Notat. Aarhus Kommune. Emne Beskæftigelses- og uddannelsesstrategi 2011 Beskæftigelsesudvalget. Den 18. marts 2011. Beskæftigelsesforvaltningen

Relaterede dokumenter
Aktivering der virker

Beskæftigelsespolitik

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

Landssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Beskæftigelsesplan Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune

Kvalitetsstandard for fleksjob

Landssupporten 10. maj 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 12. maj 2016

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Arbejdsmarkedspolitik

Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Rådmandsindstilling. Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Rådmandens beslutning. Den 17. marts marts Socialforvaltningen

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

HELHED OG SAMMENHÆNG

Marts 2009 AKTIVERING

Godkendelse af handleplan for beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

N O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen

ØDC Økonomistyring

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Struer Kommune PIXI-UDGAVE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Arbejdsmarkedsudvalget

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

AMK-Øst 18. januar Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Slutevaluering af fem frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

AKTIVERINGSSTRATEGI THISTED KOMMUNE. Vision, mål og overordnede principper for brug af aktiveringsredskaber i jobcentrets forskellige målgrupper

og psykiske lidelser og handicaps, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse mennesker til at få en tryg tilværelse?

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.

Indhold Reduktion af langvarige ledighedsydelsessager... 2

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni for dig under 30

Færre fleksjobbere gennem revalidering

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

AKTIVERING. for dig over 30

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Beskæftigelsesplan 2016

De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

Lediges afgang til selvforsørgelse

Erhvervs- og Turistpolitik

Beskæftigelsesplan 2016

Bilag A til F : Samlet oversigt over svarfrister på AAK hjemmeside med ændringsforslag

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 11,1 mio. kr.

Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse

HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN

Vejledning til ledelsestilsyn

Indstilling. Resultatrevision for Jobcenter Århus i Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Politik for integration

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Godkendelse af Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Tabel 1: Fuldtidspersoner ansat i fleksjob, 2. kvartal 2013 Fleksjobansatte borgere

Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler

Økonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Beskæftigelsesudvalget

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 Bilag 8 Offentligt

Oversigt over Jobcenterets ankesager Erhvervsudvalget 2008

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2011

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Integrationsteamets og Virksomhedsservices forslag til en fremtidig, beskæftigelsesrettet integrationsstrategi for Jobcenter Hjørring.

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Indledning I 2013 besluttede man i Vejle Kommune, at lave en flerårig Beskæftigelsesplan med langsigtede spor, og som dækkede perioden

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light kvartal 2007

Besparelser på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

Dialogmøde mellem Jobcenter Allerød og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland den 30. maj 2013.

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Forvaltning: Byrådssekretariatet Dato: Sendes til: Byrådet

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

A-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1

Over for arbejdsgiver Kommunikation Vise glæde og vilje Det opgaven der tæller ikke dig

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Transkript:

Notat Emne Til Beskæftigelsesudvalget Den 18. marts 2011 I det følgende redegøres for de overordnede pejlemærker for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Aarhus Kommune samt principperne for tilrettelæggelsen af indsatsen for de enkelte målgrupper. Aarhus Kommune 1. Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen Mission arbejder for at hjælpe den enkelte borger til varig selvforsørgelse via uddannelse eller beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår (herunder fleksjob eller skånejob). I dette arbejde skal den enkelte borgers behov stå i centrum. Værkmestergade 5 8000 Århus C Sagsnummer: Pejlemærker for intelligent beskæftigelsesindsats Borgeren i centrum Den enkelte borger skal stå i centrum for indsatsen. Indsatsen differentieres efter målgruppens/borgerens behov, og lever som minimum op til kravene i lovgivningen. Der iværksættes en tidlig indsats, når en tidlig indsats giver mening for den enkelte. Sagsbehandler: Stine Rasmussen Telefon: 8940 6800 Telefon direkte: 8713 3542 Telefax: 8713 4013 Ansvar til borgeren (hjælp til selvhjælp) Borgerne skal så vidt muligt motiveres og forventes at tage ansvar for egen situation. En underliggende forudsætning for indsatsen er således, at borgeren anvender de muligheder og ressourcer, som borgeren har med henblik på at afdække og opsøge muligheder for selvforsørgelse. Effektiv ressourceudnyttelse Ressourcerne skal bruges målrettet. Indsatsen bygger på kvalitet, systematisk metodeudvikling og viden om hvilke løsninger, der virker for hvem. Derfor vil der løbende blive fulgt op på effekten af indsatsen. Status på Side 1 af 8

Indsats på det ordinære arbejdsmarked og i det ordinære uddannelsessystem Indsatsen skal foregå så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt såvel som i det ordinære uddannelsessystem. Fokus øges på den virksomhedsrettede indsats, hvor så mange aktiviteter som muligt foregår på og i samarbejde med almindelige private og offentlige arbejdspladser. Sammenhængende indsats for den enkelte borger Indsatsen tilrettelægges, så der skabes sammenhæng i den enkelte borgers sag. En sag slippes ikke før den er overleveret til en anden. Borgeren skal opleve en grøn bølge igennem systemet - så vidt muligt uden ventetid. Til at understøtte dette skal indsatsen tilrettelægges, så der kan træffes hurtige og rigtige beslutninger i den enkelte sag. Helhedsorienteret og koordineret indsats s indsats kan ikke stå alene. Der er behov for en helhedsorienteret indsats i et tæt og forpligtende samspil med Socialforvaltningen, virksomheder, sundhedssystemet, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og andre interessenter på beskæftigelsesområdet. har derfor fokus på det gode samarbejde og spiller aktivt sammen med bysamfundets institutioner. 2. Principper for indsatsen i fht. de enkelte målgrupper Beskæftigelsesområdet har igennem en årrække gennemgået betydelige forandringer, som nu har gjort det nødvendigt, at justere organisationen, så den i højere grad understøtter de ændringer og udfordringer, som området skal løse i de kommende år. Udgangspunktet for den nye struktur er en faglig specialisering via en samling af de enkelte fagområder. Specialiseringen skal være med til at underbygge en endnu højere kvalitet i borgerbetjeningen fremadrettet og give mulighed for en mere målrettet og individuel indsats. Med udgangspunkt i jobcentrets kommende struktur tilrettelægges indsatsen ud fra seks overordnede afdelinger/områder: 1. Afdeling for job og uddannelse (unge under 30 år) 2. Afdeling for job og vejledning (ledige over 30 år) 3. Afdeling for job og sundhed (sygedagpengemodtagere) 4. Afdeling for job og trivsel (førtidspension, LY, socialt udsatte) 5. Revalidering 6. Integration Side 2 af 8

For at sikre så differentieret en indsats som muligt, skelnes der indenfor afdelingerne/områderne mellem forskellige delmålgrupper, som vil fremgå af det følgende. Udgangspunktet for den samlede beskæftigelsesindsats er en individuel tilpasset indsats i forhold til den enkelte lediges behov. Tilbuddene skal være relevante og formålstjenlig for den enkelte, og skal som minimum leve op til kravene i lovgivningen. Med andre ord baseres den fremtidige indsats på en intelligent aktivering frem for en indsats baseret på refusionstænkning. Det overordnede mål er, at hjælpe den ledige til en varig selvforsørgelse uden skelen til refusionsgrundlaget. Der gøres således op med tidligere princip om vedvarende aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere ligesom straksafklaringen for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år erstattes af individuelle tilpassede forløb. Der vil endvidere blive indkøbt forløb hos eksterne aktører med et lavere timetal, som vil frigøre økonomiske midler til indkøb af flere og andre forløb. 2.1 Afdeling for job og uddannelse unge under 30 år Afdelingen for job og uddannelse varetager indsatsen for ledige under 30 år. I et tæt samspil med UU iværksættes en tidlig, individuel tilpasset indsats, hvor fokus overvejende er på uddannelse. Såfremt den unge er i stand til at tage en uddannelse på ordinære vilkår målrettes job- og uddannelsesplanen herefter. Har den unge derimod ikke umiddelbart forudsætningerne for at tage en uddannelse, skal den ledige have et uddannelsesforberedende tilbud, der så vidt muligt, gør vedkommende i stand til at tage en uddannelse. For målgruppen af LVU ere (forsikrede ledige med en lang videregående uddannelse), iværksættes en lovgivningsbestemt fremrykket indsats. Efter 6 ugers ledighed henvises LVU erne til anden aktør, som varetager indsatsen for målgruppen. I sommeren 2011 etableres forsøg, hvor jobcentret selv er aktør for ca. 300 LVU ere med henblik på at sammenligne effekterne af indsatsen. Indsatsen for LVUmålgruppen tilrettelægges i nært samarbejde med LVU a-kasserne. Som led i en tidlig indsats for unge under 30 år bibeholdes straksafklaringen for denne gruppe. På baggrund af ovenstående strategi for målgruppen prioriteres følgende redskaber i indsatsen: Side 3 af 8

Ordinær uddannelse (til unge uden uddannelse) Jobsøgningsforløb evt. med virksomhedspraktik Virksomhedspraktik eller løntilskud Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb 2.2 Afdeling for job og vejledning ledige over 30 år I afdelingen for job og vejledning varetages indsatsen for ledige over 30 år. Målgruppen består overvejende af forsikrede ledige, der ofte har en tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller en uddannelse. Med udgangspunkt i den enkelte lediges behov er fokus på en beskæftigelsesrettet indsats med virksomhedsvendte redskaber. Der iværksættes en fremrykket indsats, hvor målgruppen omkring 8.-9. ledighedsuge indkaldes til informationsmøde, som efterfølges af et individuelt tilbud. Har den ledige udelukkende brug for sparring og rådgivning i deres jobsøgning for at komme i beskæftigelse anvendes jobsøgningsforløb eller virksomhedspraktik/løntilskud. Har den ledige derimod ikke en kompetencegivende uddannelse eller har behov for opkvalificering målrettes indsatsen ordinær uddannelse, voksenlærlingeforløb, virksomhedsrettede eller opkvalificerende kurser. Det forventes, at en tidlig, men mindre indgribende indsats vil kunne forebygge behovet for mere omfattende forløb senere i målgruppens ledighedsperiode såvel som sikre en højere grad af selvforsørgelse. For målgruppen af forsikrede ledige vil der være fokus på en målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse, så det sikres, at den ledige anvender denne ret i forhold til en understøtning af egne jobmål. Indsatsen for dagpengemodtagerne iværksættes i et tæt samarbejde med den lediges a-kasse med henblik på egentlige samarbejdsaftaler. Som følge af den forkortede dagpengeperiode og nye optjeningskrav iværksættes særlige initiativer for forsørgelsestruede/udfaldstruede dagpengemodtagere med henblik på at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet. Der vil bl.a. blive etableret tætte sparringsforløb med virksomhedskonsulenter. Følgende redskaber prioriteres for målgruppen af ledige under 30 år: Jobsøgningsforløb evt. med virksomhedspraktik Virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær uddannelse Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb Side 4 af 8

2.3 Afdeling for job og sundhed - sygedagpengemodtagere Afdelingen for job og sundhed varetager indsatsen for sygedagpengemodtagere. I den fremtidige indsats iværksættes alene tilbud til sygedagpengemodtagere, hvis det konkret vurderes at fremme en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Iværksættelse af et eventuelt tilbud vil tage udgangspunkt i, hvad der skal iværksættes for at der kan træffes afgørelse i den enkelte sygemeldtes sag. Indsatsen differentieres og tilpasses to delmålgrupper, 1) sygemeldte med job og 2) sygemeldte uden job. Sygemeldte med job er som udgangspunkt tættere på arbejdsmarkedet og har flere muligheder i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Denne målgruppe har bl.a. mulighed for en delvis raskmelding samt for anvendelse af fastholdelsesredskaber hos arbejdsgiveren såsom mindre arbejdspladsindretninger, personlig assistance mv. For sygemeldte uden job iværksættes indsatsen i et tæt samspil med den sygemeldtes a-kasse. Der vil fremadrettet være fokus på en stadig tættere dialog mellem jobcentret og a-kassen, særligt i forhold til sygemeldte, hvor der ikke foreligger en dato for raskmelding. For sygemeldte med job, hvor der iværksættes en indsats, er prioriteringen i redskabsvalg følgende: Gradvis tilbagevenden til arbejde/delvis raskmelding Virksomhedspraktik eller løntilskud på egen arbejdsplads Virksomhedspraktik eller løntilskud på anden arbejdsplads (via partnerskabsaftale eller individuel placering) Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb (primært UA, sekundært private aktører) For sygemeldte uden job, hvor der iværksættes en indsats, er prioriteringen i redskabsvalg følgende: Virksomhedspraktik eller løntilskud (via partnerskabsaftale eller individuel placering) Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb (primært UA, sekundært private aktører) Side 5 af 8

2.4 Afdeling job og trivsel I afdelingen for job og trivsel varetages indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister og socialt udsatte. Ledighedsydelsesmodtagere Der iværksættes en fremrykket indsats for ledighedsydelsesmodtagere med fokus på etablering af flere fleksjob. Indsatsen tilrettelægges og tilpasses de to delmålgrupper, 1) nyvisiterede til fleksjobordningen og 2) gamle sager tæt på 18 måneders grænsen. Prioriteringen i redskabsvalg for ledighedsydelsesmodtagere er: Virksomhedsrettede tilbud Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb Førtidspensionister vil også fremadrettet have fokus på at fremme førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet. På trods af væsentlig nedsat fysisk/psykisk erhvervsevne har førtidspensionister stadig mulighed for at udnytte restarbejdsevnen, bl.a. gennem et løntilskud for førtidspensionister (skånejob). En særlig enhed i jobcentret varetager indsatsen med at fremskaffe skånejob, hvor der tages individuelle hensyn til den enkeltes skånebehov. Det være sig både i private og offentlige virksomheder. Et væsentligt element i indsatsen for denne målgruppe er, at fremme informationsindsatsen om beskæftigelsesmulighederne. Gennem udlevering af pjecer, annonceringer i blade/magasiner og via skriftlig henvendelse orienteres førtidspensionisterne om deres jobmuligheder. Ydermere vil fremadrettet fokusere på at videreudvikle samspillet med Socialforvaltningen for herigennem at sikre en stadig mere koordineret og sammentænkt indsats. Prioritering i indsatsen for førtidspensionister er: Information om mulighederne for beskæftigelse Løntilskud Privataktør (skaffe skånejob bl.a. via praktikker) Strategien for målgruppen af socialt udsatte er under udarbejdelse. Side 6 af 8

2.5 Revalidering vil fokusere på en mere målrettet anvendelse af den revalideringsmæssige indsats i forhold til personer med reduceret arbejdsevne, herunder særligt unge med psykiatriske lidelser. Revalideringsindsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov med vægt på en sammenhængende plan for revalideringsforløbet. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem indholdet i revalideringsplanen og de jobmuligheder, som revalideringen forventes at føre til. Samtidig målrettes indsatsen områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom fokus er på de opkvalificerende og erhvervsrettede uddannelser. På den baggrund er prioriteringen i redskabsvalg for revalidender følgende: Ordinær uddannelse i form af opkvalificerende/erhvervsrettede uddannelser eller virksomhedsrevalidering Beskæftigelsesfremmende tilbud/afklaringsforløb 2.6 Integration Integrationsloven omfatter to målgrupper og følger to spor: 1) flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af et integrationsprogram og en integrationskontrakt og 2) indvandrere, der er omfattet af et introduktionsforløb. For målgruppen af flygtninge og familiesammenførte er en væsentlig forudsætning for opnåelse af selvforsørgelse tilegnelse af nødvendige dansksproglige færdigheder. Fokus for denne målgruppe er derfor på gennemførelse af danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold. Herefter, eller hvis de sproglige kundskaber tillader det fra start, iværksættes virksomhedsrettede forløb i form af virksomhedspraktik, løntilskud eller beskæftigelsesfremmende forløb. Prioriteringen i redskabsvalg for flygtninge og familiesammenførte er således: Danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold Virksomhedspraktik eller løntilskud Beskæftigelsesfremmende forløb/afklaringsforløb For målgruppen af indvandrere (arbejdskraftindvandrere), herunder ægtefælleforsørgede indvandrere, fokuseres på en øget informations- Side 7 af 8

indsats om gruppens rettigheder. Indvandrere har ret, men ikke pligt til danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold, ligesom ægtefælleforsørgede indvandrere har ret, men ikke pligt til et beskæftigelsesrettet tilbud, hvis de ønsker det. Side 8 af 8