Resultatdokumentation på ungeområdet

Århus Kommune Socialforvaltningen Resultatdokumentation på ungeområdet Rapport Oktober 2010

Forord Vi skal vide, om Socialforvaltningen bidrager til, at familier, børn og unge får det bedre. For at få viden om effekten af Socialforvaltningens ydelser er der resultatdokumentation på alle døgn- og dagtilbud til familier, børn og unge indenfor det sociale område. Dokumentation af resultater og effekter på det sociale område er et felt under hastig udvikling - både nationalt og internationalt. Socialforvaltningen har derfor, med afsæt i egne erfaringer, udviklet et koncept for resultatdokumentation. Det overordnede formål er, at opnå viden om, hvordan og i hvilket omfang indsatsen på området for familier, børn og unge skaber de ønskede resultater og effekter. Et bærende princip i udviklingen af resultatdokumentationskonceptet har været, at det skal være enkelt at anvende i praksis, og at det kan indgå som en naturlig del af opgaveløsningen på såvel myndigheds- som udførersiden. Det helt afgørende er, at medarbejderne får dokumentation for, hvad der virker, og hvor der er behov for justering og udvikling. Samtidig er resultatdokumentationen et godt fagligt afsæt for dialogen mellem borger, myndighed og udfører. I hele processen for udviklingen og implementeringen af resultatdokumentationen har medarbejdere på myndigheds- og udførersiden samt brugerorganisationer ydet et stort arbejde i forbindelse med udviklingen og implementeringen af konceptet, hvilket de skal have stor ros for. Samtidig skal der lyde en tak til Lektor Vibeke Lehmann-Nielsen fra Århus Universitet for hendes bidrag i forbindelse med sikringen af kvaliteten af konceptet og kommentarer til afrapporteringen. På de næste sider vil det være muligt at se afrapportering af resultatdokumentation fra ungeområdet i 2009. I takt med implementeringen af konceptet på områderne udsatte børn, og børn og unge med handicap, vil der også indenfor disse områder blive udarbejdet årlige rapporter. På sigt vil det således blive muligt at dokumentere effekten af vores tilbud indenfor alle områder. Det er min forventning, at resultatdokumentationen anvendes aktivt på alle niveauer: I dialogen mellem ledelse, medarbejdere og brugere med det mål at justere og udvikle vores tilbud til gavn for den enkelte bruger, og som grundlag for arbejdet med at styrke drift og faglighed. Med venlig hilsen Steinar Eggen Kristensen Socialchef 2

Indhold 1. Resume... 4 2. Indledning og formål... 6 3. Metode og organisering... 6 3.1 Hvordan registreres der?... 6 3.2 Hvornår registreres der?... 7 3.3 Hvem registrerer?... 8 3.4 Datamaterialets kvalitet og analysestrategi... 8 4. Analyse af undersøgelsens samlede resultater... 9 5. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger... 12 5.1 Ungecenter Eghøj... 12 5.1.1 Ungecenter Eghøjs afdelinger... 13 5.2 Socialpædagogiske Opholdssteder... 19 6. Sammenligning af tilbudstyperne... 21 Figur 20: Progression over og under 18 år... 26 Resultatdokumentation på ungeområdet Rapport Århus Kommune, Socialforvaltningen Rapport udarbejdet af Center for Socialfaglig Udvikling og Ledelsesinformationskontoret Oktober 2010 Kontakt: Ian Kirkedal Nielsen tlf.: 8940 3519 Jesper Skou Pedersen tlf.: 8940 3539 3

1. Resume Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for ungetilbud (Eghøj, Socialpædagogiske Opholdssteder, Ungeteam Syd samt Ungeindsatsen Nord) for 2009. Det overordnede billede er, at der sker en positiv udvikling for en del af de anbragte unge. Samtidig er der dog også en del, der af forskellige grunde ikke udvikler sig positivt. Andelen af de unge, som viser progression i overensstemmelse med de opsatte mål, ligger på mellem 15 og 26 % for samtlige faktorer. Samlet set er der tale om en vis positiv udvikling, og dette gør sig gældende på alle faktorer. Der viser sig mest progression indenfor områderne Familieforhold, Fritidsaktiviteter og venskaber samt Skole/beskæftigelse, hvor mere end 3 ud af 10 anbragte unge oplever en positiv udvikling. På de resterende områder gælder dette for mere end 2 ud af 10 unge. Tabel 1. Områder med størst positiv progression Positiv udvikling Familieforhold 33 % - mere end 3 ud af 10 Fritidsaktiviteter og venskaber 33 % - mere end 3 ud af 10 Skole/beskæftigelse 32 % - mere end 3 ud af 10 En del af de unge udvikler sig i negativ retning under anbringelsen. For de områder, hvor det er flest (Familieforhold, Skole/beskæftigelse og Sundhedsforhold) oplever ca. 1 ud af 10 anbragte unge en negativ progression, mens dette er tilfældet for færre end 1 ud af 10 unge på de resterende områder. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at 2 af disse 3 områder med størst negativ udvikling også er blandt de 3 områder, hvor der er størst positiv udvikling dette gælder Familieforhold og Skole/beskæftigelse. Det er problematisk, at nogle unge udvikler sig i negativ retning under anbringelsen, men det er uvist om den negative udvikling kan kædes sammen med kvaliteten af anbringelsen, idet vi ikke ved, hvordan disse unge ville have udviklet sig, hvis ikke de var blevet anbragt. Tabel 2. Områder med størst negativ progression Negativ udvikling Familieforhold 11 % - ca. 1 ud af 10 Skole/beskæftigelse 10 % - ca. 1 ud af 10 Sundhedsforhold 9 % - ca. 1ud af 10 Den gennemsnitlige problembelastning på Ungecenter Eghøj er marginalt større end gennemsnittet på Socialpædagogiske Opholdssteder. Angående status og udvikling er der gennemsnitligt tale om lidt større forbedringer på Socialpædagogiske Opholdssteder sammenlignet med Eghøj. Resultaterne tyder derfor ikke på, at den gennemsnitlige forbedring samlet set afhænger af problembelastningen hos de unge ved indskrivning. Dette understøttes af, at den gennemsnitlige forbedring samlet set er størst med hensyn til Hverdagsliv, mens problem-belastningen ved indskrivning samlet set er størst ved Skole/beskæftigelse og Fritidsaktiviteter og venskaber. Rapporten fra 2008 pegede ellers på, at det netop var dem med de største problemer der oplevede størst fremgang. Denne rapport har stillet et stort spørgsmålstegn ved 4

gyldigheden af denne sammenhæng. Resultaterne fra 2009 tyder således på, at man ikke længere nøjes med at høste de lavest hængende frugter - også de mindre belastede unge oplever nu fremgang, hvilket er positivt. Omvendt kan tendensen også tilskrives det forhold, at de mest belastede unge ikke har oplevet samme udvikling, som det var tilfældet i 2008 1. Man kan derfor forestille sig, at disse unge står tilbage med en relativ høj grad af problem belastning efter anbringelsen. Resultatdokumentationen kan ikke besvare spørgsmålet om, hvad der ville være sket med den unge, hvis der ikke var iværksat en foranstaltning. Forskellen mellem kønnene er primært udslagsgivende på faktorerne Misbrug og Kriminalitet, hvor mændene i gennemsnit er næsten dobbelt så belastede som kvinder ved indskrivningen, men alligevel oplever større progression i disse kategorier. En umiddelbar forklaring kunne være at en større problembelastning initialt giver større mulighed for udviklingspotentiale. De samlede resultater i denne rapport tyder dog ikke på, at der er en sammenhæng mellem progression og initial problembelastning, hvorfor denne forklaring skal tages med forbehold. En yderligere interessant iagttagelse er, at der på 6 ud af 8 faktorer ses en større progression hos de unge under 18 år. Dog er der også samtidig på 7 af faktorerne en større andel af unge under 18 år, der viser negativ progression, end det er tilfældet for de unge over 18 år. Således tyder det på, at de unge under 18 generelt udvikler sig mere end dem der er over 18, men det er både i positiv og negativ retning. 1 Den nye skalering gør det dog vanskeligt, at lave en præcis sammenligning 5

2. Indledning og formål Resultatdokumentation er en systematisk måde at opsamle viden om effekterne af den indsats, vi leverer over for brugerne. Konceptet er udviklet af Socialforvaltningen i Århus Kommune. Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for ungetilbud for 2009. I rapporten indgår resultaterne for de unge, der er anbragt på døgninstitutionen Eghøj, på Socialpædagogiske Opholdssteder, Ungeindsatsen Nord eller Ungeteam Syd (de sidste to er der dog ikke afrapporteret særskilt på pga. for lavt antal registreringer). Fra december 2009 er øvrige dag- og døgntilbud på ungeområdet begyndt at registrere resultatdokumentation og fra 2010 begynder tilbud på børneområdet og senere handicapområdet at registrere resultatdokumentation. Fremadrettet vil der derfor kunne afrapporteres på alle tilbud på områderne for udsatte børn og unge samt for børn og unge med handicap. Formålet med rapporten er dels at levere ledelsesinformation til det politiske og ledelsesmæssige niveau, dels at levere faglig relevant information til de implicerede foranstaltninger. Resultatdokumentation indgår som et særligt indsatsområde i Socialforvaltningens budgetbemærkninger og i mål- og effektstyringssystemet. I 2009 er der i det nye koncept foretaget opfølgning eller udskrivning i 142 tilfælde. 3. Metode og organisering Denne rapport bygger på data indsamlet i 2009 fra Eghøj, Socialpædagogiske Opholdssteder, Ungeindsatsen Nord og Ungeteam Syd. I 2009 er resultatdokumentationskonceptet blevet revideret, således at skalaen og faktorerne er justeret. Rapporten indeholder derfor ikke sammenligninger med tidligere år. Men 2009 målingerne vil kunne anvendes som basis for sammenligninger i de kommende års målinger og i forbindelse med en eventuel udbredelse af konceptet til andre kommuner. 3.1 Hvordan registreres der? Registreringen foretages ved indskrivning, afklaring, opfølgning og udskrivning (se afsnit 3.2). Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den aktuelle situation (status) og dernæst opstilles mål for barnets/den unges udvikling frem mod næste status. Efter et halvt år følges der op på de mål, der er sat. Det kan således opgøres, hvorvidt der er sket progression, og hvorvidt de fastsatte mål er nået. I den forbindelse skal det nævnes, at fastholdelse af status for den unge ved ind- og udskrivning, kan være et mål i sig selv. Vurderingen foretages ud fra en 0-4 skala. Skalaen går fra 0 som er det uproblematiske niveau til 4, som er det mest problematiske niveau. Den bagvedliggende inddeling i de fem kategorier har følgende opbygning: 0. Har ingen problemer og kan klare sig uden støtte 6

1. Har milde problemer og har brug for let støtte 2. Har moderate problemer og har brug for nogen støtte 3. Har alvorlige problemer og har brug for megen støtte 4. Har et massivt problem, skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden 3.2 Hvornår registreres der? Resultatdokumentationen skal følge arbejdet med den lovpligtige handleplan ( 140), som udarbejdes af rådgiveren på socialcentret. Der skal udfyldes et resultatdokumentationsskema i hver enkel sag på følgende tidspunkter: Ved indskrivning i et nyt tilbud 3 måneder efter indskrivning (afklaring) Herefter hver 6. måned Ved udskrivning Afklaringen efter 3 måneder foretages kun, hvis det findes nødvendigt at korrigere i forhold til indskrivning. I de tilfælde, hvor der foretages en afklaring efter 3 måneder, ses der bort fra registreringen ved indskrivningen. Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel af registreringerne der er foretaget inden for tidsrammen. Af den anden kolonne fremgår, hvor stor en andel af opfølgningerne, der er foretaget rettidigt (dvs. +/- 1 måned). Tredje kolonne viser, for hvor stor en andel det er tilfældet, at opfølgningstidspunktet på nuværende tidspunkt (ved rapportens udformning) er overskredet med mere end 1 måned. Her sættes seneste opfølgning således i forhold til dags dato, når det opgøres, for hvor stor en andel opfølgningstidspunktet er overskredet. Tabel 3. Andel opfølgninger foretaget indenfor tidsrammen. Andel opfølgninger foretaget inden for +/- 1 måned* Andel, hvor opfølgningstidspunktet på nuværende tidspunkt er overskredet med mere end 1 måned* I alt 52 % 15 % Eghøj ATA 11 % 10 % Eghøj, fløjen 71 % 13 % Eghøj, projekterne 36 % 15 % Eghøj, turbo 64 % 0 % Eghøj, turbo4 38 % 13 % Socialpædagogiske 63 % 24 % Opholdssteder * Note: 2. kolonne angiver andelen af opfølgninger foretaget inden for +/- 1 måned. Dertil kommer sandsynligvis et givent antal sager, hvor opfølgningen ikke har fundet sted inden for +/- 1 måned. Kolonne to kan ikke anvendes til at sige, i hvor mange af sagerne der samlet set foretages en opfølgning. ** Note: 3. kolonne angiver andelen, der siden sidste opfølgning og på tidspunktet for dataudtræk til rapporten har overskredet fristen for næste opfølgning (6 mdr.) med mere end 1 måned. Tabellen summer ikke til 100 % pct., da de to kolonner ikke kan ses i forhold til hinanden, hvilket skyldes, at hverken kolonne 2 eller 3 forholder sig til det antal sager, hvor opfølgningen er foretaget med en afvigelse på mere end +/- 1 måned. Derimod kan det af 3. kolonne udledes, at der samlet set på tidspunktet for dataudtræk til rapporten enten er foretaget opfølgning eller at opfølgningstidspunktet er overskredet med mindre end 1 måned. 7

Det overordnede billede fra tabel 3 er, at lidt over halvdelen af de registrerede opfølgninger foretages inden for en måneds afvigelse i forhold til tidsrammen, som er beskrevet ovenfor. Siden sidste opfølgning er der i gennemsnit 15 %, der har overskredet fristen med mere end 1 måned, hvilket kunne tyde på, at de fleste afdelinger og projekter har fundet en fornuftig rytme i forhold til at foretage de påkrævede opfølgninger rettidigt. 3.3 Hvem registrerer? Udgangspunktet er, at registreringen skal foregå i et samspil mellem bestiller- og udførerdelen, dvs. rådgiveren på myndighedsområdet på den ene side og anbringelsesstedet på den anden side. Denne procedure skal sikre en præcis udfyldelse af resultat-dokumentationen. Indtil videre har det dog været behandlerne på anbringelsesstederne, der har udfyldt registreringerne. Fra 2010 udvides resultatdokumentation til også at omfatte rådgiverne. 3.4 Datamaterialets kvalitet og analysestrategi På baggrund af det tilbundsgående forarbejde for udviklingen af resultatdokumentation, vurderes datas validitet at være høj. I udviklingsprocessen er der inddraget en lang række fagpersoner, herunder repræsentanter fra såvel udfører som myndighedsområdet, som har deltaget i udvælgelsen og kvalificeringen af kategorierne. Desuden har resultatdokumentationen gennemgået en større test. Dog skal det bemærkes, at rådgiverne ikke har været inddraget i selve scoringerne i resultatdokumentationen. Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt det har påvirket datakvaliteten. Eftersom rådgiverens rolle er at kvalitetssikre det dokumentationsarbejde, der er foretaget på tilbuddene, kan det ikke afvises, at de præsenterede resultater viser et andet billede af de unges udvikling, end hvis rådgiverne havde været inddraget. Resultatdokumentation bliver efter planen i højere grad implementeret på rådgiversiden fra sommeren 2010. Grundlaget for progressionsmålingerne er 142 registreringer. Datamaterialet er stort nok til, at man med en vis rimelighed kan sige, at det tegner et dækkende billede. Dog skal man særligt ved opdeling på de enkelte tilbud være opmærksom på, at resultaterne kan være sårbare over for enkelte meget tunge eller modsat meget succesfulde forløb, som påvirker resultatet i uhensigtsmæssig stor grad. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne tages med forbehold herfor. Det nye resultatdokumentationskoncept på ungeområdet, der er indført fra 2009, adskiller sig fra det gamle koncept ved, at målene opstilles for ½ år af gangen. I afrapporteringerne fremgår graden af målopfyldelse og progression samlet set for alle registreringer, der er foretaget. Det betyder, at det samme individ kan optræde flere gange, hvis der er foretaget to eller flere opfølgninger på den pågældende person. Der er dog intet i datamaterialet, det tyder på systematiske skævheder, fx at der er foretaget flere målinger på mere problembelastede unge eller omvendt. I afsnittene nedenfor gennemgås resultaterne. 8

4. Analyse af undersøgelsens samlede resultater Det helt overordnede billede er, at der sker en positiv udvikling for en del af de anbragte unge, mens der samtidig er en del, der af forskellige grunde ikke udvikler sig positivt. Dette fremgår af figur 1 nedenfor. Figuren viser, at på 6 ud af 8 faktorer har størstedelen af de unge enten udvist progression, opnået målopfyldelse (det grønne område) eller er uproblematiske (det hvide område). På de resterende 2 faktorer gælder dette for næsten 50 %. En del har ikke opnået progressionsmålet (det gule område), mens kun en mindre gruppe har udviklet sig negativt (det røde område). Figur 1: Progression for de unge. N=142 Tabel 4: Forklaring til kategorier Kort tekst Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Forklaring (for den pågældende parameter) Den unge har udviklet sig positivt under foranstaltningen, og målet er nået. Den unge har udviklet sig positivt under foranstaltningen, men målet er ikke nået. Status for den unge er det samme ved ind- og udskrivning, og det var målsætningen at den unge skulle fastholdes på dette niveau. Den unge var uden problemer ved både ind- og udskrivning. Den unge har ikke udviklet sig under forløbet, selvom det var målsætningen. Den unge har udviklet sig negativt under foranstaltningen. 9

Resultaterne viser, at der er fremgang på alle faktorer. På tværs af de forskellige områder har der været en progression i overensstemmelse med de opsatte mål hos mellem 15 og 26 % af de unge. Sammenlægger man de to kategorier progressionsmål opfyldt og progression (uden opfyldelse af mål) 2, har der været mest progression inden for de tre områder: Familieforhold, Skole/beskæftigelse og Fritidsaktiviteter og venskaber, hvor mere end 30 % af de unge viser fremgang. Derudover er der mere end 40 %, der udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål vedrørende Skole/beskæftigelse, Fritidsaktiviteter og venskaber, Hverdagsliv samt Udvikling og adfærd, mens dette er tilfældet for op mod 60 %, når det gælder Familieforhold. Generelt er der kun få af unge, der udvikler sig i negativ retning under anbringelsen. For de områder, hvor det er flest (Familieforhold, Skole/beskæftigelse og Sundhedsforhold) drejer det sig om hhv. 11, 10 og 9 % af de unge. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at 2 af disse 3 områder med størst negativ udvikling også er blandt de 3 områder, hvor der er størst positiv udvikling dette gælder Familieforhold og Skole/beskæftigelse. Det er helt sikkert problematisk, at nogle unge udvikler sig i negativ retning under anbringelsen, men omvendt ved vi heller ikke, hvordan disse unge ville have udviklet sig, hvis de ikke var blevet anbragt. Derfor er det fortsat et ubesvaret spørgsmål, om den negative udvikling disse unge oplever, kan kædes sammen med kvaliteten af anbringelsen. 2 Når der i rapporten anvendes betegnelserne: fremgang, progression eller positiv udvikling henvises der til de to kategorier progression og progressionsmål opfyldt sammenlagt. I de tilfælde, hvor der kun menes progressionsmål opfyldt vil det være anført eksplicit. 10

Gennemsnitlig status og udvikling Ovenstående figur siger ikke direkte noget om, hvor problembelastede de unge er på de enkelte faktorer. Det kan man derimod se af nedenstående figur 2, som til gengæld ikke siger noget om, hvor mange der udvikler sig i henholdsvis positiv og negativ retning. Figuren skal læses på den måde, at hele søjlen er den gennemsnitlige problembelastning (på en skala fra 0 til 4) ved indskrivning, hvis der er tale om en forbedring. Det grønne område markerer den gennemsnitlige forbedring. Hvis der er tale om en forværring er hele søjlen imidlertid den gennemsnitlige problembelastning ved udskrivning. Det røde område markerer i disse tilfælde den gennemsnitlige forværring. Figur 2 viser, at Sundhedsforhold er det område, hvor der har været den mindste gennemsnitlige forbedring, mens de unge har flyttet sig mest vedrørende Hverdagsliv. Ses der samlet på alle faktorerne, er der ingen systematik i, at mindre eller mere problembelastning på en faktor betinger niveauet for den gennemsnitlige forbedring. Den gennemsnitlige forbedring ser således ikke ud til at afhænge af niveauet for problembelastning ved indskrivning. Figur 1 ovenfor viste, at en gruppe af unge udvikler sig negativt, men på baggrund af figur 2 står det klart, at den positive udvikling samlet set overstiger denne negative udvikling på samtlige parametre. Det er på baggrund af figur 1 ikke overraskende. Figur 2: Samlet status og udvikling. N=142 11

5. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger Følgende afsnit falder i to dele; resultaterne på henholdsvis Eghøj og Socialpædagogiske Opholdssteder. 5.1 Ungecenter Eghøj Resultaterne på Ungecenter Eghøj viser ligesom de samlede resultater gennemgående en overvejende positiv progression. Familieforhold, Fritidsaktiviteter og venskaber samt Udvikling og adfærd er de faktorer, hvor den største andel af unge (mellem 29 og 33 %) har fremgang. Det er dernæst bemærkelsesværdigt, at der på samtlige faktorer ses en fremgang hos mere end 20 % af de unge, om end andelen med progressionsmål opfyldt, fra en gennemsnitlig betragtning, er lavere end denne andel i de samlede resultater jf. figur 1. På enkelte områder er der dog også en vis mængde unge, der udvikler sig i negativ retning. Det drejer sig især om Skole/beskæftigelse og Familieforhold, hvor henholdsvis 10 og 8 % af de unge udvikler sig i negativ retning. Udvikling og adfærd skiller sig ud ved, at kun 2 % af de unge har vist negativ progression. På de resterende faktorer gælder dette jf. figur 3 for mellem 5 og 10 % af de unge, hvilket ligger under de tilsvarende andele i de samlede resultater. Figur 3: Progression for unge på Ungecenter Eghøj. N=100 12

Ser man på de gennemsnitlige resultater for status og udvikling viser det sig, at der på alle faktorer er tale om gennemsnitlig forbedring. Figur 4 nedenfor viser dog, at der er stor forskel på, hvor stor en forbedring der er tale om. De største problembelastninger ligger særligt indenfor Skole/beskæftigelse, Fritidsaktiviteter og venskaber, Familieforhold samt Sundhedsforhold. Også på faktorerne Hverdagsliv og Udvikling og adfærd er der store initiale problembelastninger, men da det samtidig er på disse to faktorer, der sker de største forbedringer, bringes problembelastningen gennem forløbet ned på et relativt lavt niveau (lidt over 1). Det er således ikke de faktorer, der har de største initiale problembelastninger, der oplever størst fremgang. Det resulterer i, at de unge i relation til de 4 mest belastede faktorer også efter forløbet har betydelige problemer på disse områder. Figur 4: Status og udvikling for unge på Ungecenter Eghøj. N=100 5.1.1 Ungecenter Eghøjs afdelinger Ungecenter Eghøj består af afdelinger og projekter, der hver for sig tilbyder forskelligartede foranstaltningstyper. Særligt kan det fremhæves, at akutsagerne (der varetages på afdelingen Fløjen) vurderes at være så forskellige fra de øvrige sager, at det er hensigtsmæssigt at afrapportere resultaterne for sig. Således vises nedenfor de afdelingsspecifikke resultater for Eghøj, dvs. hhv. ATA-tidsforanstaltninger, Fløjen, Projekterne, Turbo og Turbo 4 (afdelinger med N < 10 er ikke medtaget). 13

Figur 5: Progression for unge på ATA-foranstaltninger, Ungecenter Eghøj. N=13 Figur 6: Progression for unge på Fløjen, Ungecenter Eghøj. N=22 14

Figur 7: Progression for unge på Projekterne, Ungecenter Eghøj. N=17 Figur 8: Progression for unge i Turbo, Ungecenter Eghøj. N=33 15

Figur 9: Progression for unge i Turbo 4, Ungecenter Eghøj. N=10 Generelt er der fremgang i alle afdelinger. I to af afdelingerne, ATA-tidsforanstaltninger og Turbo, er der tale om en fremgang, der er nogenlunde jævnt fordelt på de forskellige faktorer, mens der på Fløjen og på Turbo 4 er tale om en større variation i fremgangen på de forskellige faktorer. Der har været særlig stor progression vedrørende henholdsvis Familieforhold på Fløjen og Misbrug samt Fritidsaktiviteter og venskaber på Turbo 4. Projekterne indtager en mellemposition i denne henseende. Der er generelt lave negative progressioner på Eghøj sammenlignet med den samlede resultatdokumentation. På ATA-tidsforanstaltninger og Fløjen udgør de 2 områder Skole/beskæftigelse og Sundhedsforhold dog væsentlige undtagelser. I de to afdelinger har henholdsvis 27 og 23 % udviklet sig negativt i relation til Skole/beskæftigelse, mens dette er tilfældet for 15 og 14 %, hvad angår Sundhedsforhold. Disse resultater viser negative udviklinger hos en væsentligt større andel end gennemsnittet i Eghøj og i de samlede resultater. Dette resultat kan i relation til Fløjen delvist forklares med, at de arbejder med akutsager, som vanskeligt kan opnå samme resultater som mere langsigtede indsatser. Samtidig bør man have in mente, at der særligt på afdelingerne Turbo 4 og ATA-tidsforanstaltninger er tale om et lavt N (hhv. 10 og 13), hvorfor enkelte personers udvikling kan have uhensigtsmæssig stor indflydelse på afdelingens resultater. 16

Figur 10: Status og udvikling for unge på ATA-foranstaltninger, Ungecenter Eghøj. N=13 Figur 11: Status og udvikling for unge på Fløjen, Ungecenter Eghøj. N=22 Figur 12: Status og udvikling for unge på Projekterne, Ungecenter Eghøj. N=17 17

Figur 13: Status og udvikling for unge på Turbo, Ungecenter Eghøj. N=33 Figur 14: Status og udvikling for unge på Turbo 4, Ungecenter Eghøj. N=10 Ovenstående figurer viser, at der er betydelig forskel på fremgangen i de forskellige afdelinger på Eghøj. Afdelingen Turbo er eneste afdeling, hvor de unge har stor fremgang på alle faktorer, men også på Projekterne er der fremgang indenfor alle områder. På afdelingerne Turbo 4 og ATA-foranstaltninger er der gennemsnitligt tale om en lille forværring af de unges Sundhedsforhold, mens afdelingen Fløjen har små forværringer på faktorerne Skole/beskæftigelse og Misbrug. Det er dog ganske beskedne tilbagegange, og på alle andre områder viser disse afdelinger også, i tråd med de overordnede resultater i dokumentationen, en gennemsnitlig fremgang. 18

5.2 Socialpædagogiske Opholdssteder De unge, der er anbragt på Socialpædagogiske Opholdssteder viser ligeledes en generel fremgang, der ligger over gennemsnittet i forhold til de samlede resultater i resultatdokumentationen. Fremgangen gælder særligt vedrørende Skole/beskæftigelse samt Fritidsaktiviteter og venskaber (fremgang på 39 og 45 %), men også indenfor Kriminalitet, Udvikling og adfærd, Hverdagsliv og Familieforhold er der gode resultater med fremgange på mellem 30 og 34 %. Det viser sig dog også, at der på Socialpædagogiske Opholdssteder er nogle unge, der udvikler sig i negativ retning. Mens Eghøj samlet set ikke har nogle negative udviklinger på over 10 %, er der på Socialpædagogiske Opholdssteder negative progressioner for mellem 11 og 17 % af de unge inden for 4 faktorer. Det gælder faktorerne Fritidsaktiviteter og venskaber, Sundhedsforhold, Skole/beskæftigelse og endelig Familieforhold, hvor hele 17 % af de unge udvikler sig i negativ retning. Ift. Ungecenter Eghøj ser man, at en større del af de unge har positiv progression samtidig med, at der ligeledes er en større andel med negativ progression. Der ser med andre ord ud til at være en større udvikling, både positivt og negativt på Socialpædagogiske Opholdssteder Sammenlignet med Ungecenter Eghøj. Dernæst kan det bemærkes, at der er flere uproblematiske, ligesom der er væsentlig færre i kategorien ingen progression. Figur 15: Progression for unge på Socialpædagogiske Opholdssteder. N=38 19

Figur 16 viser, at de unge på Socialpædagogiske Opholdssteder i særlig grad har problemer med Skole/beskæftigelse, Fritidsforhold/venskaber og Familieforhold Til trods for en relativ lav problembelastning i forhold til de andre områder er det indenfor Misbrug, at de unge har forbedret sig mest. Derudover er der en stor forbedring for de unge vedrørende Hverdagsliv og Skole/beskæftigelse. Med hensyn til Sundhedsforhold sker der næsten ingen forbedring. Figur 16: Status og udvikling for unge på Socialpædagogiske Opholdssteder 20

6. Sammenligning af tilbudstyperne For at få et overblik over forskelle mellem de overordnede tilbud/tilbudstyper, der indgår i rapporten, kan det være interessant at opstille resultaterne umiddelbart ved siden af hinanden. De to følgende sider opstiller resultaterne på denne måde. Figur 13 viser progression, mens figur 14 viser status og udvikling. Det er imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på, at man bør være forsigtig ved direkte sammenligning mellem de forskellige tilbud/tilbudstyper. De er forskellige og har forskellige målgrupper. Også internt i tilbuddene/tilbudstyperne kan der forekomme store variationer. Argumentet for at fremstille resultaterne er, at der kan være tilfælde, hvor det giver mening at sammenligne tilbuddene imellem og dermed understøtte gensidig erfaringsudveksling. Der er ikke i fremstillingen sket nogen vægtning i forhold til fx foranstaltningsvarighed, intensitet eller ressourceindsats. Sammenlignet med Ungecenter Eghøj kan det bemærkes, at der jf. figur 3 og 15 gennemsnitligt er større progression blandt de unge på Socialpædagogiske opholdssteder. Der er gennemsnitligt en lidt højere problembelastning på Ungecenter Eghøj sammenlignet med Socialpædagogiske Opholdssteder. Umiddelbart kunne det give anledning til to modsatrettede teser om, at man for det første kunne forvente en større positiv udvikling på Eghøj, fordi en stor problembelastning medfører et stort potentiale for udvikling. Omvendt kan der også argumenteres for at en stor initial problembelastning gør det sværere at flytte de unge i en positiv retning. Hvis man kigger på den gennemsnitlige status og udvikling, er der en marginalt større positiv udvikling på Socialpædagogiske Opholdssteder. Der er dog kun tale om en lille forskel 3, hvilket betyder, at der som påpeget ikke er nogen indikationer af en sammenhæng mellem problembelastning ved indskrivning og udvikling. Som nævnt kan det være problematisk at sammenligne tallene direkte. Hvis man sammenligner figur 4 og 16 fremgår det eksempelvis, at Socialpædagogiske Opholdssteder viser størst fremgang vedrørende Skole/beskæftigelse, ligesom de jf. figur 17 generelt viser større progression på dette område. Det kunne være interessant at undersøge om forskellen på skole/beskæftigelsesfaktoren hænger sammen med, at Socialpædagogiske Opholdssteder har interne skoletilbud, hvilket ikke er tilfældet for Ungecenter Eghøj. Det er med resultatdokumentationen ikke muligt at sige noget om en sådan sammenhæng. 3 I forhold til status og udvikling er problembelastningen gennemsnitligt 0,16 højere på skalaen for Eghøj sammenlignet med Socialpædagogiske Opholdssteder. På Socialpædagogiske Opholdssteder er forbedringen gennemsnitligt 0,06 større end gennemsnittet på Eghøj. 21

Figur 17: Progression tilbudstyper 22

Figur 18: Status og udvikling tilbudstyper 23

Kriminalitet Misbrug Hverdagsliv Fritidsaktivit eter/venskab er Sundhedsfor hold Skole/beskæf Familieforhol tigelse d Udvikling og adfærd Sammenligning af køn Figuren nedenfor viser, hvilken progression de to køn har opnået. Figur 19: Progression de to køn Gennemsnitlig problembelastning ved indskrivning: K 1,7 M K 1,6 2,3 M K M K 2,3 3,0 3,0 2,0 M 1,6 K M 2,8 2,6 K M K M K M 3,2 3,2 1,0 1,8 0,9 1,7 0% 20% Progressionsmål opfyldt 40% Progression 60% 80% 100% Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 24

Der er særligt stor forskel på mænd og kvinder på de to faktorer Misbrug og Kriminalitet, hvor mændene i gennemsnit er næsten dobbelt så belastede som kvinder ved indskrivningen jf. figur 19. Det fremgår endvidere af figurerne, at en større andel af mændene har oplevet progression i disse kategorier, sammenlignet med kvinderne. Dette kan muligvis tilskrives, at en større initial problembelastning medfører et større potentiale for udvikling hos mændene. Tilsvarende er der også en større andel af kvinderne i kategorien uproblematisk på begge områder. De samlede resultater i denne rapport tyder imidlertid ikke på, at der er en sammenhæng mellem progression og initial problembelastning, hvorfor der er nogen usikkerhed mht. denne forklaring. 25

Kriminal Hverdag sliv Fritidsak tiviteter /venska ber Sundhe dsforhol d Skole/b eskæftig else Familief orhold Udviklin g og adfærd Sammenligning af alder Figuren nedenfor viser, hvilken progression forskellige unge har opnået afhængigt af alder. Vi skelner mellem unge, der er hhv. under og over 18 år. Figur 20: Progression over og under 18 år O18 Gennemsnitlig problembelastning ved indskrivningen: 1,5 U18 O18 1,8 2,1 U18 O18 2,5 2,9 U18 O18 2,9 2,0 U18 O18 1,6 2,6 U18 O18 2,8 3,2 itet Misbrug U18 O18 U18 O18 U18 3,2 1,5 1,4 1,5 1,1 0% 20% Progressionsmål opfyldt 40% 60% Progression 80% 100% Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 26

På 6 ud af de 8 faktorer ses der størst progression hos de unge under 18 år. Samtidig er der dog også på 7 af faktorerne en større andel af de unge under 18 år, der viser negativ progression, end det er tilfældet for de unge over 18 år. Det tyder således på, at de unge under 18 generelt udvikler sig mere end dem der er over 18, men det er både i positiv og negativ retning. 27

Sammenligning af skole og beskæftigelse Figuren nedenfor viser de unges progression og gennemsnitlige forbedring på hhv. skole- og beskæftigelsesområdet. Figur 20: Progression skole og beskæftigelse Figuren viser, at på skolefaktoren har en større andel af de unge enten udvist progression, opnået målopfyldelse eller er uproblematiske sammenlignet med beskæftigelsesfaktoren. Dog er der relativt flere unge, som oplever negativ progression på skolefaktoren, mens andelen af unge, der ikke oplever nogen progression er større på beskæftigelsesfaktoren. Figur 21: Samlet status og udvikling skole og beskæftigelse Figur 2 viser, at beskæftigelsesforhold er det område, hvor der har været den mindste gennemsnitlige forbedring, mens den unge har oplevet en højere gennemsnitlig forbedring på skoleområdet. Problembelastningen på de to områder er meget ens, hvilket indikerer at den gennemsnitlige forbedring ikke ser ud til at afhænge af niveauet for problembelastning ved indskrivning. 28