ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK

Relaterede dokumenter
Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Utraditionelle råvarer. Boghvede

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Viden, værdi og samspil

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Aktuelt nyt om foder

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Hjemmedyrket protein til alle?

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

Du passer soen og soen passer grisene

Den økonomisk bedste slætstrategi

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Det lugter lidt af gris

FODERBLANDINGER SVIN

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

SEGES P/S seges.dk 1

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

Kort om Palle Jakobsen

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Fodring af søer, gylte og polte

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Korrekt fodring af polte

Bogstavregning. Formler...74 Reduktion...78 Ligninger...81 Ligninger som løsningsmetode Bogstavregning Side 73

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Fodermøde Program

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Bogstavregning. Formler Reduktion Ligninger Bogstavregning Side 45

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Fra vådfodertank til krybbe

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Er det lige fedt? Disposition

Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Transkript:

ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK Chefkonsulent Per Tybirk, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016

EMNER Hvor er tabelværdier forskellige? Dansk og hollandsk energivurdering FEso til 10-års service? Afvigende foderstoffer Konklusion 2

TABELVÆRDIER - KORRIGERET TIL DANSK TØRSTOF Foderstoffer FEsv/kg FEso/kg Hvede 1,15 1,13 Byg, gns. vår+vinter 1,03 1,03 Majs 1,25 1,22 Sojaskråfoder, afsk. 0,96 0,97 Rapsskråfoder 0,73 0,79 Solsikkeskrå, 18% træ 0,67 0,74 Hvedeklid 0,62 0,68 Palmekage 0,35 0,48 Roepiller, umellaseret 0,44 0,61 Sojaskaller 0,17 0,37 3

TABELVÆRDIER - KORRIGERET TIL DANSK TØRSTOF Foderstoffer FEsv/kg FEso/kg EW/kg Hvede 1,15 1,13 1,10 Byg, gns. vår+vinter 1,03 1,03 1,03 Majs 1,25 1,22 1,23 Sojaskråfoder, afsk. 0,96 0,97 0,95 Rapsskråfoder 0,73 0,79 0,73 Solsikkeskrå, 18% træ 0,67 0,74 0,67 Hvedeklid 0,62 0,68 0,70 Palmekage 0,35 0,48 0,90 Roepiller, umellaseret 0,44 0,61 1,03 Sojaskaller 0,17 0,37 0,48 4

TABELVÆRDIER - KORRIGERET TIL DANSK TØRSTOF Foderstoffer FEsv/kg FEso/kg EW/kg EWdr/kg Hvede 1,15 1,13 1,10 1,07 Byg, gns. vår+vinter 1,03 1,03 1,03 1,01 Majs 1,25 1,22 1,23 1,20 Sojaskråfoder, afsk. 0,96 0,97 0,95 0,93 Rapsskråfoder 0,73 0,79 0,73 0,76 Solsikkeskrå, 18% træ 0,67 0,74 0,67 0,75 Hvedeklid 0,62 0,68 0,70 0,72 Palmekage 0,35 0,48 0,90 0,97 Roepiller, umellaseret 0,44 0,61 1,03 0,98 Sojaskaller 0,17 0,37 0,48 0,68 5

PRINCIP SLAGTESVIN OG SØER Danmark FEso = FEsv for byg FEso = FEsv for typisk sofoder, ca. 2004 Holland EW = EWdrægtige ved 7% træstof i foderet EWdrægtige = EW + %træstof x 0,007-0,05 Undtagelse roepiller, EWdrægtige = EW 0,05 6...

DANSK ENERGIVURDERING FEsv og FEso: In vitro-fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling 6 analyser Kun 5 med I-faktor Nogle få afvigende foderstoffer korrektionsfaktor: Valle, melasse, fedttyper Udvides eventuelt med palmekage, roepiller m.m. Enkelt og kontrollerbart 7

8 PRIORITERING I DET DANSKE SYSTEM

HOLLANDSK ENERGIVURDERING Nettoenergi Udnyttet til fedtaflejring og vedligehold Tabelværdier med fækale fordøjeligheder I stedet for EFOS Korrektionsligning pr. foderstof for bl.a. træstof Stivelse (to analysemetoder) og sukker I stedet for EFOSi Ileal-FK er for de fleste 100 %, men kartoffelstivelse = 50 % Basisligning + detaljeret ligning Organiske syrer og alkohol Mere kompliceret system end vores Ikke kontrollerbart 9

CVB OG SCHOTHORST CVB publicerer tabelværdier for EW og formler CVB formler og tabelværdier er basis (slagtesvin) Schothorst kører eget hemmeligt system Energi til slagtesvin = CVB (stort set) Energi til smågrise, træstofkorrektion ( ) Energi til diegivende, træstofkorrektion (+) Energi til drægtige, træstofkorrektion (++) Gennemsnitlig træstofkorrektion på EW ud fra Franske forsøg Hollandske forsøg Gode tabelværdier er en konkurrencefaktor 10

RELATIVE ENERGIVÆRDIER System FEsv FEso EW (søer +vækst) LFK 100 100 (98-99) Stivelse 100 Sukker 90 FMK 60 70 FMKso* 77 FMK-roepiller 60 77 99 Ford. råprotein 85 85 80 Ford. råfedt 271 271 267 UTSi Korr. for endogent tab - 24-24 * FMKso = FMK + 18 % af det ufordøjelige med EFOS 11

FORSKEL MELLEM SØER OG SLAGTESVIN Holland: Gennemsnitlig korrektion for træstof Energiværdi FMK = 70 % for både søer og slagtesvin Roepiller: høj vurdering for både søer og slagtesvin Danmark: Korrektion af FMK søer fordøjer 18 % af ufordøjet med EFOS Energifaktor FMK 60 % slagtevin 77 % søer 12

FORSKEL MELLEM SØER OG SLAGTESVIN Holland: Gennemsnitlig korrektion for træstof Energiværdi FMK = 70 % for både søer og slagtesvin Roepiller: høj vurdering for både søer og slagtesvin Danmark: Korrektion af FMK søer fordøjer 18 % af ufordøjet med EFOS Energifaktor FMK 60 % slagtevin Forskel mellem søer og 77 % søer slagtesvin er faktisk lidt større i Danmark på grund af energifaktorer 13

10-ÅRS SERVICEEFTERSYN? Er energifaktorer korrekte efter nyeste viden? Skal søer også korrigeres for energitab, større tarm? Udnyttelse af fibre i forhold til stivelse, generelt Er der foderstoffer, som bliver fejlvurderet i det forenklede danske system? Roepiller Palmekage Sojaskaller Andre? 14

ROEPILLER EFOS og EFOSi er OK i forhold til forsøg Det vil sige korrekte beregninger af næringsstoffraktioner Hollandske forsøg Stort set samme værdi af FMK som af stivelse Skyldes delvist, at fibersammensætningen giver bedre energiværdi end gennemsnits FMK Skyldes delvist adfærdseffekt Drægtige søer roligere Restriktivt fodrede slagtesvin har mindre aktivitet, når de lige bliver mætte Nok tvivlsomt ved ad libitum fodrede slagtesvin Stor fordøjelseskanal er spildt ved slagtesvin 15

PALMEKAGER Tabelværdi for EFOS og EFOSi 2 analyser for længe siden Meget lavere end fordøjelighed målt på grise Bør genanalyseres Hvis EFOS og EFOSi driller, kan der indføres en korrektionsfaktor 16

SOJASKALLER Generel formel til opdeling af kulhydrater i LFK og FMK rammer dårligt for sojaskaller 15 % for meget FMK og 15 % for lidt LFK UTSi bliver for høj FEsv og FEso bliver for lav kan løses enten med korrektionsfaktor eller overrulet EFOSi tabelværdi 17

DANSK OG HOLLANDSK ERERGIVURDERINGSSYSTEM Måske bruge hollandsk viden til at forbedre beregninger + rette nogle få tydelige fejl i EFOS-vurdering 18

KONKLUSION Vi søger midler til 10-års serviceeftersyn på FEso Grundlæggende beregningsmodel basis EFOS fortsætter! Måske ændre i energifaktorer Måske korrektioner på specielle foderstoffer Vi overvejer en korrektion af FEso for roepiller = FEsokontrol + % roepiller x konstant 19