INBIOM samarbejdsprojekt Fish n Kelp samproduktion af fisk og makroalger
Titel: Fish n Kelp samproduktion af fisk og makroalger Udarbejdet for: INBIOM Udarbejdet af: Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Bioressourcer og Bioraffinering www.teknologisk.dk Januar 2021 Forfattere: Mathias Andersen, Jørgen Hinge,
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Baggrund... 4 3. Demonstration af algedyrkning i fiskevand... 5 3.1. Etablering af laboratorieanlæg hos... 5 3.2. Akvarieforsøg med søl... 7 3.3. Resultater fra akvarieforsøg... 8 3.4. Design og opstilling af pilotanlæg hos Biofarm.... 8 4. Algeproduktion og karakterisering...10 4.1. Tilvækst af makroalger i forsøgsopstillingerne...10 4.2. Analyser af indholdsstoffer...15 4.3. Diskussion...16 4.4. Tørring af Ulva lactuca...17 5. Produktion og test af foderpiller...18 5.1. Forsøg med fodring af ørred med Søsalat-tangpiller...18 6. Konklusion...20 3
1. Indledning Denne rapport beskriver resultaterne for projektet Fish n Kelp Samproduktion af fisk og makroalger. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem: - Bisserup Fisk ved Lars Birger Nielsen - Biofarm ved Lars Bach - Gourmet Tang ved Poul Erik Nielsen - Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Marin økologi ved Annette Bruhn -, AgroTech ved Mathias Andersen Projektet er støttet af Innovationsnetværket INBIOM. 2. Baggrund Havbrug er stramt reguleret pga. miljøbelastningen og mange politikere og interesseorganisationer ønsker, at fiskeproduktionen flyttes ind på land. Det er i imidlertid forbundet med tekniske udfordringer, høje anlægs- og driftsomkostninger og lavere kødkvalitet ved produktion i traditionelle dambrug. Størstedelen af den danske akvakultur er landbaseret regnbueørredopdræt i ferskvandsdambrug, hvor hovedparten er opbygget som modeldambrug med stort næringsstoftab til følge. Nyere dambrug er opgraderet med bl.a. recirkulationsteknologi, der er omkostningstung både i investering og drift. Projektet vil demonstrere, at kvælstof- og fosforfjernelsen fra akvakultur kan opnås ved samproduktion med f.eks. Søsalat (Ulva sp.), søl (Palmaria palmata) eller sukkertang (Saccharina latissima). Samtidig producerer algerne ilt, der optages af fiskene til gengæld for CO2, der optages af algerne. Udgiften til et biologisk rensningsanlæg kan herved reduceres til et minimum. Algerne kan i princippet sælges til human konsum, men markedet er stadig lille i Europa. Til gengæld er der stor interesse for at aftage algerne som foderadditiv, hvor de fungerer som erstatning for soja og fiskemel. Ud over protein indeholder algerne også sunde fedtsyrer, mineraler, vitaminer og bioaktive stoffer, der i dyreforsøg har vist at kunne reduceres brugen af antibiotika. Denne produktionsform muliggør yderligere udbredelsen af akvakultur og tangproduktion i Danmark. Tangproduktionen har en global vækst på 8 % pr. år. I projektet udvikles et bæredygtigt tangprodukt til produktion af foderprotein. En stor del af proteinet i fiskefoder kommer fra fiskemel fra overfiskede arter eller fra soja, et produkt med højt klima- og miljøaftryk med suboptimal næringsværdi for fisk. Alger indeholder generelt mange essentielle aminosyrer og fedtsyrer, der styrker sundhed og vækst. Indholdsstofferne vil i projektet blive analyseret og sammenlignet med alternative proteinkilder med henblik på fodertilsætning. Pilotskalaanlæg til samproduktion af fisk og tang vil blive demonstreret. Resultater for udbytte, vækst, foderkvalitet og vandkvalitet vil blive rapporteret. Erfaringerne fra projektet vil give mulighed for at opskalere og implementere samproduktionen af tang og fisk i fuld skala uden tab af næringsstoffer. Op til en tredjedel af foderet kan erstattes af tang. For hver kg foder (50 % protein), der tilføres dambruget, kan der produceres 1/6 kg TS fisk ved en FCR (feed conversion ratio) på 1,5. Samtidig tabes næsten 3/4 af næringsstoffet til vandet. Hvis disse væringsstoffer skal nyttiggøres af alger, skal der samtidig høstes 1,5 kg i TS fra alger med et proteinindhold på 25 %. 4
Høstudbytte af tang er derfor teoretisk 9 gange højere end fiskeproduktionen, hvilket ønskes verificeret. Modeldambrug, der anvender recirkulationsteknologi, har tilhørende biologisk næringsstoffjernelse, hvor kvælstof omsættes til frit kvælstof under stort energi- og kulstofforbrug, og fosfor opsamles i slam, hvor akaffelsen er en yderligere udgift. I projektet undersøges vandrensningen via makroalgerne kontra teoretisk rensning i et biofilter. Erfaringer fra projektet vil yderligere kunne bruges til at estimere produktionen af makroalger under marine forhold, der vil kunne kompensere for et havbrugs udledning af kvælstof og fosfor. Under demonstrationen af konceptet (proof of concept) vil både det miljømæssige og det økonomiske potentiale blive vurderet. Biofarm står konkret med planer om udvidelse og overvejer, om algeproduktion skal være en del af løsningen til vandrensning og delvis egenproduktion af proteinfoder. Bisserup Fisk har allerede erfaring med algetilsætning til foderet og kan se store fordele ved at etablere en fremtidig produktion på land med samproduktion af alger. 3. Demonstration af algedyrkning i fiskevand Inden opstart af vækstforsøg med alger dyrket i spildevand fra akvakultur blev der udvalgt 3 algearter med potentiale for kommercialisering og landbaseret dyrkning. 1. Ulva sp. (Søsalat, grønalge): Høj vækstrate (45 tons DW/ha/y i Danmark). Optimale vækstbetingelser: 50 M NO3 svarende til 3 mg NO3 /L. ph optimum omkring 7,5. ph styres med CO2 tilsætning f.eks. 10 min hver time. Salinitet: 10-14 psu. Kan gro ved 5 psu med 1/3 lavere vækst. Optimal densitet: 4 kg/m 2. 0,5 meters vanddybde. Optimal væksttemperatur mellem 10 15 C. 2. Palmaria Palmata (Søl, rødalge): Attraktiv som human kost. Høj efterspørgsel og salgspris, men svær at dyrke. 3. Furcellaria lumbricalis (gafeltang, brunalge): Den mest udbredte brunalge ved den europæiske atlanterhavskyst og i middelhavet. Har en livscyklus på under 3 måneder og trives med i solrigt og varmt miljø. D. dichotoma har højt niveau af bioaktive componenter herunder steroider, alkaloider, phenol stoffer, flavonoider, saponiner, tanniner og triterpenoider. Dette giver samlet en antimikrobiel og antifungiel effekt, der bl.a. kan bruges til at reducere metanogen aktivitet i ko-maver og som alternativ til zink og antibiotika tilsætning i svinefoder. 3.1. Etablering af laboratorieanlæg hos I laboratoriet hos blev der etableret en forsøgsopstilling bestående af to 128 liters akvarier (lxbxh: 55cmx45cmx52cm), monteret med akvariepumper til beluftning og to stk. natriumlampe (Sunkraft HPS 400W) sat til 14/10 timers lys/mørke. 5
Figur 1 Forsøgsopstilling i laboratoriet med akvarier til algeprodultion. Til at starte med blev akvarierne flydt op med søsalat for at teste den optimale beluftningsstrategi. En række beluftningsdyser midt i akvariet viste sig at være optimal for at holde søsalaten i konstant bevægelse uden at ødelægge bladene, se figur 1 til højre. Der blev tilsat fiskevand svarende til 6,86 mg NO3/L og salt svarende til 15,2 g /kg (ppt). Figur 2 Foto af søl-planter hentet 16.04.20 og overført til forsøgsopsætningen med 2 akvarier. Senere blev samme forsøgsopstilling benyttet til dyrkning af sølplanter. 6
Figur 3 Søl tabte først farven, se billede til venstre, men genetablerede senere farven, se billede til højre. 3.2. Akvarieforsøg med søl Midt marts blev der hentet små søl-planter (500 gram i alt) på Dansk Skaldyrcenter (DSC), til brug for et vækstforsøg, hvor algerne blev overført til to akvarier, se figur 2. Næringsniveauet blev atemt til 175 M N (N/P=25) eller ca. 2,5 mg N/l. Næringsstoffet kom fra procesvand fra Biofarm, fra deres produktion af Sunshine Bass. Procesvandet blev fortyndet med demineraliseret vand. Der blev tilført næringsstofferne 3 gange per uge for at oprette samme næringsmængde. Sølensvømmede frit rundt i 90 liter vand. Temperaturen blev holdt på 12 grader vha. en vandkøler, hvilket ca. svarer til havtemperaturen i april. Det blev moniteret ph, temperatur, vådvægt af søl, samt næringsstofkoncentration i akvarierne (nitrat, nitrit, nitrogen-n og fosfor). 7
Vådvægt i gram 3.3. Resultater fra akvarieforsøg 300 Vådvægt for søl under vækstforsøg 250 200 150 Tønde (oprindeligt kar 2): Kar 1: 100 50 0 25.3.20 30.3.20 4.4.20 9.4.20 14.4.20 19.4.20 24.4.20 Dato for vejning af søl-planter Figur 4 Vådvægt at søl fra akvarieforsøg over en måned. Vi havde en del udfordringer med at få sølen til at vokse, og planterne tabte farven. Vi forsøgte derfor med forskellige tiltag: Kultivering i rent saltvand uden tilsat næring Lys/ikke lys Kultivering i "bakker"/kultivering frit i vandet Den negative vækst og tabet af farve skyldes sandsynligvis begrænsning på lys og næring under og efter transport af planterne. Vi startede med at give sølen næring 1 gang om ugen, hvilket viste sig at være for lidt. Sidst i forsøget lykkedes det os at opnå en positiv vækstrate. Højeste vækstrate var ca. 3 % vægtforøgelse (vådvægt) om dagen. 3.4. Design og opstilling af pilotanlæg hos Biofarm Hos Biofarm opdrættes "Sunshine Bass", som udmærker sig til Sushi. Procesvand fra denne produktion bruges til forsøget, hvor der løbende udtages vand fra fiskeproduktionen til pilot-algeanlægget, der efter rensning kan tilbageføres til fiskeproduktionen. I november 2019 blev der opstillet et pilotanlæg til dyrkning og monitorering af søsat i pilotskala hos Biofarm. Anlægget er skitseret i figur 3.2 og bestod af to beholdere med dimensionerne lxbxh 112cmx90cmx70cm. Ved fyldning til 50 cm dybde (hvilket skønnes optimalt i forhold til lysindfald) fås således et effektivt volumen på ca. 0,5m 3. Fyldning af 8
beholder 1 skete ved pumpning af vand fra fiskeopdræt, justeret til ønsket salinitet og næringsstofindhold. Der er efterfølgende overløb fra beholder 1 til beholder 2 og derfra overløb videre til en opsamlingslagune. I april blev anlægget modificeret til 4 batch tanke ca. 0,5m 3, men henholdsvis søsalat i 3 og gaffeltang i 1 uden kontinuerligt flow, da dette var for besværligt at styre. Figur 5 Skitse af forsøgsopstilling hos Biofarm I juni startede vi igen forsøg med søsalat (10 kg) og gaffeltang (10 kg) i 1m 3 -tanke med en bladning af fjordvand og procesvand fra Biofarms produktion. Søsalaten blev for delt i 3 kar med 3,3 kg i hver. Der blev planlagt udtag af prøvet to gange i ugen af nitrat, nitrit, CO2, temperatur og ph. Der blev desuden ugentligt udtaget prøver til evt. analyse af totalt nitrogen, nitrat-n, nitrit- N og fosfor. Algerne høstes jævnligt for at opretholde optimal densitet (4 kg vv/m2), og der udtages løbende prøver til analyse og til bestemmelse af vækstrater. Figur 6 viser de 4 kar med algeproduktionen hos biofarm. Fra venstre kar B, kar A, Kar 1 og kar 2. 9
Figur 7 Foto fra pilotanlægget hos Biofarm. Beholder 1 tv. med søsalat (Ulva sp.) og beholder 2 med gaffeltang (Furcellaria lumbricalis). Det var ikke muligt at udsætte en batch makroalger i lagune hos Biofarm, da algerne i slutningen af bassinforsøget var begyndt at henfalde. 4. Algeproduktion og karakterisering I dette anit er der resultater fra pilotskala forsøget på Biofarm samt resultater af næringsstof- og fedtsyreanalyser. 4.1. Tilvækst af makroalger i forsøgsopstillingerne Tilvækst for søsalat (Ulva sp.) dyrket i vand fra fiskeopdræt november 2019-juli. Tabel 1 viser vækstbetingelser og vækst for søsalat dyrket på fiskevand fra Biofarm om vinteren. Dato Dage fra start Biomasse (kg) Genudsat (kg) Tilvækst (kg) Tilvækst g TS/m 2 /d Tilvækst t TS/ha/6 md N03 mg N/l NO2 mg N/l 21-okt 1,9 50 0 7 08-nov 18 2,44 0,44 0,54 5 8,2 50 0 7,5 14-nov 24 0,49 0,49 0,05 1,3 2,3 50 0 7,5 21-nov 31 0,52 0,52 0,03 0,6 1,2 30 0 7 29-nov 39 0,59 0,59 0,07 1,3 2,4 30 0 6,5 05-dec 45 0,54 0,54-0,05-1,3-2,3 25 0 6,5 ph 10
g TS/m 2 /d Vækst af Søsalat i oktober-november 5 4 3 2 1 0-1 -2 18 24 31 39 45 Dage fra start Figur 8 Tilvækst af søsalat under efterårs-/vinterforhold. Tabel 2 viser vækstbetingelser og vækst for søsalat dyrket på fiskevand fra Biofarm om sommeren. Biomassen er summeret fra de 3 kar, og de øvrige værdierne er et gennemsnit at de 3 kar. Dato Dage fra start Biomasse (kg) Tilvækst g VV/m 2 /d Tilvækst g TS/m 2 /d Tilvækst t TS/ha/6 md N03, mg N/l NO2, mg N/l ph Temperatur Bemærkninger 10-06- 18-06- 25-06- 02-07- 27-07- 11-08- 8 13,86 10 15 1 7,74 482,5 15 14,56 100 22 15,41 121,4 47 9,54-235,0 62 11,62 138,7 54,2 11,2 13,6-26,4 15,6 Middel 210,6 23,7 43 99 3,75 0 9,78 21 1,875 1 10,1 25 7,5 0 9,23-48 7,5 0 29 3,75 0 15,7 Alger overført 24,7 24,9 nyt vand 18,5 9,36 18,5 nyt vand 8,91 19,4 11
g TS/m 2 /d Vækst af søsalat i juni-august 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 8 15 22 47 62 snit -20,0-30,0 Dage fra start Figur 9 Tilvækst af søsalat under sommerforhold. Tabel 3 viser vækstbetingelser og vækst for gaffeltang dyrket på fiskevand fra Biofarm om sommeren. Dato Dage fra start Biomasse (kg) Tilvækst g VV/m 2 /d Tilvækst g TS/m 2 /d Tilvækst t TS/ha/6 md N03, mg N/l NO2, mg N/l ph Temperatur Bemærkninger 10-06- 18-06- 25-06- 02-07- 27-07- 11-08- 8 15 22 47 62 10 12 1 7,79 11,2 150 26,3 11,8 86 15,0 12,3 71 12,5 12-12 -2,1 10,9-73 -12,8 Middel snit 102,4 11,5 21 48 2,1 0,1 8,46 27 0,3 0,0 8,8 23 1,5 0,0 9,38-4 0,0 0,0 9,48-23 ikke oplyst ikke oplyst 9,04 15,4 24,5 Alger overført 11/6 24,9 nyt vand 18,4 18,8 nyt vand 19 12
g TS/m 2 /d Vækst af gaffeltang i juni-august 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 8 15 22 47 62 snit -20,0-30,0 Dage fra start Figur 10 Tilvækst af gaffeltang under sommerforhold. Tabel 4 viser næringsstoammensætning for procesvand og opblandet vand i karrene før forsøgsstart. Dato Prøve Nitrit-N mg/l Nitrat-N mg/l Fosfor mg/l Total Nitrogen-N mg/l 10-06- Havvand/procesvand kar 1 2,8 12 1,4 20 10-06- Havvand/procesvand kar 2 3,6 15 1,8 78 10-06- Procesvand fra fisk 6,4 410 3,5 470 25-06- Havvand/procesvand kar 2 <0,01 <0,1 0,082 0,84 Figur 11 Efter en måned begynder søsalat at få brune områder. Søsalaten begyndte efter en måneds tid at blive brun, sandsynligvis fordi beluftningen i tanken ikke var tilstrækkeligt til at tilføre nok CO2. Dette kan ses ud fra ph, der i slutningen af juni var over 10. 13
Figur 12 Høstet gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) 14
4.2. Analyser af indholdsstoffer Analyser af indholdsstoffer i den producerede tang og foder vurderes af Aarhus Universitet. Søsalat og gaffeltang er blevet analyseret også hos AU for næringsstofindhold og fedtsyresammensætning til vurdering af potentialet for brug i foder samt til varedeklaration i forhold til evt. forbrugerinteresse til konsum (Gourmet Tang/ Tangbutik.dk). Tangen er forud for analysen frysetørret. Tabel 5 Analyse at næringsstoffer i søsalat og gaffeltang fra forsøget Algeart/batch Latinsk navn Høststed TS N P C Aske Protein % % af TS % af TS % af TS % af TS % af TS Søsalat batch 1 Ulva sp Skive Fjord 11,2 5,87 0,23 36 14,31 36,71 Søsalat batch 2 Ulva sp Skive Fjord 12,04 6,76 0,24 37,46 14,92 42,22 Søsalat batch 3 Ulva sp Skive Fjord 10,5 6,49 0,25 37,23 15,57 40,54 Middel 11,24 6,37 0,24 36,9 14,93 39,82 Gaffeltang batch 1,1 Furcellaria lumbricalis Biofarm 17,5 4,03 0,13 34,06 24,32 25,17 Gaffeltang batch 1,2 Furcellaria lumbricalis Biofarm 17,5 3,43 0,13 28,64 24,29 21,46 Gaffeltang batch 1,3 Furcellaria lumbricalis Biofarm 17,5 3,43 0,13 33,25 24,04 21,41 Middel 17,5 3,63 0,13 31,98 24,21 22,68 Tabel 6 Fedtsyreanalyse for søsalat og gaffeltang, analyse af små og mellemlange fedtsyre. Grøn=omega 9 lysegrøn = omega 6 blå = omega 3 g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / C4- C18 prø venav n prøvetype C4:0 C10: 0 C12: 0 C13: 0 C14: 0 C15: 0 C16:0 C16:1 w9 C16:1 w7 C17 C17: 1 C18: 0 C18:1 w9 18:1 w7 t- vac. C18:2 w6 1a S+T Søsalat 0,00 0,12 1,24 0,16 1,85 0,71 22,99 2,09 5,73 0,48 2,77 1,77 3,64 11,57 0,21 5,69 1b S+T Søsalat 0,00 0,11 1,33 0,17 1,84 0,70 23,12 1,89 5,43 0,51 2,62 1,89 3,37 11,42 0,30 5,66 2a S+T Søsalat 0,33 0,13 1,69 0,13 2,46 0,82 25,48 1,69 7,30 0,60 2,05 1,96 4,33 12,34 0,29 5,60 2b S+T Søsalat 0,37 0,13 1,48 0,13 2,57 0,83 25,27 1,48 7,92 0,59 1,91 1,99 4,53 12,12 0,35 5,44 3a S+T Søsalat 0,36 0,11 1,10 0,12 2,23 0,80 26,21 1,76 6,85 0,58 2,26 2,17 4,39 12,28 0,30 5,69 3b S+T Søsalat 0,37 0,14 1,31 0,33 2,34 0,81 25,86 2,04 6,82 0,62 2,11 2,29 4,48 11,65 0,28 5,69 4a S+T gaffeltang 0,49 0,05 2,62 0,03 3,86 0,53 34,01 0,17 6,69 0,36 0,17 1,97 9,41 3,79 0,17 2,44 4b S+T gaffeltang 0,37 0,05 2,34 0,05 3,74 0,52 33,98 0,24 6,46 0,32 0,12 2,14 9,60 3,50 0,12 2,27 15
Tabel 7 Fedtsyreanalyse for søsalat og gaffeltang, analyse af mellemlange og lange fedtsyre. Grøn=omega 9 lysegrøn = omega 6 blå = omega 3 g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / C18- C24 prøvenavn prøvetype C18:3 w6 C18:3 w3 C18:4 w3 C20: 0 C20:1 w9 C20:2 w6 C20:3 w6 C20:4 w6 C20:5 w3 C22: 0 C22:1 w9 C22:5 w6 C22:5 w3 C24: 0 C22:6 w3 C24: 1 1a S+T Søsalat 0,42 15,88 9,23 0,46 0,28 0,59 0,54 1,09 3,72 2,40 0,34 0,25 2,82 0,23 0,65 0,00 1b S+T Søsalat 0,43 15,89 9,30 0,54 0,18 0,36 0,43 1,18 3,55 2,43 0,53 0,33 3,15 0,57 0,70 0,00 2a S+T Søsalat 0,23 12,64 6,57 0,58 0,36 0,43 0,37 1,05 3,70 2,70 0,33 0,31 2,45 0,43 0,50 0,00 2b S+T Søsalat 0,33 12,47 6,42 0,56 0,27 0,30 0,45 1,06 3,96 2,64 0,29 0,31 2,47 0,58 0,66 0,00 3a S+T Søsalat 0,28 12,98 6,49 0,54 0,18 0,30 0,37 1,03 3,51 2,78 0,22 0,21 2,70 0,55 0,54 0,00 3b S+T Søsalat 0,34 12,74 6,53 0,62 0,22 0,37 0,35 1,07 3,60 2,55 0,32 0,36 2,60 0,48 0,59 0,00 4a S+T gaffeltang 0,18 3,55 1,35 0,31 0,15 0,32 0,62 10,29 14,88 0,31 0,23 0,00 0,24 0,10 0,38 0,25 4b S+T gaffeltang 0,14 3,10 1,17 0,46 0,25 0,37 0,73 11,05 15,39 0,31 0,23 0,00 0,23 0,03 0,20 0,45 4.3. Diskussion Forsøget viste, at søsalat og gaffeltang vokser rigtigt godt i opdrædsvand fra en fiskeproduktion. Gaffeltang havde dog noget mindre vækstrater. Søsalat havde en tilvækst på gennemsnitlig 24 g TS/m 2 /dag med et maksimum på 54 g TS/m 2 /dag. Gaffeltang havde en tilvækst på gennemsnitlig 6 g TS/m 2 /dag med et maksimum på 7,6 g TS/m 2 /dag. Søsalaten havde i november en vækstrate på over 8 g TS/m 2 /dag, men væksten faldt hurtigt med svindende temperatur og lys, hvorefter søsalaten døde i december. Søsalaten indeholder samtidig næsten 40 % protein (udregnet ud fra 6,25 x N-indholdet) og er derved en rigtig god kandidat til produktion af foderprotein. Et bassin på 1 ha vil på en 6 måneder kunne give et udbytte på over 43 tons TS, over 17 tons protein og samtidig optage ca. 2,7 tons kvælstof. Både søsalaten og gaffeltangen havde en periode med negativ vækst, hvor planterne pga. stress degraderede. For søsalaten kan det skyldes en kombination at høj ph og ilt, mangel på CO2 og næring og til tider temperaturer over 25 grader. Efter et vandskifte genfandt søsalaten dog sin styrke og viste fine vækstrater igen. For gaffeltangen så vi også negativ vækst efter halvanden måned men ikke så drastisk som ved søsalaten. Automatisk styring af næringsstoftilførsel og ph vil sandsynligvis løse problemet. Næringsstofanalysen viser, at begge alger har et højt kvælstofindhold og derved antageligt et højt proteinindhold. Ved 30 min. dræning af biomassen har søsalat et tørstof på 11 %, mens Gaffeltang er helt oppe på 18 %. Der er også mere alske i gaffeltang og dermed antageligt flere salte. Mht. fedtsyrerne har begge algetyper et højt indhold af flerumættede fedtsyrer herunder omega 3, 6 og 9, der er markeret med blå og grøn i tabellen. Søsalat indeholder generelt større koncentrationer af de flerumættede fedtsyrer som f.eks. Linolinsyre C18:2ω6, hvor indholdet er over dobbelt så højt i søsalat sammenlignet med gaffeltang. Gaffeltang indeholder dog 5-10 gange mere C20:5 w3 Eicosapentaensyre (EPA) og C20:4 w6 Arachidon- 16
syre end søsalat. Disse fedtsyrer regnes sammen med docosahexaensyre (DHA) for essentielle, da opbygning, fra linolinsyre, af de tre langkædede polyumættede fedtsyrer ikke er særligt effektiv. Arachidonsyre, EPA og DHA spiller en meget stor rolle i membranopbygning og -funktion. 4.4. Tørring af Ulva sp. Aarhus Universitet indsamlede i juni søsalat (Ulva sp.) i Skive fjord. Ca. 100 kg heraf blev frysetørret med henblik på efterfølgende pelletering og afprøvning som foderpiller til fisk (se anit 5). I figur 14 er vises søsalat før og efter tørring. Figur 13 Til venstre Søsalat før tørring og til højre efter tørring. 17
5. Produktion og test af foderpiller producerer en prøvebatch foderpiller til Sunshine Bass og Ørred, hvor en del af proteinet er substitueret med algeprotein. Figur 14 Piller af Søsalat produceret hos i Sønder Stenderup. Biofarm og Bisserup fisk gennemfører hver især indledende fodringsforsøg hvor ædelyst, flydeevne og opholdstid i vandsøjlen blev vurderet. Der gennemføres af, Biofarm og Bisserup Fisk en kortlægning af den specifikke vækstrate og foderkonverteringsraten for fiskene, således at næringsstoftabet kan udregnes. Produktionsfiskene vejes ved start og slut. 5.1. Forsøg med fodring af ørred med søsalat-tangpiller Forsøget med udfordring af søsalat-tangpiller til ørred blev gennemført hos Bisserup Fisk, øko. Havbrug ved Rude. Under forsøget den 25. august havde Bisserup Fisk 3 bure ude i havet med ørredopdræt. Vandtemperaturen var omkring 20,5 grader C. Ved disse høje vandtemperaturer fodres der minimalt, da fiskene er sløve. Der blev udfodret ca. tre håndfulde tangpiller. Bisserup Fisk har erfaring med tangpiller fra blæretang, og disse viser, at tangpiller mætter mere end de normale foderpillerne, de er vant til at få. Erfaringerne fra fodringsforsøget viste, at ørrederne var villige til at snappe/gå efter foderet. De så ikke ud til at have noget imod den intense tanglugt, som tangpillerne har. Efter fodringen blev der fanget 8 tilfældige fisk fra buret, hvor der var blevet håndfodret, og 2 af dem havde piller i munden. De 8 ørreder blev sprættet op for at se, om de havde piller i tarmen ingen af de 8 ørreder havde piller i tarmen. 18
Lars fra Bisserup Fisk fortsætter med udfodring af søsalat-tangpiller til ørrederne i august og september. Der blev håndfodret med pillerne 1 gang om dagen, hvilket giver ca. 1/10 af daglig foderration (ca. 1 kg). Efter den første uge blev der udtaget en ørred til undersøgelse af, om fiskene rent faktisk spiste tangpillerne, og om de endte i tarmen. Dette er dokumenteret via billeder, der viser, at søsalat-foderpillerne bliver optaget i tarmen hos ørrederne, se figur 15. Efter 4 fodringer med tangpiller (4 % af totalmængde af foder) viste forsøget, at 4 fisk ud af 10 havde tangpiller i tarmen. De 4 fisk havde alle mere end en pille i tarmen. Figur 15 viser at søsalat-foderpillerne (de mørkegrønne) bliver optaget i tarmen hos ørrederne. Efter forsøg hos Bisserup Fisk kan vi konkludere, at forsøget overordnet er gået godt, fiskene havde stor appetit på søsalat-tangpillerne, og de kom også helt ned i maven og tarm, hvor de blev omsat. Der er erfaringen, at tang er en naturlig del af ørreders diæt, og det giver kødet en mere frisk/vild havsmag, som mange restauranter efterspørger. Foderforsøg på Biofarm med udfodring af søsalat-tangpiller til Sunshine Bass viste ligeledes, at fiskene havde stor ædelyst på tangpillerne. 19
6. Konklusion Resultatet at dette proof of concept forsøg har vist, at det er muligt at dyrke alger i spildevand fra et landbaseret fiskeopdræt, og at der kan opnås nogle rigtig høje vækstrater på op til 43 tons TS/ha/år af søsalat, der samtidig kan rense fiskevandet for næringsstof. I batch forsøg kunne både søsalat og gaffeltang reducere kvælstofindholdet fra ca. 15 mg/l til 2 mg/l på 2 uger. Søsalat havde et proteinindhold på næsten 40 %, hvilket sammen med de høje vækstrater gør den til en meget spændende art til produktion af foderprotein i forbindelse med rensning af spildevand. Foderforsøg har samtidig vist stor ædelyst for søsalat-tangpiller, og det er bevist, at ørreder kan optage tagpillerne i tarmen. Gaffeltang har også en flot vækst i fiskevand, og den kan potentielt producere 21 tons TS/ha/år. Gaffeltang indeholder en meget spændende fedtsyresammensætning, og dens indholdsstoffer kunne gøre den interessant i forbindelse med kosttilskud til produktionsdyr. Søl har vist sig svært at opformere og dyrke, og har en livscyklus hvor væksten efter en sæson går i stå ved vegetativ celledeling. Det vurderes at dyrkning af søl i spildevand i landbaseret anlæg kræver meget præcis styring da søl er sart over for udsving i dyrkningsforholdene. 20