Organisering af LP-modellen



Relaterede dokumenter
LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Skovbakkeskolen, Odder

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU

Tovholder 2. Torben Bloksgaard 1

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen. Indhold Lærernes og pædagogernes:

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD

LP modellen i Billund Kommune

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL

Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

UDVIKLINGSKONTRAKT

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed fra integration til inklusion og læringsmiljø

Tendenser i specialundervisningen

Kvalitetsanalyse 2015

Læringsmiljø i klasseværelset

Motivation og mestring

Billeder af situationen i den danske grundskole

Uddannelsesplan Houlkærskole

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan TEMA: Forår så og spire

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?

Lundehusskolens Værdigrundlag

Favrskov læring for alle

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

1.1: 4-Kløveren. 1.2: Februar og marts : 0-2 årige 2.1:

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Transkript:

Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden Snarere tale om en holdning/kulturændring end en model organisatorisk læring Baggrund, herunder APV, effektive møder, udvikling af teamsamarbejde Fælles fodslag/fælles sprog og konsensus i indsatser Inklusion 1

Systemteori LP-modellen er et hjælpeværktøj til at lære at arbejde ud fra mere end ét perspektiv. Vi går fra en lineær tænkning til en cirkulær tænkning Sætningen: Det er også hans skyld er for simpel Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer fra skolehverdagen og egen pædagogisk praksis. Det pædagogiske personale bruger analysemodellen i arbejdet i lp-grupperne Det pædagogiske personale vælger selv strategier og tiltag og gennemfører disse i praksis. LP-modellen foreskriver ikke på forhånd bestemte metoder, handlinger og tiltag 2

Organisering af LP-modellen Er der blot tale om ny vin på gamle flasker? Implementeringsplan ledelsen Tovholdere Koordinator Kortlægningsundersøg.før/efter(kvantitativ) Fokusgruppeinterviews Løbende evaluering/statusmøder/rød tråd Løbende kurser/opkvalificering/læ/pæd. råd Opgør med at det ikke er al uv. Der er lige godt. 25 % en god idé, 75 % hårdt arbejde 3

Uddrag af skolepolitikken i Jammerbugt Folkeskolen en skole for alle Inklusion - en afspejling af samfundets mangfoldighed Pædagogiske initiativer, der skaber og fremmer fællesskabet Anerkendende tilgang Relations- og resurseorienteret pædagogisk 4

7 temaer i Jammerbugts skolepolitik Inklusion skabe rammer for fællesskab Trivsel og sundhed et udviklende miljø Læring undervisning og dannelse Skoleledelse bl.a. pædagogik og kompetenceudvikling af ansatte Forældresamarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer 5

LP-modellen matchende de 7 temaer De 7 temaer Inklusion Trivsel og sundhed Læring Skoleledelse Forældresamarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer LP-modellen Cirkulær tænkning Fokus på læringsmiljøet # Fokus på motivation Skoleudvikling/uddannelse Fokus på kommunikation Vægt på konteksten og ikke så meget individtænkning Fokus på det kollektive i undervisningen samt individuel tilpasning # struktur og tydelighed i undervisningen

Analysemodellen - LP-modellen Formulering af problemstilling/mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer -------------------------------------------------------- Udvikling af strategier og initiativer Gennemføring af valgte initiativer Evaluering 7

Formulering af problem/mål Det er det pædagogiske personale, der står med udfordringen, som formulerer problemstillingen. Svaret på problemstillingen må ikke være givet på forhånd. Problemstillingen skal formuleres så tydelig og konkret, at den senere kan arbejdes med. Problemstillingen skal pege frem mod tydelige mål for arbejdet. 8

Indhentning af information Samtaler i lærerteam Elevsamtaler Forældresamtale i grupper og enkeltvis Systematisk observation Anvendelse af video i klassen Spørgeskema til elever Forskning Andre skoler 9

Opretholdende faktorer Opretholdende faktor Opretholdende faktor Udfordring Opretholdende faktor Opretholdende faktor Opretholdende faktor 10

Analyse af opretholdende faktorer Relationer mellem eleverne Uklare regler før eleverne sendes ud efter timen Tilsyn Konflikter i frikvarteret mellem 4. og 5. kl. Provokerende elev i 4. klasse Begrænsede muligheder for aktivitet i frikvarteret Dominerende drengegruppe i 5. klasse 11

Analysedel, systemperspektiv Kontekst Læringsmiljø Systemperspektiv Aktør Individ Den enkelte 12

Analysedel, systemperspektiv 3 perspektiver på elevenes handlinger og læring i skolen Kontekstuelt perspektiv med fokus på læringsmiljøet og undervisningen. Aktørperspektiv med fokus på elevens virkelighedsopfattelse og mestringsstrategier. Individperspektiv med fokus på elevens forudsætninger, hjemmeforhold, vanskeligheder og forudsætninger (patologi). 13

Opretholdende faktorer Flere faktorer i skolen bidrager til at forklare problemadfærd (Ogden 2001, Nordahl m. fl. 2005) Ikke-struktureret og manglende engagerende undervisning Konfliktfyldte relationer mellem elev og lærer Uheldig klasseledelse (autoritær, eftergivende) Inkonsekvent regelhåndhævelse Dårlige relationer mellem elever Uklare forventinger til elevadfærd Ingen anvendelse af opmuntring Lav trivsel og ingen mening i skolehverdagen 14

Udvikling af strategier og tiltag Det er det pædagogiske personale, der står med udfordringen, som formulerer strategier og tiltag Målbare og realistiske strategier og tiltag Sandsynligheden for forandringer er størst, når de, der beslutter tiltagene også er dem, der udfører dem De fleste strategier for forandring vil være ensbetydende med, at læreren ændrer praksis

Gennemførelse af valgte strategier og tiltag VIGTIGT: Systematik Loyalitet Integritet 16

Evaluering Fokus på både gennemførelse og resultat/mål Systematisk gennemførte tiltag skal have vist resultater i løbet af 3 4 uger Hvis det ønskede mål ikke er nået: Hvad har forhindret gennemførelsen? Har alle gennemført tiltagene som planlagt? Hvis tiltagene er gennemført, og der ikke er opnået tilfredsstillende resultater, er det nødvendigt med en revidering 17

Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse 1. Undervisningens indhold og arbejdsmetoder 2. Skolens kultur og klima 3. Relationer mellem elev og lærer 4. Elevrelationer 5. Elevens syn på skolen 6. Adfærd på skolen 7. Sociale kompetencer 8. Skolefaglige kompetencer 9. Arbejdsindsats 10. Specialundervisning Før og efter test (år 1 og år 3) Fokusgruppeinterviews - interviewguide 18

Skole C- elever efterår 2008

Skole C - lærere og pædagoger efterår 2008

Skole C - klasselærere efterår 2008

Konklusion på fokusgruppeinterview LP arbejdet hæver niveauet i de pædagogiske drøftelser og med mere fokus på kontekstperspektivet frem for som tidligere med en tendens til at have fokus på individperspektivet. Afgørende, at tovholderne er godt klædt på. Det kan være en fordel at møde op som ekstern tovholder. For at få et fælles fodslag bliver det vigtigt, at der arbejdes med LP med kortere interval, og at der skabes rammer for at kunne mødes i LP grupperne. Forberedelsen til møderne bliver vigtig på samme måde som det skriftlige arbejde i forhold til fx informationsindhentning bliver essentiel. KLasselog en bliver vigtig for både lærere og pædagoger = fælles sprog/handlinger 22

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen