Johanne Brander, Jørgen Theibel Østergaard, Ole Dibbern Andersen og Peder Hjort-Madsen Dette paper beskriver et forskningsprojekt, der er under udvikling på Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Professionshøjskolen Metropol i København. I dette paper præsenteres forskningsprojektets genstandsfelt, de foreløbige forskningsspørgsmål samt de metodiske overvejelser, der er knyttet til forskningsprojektets praktiske gennemførelse. Genstandsfelt Forskningsprojektets genstandsfelt er den hybride erhvervsuddannelse, eux. Forskningsprojektet kan forstås som en videreførelse af tematikker afledt af det pilotprojekt, som vi præsenterede på Nordyrk Konferencen på HIAO, 2014. (Andersen og Østergaard, 2014b). Hvad er eux? Eux er et forholdsvist nyt uddannelsesinitiativ indenfor erhvervsuddannelsesområdet, med det sigte at koble erhvervsuddannelsesområdet til de videregående uddannelser. Grundideen er således at sammentænke erhvervsuddannelser med gymnasiale delelementer og dermed skabe en ny hybrid erhvervsuddannelse. Med udgangspunkt i evalueringen af et forsøgsarbejde i 2000 erne blev eux etableret som en forsøgsordning på Bygge- og anlægsområdet i perioden 2010-14. Med afsæt heri er der beskrevet fire modeller for eux i forbindelse med den nye erhvervsskolereform, der blev vedtaget i 2014, med effektuering pr. august 2015. Reformen justerer på den oprindelige eux-lovgivning fra 2010 1, der medførte, at eux blev en del af det danske uddannelses landskab. Det er som nævnt karakteristisk for eux-uddannelsen, at den er tænkt som en hybrid uddannelse, hvilket kommer til udtryk i lovteksten på følgende vis: Et eux-forløb udformes i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, så de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence 2. Tænkningen er altså, at de forskellige fagligheder skal bidrage til en euxuddannelsesprofil, hvor der i løbet af uddannelsestiden udvikles synergi mellem den erhvervsfaglige uddannelse, erhvervsuddannelsens grundfag såvel som de gymnasiale fag. 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164559 2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164559 1
Synergi-tænkningen er generelt set udfordret af, at der i eux uddannelsens lærergrupper er to forskellige lærings- og uddannelsestraditioner repræsenteret, den erhvervsrettede og den akademiske læringstradition. Sidstnævnte har rødder i en skelnen mellem hånd og ånd samt mellem teori og praksis. Her overfor står den læringstraditionen, der er karakteristisk for erhvervsuddannelser, hvor det er centrale arbejdsfunktioner og praktiske opgaver, som strukturerer læreprocessen og indholdet (Hiim og Hippe 2012, side 75). I forbindelse med at der er to forskellige lærergrupper i spil for at kunne varetage undervisningen på de forskellige erhvervsfaglige og gymnasiale niveauer, opstår der forskellige didaktiske, logistiske, geografiske, samarbejds- og ledelsesmæssige udfordringer. Dette er dokumenteret i forbindelse med andre undersøgelser foretaget af NCE (Andersen og Østergaard: 2012a, 2012b og 2014a). Forskningsspørgsmål Forskningsprojektet tager sit afsæt i disse udfordringer og har derfor for indeværende disse to hovedforskningsspørgsmål: Forskningsspørgsmål 1 Hvad konstituerer eux som uddannelseskultur, hvordan er eux organiseret på forskellige skoler og hvad betyder organiseringen for læringskulturerne på eux? Forskningsspørgsmål 2 Hvordan karakteriseres forventningerne til eux-lærernes didaktiske kompetencer og hvilke udfordringer er knyttet til lærernes didaktiske praksis? De to forskningsspørgsmål behandles efterfølgende hver for sig, idet vi udfolder nogle centrale problemstillinger og antagelser knyttet hertil. Endvidere beskrives det foreløbige metodiske overvejelser, der er knyttet til forskningsspørgsmålene. Læringskulturer Med henblik på at skabe en fælles forståelsesramme for de to forskningsspørgsmål, har vi valgt at forstå den konkrete eux-praksis på skolerne som forskellige læringskulturer (Hodkinson, Biesta og James 2007, side 419), der formes i samspillet mellem styringsmateriale, ledelse, lærere og elever. Læringskultur tilgangen giver os mulighed for at forfølge de to forskningsspørgsmål med samme teoretiske optik, således at begge belyses med basis i en forståelse af, hvordan læringskultur skabes, videreudvikles og konstitueres. Et kulturelt perspektiv bidrager i denne sammenhæng til at få greb om det, der er større end den enkelte leder, lærer eller elevs tanker og handlinger. Som Bruner argumenterer, er læring og tænkning altid situeret i en kulturel ramme: 2
Så skønt kulturen selv er menneskeskabt, er det den, der både udformer den særegne menneskelige bevidsthed og gør det muligt for den at fungere. Set på denne måde er læring og tænkning altid situerede i en kulturel ramme og er altid afhængige af udnyttelsen af kulturelle ressourcer. (Bruner 1998, side 50). Med begrebet læringskulturer lægges der analytisk op til at se på, hvorledes deltagernes handlinger, dispositioner og fortolkninger dels struktureres af læringskulturerne på den enkelte skole og dels er med til at strukturere disse læreringskulturer (Hodkinson, Biesta og James 2007, side 419). Forskningsspørgsmål 1: Organisering og ledelse af eux I dette afsnit vil vi som nævnt rette blikket mod organiseringen og ledelsen af euxuddannelserne, som vi mener, er afgørende for de læringskulturer, der formes på skolerne. Med organisering og ledelse af eux vil vi undersøge, hvordan ledelsens handlinger, dispositioner og fortolkninger spiller sammen med og påvirker læringskulturerne? Som eksempel kan gives, at de nye bestemmelser omkring eux i reform 2014, kan fortolkes på en måde på det ledelsesmæssige niveau, mens de kan fortolkes på en anden måde af lærerne og at disse fortolkninger på en gang er med til at forme læringskulturerne, samtidig med, at de er formet af kulturerne på den enkelte skole/uddannelse. I analysen af organiseringen og ledelsen af eux, har vi derfor fokus på følgende tre aspekter: kultur, strukturer og teknologier samt processer (Bakka og Fivelsdal 1998, side 23). Første aspekt: Strukturer og teknologier i organisationen handler blandt andet om, hvilke opgaver der skal løses i relation til eux på erhvervsskolen? Hvem har formelt ansvaret for hvilke opgaver? Hvilke kommandoveje skal gælde? Hvilke organisatoriske hierarkier er der etableret? Vi har ligeledes valgt at inddrage styringsteknologier i dette aspekt, da administrative systemer til skemaplanlægning, eksamensplanlægning, samarbejdsteknologier til at dele viden. Udfordringen i denne sammenhæng er eksempelvis, at der kan være modsætninger i mellem forskellige strukturer og teknologier, der anvendes i henholdsvis erhvervsuddannelses og i det gymnasiale uddannelses regi (Andersen og Østergaard 2012a). Andet aspekt: Kulturaspektet er i særlig grad fokuseret mod egenarten ved kulturen på den enkelte skole. Her vil det være særligt interessant at undersøge de værdier, normer og ambitioner, der på den enkelte skole er knyttet til arbejdet med eux. Dette kommer til udtryk i forskellige forestillinger om, hvilken profil en eux-elev skal have: en student med erhvervskompetence eller en håndværker med studiekompetence. 3
Tredje aspekt: Her rettes fokus dels mod processerne på erhvervsskolerne, dels mod processerne mellem erhvervsskolerne og de gymnasiale uddannelser. Overordnet set udgør procesfeltet en vigtig kerne i organisationens livsfunktioner (Bakka og Fivelsdal 1998, side 24). Strukturer og kulturer kan betragtes som hjælpemidler til at forstå de processer, som udspiller sig mellem mennesker her i løsning af konkrete opgaver og problemer, der vedrører eux. Metodiske overvejelser Metodisk vil vi indledningsvis deltage i netværksmøder mellem forskellige euxuddannelsesledere, for herigennem at få en fornemmelse af, hvad det er for problemstillinger og udfordringer de er optaget af. Når vi har indgået aftaler med de forskellige skoler, dette uddybes i afsnittet om aktionsforskning, vil vi ligeledes indsamle data omkring de organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter ved at interviewe lederne af de enkelte eux-uddannelser. Forskningsspøgsmål 2: Didaktiske udfordringer og kompetencer Forskningsspørgsmålet behandles ud fra tre aspekter Første aspekt: Besvarelse af forskningsspørgsmålet forudsætter viden hos forskerne om rammesætningen af uddannelsen (styringsmaterialer) samt indsigt i og tolkning af, hvilke tænkninger (didaktik, hybriditet og synergi), der udtrykkes her igennem? Endvidere undersøges det hvilke didaktiske kompetencer styringsmaterialet kalder på? I relation til det første aspekt gennemføres der en analyse af styringsmaterialet med henblik på at afklare hvilke systemforventninger, der er etableret i relation til lærernes didaktiske arbejde? Herunder en nærmere bestemmelse af kompetencebegrebet og dets anvendelse i eux-konteksten. Ud over læsning, analyse og tolkning etableres der dialog med centrale aktører om tilblivelsen af styringsmaterialet og de pædagogisk-didaktiske rationaler, der ligger til grund herfor. Med afsæt i ovenstående aspekter undersøges det, hvilken didaktisk platform, der etableres herunder hvilke forventninger og udfordringer dette afstedkommer i feltet? Andet aspekt: Hvad kendetegner lærernes didaktiske praksis? Med afsæt i den ovenstående iagttagelsesoptik observeres og interviewes eux-lærere, og der indsamles andet empirisk materiale så som års- og undervisningsplaner med mere. Endvidere vil der blive etableret fire fælles forskningsværksteder for eux-lærere på de udvalgte samarbejdsskoler. 4
Med afsæt i den genererede viden fra ovenstående analyse undersøges, hvordan den didaktiske praksis kan karakteriseres indenfor fire forskellig erhvervsuddannelses felter: Byggeriet, Industrien, det merkantile og det grønne område. Tredje aspekt: I lyset af de to tidligere aspekter undersøges det, hvordan lærernes didaktiske kompetencer kan videreudvikles med henblik på at kunne varetage og udvikle euxuddannelsen? I det følgende afsnit afgrænser vi os til at behandle det andet aspekt, i sær hvad angår forskernes egne antagelser om de problemstillinger og udfordringer, der gør sig gældende i forhold til lærernes didaktiske kompetencer. Lærernes didaktiske kompetencer særlige udfordringer Vi har i tidligere undersøgelser (Andersen og Østergaard: 2012a, 2012b og 2014a) vist, at det er forventeligt, at der er udfordringer knyttet til lærernes didaktiske kompetencer i eux-sammenhæng. To centrale udfordringer er: Den første udfordring vedrører: Kompetencer til som lærer at kunne identificere og tolke den specifikke eux-uddannelses styringsmateriale. Det vil sige forståelse og tolkning af læringsmål, forventninger til lærersamarbejde såvel på tværs af erhvervsuddannelser som uddannelsessektorer (eud/ gymnasier). Herunder evnen til at omsætte denne viden til specifikke pædagogisk-didaktiske kompetencer i en hybrid uddannelsessammenhæng. Den anden udfordring vedrører: Kompetencer til som lærer at kunne arbejde i en hybrid uddannelsessammenhæng, hvor den hidtil kendte grundfagsrække løftes og/eller udbygges til et gymnasialt niveau. Det vil sige, hvilken pædagogisk-didaktisk kompetence fordres der af lærerne for at kunne udfolde en praksis, hvor de erhvervsfaglige kompetencer skal udbygges og suppleres af almene kompetencer (elementer fra den gymnasiale fagrække) på et højere niveau og med sigte på en arbejdsmarkedskompetence, der er mere omfattende end hos den traditionelle faglærte. Forskningsprojektets metodiske grundlag Forskningsprojektet henter sin grundlæggende inspiration fra aktionsforskningstraditionen, i særlig grad fra den dialogbaserede tradition. Vi tager som udgangspunkt afsæt i den efterfølgende model, der beskriver forholdet mellem forskere og feltet indenfor den dialogbaserede forskningstradition (Kildedal og Laursen: Duus et al 2012, side 86). Denne model lægges foreløbigt til grund for forskningsprojektet, som en almen forståelsesramme. Den særlige udfordring for dette forskningsprojekt 5
er imidlertid, at forskning i professionshøjskole regi ifølge Frascati-modellen 3 konstitueres i relation til professionens praksisfelt. Dette betyder at forsknings og udviklings aktiviteter skal være udfordringsdrevne, anvendelsesorienterede og praksisnære. Ambitionen er altså, at forskerne skal medvirke til at forandre praksis og på samme tid være loyale overfor professionens opgave. Her i denne sammenhæng vedrører dette at videreudvikle undervisernes didaktiske kompetencer. Hvordan vi gør dette konkret i praksis, er vi først i gang med at udvikle på? I forhold til den valgte model giver dette et modsætningsforhold i det, det ifølge modellen netop er deltagernes opgave at udvikle og videreudvikle praksis. NIVEAU FOR INDSATS DELTAGERNES OP- GAVE UDVIKLE PRAKSIS FÆLLES OPGAVER SAMARBEJDE, PLANLÆGGE OG STYRE FORKERENS OPGA- VE DRIVE FORSK- NINGSVIRKSOM- HED BASISNIVEAU Levere data Medproducere ny viden Afprøve ny viden Omsætte viden til praksis Formulere problemstillinger og mål Studere læreprocesser Styre processen Løse modsætninger og konflikter Understøtte processen Indsamle data Analysere data Levere ny viden Støtte omsætning af viden METANIVEAU Drøfte hensigtsmæssige måder at igangsætte læreprocesser på Analysere organisationen som lærende enhed lægge læringsstrategier Give feedback på deltagernes læreprocesser SLUTNIVEAU Udvikle og videreudvikle praksis Vurdere resultater, afslutte samarbejde mellem forskere og felt Udvikle lokal og eventuelt generaliser bar viden Oplæg til diskussion og sparring Vi vil i workshoppen gerne have tilbagemeldinger fra vores gode kollegaer på de to følgende spørgsmål: Hvad er erfaringerne blandt kollegaerne i de nordiske lande i litteratur og forskningssamarbejde vedrørende hybride erhvervsuddannelsesfeltet? Herunder samspillet mellem almen- og erhvervsuddannelsesfeltet? 3 http://www.oecd.org/innovation/inno/frascatimanualproposedstandardpracticeforsurveysonresearchandex perimentaldevelopment6thedition.htm 6
Erfaringer med aktionsforskning i erhvervsuddannelsesregi er der litteratur og forskningsresultater vi kunne blive klogere af? Referencer Litteratur Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2012a): Eux de første erfaringer - udvikling af god praksis. NCE, Professionshøjskolen Metropol. Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2012b): Hovedforløb og virksomhedspraktik på eux- erfaringer og god praksis. NCE, Professionshøjskolen Metropol. Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2014a): Differentieret undervisning via problembaseret læring i eux med henblik på transfer. NCE, Professionshøjskolen Metropol. Andersen, Ole Dibbern og Østergaard, Jørgen Theibel (2014b): Eux - pbl og udvikling af hybride kvalifikationer. Paper præsentation på Nordyrk Konferencen, Oslo 2014. Bakka, Jørgen Frode og Fivelsdal, Egil (1998): Organisationsteori: struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag. 3. udgave, 7. oplag 2002 Bruner, Jerome (1998): Uddannelseskulturen. Hans Reitzels Forlag, København 1. udgave, 5. oplag. Duus, Gitte et al (red.) (2012): Aktionsforskning. En grundbog. Samfundslitteratur, København. Hiim, Hilde og Hippe, Else (1999): Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendal A/S, København 2. udgave, 7. oplag 2012. Hodkinson, Phil, Biesta, Gert and James, David (2007): Understanding learning cultures. I Educational Review, Vol. 59, No. 4, November 2007, pp. 415 427 Links https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164559 http://www.oecd.org/innovation/inno/frascatimanualproposedstandardpracticeforsurveys onresearchandexperimentaldevelopment6thedition.htm 7
8