2 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Indledning... side 2 Arbejdsmiljø lille betydning for fravær... side 4 Ledige fastlåses i offentlig forsørgelse... side 6 Dagpengemodtagere klarer sig bedre... side 9 Arbejdsstyrken før og nu... side 12 Større arbejdsstyrke men hvordan... side 14 Øget anvendelse af uddannet arbejdskraft... side 16
1. Indledning Dobbelt pres på privat beskæftigelse I de kommende år vil den private beskæftigelse stå over for et dobbelt pres. Et pres fra en faldende arbejdsstyrke og et pres fra en stigende offentlig beskæftigelse. Udviklingen i befolkningen vil i sig selv føre til et fald i arbejdsstyrken på over 7. personer de næste 2 år. I samme periode forventer regeringen at øge den offentlige beskæftigelse med mindst 7. personer, jf. figur 1. Figur 1 Offentlig beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. personer 2.9 Arbejdsstyrke (venstre akse) 2.8 2.7 2.6 2.5 1.2 1.1 1. 9 8 2.4 Offentlig beskæftigelse (højre akse) 7 2.3 6 198 1985 199 1995 2 25 21 215 22 198 1985 199 1995 2 25 21 215 22 ANM.: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2 med en antagelse om samme køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i 1999. Offentlig beskæftigelse følger en fremskrivning fra Finansministeriet. KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet m.fl. (2) og egne beregninger. Risiko for tab af private job Risikoen kan mindskes hvis: Arbejdsstyrken øges Holder denne udvikling stik, vil den private sektors rekrutteringsgrundlag blive reduceret med mindst 14. personer. Det kan føre til mangel på arbejdskraft med lønpres og tab af konkurrenceevne til følge. Der er derfor risiko for et betydeligt tab af private arbejdspladser på længere sigt. I denne rapport skitseres en række muligheder for at mindske den del af presset på den private beskæftigelse, der følger af udsigten til et fald i arbejdsstyrken. Faldet kan kun afbødes, hvis flere deltager aktivt på arbejdsmarkedet og den enkeltes arbejdsindsats i et livsforløb øges. Eksempelvis ved at starte tidligere på arbejdsmarkedet, trække sig senere tilbage eller have mindre fravær undervejs 2
som følge af orlov o.lign. Der er på alle områder stadig et stort potentiale for at øge arbejdsstyrken. Analyser i rapporten peger på, at efterlønsreformen ikke øger seniorernes arbejdsudbud tilstrækkeligt, og at en større erhvervsdeltagelse blandt indvandrere vil kunne øge arbejdsstyrken. Fraværet nedbringes Arbejdsmiljøet påvirker også arbejdsstyrkens størrelse. Bedre arbejdsmiljø kan nedbringe fraværet fra arbejdsmarkedet, men potentialet er imidlertid ikke stort. Analyser i rapporten viser, at langt de fleste vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade, og at højst 13 pct. af sygefraværet skyldes en arbejdsskade. Ledigheden reduceres En yderligere nedbringelse af ledigheden vil øge det effektive arbejdsudbud. Analyser i rapporten peger på, at der fortsat er mange ledige, som har svag tilknytning til arbejdsmarkeder, og at faldet i ledigheden for ledige kontanthjælpsmodtagere ikke er fulgt med faldet for dagpengemodtagere, samt at der stadig er mange ledige særligt i kontanthjælpssystemet der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrkens Risikoen for, at der opstår mangel på arbejdskraft, kan deskvalifikationer sikres uden mindskes ved at sikre, at arbejdskraften har de rette kvalifikationer. Analyser i rapporten viser, at virksomhederne efterspørger højere uddannet arbejdskraft, og at andelen af befolkningen med en erhvervsrettet uddannelse ophører med at stige om ca. 15 år. 3
2. Arbejdsmiljø lille betydning for fravær Der er mange grunde til at arbejde for et godt arbejdsmiljø. Arbejdsskader og dårligt arbejdsmiljø er forbundet med menneskelige omkostninger, udgifter for virksomhederne og for samfundet i øvrigt. Herudover fører arbejdsskader og dårligt arbejdsmiljø til fravær fra arbejdsmarkedet. Arbejdsskader kun skyld i mindre andel af fravær Arbejdsmiljøet har dog begrænset betydning for det samlede helbredsbetingede fravær i form af sygdom, revalidering og førtidspension. Det midlertidige sygefravær, som dækker over perioder, hvor den skadelidte enten modtager løn under sygdom eller sygedagpenge, udgør ca. 13 pct. af det totale sygefravær på arbejdsmarkedet, jf. tabel 1. Tabel 1 Sygefravær ved arbejdsskader Årsværk Procent af samlet sygefravær 2 Sygefravær ved: - arbejdsulykker 6. 5 - erhvervssygdomme 9. 8 1 Arbejdsskader i alt 15. 13 1. Arbejdsskader anmeldt i 1995, hvor personerne er fulgt de efterfølgende fire år i sygedagpengeregistret, og det samlede sygefravær efter arbejdsulykker eller erhvervssygdomme er opgjort, jf. kapitel 2. 2. Gennemsnitligt sygefravær 1995-97. KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen samt egne beregninger. De fleste vender hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet Langt størstedelen af dem, der har været udsat for en arbejdsskade vender tilbage til arbejdsmarkedet. Af de personer, der i 1995 var udsat for en arbejdsulykke, vendte 95 pct. tilbage til det ordinære arbejdsmarked, og 85 pct. vendte tilbage efter anmeldelse af en erhvervssygdom. De fleste af fraværsperioderne efter arbejdsulykker er kortvarige og tegner sig dermed for en lille del af det samlede sygefravær efter arbejdsskader. 4
Anmeldte erhvervssygdomme, som ofte er under udvikling over en årrække, er typisk forbundet med længere fraværsperioder. Over 4 pct. af fraværsperioderne varer mere end ½ år, mens det kun gælder for 1 pct. af sygdomsperioderne efter en arbejdsulykke. Lange sygdomsforløb af over et års varighed fører hyppigst til revalidering og førtidspension, jf. figur 2. Figur 2 Afslutning af sygefravær efter arbejdsulykke 1 1 Andele af alle ulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 1995, pct. Raskmelding Førtidspension Revalidering Øvrige 1 18 8 16 6 4 4 2 2-2 3-5 6-8 9-13 14-26 27-52 52- Uger ANM.: Øvrige indeholder ikke-afsluttede sager, varighedsbegrænsning, delvis raskmelding, folkepension mv. KILDE: Registersamkørsel af data fra Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik samt egne beregninger. 7 pct. af alle arbejdsskader ender med revalidering Cirka 3.3 anmeldelser af en arbejdsskade blev afsluttet med et erhvervsafklarende revalideringsforløb. Det svarer til ca. 7 pct. af det samlede antal personer, der årligt deltager i revalidering, idet godt 5. personer hvert år modtager revalideringsydelse. Kun knap 2 pct. af fraværsperioderne med mere end et års varighed fører til, at personen bliver søgt revalideret, til trods for at revalidering får seks ud af ti tilbage i arbejde og dermed er et effektivt middel til at fastholde personer på arbejdsmarkedet. Få arbejdsskader fører til førtidspension Ud af de ca. 65. anmeldte arbejdsskader i 1995 førte ca. 1.8 eller knap 3 pct. til førtidspension og dermed permanent fravær fra arbejdsmarkedet. 5
Tilkendelse af knap 1.8 førtidspensioner efter en arbejdsskade skal ses i forhold til det samlede antal nytilkendelser af førtidspension, som i årene 1996 til 1998 i gennemsnit lå på 22.. Tilgangen til førtidspension fra arbejdsskader svarer således til ca. 8 pct. af den samlede årlige tilgang til førtidspension, jf. tabel 2. Tabel 2 Førtidspension efter arbejdsskader Personer Procent af samlet tilgang 2 Tilgang til førtidspension fra: - arbejdsulykker 8 4 - erhvervssygdomme 1. 4 Arbejdsskader 1 i alt 1.8 8 1. Arbejdsskader anmeldt i 1995, hvor personerne er fulgt de efterfølgende fire år i førtidspensionsregistret. 2. Gennemsnitlig tilgang i perioden 1996-98. KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdstilsynet, Arbejdskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse samt egne beregninger. Efterløn ikke betinget af arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet synes at spille en beskeden rolle for beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med efterløn. En interviewundersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at kun en ud af otte lønmodtagere, som forventer at skulle på efterløn, mener, at et bedre arbejdsmiljø kan medvirke til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 3. Ledige fastlåses i offentlig forsørgelse 255. reelt ledige Ledigheden er faldet markant de seneste år, men i 1999 var der stadig 255. personer, som var ledige, i aktivering eller på orlov fra ledighed. Efter 1 år 5 pct. ude af offentlig forsørgelse Mange ledige finder selv et job igen i løbet af det første år uden at have været i kontakt med arbejdsmarkeds- eller socialpolitiske ordninger. For gruppen af nyledige i 4. kvartal 1995 havde godt 5 pct. forladt det offentlige forsørgelsessystem, inden der var gået et år, jf. tabel 3. 6
Tabel 3 Status for nyledige efter 1, 2 og 3 år Pct. af nyledige i 1995 1. år 2. år 3. år Offentlig forsørgelse 48 42 38 Beskæftigelse mv. 1 52 58 62 I alt 1 1 1 1. Beskæftigelse mv. inkluderer også folkepension, udvandring mv. ANM.: 95. personer blev nyledige i 4. kvartal 1995. Denne gruppe er fulgt de tre efterfølgende år. KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger. Efter 3 år er 1/3 stadig offentligt forsørget Der sker imidlertid ikke så meget i de efterfølgende år. Mere end hver tredje af den gruppe, der blev ledige i 4. kvartal 1995, var stadig offentligt forsørgede i 1998. Har en person først været ledig et år, er der generelt en tendens til fastlåsning, og det kan føre til marginalisering af ledige. De kommer dermed længere væk fra det ordinære arbejdsmarked og fra muligheden for at vende tilbage i beskæftigelse. Selv efter en lang opgangsperiode og de seneste års opstramning af arbejdsmarkedspolitikken er der fortsat mange ledige, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Over 9. marginaliserede i 1998 Marginalgruppe er faldet... En ud af tre ledige, aktiverede og ledige på orlov i 1998 svarende til godt 9. personer kan betragtes som marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Denne gruppe havde i de tre forudgående år været enten ledig, i aktivering eller på orlov i mere end 8 pct. af tiden. Antallet af marginaliserede faldt med knap 2. personer fra 1997 til 1998. Tallet dækker over, at 48. forlod gruppen, mens 29. nye kom til, jf. figur 3. 7
Figur 3 Udvikling i marginalgruppen Personer Marginalgruppe 1997 Marginalgruppe 1998 11. 62. 91. Fortsat marginaliserede 48. Forladt marginalgruppen 29. Nye ind i marginalgruppen ANM.: Marginaliserede er afgrænset som ledige, aktiverede og ledige på orlov, der i de tre forudgående år har været i en af disse ordninger i mere end 8 pct. af tiden. I Arbejdsmarkedsrapport 1999 er anvendt et andet kriterium for marginalisering, og tallene kan derfor ikke sammenlignes. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger...men 23. afgik til anden offentlig forsørgelse Ud af de 48. personer, som forlod marginalisering i løbet af 1997, fandt godt 22. personer lønnet arbejde, mens 3. fortsat var ledige, men ikke længere marginaliserede. De øvrige ca. 23. bevægede sig imidlertid længere væk fra arbejdsmarkedet til anden offentlig forsørgelse, jf. tabel 4. Tabel 4 Afgang fra marginalgruppen 1997-98 Afgang til: Personer Lønnet arbejde 22. Ledighed mv. 1 3. Efterløn og førtidspension 5. Syge- og barselsdagpenge 5. Revalidering 1. Kontanthjælp (social årsag) 3. Anden afgang 2 9. Afgang i alt 48. 1. Ledige, aktiverede eller på orlov fra ledighed, men ikke længere marginaliserede. 2. Anden privat eller offentlig forsørgelse som fx folkepension, selvstændig virksomhed, udvandring mv. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 8
Afgang fra marginalgruppen til beskæftigelse mv. overstiger dermed ikke den samlede tilgang. Hvis der ikke var sket en afgang fra marginalgruppen til anden offentlig forsørgelse, ville antallet af marginaliserede ikke være faldet. Der er således fortsat uløste ledighedsproblemer. Det under- streges også af, at ca. 62. personer var marginaliserede i både 1997 og 1998. Alligevel deltog kun godt halvdelen i aktivering. Uløste ledighedsproblemer 4. Dagpengemodtagere klarer sig bedre Der er stor forskel på, hvordan ledige klarer sig afhængigt af om de befinder sig i dagpengesystemet eller i kontanthjælpssystemet. Generelt synes dagpengemodtagere at klare sig bedre end ledige kontanthjælpsmodtagere. Ledigheden faldet mest for dagpengemodtagere Figur 4 Den samlede ledighed er eksempelvis faldet med 16 pct. for ledige dagpengemodtagere, men kun med 5 pct. for ledige kontanthjælpsmodtagere i perioden 4. kvartal 1997 til 4. kvartal 1998. Også antallet af marginaliserede er faldet mest for dagpengemodtagere, jf. figur 4. Ledighedsfald 1997-1998 2 Fald i samlet ledighed, 4 kvt. 1997-4 kvt. 1998, pct. Ledige kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere 2 15 15 1 1 5 5 Samlet ledighed Marginaliserede ANM.: Samlet ledighed er personer, der er ledige, i aktivering eller på orlov fra ledighed. Personer som i over 8 pct. af tiden over en 3-års periode har været enten passivt ledige, i aktivering eller på orlov, er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Risikoen for, at ledige kontanthjælpsmodtagere fastlåses i offentlig forsørgelse, er ligeledes større end for dagpengemodtagere. Blandt gruppen af nyledige i 4. kvartal 1995 9
modtog ledige kontanthjælpsmodtagere offentlig forsørgelse i gennemsnit knap 4 måneder mere end dagpengemodtagerne i de efterfølgende tre år. Reglerne i de to systemer forskellige Det gælder bl.a. ungeindsatsen Markant fald i ledigheden for unge dagpengemodtagere Figur 5 En af forklaringerne på forskellen i ledighedsudviklingen er, at de regler, der gælder for aktivering, rådighed mv. er forskellige i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Et eksempel på forskellige regler er indsatsen over for unge under 25 år i de to systemer. I dagpengesystemet har kombinationen af lavere ydelser og tidlige tilbud om uddannelse i høj grad tilskyndet unge ledige til at påbegynde ordinært arbejde eller uddannelse. Antallet af ledige dagpengemodtagere under 25 år er faldet med godt 6 pct. i perioden 1995 til 1998, hvor faldet for unge kontanthjælpsmodtagere kun udgør ca. 3 pct., jf. figur 5. Udviklingen i ledigheden for unge Samlet ledighed, 4. kvt. 1995 = indeks 1 12 12 1 8 Ledige kontanthjælpsmodtagere under 25 år 1 8 6 4 Dagpengemodtagere under 25 år 6 4 2 2 1996 1997 1998 ANM.: Samlet ledighed er personer, der er ledige, i aktivering eller på orlov fra ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange unge i kontanthjælpssystemet Der er et stort potentiale for en mere målrettet indsats over for unge ledige i kontanthjælpssystemet. Ca. 3 pct. af de ledige kontanthjælpsmodtagere er unge under 25 år, mens det kun er 1 pct. blandt dagpengemodtagerne. Samtidig har kun 5 pct. af unge ledige kontanthjælpsmodtagere en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er ca. 5 pct. af unge dagpengemodtagere. 1
Forskellige rådighedskrav Højere reel rådighed blandt dagpengemodtagere Figur 6 Et andet eksempel på forskellige regler i de to systemer er rådighedskravene. Rådighedskravene er strammere i dagpengesystemet, hvilket tydeligt afspejles i rådigheden blandt ledige i de to grupper. Blandt ledige dagpengemodtagere står ca. 77 pct. reelt til rådighed dvs. de ønsker, søger og kan tiltræde et job. Det tilsvarende tal for ledige kontanthjælpsmodtagere er 45 pct., jf. figur 6. Reel rådighed blandt ledige Procent 8 7 Dagpengemodtagere 8 7 6 6 5 5 4 Ledige kontanthjælpsmodtagere 4 3 1995 1996 1997 1998 1999 3 KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelser. Den reelle rådighed for dagpengemodtagere har været stigende siden 1995, mens rådigheden for kontanthjælpsmodtagere er på niveau med 1995. Opstramning af rådighedskrav for dagpengemodtagere Mange ledige aldrig i kontakt med AF Det afspejler bl.a., at rådighedsreglerne i dagpengesystemet er strammet gentagne gange i de senere år. Der er ikke sket en tilsvarende opstramning i kontanthjælpssystemet. Kontanthjælpsmodtagernes lavere rådighed kan også skyldes manglende kontakt med Arbejdsformidlingen, AF, som begge grupper er tilmeldt. AF har pligt til at føre en løbende dialog med alle ledige. 36 pct. af ledige kontanthjælpsmodtagere svarer, at de aldrig har været i kontakt med AF, mens det tilsvarende tal for ledige dagpengemodtagere er 21 pct., jf. figur 7. 11
Figur 7 Kontakt med AF Tidsperiode uden kontakt med AF, 4. kvt. 1998-3. kvt. 1999, pct. Dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere < måned 1-3 måneder > 3 måneder Ingen kontakt ANM.: Tidsperioden angiver antallet af måneder fra ledigheden er indtruffet og til kontakten med AF indtræffer. KILDE: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen. Den manglende kontakt til AF kan udgøre en væsentlig barriere for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Kontakten kan i sig selv være et incitament til at søge job. Samtidig kan AF via vejledning, rådgivning og formidling af ordinære job være indgangen til arbejdsmarkedet. 5. Arbejdsstyrken før og nu I de kommende 2 år vil ændringer i befolkningens alderssammensætning bidrage negativt til udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse. Det er første gang i mange årtier. Stigende arbejdsstyrke vendt til fald i 1993 Perioden fra 198 til 1993 var således kendetegnet ved en stigende arbejdsstyrke både pga. befolkningsudviklingen, men også fordi en større andel af befolkningen deltog på arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 198 erne var erhvervsfrekvensen historisk høj, idet otte ud af ti i den erhvervsaktive alder deltog på arbejdsmarkedet. Udviklingen vendte i 1993. Befolkningen i den erhvervsaktive alder steg fortsat, men erhvervsfrekvensen faldt markant. Flere forlod arbejdsmarkedet frivilligt Årsagen til faldet var, at langt flere frivilligt forlod arbejdsstyrken til fordel for permanente eller midlertidige tilbagetrækningsordninger som efterløn, overgangsydelse og orlov. 12
Faldet i erhvervsfrekvensen fra 1993 til 1996 førte isoleret set til et fald i arbejdsstyrken på 118. personer, jf. tabel 5. Tabel 5 Udviklingen i arbejdsstyrken Primo året 1981-93 1993-96 1996-99 Ændring i 1. personer Arbejdsstyrken 171-76 25 bidrag fra: Demografi 189 43 14 Erhvervsfrekvens -16-118 11 Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik og egne beregninger. Siden 1996 er erhvervsfrekvensen igen begyndt at stige bl.a. som følge af en opstramning af reglerne for orlov og overgangsydelse. Stigningen har imidlertid kun bidraget med 11. personer til arbejdsstyrken, og det er derfor langt fra tilstrækkelig til at indhente det tabte. Når hele perioden fra 1993-99 betragtes, er erhvervsfrekvensen derfor faldet for alle aldersgrupper, hvilket har givet markante negative bidrag til arbejdsstyrken, jf. figur 8. Figur 8 Påvirkning af arbejdsstyrken 1993-1999 5 1. personer Mænd Kvinder 5-5 -5-1 -1-15 -15-2 16-19 2-29 3-39 4-49 5-59 6-66 Alder ANM.: Søjlerne angiver, hvor meget ændringen i de aldersfordelte erhvervsfrekvenser har påvirket arbejdsstyrken i perioden. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. -2 13
6. Større arbejdsstyrke men hvordan På trods af opstramninger af de forskellige forsørgelsesordninger er ca. 22. personer i den erhvervsaktive alder frivilligt trukket tilbage på orlov, overgangsydelse og efterløn. Hertil kommer ca. 47. personer, som er offentligt forsørget pga. sociale- og helbredsmæssige årsager. En mindsket tilgang til de forskellige forsørgelsesordninger vil kunne øge arbejdsstyrken. Efterlønsreform har begrænset effekt De nye efterlønsregler giver imidlertid kun et lille bidrag hertil og først på længere sigt. Det er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed at skønne over effekten af sådanne regelændringer. Særligt fordi der er mange forskellige elementer, som hver især kan påvirke tilbagetrækningen blandt seniorer. Selv den maksimalt mulige effekt af de nye efterlønsregler vil imidlertid ikke kunne forhindre, at arbejdsstyrken falder med 5. personer frem til 22, jf. figur 9. Figur 9 Arbejdsstyrke og efterløn 1. personer 2.8 2.8 2.75 2.75 2.7 Efterlønsreform maksimal effekt 2.7 2.65 Efterlønsreform ingen effekt 2.65 2.6 2.6 1999 2 24 25 29 21 214 215 219 2 KILDE: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Lav erhvervsfrekvens blandt indvandrere Indvandrere har generelt lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning. Kun seks ud af ti indvandrere indgår i arbejdsstyrken, mens det er knap otte ud af ti i den øvrige befolkning. 14
Hvis indvandrernes erhvervsfrekvens svarede til den øvrige befolknings, ville arbejdsstyrken isoleret set øges med 1. personer frem til 22. Dermed ville faldet i arbejdsstyrken blive vendt til en stigning, jf. figur 1. Figur 1 Arbejdsstyrke og integration 1. personer 2.8 2.8 2.75 Fuld integration af alle indvandrere 2.75 2.7 2.65 Integration som i dag 2.7 2.65 2.6 2.6 1999 22 25 28 211 214 217 22 2 25 21 215 2 KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Øget integration kan øge arbejdsstyrken Sen studiestart reducerer arbejdsstyrken En erhvervsfrekvens helt på niveau med den øvrige befolkning for alle indvandrere er dog næppe realistisk, da mange formentlig ikke kan arbejde de første år i landet dvs. i integrationsperioden, hvor sprog, uddannelse mv. skal målrettes i forhold til det danske arbejdsmarked. Men der er ingen tvivl om, at øget integration vil kunne give et væsentligt bidrag til arbejdsstyrken. Mange unge udskyder deres studiestart med op til flere år. Hvis de forsinkede personer ikke er i beskæftigelse frem til studiestarten, mindsker denne forsinkelse arbejdsstyrken. Samtidig påvirkes uddannelsessammensætningen i befolkningen, og det kan føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsstyrken vil kunne udvides permanent med mere end 8. personer, hvis al forsinkelse efter det første sabbatår blev afskaffet. 15
7. Øget anvendelse af uddannet arbejdskraft Presset på den private sektor, som følger af en mindre arbejdsstyrke, kan lettes ved at sikre bedre overensstemmelse mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og de private virksomheders efterspørgsel. Færre kortuddannede i den private sektor Virksomhederne anvender i stigende grad højere uddannede personer. Andelen af den private beskæftigelse med en videregående uddannelse er steget fra 7 pct. i 198 til 14 pct. i 1998. Samtidig er beskæftigelsen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse faldet med 8 pct. point til 42 pct., jf. tabel 6. Tabel 6 Privat ansattes højeste uddannelse Procent 198 1998 Uden erhvervskompetence 5 42 - Grundskole 47 34 - Gymnasium 3 8 Med erhvervskompetence 42 55 - EUD 35 41 - KVU 2 4 - MVU 3 6 - LVU 2 4 Uoplyst 8 3 I alt 1 1 ANM.: EUD er erhvervsuddannelser, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang og LVU som er inkl. Ph.d. er lang videregående uddannelse. Beskæftigelsen er opgjort ultimo året. KILDE: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik samt egne beregninger. Generel tendens i alle brancher Udviklingen skyldes næsten udelukkende, at alle brancher anvender flere højere uddannede personer. Derimod spiller det kun en mindre rolle, at erhvervsstrukturen i Danmark har forskudt sig i retning af flere mere videnstunge brancher. Den andel af privat ansatte, der har en lang videregående uddannelse er eksempelvis steget med godt 2 pct. point, men mindre end ½ pct. point kan forklares ved brancheforskydninger, jf. figur 11. 16
Figur 11 Forskydninger i brugen af uddannet arbejdskraft Ændring i pct. point, 198-98 6 3-3 -6-9 -12-15 -18 Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Samlet ændring Heraf brancheforskydninger Heraf kvalifikationsændring Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU ANM.: Den samlede ændring angiver ændringen fra 198-98 i uddannelsesgruppens andel af den samlede private beskæftigelse. De to øvrige søjler angiver, hvor stor en del af ændringen, der kan forklares ved hhv. ændret erhvervsstruktur og heraf følgende brancheforskydninger og ændringer i de enkelte branchers brug af uddannet arbejdskraft. KILDE: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik. 6 3-3 -6-9 -12-15 -18 En analyse af sammenhængen mellem lønudviklingen og anvendelsen af forskellige typer arbejdskraft på DA-området i perioden 1994 til 1998 viser, at udviklingen bunder i en reel øget efterspørgsel efter højere og bedre uddannet arbejdskraft. Efterspørgsel efter teknikere ikke imødekommet fuldt Faldende efterspørgsel efter ufaglærte På nogle områder har det ikke være muligt at imødekomme efterspørgslen fuldt ud, hvilket har ført til relativt høje lønstigninger i perioden. Det har særligt været kendetegnende for personer, der arbejder på mellemhøjt kvalifikationsniveau, bl.a. en række teknikergrupper. Omvendt er efterspørgslen faldet for visse arbejdsfunktioner det gælder primært på det ufaglærte område, bl.a. trykkeriog vaskeriarbejdere. Det har givet sig udslag i relativt færre beskæftigede og lave lønstigninger. På nogle områder er der dog tegn på, at den øgede brug af uddannet arbejdskraft også er et resultat af, at udbudet er øget markant i perioden. Det afspejles ved relativt lavere lønstigninger, eksempelvis for visse typer af akademikere. På områder, der synes nært beslægtede, har der tilsyneladende været mangel på nogle arbejdsfunktioner og merefterspørgsel efter andre. Det gælder fx inden for IT-området. 17
Behov for øget faglig mobilitet Unge ikke mere uddannet end de 4-5 årige Det kan vidne om utilstrækkelig faglig mobilitet på arbejdsmarkedet. Øget faglig mobilitet vil kunne mindske det pres på lønningerne, der ellers er udsigt til som følge af manglen på arbejdskraft. I de seneste årtier har de generationer, der kom ind på arbejdsmarkedet, været bedre uddannet end de, der trak sig tilbage. Men udviklingen kan vende i takt med, at de generationer, der i dag er omkring 5 år, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er uddannelsesniveauet blandt de unge således ikke højere end blandt de 4-5 årige, jf. figur 12. Figur 12 Andel med kompetencegivende uddannelse Pct. af befolkningen 1 9 8 7 6 1998 5 4 3 198 2 1 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-66 Aldersgruppe 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 ANM.: I 198 er andelen med en kompetencegivende uddannelse blandt de ældre aldersgrupper undervurderet pga. manglende registrering. KILDE: Danmarks Statistik. Befolkningens uddannelsesniveau vil stagnere Risiko for mangelsituationer øges Hvis ikke andelen af de nye generationer med en erhvervskompetencegivende uddannelse øges, vil uddannelsesniveauet i befolkningen stagnere omkring 215. Problemet forstærkes af, at ungdomsårgangene bliver stadig mindre. Denne udvikling øger risikoen for mangelsituationer og kan dermed hæmme væksten i den private sektor. Det gælder især, hvis virksomhedernes efterspørgsel efter højt uddannet arbejdskraft fortsætter med at stige. Stadig flere unge tager en uddannelse, der traditionelt retter sig mod den offentlige sektor, mens søgningen til de uddannelser, der traditionelt retter sig mod den private sektor er faldende. 18
Denne tendens er med til at øge risikoen for mangelsituationer for private virksomheder, hvis ikke grænserne mellem offentligt- og privatrettede uddannelser fortsat opblødes. Kravene til faglig mobilitet og fleksibel efter- og videreuddannelse bliver derfor skærpet i de kommende årtier. 19