Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme



Relaterede dokumenter
Bilag 2: Resultatmål og operationelle mål 2016

Slots- og Ejendomsstyrelsens ydelser til kunder i private kontorlejemål

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Notat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Bilag til Økonomiregulativ

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER

Vedligeholdelse og fraflytning. Fælleskursus 12. september 2019

Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering

Administrationsaftale for andelsboligforeningen

Kort om Umbrella. Den 6. oktober Umbrella

1. Baggrund for Kulturministeriets koncernrådgivning i byggesager

Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold

Forsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6.

Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Indkøbsstrategi Herning Kommune

Mål og aktiviteter for Kommunale Ejendomme 2016 Teknisk Forvaltning, Brøndby Kommune, november 2015

Procedure for styring af ansvar og kompetencer i Natur og Miljø

TRYGHED OG KOMPETENCEUDVIKLING

AFTALE VARETAGELSE AF DRIFTS- OG ADMINISTRATIONSOPGAVER MV. I HALSNÆS KOMMUNALE VARMEFORSYNING A/S

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune


Mål og Midler Facility mangement

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.

Udkast SAMARBEJDSAFTALE MELLEM ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE FORSYNING A/S. Advokataktieselskabet Horten CVR

Fællesnotat fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen

CAS Service Leverance Aftale

Scenarier for fremtidig anvendelse af Dalbogaard

AFTALE VARETAGELSE AF DRIFTS- OG ADMINISTRATIONSOPGAVER MV. I HALSNÆS KOMMUNALE RENOVATION OG GENBRUG A/S

Gebyrreform for tilsyn med civil luftfart

Bemærkninger til Analyse vedr. DRs økonomi af KPMG og Struensee & Co.

Byrådsindstilling om evaluering af samling af visse bygningsfunktioner

Mål- og resultatplan

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Grontmij. Informationsmøde, De selvejende institutioner. Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015

konkurrenceudsættelse på dagsordenen

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Gymnasiefællesskabet i Roskilde

Faxe kommunes økonomiske politik

Strategi for udbud af driftsopgaver

Revideret Forslag til ejendomsstrategi

Eksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

Ejendomsservice AFTALE JUNI 2017

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse

Notat. Bedst mulig service for brugerne af bygningerne

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.

Notat. Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.

Ejerstrategi for Deponi Syd I/S

Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Psykiatriens Hus i Aarhus. Samarbejdsaftale

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar Side 1

Notat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.

Virksomhedsbeskrivelse og økonomiske rammer for Københavns Ejendomme 2008

Et kunstprojekt i praksis

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Anbefalinger for god Fondsledelse

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Kommunale fællesskaber Digitalisering. 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune

Hvad skal politikere bruge stratetisk ejendomsadministration til

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Anbefalinger for god Fondsledelse

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme

OVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik. Thorsten Falk Jensen Arkitekt MAA, NIRAS bygherrerådgivning

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

Hvad kan skemaet bruges til?

Baggrundsnotat vedr. organisering af de kommunale ejendomsopgaver. 2. Formål med den kommunale ejendomsforvaltning

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne. 30. april 2014

Oversigt effektiviseringsforslag Plan- og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag - budget 2014

Ydelser til kunder i private lejemål

Forord. Carsten Jarlov Direktør i Bygningsstyrelsen

Offentligt privat samarbejde

Opfølgning på afbureaukratiseringsudvalgets arbejde. ETK den 11. september 2018

Projektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer

Aktstykke nr. 90 Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 28. januar 2015.

ERHVERVSLEJEKONTRAKT

Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby

Transkript:

Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober 2011, hvor ansvaret for en række af statens slotte, haver og kulturejendomme blev samlet i styrelsen under Kulturministeriet. Styrelsen har i dag omkring 300 medarbejdere og forvalter cirka 750.000 m2. SLKE udvikler og standardiserer driften og vedligeholdelsen af slotte, haver og kulturejendomme på Kulturministeriets område, der skaber positive synergieffekter og stordriftsfordele. SLKE s opgave er at sikre en effektiv bygningsdrift og vedligeholdelse, der skaber mere kultur for pengene og fremtidssikre bygningerne. Til glæde for både institutionerne selv og de besøgende. I denne pjece kan du læse mere om SLKE s forretningsmodel og modellen for overdragelse af bygningsdriften og vedligeholdelsen. Bygningerne tilhører derfor fortsat kulturinstitutionerne, og kulturinstitutionerne har således fortsat ansvaret for de penge og omkostninger, som knytter sig drift og vedligeholdelse af bygningerne.

Forretningsmodellens hensigt Gevinster Forretningsmodellen har til formål at skabe mere kultur for pengene gennem opnåelsen af en række klare gevinster for institutionerne Realisering Gevinsterne realiseres via udnyttelse af stordriftsfordele, tilvejebringelse af transparens og sikring af fortsat nærhed på institutionerne

Forretningsmodellen bygger på enkle principper Stordriftsfordele Transparens Nærhed Billigere priser via fælles leverandøraftaler Præcis afgrænsning og beskrivelse af opgaver og behov Fast ejendomsteam tilknyttet hver institution Udnyttelse af ressourcer og kompetencer på tværs Benchmarking af stand, omkostninger og udnyttelse Medarbejdere med jævnlig gang på institutionerne Standardisering og optimering af opgaver Effektiv systemunderstøttelse og dataregistrering Løbende kundedialog og evaluering af indsatsen

Forretningsmodellen sikrer Billigere bygningsdrift og vedligeholdelse Bedre planlagt vedligeholdelsesindsats Effektiv økonomistyring og solidt budgetteringsgrundlag Fleksibilitet og målrettede ydelser

Organisering SLKE er organiseret så alle styrelsens ejendomme er tilknyttet et ejendomsteam, som er ansvarlig for alle forhold vedrørende ejendommen, ligesom teamet kan rådgive om forskellige forhold knyttet til ejendommen. Ved spørgsmål kontaktes institutionens teamchef i SLKE. Generel information om den givne ejendom findes på ejendomsportalen. Her finder den enkelte institution også oplysninger om sine forhold vedrørende: o o o o o Kontrakter Regnskaber Vedligeholdelsesplaner og byggesager Arealer og tegninger Kontaktpersoner SLKE understøtter og rådgiver også om ombygninger og varetager projektledelse af institutionernes større byggesager.

Hvad er rammerne, og hvem har ansvaret? Rammen om SLKE s forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme er erhvervslejeloven (ELL). Den danner rammen i forhold til snitfladerne mellem SLKE og institutionen sammen med øvrige statslige retningslinjer for byggeadministartion Fremtidig organisering og ansvarsplacering Institutionen Kontrakt SLKE SLKE s forretningsmodel baserer sig på en velkendt og velafprøvet metode og tilgang i forhold til rolle- og ansvarsfordeling, økonomistyring, planlægning, kategorisering, registrering og vurdering af ejendomme mv. Ejerskab og finansiering Bygningsdrift og vedligeholdelse ELL anvendes på erhvervslejemarkedet generelt, og SLKE s forretningsmodel er derfor indrettet efter de principper og metoder, som sædvanligvis gælder på markedet. ELL udgør referencerammen for opgavevaretagelsen på ejendommene for henholdsvis ejer/brugers (institutionen) og udlejers (SLKE) forpligtelser Forretningsmodellen indebærer, at kulturinstitutionen fortsat er både ejer og bruger af bygningen og som udgangspunkt står for den indvendige vedligeholdelse, mens SLKE på vegne af institutionen varetager drift og udvendige vedligeholdelse. Forretningsmodel for Kulturejendomme Jf. EEL Ejerskab Opgave Udfører Ejer Institution Udvendig vedligeholdelse og installationer Udlejer Institution Indvendig vedligeholdelse SLKE Institution

Model for overdragelse af bygningsdrift og vedligeholdelse SLKE lægger vægt på, at det er tydeligt for institutionen, hvordan overgangen forløber. Derfor har SLKE opstillet en samlet model, der beskriver indholdet af og processen for overdragelsen af bygningsdriften og vedligeholdelsen til SLKE. Modellen omfatter tre faser: Kortlægning af nuværende serviceforhold Gennemgang eller gennemførelse af bygningssyn 1. Baseline 2. Ydelser og aftaler Drøftelse og fastlæggelse af SLKE s ydelser Indgåelse af aftale om bygningsdrift og vedligeholdelse Løbende evaluering af driften Realisering af indhentede gevinster 3. Drift og økonomi

1. Baseline SLKE samarbejder med institutionen om at kortlægge de nuværende serviceforhold vedrørende den del af bygningsdriften, som SLKE skal overtage. Der skabes klarhed over, hvilke services institutionen udfører selv og får udført af eksterne leverandører. Parallelt kortlægger SLKE vedligeholdelsestilstanden og eventuelt genopretningsbehov for institutionens bygninger. Kortlægningen består af en gennemgang af et gældende bygningssyn, eller gennemførsel af et nyt bygningssyn. Driftsøkonomien fastlægges i samarbejder med institutionen og med eventuel inddragelse af ekstern bistand. Kortlægningen omfatter institutionens samlede omkostninger knyttet til bygningsdrift og vedligeholdelse i de seneste 3 år. Kortlægningen resultere blandt andet i et grænsefladeskema, der beskriver fordelingen af de opgaver SLKE skal varetage, og de opgaver som institutionen forsat selv håndtere. Der udarbejdes afslutningsvis en baselinerapport, der beskriver leverancerne på driften, eventuelle behov for genopretning samt årsværk SLKE skal bruge Baseline

2. Ydelser og aftaler Efter kortlægningsprocessen drøfter SLKE og institutionen overdragelsen af ydelser til SLKE. Drøftelserne har til hensigt at afdække, hvordan overdragelsen kan ske mest hensigtsmæssig, herunder om overdragelsen skal suppleres med arbejdsbeskrivelser af opgaver, som SLKE fremtidigt varetager. Den økonomiske driftsramme fastsættes med udgangspunkt i institutionens nuværende serviceforhold, bygningernes stand og hidtidige omkostninger knyttet til bygningsdrift og udvendig vedligeholdelse, som indledningsvis er blevet kortlagt. Når institutionen og SLKE har indgået kontrakt om ydelser, serviceniveau og økonomisk driftsramme (baseret på 3 års gennemsnit), overdrages opgaver og evt. medarbejdere til SLKE. Bygningsmassen på Kulturministeriets område varierer betydeligt i alder og anvendelse. En lang række bygninger er underlagt fredningsbestemmelser, som kan komplicere vedligeholdelsesarbejdet. Såfremt institutionen ønsker genopretningsarbejdet gennemført, sørger SLKE og rådgivere for at gennemføre byggesagen. Det påhviler fortsat institutionen at fremskaffe finansieringen. Institutionerne afregner SLKE for løsningen af de løbende bygningsdrifts- og vedligeholdelsesopgaver mv. via en fastsat driftsøkonomisk ramme, der pl-reguleres årligt. Såfremt der er behov for det, kan SLKE også facilitere beslutningsprocessen til at søge kulturministeriet om ekstra bevillinger til f. eks. genopretning. Aftaler og ydelser

3. Drift og økonomi SLKE fakturerer kunden for de omkostninger, der knytter sig til løsningen af de bygningsopgaver og tilhørende lønomkostninger til de medarbejdere, som SLKE eventuelt har overtaget. Har institutionen serviceaftaler med eksterne leverandører, som SLKE skal træde ind i, sikrer SLKE, at kontraktforholdet ændres gennem en fuldmagt fra institutionen. Den enkelte institution vil blive integreret i et velfungerende driftssystem, som løbende optimeres yderligere i takt med udvidelse af ejendomsporteføljen, teknologisk udvikling mv. Konkret vil SLKE s service i praksis være todelt og bestå af, dels et lokalt medarbejderteam, dels af et centralt ejendomsteam. Driften evalueres efter ét års drift og herefter som udgangspunkt hvert fjerde år. Evalueringen vil have fokus på regulering af driftsrammen, såfremt den har vist sig at være over- eller undervurderet. SLKE opkræver et administrationsgebyr, men ellers går ethvert overskud tilbage til institutionen således, at der bliver flere penge til kulturen. Drift og økonomi

Eksempel SLKE har nedenfor opstillet et illustrativt eksempel på, hvordan forretningsmodellen vil fungere i praksis. Eksemplet viser, hvordan der fastsættes en baseline for institutionens hidtidige omkostningsniveau (år 0), som udgør udgangspunktet for den efterfølgende betaling, og hvordan institutionen afregner SLKE for de konkrete ydelser, som den varetager på vegne af institutionen i de efterfølgende år. Eksemplet er gengivet på næste side i tabelform. Tallene for de enkelte år er uddybet nedenfor. År 0 Institutionen og SLKE har opgjort, at dens samlede byggedriftsomkostninger (ekskl. afskrivninger og finansielle omkostninger) er 8.000 t. kr., hvoraf 2.400 t. kr. vedrører generel bygningsdrift og udvendig vedligeholdelse. År 1 Institutionens generelle bygningsdrift og den udvendige vedligeholdelse videreføres på samme niveau, og institutionen betaler som udgangspunkt en takst, der svarer til det hidtidige omkostningsniveau, dvs. 2.400 t. kr. Institutionen vælger at gennemføre et energioptimeringsprojekt, som SLKE vil kunne rådgive institutionen i forhold til. Det gennemførte energioptimeringsprojekt indebærer, at institutionens udgifter til elektricitet reduceres med 300 t. kr. årligt og dermed udgør 900 t. kr. fra år 1 og frem. Denne besparelse tilfalder institutionen. År 2 Institutionen vælger at overdrage ansvaret for vagt og sikring til SLKE, der som følge af realisering af stordriftsfordele kan tilbyde at tilvejebringe ydelsen til 400 t. kr. årligt frem for de 500 t. kr., som institutionen hidtil har betalt. År 3 SLKE nedsætter i år 3 sin takst på generel bygningsdrift og udvendig vedligeholdelse fra 2.400 t. kr. til 2.300 t. kr. efter, at den har gennemført en række samlede leverandørudbud og på den baggrund opnået bedre priser.

Eksempel slke.dk Bygningsdriftsomkostninger (1.000 kr.) År 0 År 1 År 2 År 3 Lønomkostninger 1.500 500 500 500 Generel bygningsdrift og udvendig vedligeholdelse 1.000 - - - Indvendig vedligeholdelse 500 500 500 500 Øvrige driftsomkostninger 6.500 4.800 4.300 4.300 Bygningsdrift og vedligeholdelse 2.000 600 600 - Heraf indvendig 1.400 - - - Heraf udvendig 600 600 600 600 Elektricitet 1.200 900 900 900 Varme 600 600 600 600 Vagt og sikring 500 500 - - Rengøringsydelser 1.400 1.400 1.400 1.400 Kantine og catering 800 800 800 800 Institutionens egne omkostninger (sum) 8.000 5.300 4.800 4.800 Driftsramme til SLKE 0 2.400 2.800 2.800 Generel bygningsdrift og udvendig vedligeholdelse - 2.400 2.400 2.300 Vagt og sikring - - 400 400 Totalomkostninger 8.000 7.700 7.600 7.500

Kontakt For flere informationer om modellen for overdragelse af bygningsdrift og vedligeholdelse til SLKE, kontakt venligst Nikolaj Jensen. Nikolaj Jensen Teknisk direktør Telefon: 3395 4993 Mail: nik@slke.dk