidering. For det tredje er det sandsynligt, at undersøgelsens metode i forhold til rekrutteringen af interviewpersoner, hvor de tre involverede kommuner hver især sendte et rekrutteringsbrev fra SFI ud til et antal personer blandt kommunernes revalidender, har haft betydning for sammensætningen af gruppen af interviewpersoner. Det er eksempelvis ikke utænkeligt, at personer med meget store problemer, eller personer, der grundet revalideringsaktiviteter på en virksomhed har haft for travlt, har undladt at melde sig med henblik på at bringe et interview i stand. Disse begrænsninger skal man holde sig for øje ved forståelsen af interviewgruppens baggrund og erfaringstilkendegivelser. Sammensætningen af undersøgelsens deltagergruppe gør, at det særligt bliver uddannelsesrevalideringsområdet, der bliver belyst. 1.2. Revalidendernes baggrund Revalidendgruppen er bredt sammensat med forskellig uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund, forskellig revalideringsbetingende problemer og forskellige målorienteringer i forhold til fremtidigt arbejdsliv. Hvor en stor gruppe ikke har nogen oprindelige kompetencegivende erhvervsuddannelse, har andre sådanne uddannelser på forskellige niveauer fra korterevarende uddannelser til mellemlange videregående uddannelser. Problemerne, der har betinget revalideringen, er for flertallets vedkommende af fysisk karakter. Enkelte har haft psykiske eller socialt betingede revalideringsbetingende problemer. Andres problemer kan karakteriseres som overlap mellem fysiske og psykiske problemer eller mellem psykiske og sociale problemer. Kendetegnende for stort set hele gruppen er ønsket om gennem en revalidering at skifte såvel arbejdsområde som uddannelsesniveau. Der er således få, som ønsker direkte kontinuitet i deres erhvervsbiografiske forløb. For gruppen af personer, der har været utilfredse med deres hidtidige tilværelse i arbejdslivet, gælder dette i særlig grad. De ønsker med en revalidering at foretage et markant sporskifte. En arbejdsrelateret værdi som kan anses som bagvedliggende for ønsket om at foretage et sådant sporskifte, er, for nogles vedkommende, muligheden for at få en type arbejde, som i højere grad vil give plads til personlig udvikling og selvrealisering. For gruppen, der omvendt har været tilfredse med det arbejdsliv, de levede før de revalideringsbetingende problemer indtraf, opleves overgangs-

7 situationen ofte som særligt vanskelig. At blive afklaret omkring nye muligheder på arbejdsmarkedet udgør for denne gruppe en særlig udfordring. 1.3. Sagsforløbet Gruppen af interviewpersoner har enten selv henvendt sig med ønske om revalidering, eller er blevet henvist fra det medicinske system eller internt i det sociale system. I gruppen er der meget forskellige erfaringer med de forskellige faser i deres sagsforløb. I forhold til at få realiseret givne målorienteringer forekommer samarbejdet med kommunen at være et felt præget af høj grad af elasticitet, hvor en særlig indsats fra den enkelte borges side kan være afgørende for udviklingen af vedkommendes sag. Særligt i forhold til tilvejebringelsen af dokumentation for en lang række relevante forhold, eksempelvis omkring ens arbejdshæmning eller fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet er der i interviewmaterialet eksempler, der peger på, at en aktiv indsats fra borgerens side har stor betydning. Både det at udvise selvstændigt initiativ og det at anlægge mere konfliktorienterede strategier, eksempelvis at trække på de rettigheder, der ligger i forvaltningslovgivningen, synes at kunne medvirke til at fremme realiseringen af borgerens mål. Et godt sagsforløb er dog ikke nødvendigvis lig med et sagsforløb præget af harmonisk samarbejde imellem borgeren og kommunen. Nogle interviewpersoner har oplevet, at de er blevet afklaret af og kommet styrket ud af forløb, hvor de har måtte forhandle sig frem til en revalidering, også selv om de har måtte revidere deres oprindelige målorientering. Fagligt synes interviewdeltagerne at have klare deres forløb godt, hvad enten der er tale om revalidering på en revalideringsinstitution, et ordinært uddannelsessted eller på en virksomhed. Socialt kan der til tider være nogle udfordringer i forhold til at blive fuldt ud accepteret, men de er sjældent uoverstigelige. Selve sagsforløbet omkring at få defineret det revalideringsbetingende problem, og få tilrettelagt en indsats i overensstemmelse med ens ønsker og behov, kan på sin vis siges at udgøre den største udfordring. 1.4. Revalideringens perspektiver Høj grad af motivation for at genindtræde på arbejdsmarkedet, positive forventninger til mulighederne herfor samt generelt positive forventninger til, hvad et arbejde inden for det område, som revalideringen har ledt frem, vil indebære, præger gruppen af interviewpersoner. Hvor enkelte interviewpersoner har ytret utilfredshed med kvaliteten af nogle af de foranstaltninger, der blev sat i værk som

8 led i forrevalideringen, er der generelt tilfredshed med de aktiviteter, der har fundet sted i perioden, hvor erhvervsplanen har været i kraft. Dette gælder dog ikke i de enkelte tilfælde, hvor indholdet i erhvervsplanen ikke har været et udtryk for borgerens egne ønsker. Generelt har interviewpersonerne fået et udbytte heraf, som de har fundet vil betyde, at de vil kunne få et ønsket arbejde efterfølgende. 1.5. Arbejdsnotatets opbygning I kapitel 2 vil baggrunden for undersøgelsens problemstilling beskrives, og nogle overordnede dimensioner og perspektiver ved revalidering blive diskuteret. Endelig opstilles en analyseramme. Herefter, i kapitel 3, bliver de forskellige faser i en revalideringsproces gennemgået ud fra eksempler på og sammenstillinger af synspunkterne og erfaringerne fra de enkelte deltagere i interviewundersøgelsen. Først vil interviewpersonernes baggrund og målorienteringer blive diskuteret. Herefter belyses sagsforløbet fra indslusningen til revalidering til de forskellige foranstaltninger, der gennemføres som led i revalideringen med erhvervsplan. Afslutningsvis drøftes revalideringens perspektiver. I kapitel 4 fremlægges de metodiske overvejelser, som har ligget til grund for gennemførelsen af undersøgelsen.

9 Kapitel 2 Indledning Med opprioriteringen af en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik er revalideringsindsatsen i høj grad kommet i fokus. Den faldende arbejdsløshed og den tiltagende knaphed på arbejdskraft er med til at stimulere den politiske interesse for gruppen af personer, hvis arbejdsevne er hæmmet, men som gennem en særlig indsats muligvis vil kunne bringes tilbage på arbejdsmarkedet. At revalideringsredskabet har et potentiale peger aktuelle undersøgelser på. Således viser en registerundersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at revalidering får 6 ud af 10 i job (AGENDA 19/1999). Men som det påpeges i undersøgelsen kan man selvsagt ikke se, hvorvidt den undersøgte gruppe af revalidender ville være kommet i job af sig selv eller gennem alternative foranstaltninger, såfremt de ikke havde været i revalidering. Ligeledes er det vanskeligt på baggrund af undersøgelsen at slutte, hvorvidt en forøgelse af antallet af personer i det sociale system der revalideres, ville føre til det samme gode slutresultat. De, som for øjeblikket indsluses til revalidering, har muligvis særlige karakteristika, for eksempel social og uddannelsesmæssig baggrund eller særlige ønsker til, hvad en fremtidig tilværelse på arbejdsmarkedet skal indebære, som ikke nødvendigvis deles af de personer, som hidtil ikke har været direkte målgruppe for revalideringsindsatsen. Sådanne overvejelser gør det relevant at se nærmere på, hvem som revalideres, og hvad årsagen har været til deres nedsatte arbejdsevne. Ligeledes bliver det vigtigt at belyse, hvad der mere præcist foregår i den black box, hvor inden for revalideringsindsatsen overvejes og muligvis ikke igangsættes. Formålet med denne undersøgelse er gennem en kvalitativ tilgang at søge at afdække sådanne problemstillinger knyttet til revalideringsområdet. Undersøgelsen er baseret på 15 interview med personer, der i perioden for undersøgelsens gennemførelse var i gang med et revalideringsforløb. Det er dermed borgernes synsvinkel på området deres erfaringer, vurderinger, fremtidsønsker og -forventninger der er i direkte fokus. Undersøgelsen fungerer som forstudie for efterfølgende spørgeskema- og registerundersøgelser. Revalideringsområdet er et komplekst felt med meget individuelle forløb, og undersøgelsens selvstændige værdi ligger blandt andet i at løfte infor-

10 mationer og nuancer frem, der vanskeligt lader sig afdække gennem kvantitative undersøgelser. 2.1. Undersøgelsesspørgsmål Denne undersøgelse har en udpræget eksplorativ karakter i den forstand, at målet er at opstille hypoteser omkring problemer knyttet til revalideringssituationen. De undersøgelsesspørgsmål, som vil strukturere den følgende gennemgang, vil være følgende: - Hvilke fællestræk kan der findes blandt gruppen af revalidender, og kan der identificeres særlige profiler inden for gruppen? - Hvordan foregår sagsgangen omkring visiteringen til og tilrettelæggelsen af revalideringen, hvilke interesser er på spil i dette forløb, og hvordan kommer dette til udtryk? - Hvad fremmer hhv. hæmmer et godt revalideringsforløb? - Hvilket udbytte vurderer de forskellige grupper af revalidender selv at have fået af revalideringens forskellige elementer? - Hvordan vurderer de deres muligheder på arbejdsmarkedet efter endt revalidering, og hvilke ønsker har de? 2.2. Begrebs- og analyseramme For at søge at besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt nærmere at indkredse en række begreber knyttet til revalideringsområdet, og opstille en ramme, hvor inden for materialet kan analyseres. Dette vil være emnet for de følgende delafsnit. 2.2.1. Revalideringens horisont mellem fortid og fremtid Såvel fortid som fremtid er inde i billedet, når myndighederne afgør, hvorvidt der skal igangsættes en revalideringsindsats for en borger. Det ligger i loven (Aktivloven 46): borgerens arbejdsevne skal være så begrænset, at vedkommende ikke kan få et job eller fastholde det vedkommende har en vurdering, der fordrer en indsigt i borgerens fortid (uddannelse, hidtidige erhvervsbiografi, evt. sygdomshistorie osv.); samtidig skal der være en realistisk forventning om, at en given revalideringsindsats vil fremme borgerens muligheder for efterfølgende selvforsørgelse en vurdering, der fordrer, at borgerens fremtid tages i betragtning. 1 Til- 1 Med Aktivlovens arbejdsevnekriterie, som erstatter det tidligere erhvervsevnekriterie, ligger angiveligt et ønske om i højere grad at flyttet fokus fra fortid, med vægt på dokumentation for

11 svarende horisont skal løbende opretholdes i forhold til de mange skøn, der knytter sig til den konkrete tilrettelægning af revalideringen og opfølgningen og støtten undervejs i forløbet. Fra borgerens position er den brede horisont om muligt endnu mere vidtstrakt. Det eller de forhold, der har været udslagsgivende for, at vedkommendes erhvervsevne er blevet nedsat (hvis der altså ikke er tale om en medfødt lidelse), hvad enten det er sket pludseligt eller gradvist, kan få en drøm om det ønskede arbejdsliv til at briste og lægge en planlagt karriere i grus. Den identitet, som har været knyttet til en persons hidtidige rolle i arbejdslivet, kan gå helt eller delvist tabt. Omvendt kan revalideringsmuligheden give næring til forhåbninger om at kunne realisere karriereønsker, som hidtil ikke har været mulige, endsige overvejet, og til at bringe sit liv ind i en ny og mere ønsket bane. Revalideringsfasen er i høj grad en overgangssituation. 2.2.2. Horisontale og vertikale dimensioner Hvor stor overgangen bliver, afhænger af, hvilket konkret indhold revalideringen får. Lovgivningen åbner op for en bred vifte af mulige foranstaltninger, der kan iværksættes under et revalideringsforløb. Disse kan være: Hjælp til fastholdelse på nuværende arbejdsplads Arbejdsprøvning og praktik Optræning i offentlige eller private virksomheder Uddannelse Hjælp til etablering af selvstændig virksomhed Overgangen fra en tidligere arbejdsmarkedsposition kan dermed både ske i horisontal og vertikal retning. Uddannelse indebærer eksempelvis ofte, at borgeren via ny uddannelse omskoles til en ny jobfunktion og/eller arbejdsområde og dermed flytter sig horisontalt og at borgeren opnår et andet (ofte højere) uddannelsesniveau og dermed flytter sig vertikalt. De to dimensioner hænger til en vis grad sammen. En revalidering kan eksempelvis indebære et skift fra et ufaglært manuelt arbejdsområde til et ikke-manuelt arbejdsområde, og ikke-manuelt arbejde forudsætter normalt en faguddannelse. diagnose og sygdom, til fremtid, med vægt på potentielle muligheder (jvf. pkt. 231 i Vejledning til lov om aktiv socialpolitik)

12 En revaliderings horisontale dimension vedrører altså det eventuelle skift der måtte være i jobfunktion og/eller arbejdsområde. Man kan inddele områder i forhold til sektorer, brancher, det offentlige/private, og disse inddelinger kan give væsentlig information om, hvilke horisontale bevægelser, som kommunerne og amternes revalideringsindsats medfører. For den enkelte borger, fra hvis perspektiv denne undersøgelse tager sit udgangspunkt, er de horisontale forskydninger, der sker gennem revalideringen, ligeledes interessante. Indholdet i det arbejde, som borgeren tidligere har haft, og det, som borgeren vil kunne få efter endt revalidering, kan variere i forhold til mulighederne for selvrealisering og for indflydelse på arbejdsindholdet. 2 At arbejdet giver mulighed for selvrealisering vil her sige, at det giver plads til personlig udvikling i overensstemmelse med den enkeltes subjektive ønsker til det gode arbejdsliv. Det kan også være interessant, hvorvidt borgerne ser sig i stand til at konvertere tillærte kompetencer og indhøstede erhvervserfaringer fra tidligere arbejdsområder til det, arbejdsområde som de med revalideringen kommer inden for. 49 i Aktivloven foreskriver, at revalideringen skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på kortest mulig tid. Hermed lægges der fra lovgivningens side til en vis grad op til, at overgangen ikke bør være alt for stor. 2.2.3. Analyseramme Kjeld Møller Pedersen og Terkel Christiansen opstiller i deres analyse af et antal revalideringstilfælde en model for revalideringens faser og institutionelle rammer. Modellen strækker sig fra indslusningsfasen, hvor borgeren visiteres til revalideringen, til resultatfasen, hvor borgeren får eller genvinder fodfæste på arbejdsmarkedet (Pedersen & Christiansen 1985, 10). Det forløb, som dermed skitseres i modellen, er også det, som er det primære genstandsfelt for denne undersøgelse. Der kan imidlertid være flere grunde til at udvide analyserammen sådan, at også revalidendernes baggrund inddrages. Den brede horisont mellem fortid og fremtid, som indledningsvist blev påpeget som til stede ved kommunens afgørelse om, hvorvidt der skal revalideres, såvel som den endnu bredere horisont, som det blev påpeget, at borgeren selv må forholde sig til i den overgangssituation, vedkommende er i, taler for dette. Borgerens forhistorie (dvs. vedkommendes bag- 2 Også her er der et sammenfald mellem de horisontale og vertikale dimensioner. En undersøgelse af fleksibelt arbejde i Danmark har således vist, at mulighederne for indflydelse på indholdet af sit arbejde stiger jo højere uddannelsesniveau man befinder sig på (Csonka 2000, 317-318).

13 grund, eventuelle oprindelige uddannelse, eventuelle oprindelige beskæftigelse), og forløbet, der leder op til revalideringen (borgerens eventuelle brud med uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet og eventuelle tilværelse i det sociale system) er på denne baggrund relevante at tage med i analysen. Ud fra en metodisk vinkel kan man også argumentere for, at disse forhold er væsentlige, idet de kaster lys over baggrunden for de erfaringer, som de revalidender, som deltager i denne undersøgelse, videregiver, og de synspunkter, som de tilkendegiver under interviewene. I Figur 2.1 er den analyseramme, som denne undersøgelse tager udgangspunkt i, gengivet. Figuren gengiver i en stilliseret model revalideringens forskellige faser og institutionelle rammer. Disse drøftes kort i det følgende. Baggrund Det første modul omhandler revalidendernes baggrund. Boksen Problemskabende faktorer er placeret vandret nedenunder de øvrige bokse for at markere, at de problemer, der i sidste instans betinger revalideringen, kan opstå pludseligt eller gradvist under opvæksten såvel som under det oprindelige uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Empirisk er opvækstmiljøets betydning for det videre erhvervsbiografiske forløb blandt andet belyst i Erik Jørgen Hansens undersøgelse af 1954-generationens livsforløb. Her blev der fundet en klar sammenhæng mellem opvækstmiljø (analyseret som klassebaggrund og defineret udfra forsørgernes erhverv) og blandt andet det uddannelses-, stillings- og indkomstniveau, som respondenterne havde opnået knap 40 år senere. Børn af ikke-faglærte arbejdere på den ene side, og børn af forældre med længerevarende videregående uddannelser på den anden side udgjorde således yderpunkterne, der hhv. opnåede lave og høje placeringer i uddannelses- og arbejdsmæssig henseende (Hansen 1995). Fra tidligere undersøgelser ved vi, at den oprindelige uddannelse kan have en betydning for resultatet af revalideringen. Således viste en statistisk analyse fra 1985, at borgere med god skoleuddannelse eller en tidligere erhvervsmæssig uddannelse klarede sig bedre end andre i forhold til at opnå efterfølgende beskæftigelse (Pedersen & Christiansen 1985, 13). Tilsvarende er det vist, at indholdet i revalideringen i mindre grad består af uddannelse for personer, der heller ikke har en oprindelig erhvervsuddannelse (Gregersen 1993, 78). Og Dansk Arbejds-

14 giverforenings registerundersøgelse fra 1999 har vist, at personer, der igennem en revalidering tager en ordinær uddannelse, opnår de bedste beskæftigelseschancer efterfølgende (Dansk Arbejdsgiverforening 1999, 14). Disse undersøgelser peger på, at det er vigtigt at se på interviewpersonernes oprindelige uddannelse. Indslusning til revalidering Indslusningsfasen er den fase, hvor borgere med vanskeligheder med at blive eller forblive selvforsørgende overgår fra andre dele af det offentlige system, fra arbejdsmarkedet eller fra en tilværelse som forsørget på anden vis i civilsamfundet, til den personkreds, for hvem der skal igangsættes revalidering. Denne proces er tidligere blandt andet belyst i en 5-kommuneundersøgelse forestået af Formidlingscenter Århus. Her fandt man en række forskelle kommunerne imellem af betydning. Disse vedrørte den organisatoriske placering af afsnittet, der tog sig af aktivering og revalidering; antallet af visitationsled i forvaltningen; og politiske, organisatoriske, ideologiske og faglige prioriteringer (Jensen, Mortensen & Jacoby 1997). Den hermed foreliggende undersøgelse har ikke inddraget sådanne organisatoriske faktorer. Hvad der belyses her, er i stedet revalidendernes oplevelser af mødet med forskellige led i systemet. Forrevalidering/revalidering I forrevaliderings-/revalideringsfasen er der i analysemodellen placeret tre bokse med gensidigt forbundne pile. Hvor revalideringen, herunder erhvervsplanen, tilrettelægges i socialforvaltningen, realiseres den i hhv. de institutioner og arbejdsklinikker mv., som er særligt tilrettelagt i forhold til revalidering (den øverst placerede boks), og i det ordinære uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet (den nederst placerede boks). Jacoby og Mortensen (1999) 3 påpeger vigtigheden af overgangene mellem de forskellige instanser, der indgår i den samlede revalidering og fremhæver blandt andet betydningen af den ventetid, der ofte kan være i disse overgangsperioder, som en faktor der kan virke hæmmende for et vellykket sagsforløb. 3 Jacoby og Mortensens undersøgelse baserer sig på 22 interview med personer, der har afsluttet en revalidering i regi af Århus amt. Undersøgelsen har været tilrettelagt således at den enkelte sag ikke alene er blevet belyst gennem revalidenden, men tillige gennem interview med pågældendes kommunale sagsbehandler og den ansvarlige revalideringsmedarbejder fra amtet. Sådan et undersøgelsesdesign har givet gode muligheder for at afdække væsentlige detaljer i det konkrete sagsforløb. Der opstår unægtelig også en mere nuanceret forståelse af problemstillinger knyttet til sagsforløbene end det man opnår, når man, som i nærværende undersøgelse, kun interviewer en af de involverede parter. Som Jacoby og Mortensen skriver, kunne man til tider ikke tro, det var det samme forløb, de talte om (Jacoby & Mortensen 1999, 15).

15 Selve sagsforløbet, dvs. såvel indslusningen som den videre revalidering kan ses som en vigtig overordnet faktor af betydning. Vigtigheden heraf viser sig blandt andet i, at borgernes mere konkrete målorienteringer ofte afklares og ændres undervejs i sagsforløbet. Revalideringen, og det forløb, hvorunder den tilrettelægges, kan betragtes ud fra forskellige analytiske perspektiver. Man kan vælge at se forløbet i et samarbejdsperspektiv, hvor borgeren og kommunen ud fra en fælles interesse om at sikre, at borgeren (for)bliver selvforsørgende og/eller får forøget sin livskvalitet, tilrettelægger og gennemfører en indsats og herunder trækker på serviceydelser og ekspertise fra læger og specialister, revaliderings- og uddannelsesinstitutioner o.a. Steen Bengtsson og Charlotte Meyer Henius karakteriserer overordnet revalideringslovgivningen som primært inklusionsorienteret dvs. rettet mod at bringe borgeren ud på det ordinære arbejdsmarked; som kendetegnet ved først og fremmest at være baseret på anvendelsen af positive incitamenter; og ved gennem uddannelse og træning af arbejdskraften at satse på udbudssiden (Bengtsson & Henius 1995, 14-18). 4 Særligt den primære anvendelse af positive incitamenter taler for, at samarbejdsperspektivet er centralt. Omvendt kan forløbet anskues i et forhandlingsperspektiv, hvor borgerens og kommunens interesser som udgangspunkt analyseres som potentielt divergerende. Borgerens konkrete målorientering med hensyn til retningen af forløbet og forventningerne til kommunens indsats og støtte vil her sættes over for kommunens ønsker som udtrykt i budgetter og politiske målsætninger såvel som de rammer, som lovgivningen pålægger kommunerne at agere inden for. 5 Vigtigt i dette perspektiv er at belyse, hvordan sagen og problemet, såvel som de implicerede parters roller, bliver defineret. Beslutningsprocessen, der går forud for, at en eventuel revalideringsindsats sættes i gang, hvorunder borgere med revalideringsønsker og -behov muligvis allokeres over i andre eller fastholdes i igangværende foranstaltninger, er her et centralt fokuspunkt. I forhold til revalideringsområdet påpeger de svenske sociologer Ingegärd Bäckström og Nils Eriksson tre særlige felter, hvor der kan være forskellige interesser på spil. Definitionen af arbejdsbegrebet er det første af disse. Arbejde kan for eksempel 4 Bengtsson og Henius anvender her Claus Offes begrebsmodstillinger: inclusion vs. exclusion, positive vs. negative incitamenter og intervention på udbudssiden vs. på efterspørgelsessiden. 5 Eksempelvis pålægger Aktivloven kommunerne ikke at tilbyde revalidering til personer, hvis ledighed vurderes at kunne løses gennem deltagelse i erhvervsrettede aktiviteter efter anden lovgivning.

16 betragtes som en social institution, som en kilde til selvforsørgelse og som mulighed for selvrealisering. Sygdomsbegrebet nævnes som et andet væsentligt felt, hvor borgerens selvoplevelse kan kollidere med udenforståendes vurderinger. Psykiske og sociale problemer kan selvsagt ligeledes defineres forskelligt. Endelig udgør velfærdsbureakratiet, repræsenteret ved de sociale forvaltninger, det tredje felt. Her kan der være forskellige forventninger til velfærdsbureakratiets rolle i forhold til eksempelvis på den ene side at udføre service og på den anden side at udøve kontrol over for borgerne (Bäckström & Eriksson 1989, 11-21). Forhandlingsperspektivet kan udvides i institutionel/organisatorisk retning, idet de forskellige involverede aktører, sagsbehandlere, læger/specialister, fagforeninger, uddannelsessteder osv. igen kan vurderes at besidde forskellige interesser og værdigrundlag og dermed rationaler af betydning for deres indspil i processen (jvf. Lindqvist 2000). Hvor det sidstnævnte institutionelle/organisatoriske perspektiv vanskeligt lader sig afdække tilstrækkeligt på baggrund af den metodiske tilgang, der ligger til grund for denne undersøgelse, vil såvel samarbejds- som forhandlingsperspektivet søges anlagt i det følgende. Revalideringsområdet antages dermed at rumme både sammenfaldende og divergerende interesser hos borgerne og myndighederne. Udplacering og resultat De to afsluttende faser, placering og resultat, afdækkes ikke direkte i denne undersøgelse, da kun en enkelt af interviewpersonerne havde afsluttet sin revalidering og var kommet i job ved tidspunktet for interviewets afholdelse. Her vil der i stedet lægges vægt på interviewpersonernes forventninger og ønsker i forhold til arbejdsmarkedet.

Figur 2.1: Analyseramme Baggrund Indslusning Forrevalidering / revalidering m. erhvervsplan Placering Resultat Revaliderings institution Arbejdsklinik Særforsorg Opvækst / personlig baggrund (Oprindelig uddannelse) (Oprindelig beskæftigelse) Personkreds Socialforvaltning AF og/eller socialforvaltning Psykisk revalidering Arbejdsmarked Selvvisitation Uddannelsesinstitutioner Problemskabende faktorer Arbejdsløshedskasse Socialforvaltning Arbejdsplads Private / offentlige virksomheder Hospitaler / læger Kilde: Pedersen & Christiansen (1985, 10); modificeret/opdateret og udvidet

18 2.2.4. Revalidend-profiler Revalidering er en proces, hvorunder en person undergår en forandring (Bramness & Bramness 1992, 14-15). En analytisk målsætning om at identificere revalidendprofiler må derfor som udgangspunkt tage stilling til, hvilke dele af processen profilerne skal dække. Ole Steen Kristensen og Ulla Salonen-Soulié angiver forskellige måder at kategorisere målgrupper for socialpolitiske foranstaltninger, nemlig gennem kollektive karakteristika i en formel beskrivelse eller i en problembeskrivelse eller gennem individuelle karakteristika (Kristensen & Salonen-Soulié 1991, 26-34). I forhold til målgruppen for revalidering kan eksempler på kollektive karakteristika i en formel beskrivelse være mænd/kvinder, langtidssygemeldte eller flygtninge. Eksempler på kollektive karakteristika i en problembeskrivelse kan være de dårligt uddannede, de enlige forsørgere, dem med fysiske problemer, dem med psykiske problemer eller dem med sociale problemer. Endelig kan gruppering på baggrund af individuelle karakteristika fokusere på typer af adfærdsstrategier i sagsforløbet, eksempelvis aktiv, initiativrig, målrettet eller passiv, resigneret, uafklaret. En anden mulighed er at se på revalidendernes mere langsigtede fremtidsmål. En tysk kvalitativ interviewundersøgelse af personer i revalidering mundede ud i en række kategoriseringer af de forskellige cases. Disse tog i første omgang udgangspunkt i interviewpersonernes egen primære begrundelse for ønsket om revalidering. Her sondrede forskergruppen mellem 1) den gruppe, som primært begrundede revalideringen med ønsket om at overvinde en arbejdshæmning, og 2) den gruppe, der primært begrundede revalideringen med ønsket om at ændre deres erhvervsbiografi i en mere ønsket retning. Disse hovedgrupper lod sig igen inddele i forhold til mere specifikke målorienteringer, der særligt tog udgangspunkt i graden af kontinuitet i det samlede erhvervsbiografiske forløb. Den første gruppe kunne således inddeles i en række undergrupper strækkende sig fra gruppen, der havde ønske om at vende tilbage til den gamle arbejdsplads (evt. også til en tidligere bestridt jobfunktion), over gruppen, der blot nærede ønske om at vende tilbage til samme arbejdsområde, til gruppen, der ønskede at fortsætte inden for samme arbejdsområde, men på et højere niveau (for eksempel i en højere stilling). Den anden gruppe kunne inddeles i gruppen, der ønskede at komme inden for et nyt arbejdsområde med henblik på herefter at opnå højere grad af stabilitet i karrieren, over grupperne, der gennem revalideringen ønskede en grundlæggende ændring af deres tilværelse på arbejdsmarkedet (herunder gruppen af

19 aleneforsørgere, der ikke tidligere havde været på arbejdsmarkedet), til grupperne, der gennem revalideringen i større og mindre omfang søgte en generel nyorientering i såvel arbejds- som privatlivet (Vonderach, Herrmann & Beyer 1996, 166-187). I forhold til forståelsen af den tyske undersøgelses opstilling af kategorier skal man være opmærksom på, at det tyske arbejdsmarked i forhold til det danske er karakteriseret ved, at virksomhederne i højere grad har et retligt ansvar for deres ansatte, også under længerevarende sygdom, således at personer, der har pådraget sig en arbejdshæmning, i højere grad vil blive søgt reintegreret på deres tidligere arbejdsplads, hvorved den erhvervsbiografiske kontinuitet sikres (jvf. Thornton 1998, 9). Brugbart i forhold til denne undersøgelse er imidlertid selve opstillingen af et kontinuum mellem horisontal og vertikal kontinuitet på den ene side og horisontal og vertikal diskontinuitet på den anden side, hvor inden for borgernes målorienteringer i forhold til revalideringen kan anskues. Et ønske om en revalideringsindsats, der sigter mod fastholdelse på en given virksomhed, kan i den forstand betragtes som kontinuert, mens ønsker om forskellige former for omskoling eller for eksempel støtte til iværksættelse af egen virksomhed kan betragtes som diskontinuere. I bestræbelsen på at opstille revalidend-profiler vil tilgangen til interviewene i den følgende analyse være at se på ønsket om gennem revalidendforløbet at opnå kontinuitet eller diskontinuitet i det erhvervsbiografiske forløb, og på, om særlige kollektive og individuelle karakteristika synes at knytte sig til disse målorienteringer.

20 Kapitel 3 Gennemgang af interviewundersøgelsen Den følgende diskussion på baggrund af det interviewmateriale, der ligger til grund for denne undersøgelse, vil i hovedtræk være disponeret ud fra rækkefølgen af de angivne faser i det stiliserede revalideringsforløb, som er skitseret i Figur 2.1 med den primære afvigelse, at placerings- og resultatfaserne belyses ved at se på interviewpersonernes vurdering af revalideringens perspektiver. 3.1. Revalidendernes baggrund I det følgende vil gruppen af interviewpersoner blive beskrevet nærmere ved at se på eventuel oprindelig uddannelse, eventuel oprindelig beskæftigelse, årsagerne til den revalideringsbetingende nedsættelse af arbejdsevnen og revalidendernes målorienteringer. 3.1.1. Oprindelig uddannelse Gruppen af interviewpersoner, der indgår i denne undersøgelse, har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Seks personer har folkeskolen som eneste afsluttede uddannelse (uddannelsesniveau II). Fire af disse har et afbrudt erhvervsuddannelsesforløb bag sig. De øvrige har gennemført erhvervsuddannelser af forskellige længder strækkende sig fra de, der svarer til 10. og 11.-12. uddannelsesår (hhv. uddannelsesniveau III og IV) til de kortere og mellemlange videregående uddannelser (hhv. uddannelsesnivau V og VI). Pleje- og omsorgsområdet er særlig godt repræsenteret blandt gruppen med uddannelser på niveau 3 og 4. 6 Interviewpersonerne angiver flere typer af forklaringer på, hvorfor de oprindeligt valgte de uddannelser, som de gjorde. En forklaringstype angår tilgængelige 6 Kategoriseringen er baseret på Dansk Uddannelsesnomenklatur 1994, der opererer med ni forskellige uddannelsesniveauer. Gruppen af interviewpersoner må nok anses for at være lidt højere uddannet end personer på revalidering er samlet set. Dette kan hænge sammen med skævheder forårsaget af metoden ved rekrutteringen af interviewpersoner til denne undersøgelse (jvf. kapitel 4). Et tidligere studie af Ole Gregersen baseret på et repræsentativt udsnit af gruppen af revalidender viser, at denne gruppe sammenholdt med befolkningen som helhed generelt har færre års skolegang bag sig. Dette gælder særligt i forhold til andelen, der har 12 års skolegang eller mere, hvor revalidendgruppen er underrepræsenteret. Andelen af revalidendgruppen der ikke har nogen erhvervsuddannelse er mere end dobbelt så stor som befolkningen som helhed (Gregersen 1993, 69-72).

21 uddannelsesmuligheder, som når en interviewperson siger, at hun forlod skolen efter 7. klasse for at få en ledig læreplads; lærepladser var på det tidspunkt og i den del af landet, hvor hun boede, meget svære at få, så det var med at tage imod lærepladstilbudet, når det var der. En anden forklaringstype kan karakteriseres som mere psykologisk orienteret. En interviewperson nævner, at hun tog en kontoruddannelse med det mål for øje at trodse sine forældre, der angiveligt havde andre uddannelsesambitioner på hendes vegne. Hun bruger dog aldrig kontoruddannelsen, da hun i virkeligheden finder kontorarbejde uinteressant, men tager i stedet siden hen en ny uddannelse til hjemmehjælper. En gruppe af interviewpersoner forklarer selvsagt deres uddannelsesvalg med, at de havde konkrete erhvervsønsker, som kunne realiseres gennem den uddannelse, de tog. Baggrunden for afbrudt erhvervsuddannelse er i et tilfælde, at den fysiske lidelse opstod under uddannelsen. De øvrige afbrud forklares af interviewpersonerne med manglende modenhed eller fortrydelse af uddannelsesvalg i sammenhæng med forskellige sociale og psykiske problemer på uddannelsestidspunktet. Manglende mulighed for at få læreplads nævnes i et tilfælde. 3.1.2. Oprindelig beskæftigelsesbaggrund Hvad angår tidligere beskæftigelsesbaggrund har flere af interviewpersonerne til denne undersøgelse haft beskæftigelse inden for flere forskellige arbejdsområder, som såvel faglært som ufaglært arbejdskraft. I forhold til den ovenstående gruppering på baggrund af uddannelsesniveau giver det anledning til en nuancering, idet flere af interviewpersonerne slet ikke har brugt deres erhvervsuddannelse, eller ikke har brugt den inden for en længere årrække under deres tilværelse på arbejdsmarkedet, hvorved den er blevet forældet. En person, der for eksempel blot har arbejdet få år inden for det område, hvortil vedkommende har en kompetencegivende uddannelse og herefter i gennem flere år har arbejdet som ufaglært, hører i den henseende bedre hjemme i gruppen uden kompetencegivende uddannelse. Af dem, som har haft job inden for den sekundære fremstillingssektor, har det gennemgående været i ufaglærte stillinger som for eksempel havnearbejder, jordog betonarbejder og fabriksarbejder. I den tertiære servicesektor fordeler personerne sig jævnt mellem ufaglærte stillinger for eksempel i butikker og på kontorer, eller stillinger som pædagogmedhjælper eller chauffør, og faglærte stillinger for eksempel frisør, syge- og hjemmehjælper, og sygeplejerske.

22 Årsagerne til horisontale arbejdsskift angives, ligesom i tilfældet med uddannelsesvalg, i visse tilfælde at være et spørgsmål om muligheder, hvor arbejdsløshed inden for et område for eksempel får folk til at søge arbejde inden for andre områder. Igen kan nogle årsagsforklaringer karakteriseres som af psykologisk karakter. En interviewperson har eksempelvis haft vanskeligt ved at samarbejde med sine forskellige chefer, og nogle gange også sine kollegaer på de forskellige arbejdspladser, hun gennem sit hidtidige arbejdsliv har været på. Ofte er der dog tale om, at det er tilfældigheder (for eksempel relateret til begivenheder i familien), der ligger til grund for, at man søger arbejde inden for et nyt område. Personerne med ingen eller kun kortvarig uddannelse skifter hyppigere job end personerne med længere uddannelser. Dette kan dels forklares med graden af specialisering, hvor sidstnævnte gruppe har uddannet sig til mere konkrete jobfunktioner og dels med, at førstnævnte gruppe synes at bære rundt på nogle tungere helbredsmæssige og sociale problemer, som virker ind på deres beskæftigelsesmuligheder, 7 ligesom beskæftigelsen for ufaglærte generelt er præget af løsere former for ansættelse og dermed hyppigere jobskift. På baggrund af den overordnede viden om oprindelig uddannelse og beskæftigelse kan det være relevant i første omgang at gå videre med en to-delt gruppering. Gruppen af personer uden brugbar kompetencegivende uddannelse er den første gruppe. Med brugbar menes udelukkende om uddannelsen i sig selv ville kunne bringe pågældende i arbejde, såfremt de problemer, som betinger revalideringen, ikke havde været til stede. Inden for denne gruppe findes der personer med såvel fysiske, psykiske og sociale revalideringsbetingende problemer, men særligt den førstnævnte problemtype optræder her. Disse fysiske problemer er typisk indtruffet på grund af udførelsen af hårdt manuelt arbejde, enten pludseligt eller gradvist. I gruppen er der, som nævnt ovenfor, flere, der har afbrudt forskellige erhvervsuddannelser. Gruppen af personer med kompetencegivende uddannelse, som har været anvendt i det hidtidige beskæftigelsesforløb, er tilsvarende bredt sammensat, og ingen åbenlyse mønstre tegner sig omkring baggrunden for de revalideringsbetingende problemers opståen. I nogle tilfælde er problemerne indtruffet som fysiske problemer 7 Denne iagttagede sammenhæng antager dog en vis tautologisk karakter, da tyngden af problemerne jo netop manifesteres i den omflakkende tilværelse på arbejdsmarkedet som gruppen blandt interviewpersonerne uden kompetencegivende erhvervsuddannelse fører.

23 som følge af faktorer knyttet til folks arbejde. I andre tilfælde forklarer interviewpersonerne problemernes opståen ud fra arbejdsmarkedsuafhængige faktorer, som opvækstproblemer, særligt indtrufne familiemæssige problemer, og medfødte eller opståede kroniske sygdomslidelser. 3.1.3. De direkte revaliderings-betingende årsager Fysiske, psykiske og sociale årsager er de overordnede kategorier, som almindeligvis anvendes, når man vil belyse hvilke faktorer, der har hæmmet arbejdsevnen, og som dermed betinger revalideringen. I Figur 3.1 er de tre faktorer placeret som dimensioner, hvor inden for overlappende problemer kan anskues. I tillæg til overlappende problemer kan man selvsagt også have kombinationer af problemer, eksempelvis både en fysisk lidelse og en psykisk lidelse. Figur 3.1: Faktorer der betinger revalideringen Fysiske problemer Fysiske/sociale problemer Psykosomatiske problemer Sociale problemer Psykosociale problemer Psykiske problemer Umiddelbart lader gruppen af interviewpersoner sig indplacere imellem disse tre faktorer. Under fysiske problemer optræder allergi, ryg-, knæ-, fod- og håndlidelser. Imellem fysiske og psykiske problemer er der tilfælde af mere psykosomatiske lidelser. Under psykiske problemer optræder forskellige former for depressioner og angstanfald. Imellem psykiske og sociale problemer optræder kombinationer, hvor faktorerne forstærker hinanden. Under sociale problemer optræder vanskelige familieforhold og flygtningebaggrund. Blandt gruppen af interviewpersoner er der ingen, der tilkendegiver, at kombinationer af sociale og

24 fysiske problemer direkte har ledt til revalideringen endsige kombinationer af alle tre faktorer. Indirekte er sådanne kombinationer dog i nogle tilfælde opstået efter bruddet med arbejdsmarkedet i kølvandet på de problemer, der ledte til revalideringen. Netop sammenfald af afledte problemer er blevet påpeget som en af de største udfordringer i revalideringsprocessen. Sådanne sammenfald kan udvikle sig til onde cirkler, der kan influere på det senere sagsforløb (Socialstyrelsen 1988). 3.1.4. Målorienteringer Hvilke ønsker har gruppen af interviewpersoner til deres fremtidige tilværelse på arbejdsmarkedet? Et relevant udgangspunkt i forhold til at belyse dette kan være at se på interviewpersonernes opfattelse af deres hidtidige erhvervsbiografiske forløb. Gruppen af interviewpersoner kan anskues i forhold til graden af tilfredshed med dette. Her udmærker nogle sig ved at tilkendegive, at det oprindelige erhvervsvalg var baseret på et ønske om en bestemt tilværelse på arbejdsmarkedet, og at det således var et udtryk for et bevidst valg mellem forskellige mulige karriereveje. Andre angiver, at de til trods for at deres erhvervsbiografiske udvikling har været mindre kontrolleret fra deres egen side og mere styret af udefrakommende faktorer, har befundet sig godt i deres hidtidige position. I modsætning hertil tilkendegiver andre højere grader af utilfredshed. Selvom de måske selv foretog det direkte valg af uddannelse eller arbejde, så føler de sig set retrospektivt indirekte presset hertil af udefrakommende faktorer, og har derfor været utilfredse med deres hidtidige position på arbejdsmarkedet. For disse gælder det, at målet ikke blot orienterer sig mod at overvinde de forhold, der har medvirket til nedsættelsen af arbejdsevnen, men i lige så høj grad at bringe deres tilværelse i arbejdslivet ind i en ny og mere ønsket retning. Til trods for at der kan spores forskellige grader af tilfredshed med den tidligere tilværelse i arbejdslivet, er det karakteristisk for stort set hele gruppen af interviewpersoner, at de ønsker at foretage et spring i såvel horisontal som vertikal henseende igennem en revalidering. Ser man på hvilke arbejdsområder, folk kommer fra, og hvor de ønsker at komme hen, er det kun i enkelte tilfælde, at der tilkendegives et ønske om direkte kontinuitet, dvs. at folk ønsker at fortsætte inden for samme branche evt. også med nogle af de tidligere varetagede jobfunktioner. En meget oplagt horisontal forskydning er selvsagt ønsket om at overgå fra manuelt til ikke-manuelt arbejde, som først og fremmest kan tilskrives de fysiske lidelser, som en stor del af gruppen af interviewpersoner bærer rundt på. Blandt andet

25 derfor kan der også spores en tendens til ønsket om at overgå fra job i fremstillingssektoren til servicesektoren, for eksempel kontorjob, pædagogjob, mindre fysisk krævende job inden for pleje- og omsorgsområdet som afspændingspædagog, zoneterapeut, ansigtsmassør. Interviewpersonerne til denne undersøgelse har alle ønsker om gennem revalideringen at komme op på et højere uddannelsesniveau. At komme, hvad der svarer til to uddannelsestrin højere op, er det gennemgående mål. Ønsket om at tage en længerevarende videregående uddannelse besiddes kun af en enkelt interviewperson. Vedkommende har i forvejen en mellemlang videregående uddannelse (dog ikke umiddelbart anvendelig i Danmark), hvorfor springet også her bliver to uddannelsestrin. 3.1.5. Målorienteringer: eksempler fra interviewmaterialet I det følgende vil fire eksempler fra interviewmaterialet blive diskuteret ud fra de ovenfor nævnte faktorer. Eksemplerne er udvalgt med udgangspunkt i graden af tilfredshed med hidtidige erhvervsbiografiske forløb, og hvorvidt vedkommende har en oprindelig kompetencegivende uddannelse. Person med anvendt kompetencegivende uddannelse; tilfreds med sit hidtidige erhvervsbiografiske forløb Alice 8 udviklede allergi på grund af kontakten med permanentvæske under sit deltidsarbejde som frisør. At miste arbejdsevnen inden for det område, hun havde uddannet sig, og som hun havde forventet at ville kunne forblive inden for, udløste i sig selv en krise: Det er forfærdeligt altid at have vidst, hvad man ville være, og så tage den uddannelse, og så lige pludselig står man og kan bare aldrig komme til at arbejde med det mere. Det er et enormt nederlag. Det er simpelthen en psykisk røvtur uden lige for at sige det mildt. Man kan ikke forestille sig, hvad det kommer til at betyde for ens liv, det tror jeg ikke, der er nogen der kan. (...) Det handlede jo om, at ens liv det bliver vendt fuldstændig på hovedet. Man skal tage stilling til hvad vil jeg nu? Altså som 32-årig: Nåh, hvad vil jeg nu? Jeg har altid arbejdet med det, jeg gerne ville. Hvad vil jeg tage en uddannelse som. Er det noget for mig i det hele taget? 8 Interviewpersonerne deltog anonymt i undersøgelsen. De her anvendte navne er derfor pseudonymer.

26 Allergien betød at dagligdagen nu skulle tilrettelægges helt anderledes, hjemmet skulle indrettes i forhold til at undgå de faktorer som var allergiudløsende. Samlivsforholdet med kæresten, med hvem hun har et barn, ophørte, og Alice mener, at det skete som direkte følge af den vanskelige situation. Alice eksemplificerer gruppen, der har valgt en kompetencegivende erhvervsuddannelse og haft en tilværelse på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med deres ønsker til det gode arbejdsliv, og for hvem det revalideringsbetingende problem dermed får omsiggribende konsekvenser. 9 Det gælder særligt for denne gruppe, at ideer til alternative muligheder på arbejdsmarkedet ikke i så høj grad har været oppe til overvejelse tidligere, da der ikke har været noget aktuelt ønske om at ændre kurs i erhvervsbiografisk henseende. I Alice tilfælde tager det lang tid, før hun bliver afklaret omkring en ny målorientering. Hun overvejer at lade sig omskole til tegnsprogstolk eller til socialrådgiver, men ender med at vælge pædagoguddannelsen. Person uden kompetencegivende uddannelse; tilfreds med sit hidtidige erhvervsbiografiske forløb Jens sprang fra sin uddannelse til maskinmester efter første år, men selv om han siden hen har fortrudt, at han ikke fik gennemført den uddannelse, har han været glad for sin hidtidige tilværelse som ufaglært arbejder. Han har arbejdet som jordog betonarbejder, som løst ansat havnearbejder og som arbejdsmand på forskellige fabrikker. Han fremhæver særligt kreativiteten knyttet til arbejdet, hvor man kan se det færdige resultat, og han har nydt den frihed, der har ligget i mange af de job han har haft samt det, at meget af hans hidtidige arbejde har foregået udendørs, noget som i høj grad har været foreneligt med hans ønsker til det gode arbejdsliv. Karakteristisk for gruppen af personer, som har været tilfredse med deres hidtidige erhvervsbiografiske forløb, synes at være, at de ofte bliver inden for deres arbejdsområde, selvom symptomer på problemer begynder at melde sig. Dette gør sig til en vis grad også gældende i Jens tilfælde. Da smerterne i ryggen første gang melder sig, og han bliver sygemeldt, ansøger han om revalidering. Men da han endelig 9 Blandt interviewpersonerne er der også eksempler på personer, der kan siges at have oplevet positive afledte effekter af bruddet med arbejdsmarkedet. For 35-årige Hans bliver overgangssituationen eksempelvis en periode hvor han tager måden han hidtil har ført sin tilværelse på op til revision. Han kommer til en forståelse af sin ryglidelse, som betinget ikke blot af nogle forkerte løft på sine tidligere arbejdspladser, men som opstået på grund af en generelt usund livsstil. Han vælger derfor at lægge sine kost-, motions og levevaner grundlæggende om, og får det herigennem bedre.