Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 93 Offentligt Fremsat den 28. marts 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Frslag til Lv m ændring af lv m barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningslven) (Fællespkrævning af bidrag til Barsel.dk, phævelse af lvfastsatte satser fr refusins størrelse, refusinsperiden g bidrag, indførelse af klageadgang m.v.) 1 I lv nr. 417 af 8. maj 2006 m barseludligning på det private arbejdsmarked, sm ændret ved lv nr. 282 af 29. marts 2010, g lv nr. 598 af 14. juni 2011, fretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, ændres der efter reglerne m dagpenge ved sygdm eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel g adptin (barseldagpenge) til: der efter barsellvens regler har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel g adptin. 2. I 2, stk. 2, ændres Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 3. 3, stk. 1, phæves g i stedet indsættes: Refusinen udgør frskellen mellem barseldagpenge g løn under barsel inden fr et fastsat krnelft, jf. stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter krnelftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin g efter frhandling med finansministeren. Stk. 2-4, bliver herefter stk. 3-5. 4. I 4, stk. 1 g 2, ændres Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 5. I 4, stk. 2, 3. pkt., ændres regulerer til fastsætter, g løbende slettes. 6. 4, stk. 3, phæves g i stedet indsættes: Stk. 3. Bidraget kan pkræves sammen med de øvrige bidrag, sm Arbejdsmarkedets Tillægspensin i henhld til lv pkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lv kan indgå i en fælles pkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspensin. Restancer fr bidrag kan indgå i den fælles pkrævning. Stk. 4. Efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin fastsætter ministeren regler m beregning af bidrag, bidragsstørrelse g pkrævningen heraf, herunder regler m pkrævning g betaling af bidrag, der indgår i en fælles pkrævning, jf. stk. 3. Stk. 5. Til brug fr beregning, pkrævning g behandling af bidrag sm led i en fælles pkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt mfang videregives plysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspensin m arbejdsgiveren fra de rdninger, der er mfattet af den fælles pkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektrnisk frm. 7. I 5, stk. 1, phæves nr. 5, g stk. 1, nr. 6, der herefter bliver nr. 5, affattes således: 5) refusinen fra rdningen skal udgøre frskellen mellem barseldagpenge g den verenskmstmæssigt aftalte løn under barsel eller mindst inden fr et fast krnelft, der sm minimum kun må fastsættes 20 kr. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 1
lavere end krnelftet, sm fastsat i henhld til 3, stk. 2, g Stk. 1, nr. 7, bliver herefter stk. 1, nr. 6, sm bliver affattet således: 6) Refusinsperiden i rdningen skal have en længde, sm ikke må være mere end 3 uger krtere end periden fastsat efter 3, stk. 1. 8. I 5 indsættes sm nyt stykke 2: Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter krnelftet i stk. 1, nr. 5, g refusinsperidens længde i stk. 1, nr. 6, efter samme principper sm fastsættelsen af krnelftet g refusinsperidens længde fr barseludligningsrdningen efter denne lv. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 9. I 5, stk. 2, sm bliver til stk. 3, ændres Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren g stk. 1, nr. 1-7, ændres til: stk. 1, nr. 1-6,. 10. I 5, stk. 3, sm bliver til stk. 4, ændres Ministeriet fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeriet. 11. I 5, stk. 4, sm bliver til stk. 5, ændres stk. 1, nr. 1-7, til: stk. 1, nr. 1-6,. 12. I 6, stk. 1,1. pkt. ændres Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren, g 6, stk. 1, 2. pkt. phæves. 13. 6, stk. 2, 2. pkt. phæves. 14. I 6 indsættes efter stk. 2, sm nyt stykke: Stk. 3. Klager ver Arbejdsmarkedets Tillægspensins afgørelser efter denne lv eller regler fastsat i henhld til lven kan inden fr en frist på 4 uger fra den dag, hvr afgørelsen er meddelt, indbringes fr det i henhld til lv m Arbejdsmarkedets Tillægspensin 28 nedsatte ankenævn. 15. I 7, stk. 1, ændres Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 16. I 8 ændres 3, stk. 1 g 2, g 4, stk. 3, til: 3, stk. 2 g 3, g 4, stk. 4. 17. I 9, stk. 1 ændres Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 18. I 14 ændres ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: beskæftigelsesministeren. Stk.1. Lven træder i kraft den 1. juli 2012. Stk. 2. Ankenævnet, nedsat i henhld til 28 i lv m Arbejdsmarkedets Tillægspensin, kan herefter behandle klager ver afgørelser truffet af ATP efter denne lvs ikrafttræden, jf. 1, nr. 14. 2 Lven gælder ikke fr Færøerne g Grønland. 3 Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 2
Bemærkninger til lvfrslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Frmålet med dette lvfrslag er at gennemføre en revisin af lven m barseludligning på det private arbejdsmarked (herefter kaldet barseludligningslven), LOV nr. 417 af 8. maj 2006. Med revisinen vil barseludligningslven blive præciseret g betingelserne fr de decentrale rdninger vil blive tilpasset. Samtidig skabes der større fleksibilitet under hensyn til den nære sammenhæng med de decentrale barseludligningsrdninger g de aftale- g verenskmstbaserede regler m løn under barsel. Det verrdnede frmål med den lvbaserede barseludligningsrdning på det private arbejdsmarked (gså kaldet Barsel.dk) er, at fremme ligestillingen mellem kvinder g mænd på det private arbejdsmarked. Dette sikres ved, at arbejdsgivere, sm betaler løn under barsel til deres medarbejdere, får refusin fr deres lønudgifter. Barseludligningsrdningen kan derfr fjerne arbejdsgivernes øknmiske incitamenter fr ikke at ansætte lønmdtagergrupper, sm går på barsel. Tilsvarende vil barseludligningen gøre det mere attraktivt fr arbejdsgivere at give deres medarbejdere løn under barsel, når de kan mdtage refusin fr deres lønudgifter. Revisinen freslås gennemført med barseludligningslvens ligestillingsrettede frmål fr øje. 2. Baggrunden fr lvfrslaget Lven m barseludligning på det private arbejdsmarked blev vedtaget den 8. maj 2006 g trådte i kraft den 1. ktber 2006. Etableringen af en barseludligningsrdning havde til frmål at øge ligestillingen mellem kvinder g mænd gennem udligning af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselrlv (dvs. adptins-, barsel-, graviditets-, fædre- g frældrerlv). Den lvbaserede rdning administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspensin (herefter ATP) g er en arbejdsgiverfinansieret rdning, således at alle private arbejdsgivere indbetaler et bidrag pr. fuldtidsansat lønmdtager, medmindre arbejdsgiveren er mfattet af en gdkendt decentral rdning m barseludligning, g lønmdtageren er tilsluttet denne. I 2006 blev der fr en række arbejdsgiverfinansierede rdninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspensin (herefter ATP) ved lv indført en fællespkrævning, kaldet Samlet Betaling med hjemmel i lv nr. 1538 af 20. december 2006 m ændring af lv m arbejdsskadesikring g lv m Arbejdsgiverens Elevrefusin (fællespkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Samlet Betaling har den knsekvens, at der fretages en samlet kvartalsvis pkrævning af bidrag til en række arbejdsgiverfinansierede rdninger, sm administreres af ATP. Samlet Betaling mfatter i dag bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdmssikring (AES), Arbejdsgivernes Elevrefusin (AER) g Finansieringsbidraget (FIB). Indførelsen af Samlet betaling, hvis frmål var at minimere de administrative byrder fr virksmhederne, skete med virkning fra 1. januar 2008. Det var ikke hensigtsmæssigt så krt tid efter barseludligningslvens vedtagelse i 2006 at fretage ændringer i arbejdsgiverbetalingen, sm en tilslutning til fællespkrævningen ville frudsætte, hvrfr det først gøres i frbindelse med denne revisin af barseludligningsrdningen. I lighed med de øvrige ATPrdninger i Samlet Betaling vil en tilslutning af den lvbaserede barseludligningsrdning til Samlet Betaling frudsætte, at reglerne m beregningsperider g pkrævning af bidrag bliver ændret, så de svarer til reglerne i de øvrige rdninger. Revisinen af barseludligningslven har været drøftet med frligspartierne bag barseludligningsrdningen i verensstemmelse med frligsaftalen af 30. nvember 2005. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 3
3. Gældende ret 3.1 Barseludligningslven Den gældende barseludligningslv har til frmål at etablere en udligningsrdning fr arbejdsgivere, således at der sker indbyrdes udligning af arbejdsgivernes udgifter til løn i frbindelse med medarbejdernes adptins-, graviditets-, barsel-, fædre-, eller frældrerlv. Lvens verrdnede frmål er derfr at fremme ligestillingen mellem kvinder g mænd på det private arbejdsmarked via udligning af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselrlv. Den lvbaserede barseludligningsrdning er bligatrisk fr alle private arbejdsgivere, der har ansatte, sm ikke er tilsluttet en gdkendt decentral rdning, uanset m arbejdsgiveren betaler løn under barsel eller ej. Arbejdsgiverne betaler et fast beløb pr. fuldtidsansat, jf. den gældende lvs 4. Bidraget pr. lønmdtager reduceres fr ansatte, der er ansat mindre end fuldtid efter ngle nærmere beskrevne intervaller. Den lvbaserede barseludligningsrdning administreres uden statslig finansiering af ATP g finansieres af bidrag fra ca. 100.000 arbejdsgivere. Barseludligningslven giver en arbejdsgiver ret til refusin fr ansatte, der er på adptins-, graviditets-, barsel-, fædre- eller frældrerlv, g sm får løn under barsel, g sm er berettiget til barseldagpenge. Refusinens størrelse fastsættes i den gældende lv i 3. Efter den gældende lv gives der refusin på baggrund af den lvbaserede rdning i p til 29 uger i verensstemmelse med den peride, der ydes løn under barsel. Ugerne frdeler sig med 4 uger før frventet fødsel, 2 ugers pligtrlv til mderen, 2 ugers fædrerlv g 21 uger, sm frældrene frit kan dispnere ver under hensyntagen til reglerne m barseldagpenge g deres verenskmster eller aftaler m løn under barsel. Den lvbaserede barseludligningsrdning mfatter ikke den ffentlige sektr, g dette lvfrslag vil derfr ikke have ngen betydning fr barseludligning i den ffentlige sektr. 3.2 De decentrale barseludligningsrdninger Ved siden af den lvbaserede barseludligningsrdning kan der prettes decentralt aftalte barseludligningsrdninger. Der kan således aftales et højere bidrag, højere refusin g længere refusinsperide. En decentral rdning skal sm minimum pfylde en række krav fr at blive gdkendt g undtaget fra kravene i den lvbaserede rdning. Følgende krav skal pfyldes fr at prette en decentral rdning: Andelen af kvinder skal være pgjrt til mindst 30 pct. Ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverrganisatin g en lønmdtagerrganisatin g mfatte mindst 5.000 lønmdtagere. Alle arbejdsgivere skal bidrage til rdningen. Alle lønmdtagere, sm får løn under barsel, der verstiger barseldagpengene, skal udløse refusin til deres arbejdsgiver. Udgifterne (refusin, etablering, drift g kntrl) i rdningen skal pr. år svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksmhedens lønsum eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. Minimumsbidraget reguleres årligt. Refusinen fra rdningen skal mindst udgøre frskellen mellem barseldagpenge g den verenskmstmæssigt aftalte løn under barsel p til en timeløn på mindst 140 kr., g Refusinsperiden skal have en længde, der p til mindst 29 uger følger den verenskmstmæssigt aftalte peride fr løn under barsel. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 4
De fleste decentrale udligningsrdninger er kendetegnet ved, at de er etableret i frbindelse med verenskmstaftaler eller i frbindelse med arbejdsgiverrganisatinens virke i øvrigt. Ordningerne dækker gerne et verenskmstmråde, et fag eller en branche. Området fr en decentral barseludligningsrdning er således ikke nærmere reguleret gennem lvgivning. I dag er der følgende gdkendte decentrale barseludligningsrdninger: DA-udligning (Dansk Arbejdsgiverfrening), herunder: Industriens Barselsfnd, Emballageindustriens Barselfnd, Tekniq Installatørernes Organisatins Barselfnd, Grafisk Arbejdsgiverfrenings Barselfnd, Danske Malermestres Barselfnd, Rederifreningernes Barselfnd g DA-Barsel SALA-Barseludligning (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfreninger), herunder: Mejeribrugets Arbejdsgiverfrening, SALA g Dansk Maskinhandlefrening KAF (Kristelig Arbejdsgiverfrening), herunder: Kristelig Arbejdsgiverfrening g Kristelig Arbejdsgiverfrening - Pleje KOOP-Barsel (Den kperative Arbejdsgiver- g Interesserganisatin i Danmark) Brugsfreningernes Arbejdsgiverfrenings Barseludligningsrdning GLS-A Barseludligning (Gartneri-, Land- g Skvbrugets Arbejdsgivere) BBABU, Cp Danmark Barseludligning (Brugsfreningsbevægelsens Arbejdsgiverrganisatins barseludligningsrdning) 3.3 Regulering af løn under barsel Både på det ffentlige g det private arbejdsmarked er løn- g arbejdsvilkår traditinelt verladt til arbejdsmarkedets parter selv at aftale. Dette gælder gså spørgsmålet m løn under barsel med den begrænsede undtagelse i funktinærlvens 7. Løn under barsel ud ver barseldagpenge kan gså være aftalt individuelt mellem den enkelte arbejdsgiver g lønmdtager. Mange lønmdtagere får løn under graviditet g barsel i mindst sammenlagt 20 uger. Løn under barselrlv er typisk frdelt med 4 ugers graviditetsrlv, 14 ugers barselrlv til mderen g 2 ugers fædrerlv. 4. Lvfrslagets indhld 4.1. Mere regulering af satser Med lvfrslaget skal det gøres muligt fremver at regulere balancen mellem bidrag g refusin på en mere fleksibel måde. Det er hensigtsmæssigt med denne fleksibilitet, fr at undgå, at der ikke pspares midler udver en nødvendig reservekapital, sm kan dække ufrudsete udbetalingssituatiner, både i den lvbaserede rdning g i de decentrale rdninger. Knkret freslås det at fjerne krnelftet på 142 kr. (gså kaldet krnelftet) i barseludligningslven fr den lvbaserede udligningsrdning. I stedet indskrives det i barseludligningslvens 3, stk. 2, at ministeren fastsætter refusinslftet på bekendtgørelsesniveau, hvilket kan sikre en fleksibel udvikling af rdningen i takt med udviklingen i de kllektive verenskmster på det private arbejdsmarked. Beløbsfastsættelsen af refusinslftet skal sm hvedregel ske efter de samme principper, sm niveauet fr barseldagpengene fastsættes efter. Ministeren bekendtgør allerede efter de gældende regler reguleringen af refusinsperidens længde g bidragets størrelse i den lvbaserede barseludligningsrdning. 4.2. De decentrale barseludligningsrdninger Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 5
Tilsvarende fleksibilitet ønskes i de decentrale rdninger. Knkret freslås det gså her at fjerne den lvmæssige regulering af refusinslftet i lven fr de decentrale udligningsrdninger. I stedet indskrives det i barseludligningslvens 5, stk. 1, nr. 5, at ministeren fastsætter refusinslftet på bekendtgørelsesniveau, hvilket kan sikre en fleksibel udvikling af rdningen i takt med udviklingen i de kllektive verenskmster på det private arbejdsmarked. Beløbsfastsættelsen af refusinslftet sker efter de samme principper, sm fr den lvbaserede rdning. Der er behv fr at justere lvens reguleringsmekanismer fr at sikre, at reguleringen af den lvbaserede barseludligningsrdning gså får gennemslagskraft fr gdkendte, decentrale rdninger. Det er i dag ikke muligt at hæve refusinen g refusinsperidens længde i den lvbaserede rdning med virkning gså fr de decentrale rdninger. Der er yderligere behv fr at ændre betingelserne fr at få gdkendt en decentral barseludligningsrdning. Det freslås, at den lvmæssige styring af bidraget i de decentrale barseludligningsrdninger fjernes. Frslaget skal gøre det muligt fr de decentrale rdninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen mere smidigt, når det samtidig sikres, at refusinen i de decentrale barseludligningsrdninger ikke er på et lavere niveau end i den lvbaserede barseludligningsrdning. På denne måde kan det sikres, at der ikke pspares midler i de decentrale rdninger, hvilket ikke har været hensigten med barseludligning. 4.3. Tilslutning til samlet betaling Lvfrslaget betyder desuden, at refusinen i en decentral rdning sm minimum skal følge niveauet i den lvbaserede rdning. Refusinen i de decentrale rdninger må derfr kun være højst 20 kr. lavere end krnelftet fastsat i henhld til 3, stk. 2, m den lvbaserede barseludligningsrdning. Hvis refusinen er meget lavere i de decentrale rdninger end i den lvbaserede rdning, vil arbejdsgiverne i den decentrale rdning få en billigere rdning end arbejdsgiverne i den lvbaserede rdning, g udligningen vil derfr være begrænset. Med lvfrslaget freslås det at tilslutte den lvbaserede barseludligningsrdning til ATP s fællespkrævning af arbejdsgiverbidrag Samlet Betaling fr derved at pnå en frenkling i pkrævningen af bidrag g samtidig pnå en administrativ gevinst fr de berørte virksmheder. Tilslutningen til Samlet Betaling får generelt følgende betydning fr den lvbaserede barseludligningsrdning: Tilslutningen til Samlet Betaling vil frudsætte en teknisk g administrativ tilpasning af rdlyden i barseludligningslven. Der vil i den sammenhæng skulle gennemføres ændringer på bekendtgørelsesniveau i både bekendtgørelsen m barseludligning på det private arbejdsmarked, BEK nr. 1024 af 28. ktber 2009 g bekendtgørelsen m fællespkrævning af visse arbejdsgiverbidrag, BEK nr. 1314 af 21. nvember 2007. Tilpasningen indebærer bl.a., at administratinen af den lvbaserede barseludligningsrdning fremver kan følge samme beregningsperider, frfaldstider mv. sm de øvrige rdninger administreret af ATP i Samlet Betaling. Sm led i tilknytningen til Samlet Betaling freslås det, at der skal gælde samme regler fr videregivelse af plysninger til brug fr beregningen, pkrævningen g den administrative behandling af bidrag sm led i fællespkrævning. Barsel.dk skal derfr kunne videregive plysninger m arbejdsgiverne i den lvbaserede barseludligningsrdning til ATP til brug fr administratinen af fællespkrævningen. Med lvfrslaget freslås det, at der indføres en klageadgang til ATP s Ankenævn ver ATP s afgørelser vedrørende den lvbaserede barseludligning. Idet der fr de øvrige Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 6
rdninger, der er mfattet af Samlet Betaling, er en klageadgang ver afgørelser truffet af ATP i frhld til administratinen af rdningerne, bør der gså være en klageadgang ver Barsel.dk s afgørelser i frbindelse med administratinen af den lvbaserede barseludligningsrdning. Alle afgørelser angående den lvbaserede barseludligningsrdning skal derfr fremver kunne indbringes fr ATP s Ankenævn. 4.4. Knsekvensrettelser Med lvfrslaget freslås det, at bestemmelsen m revisin af barseludligningslven i 13, stk. 3, phæves, idet der med dette lvfrslag gennemføres en revisin. Endelig freslås der gennemført en række mindre tekniske ændringer. Der freslås bl.a. gennemført en række knsekvensrettelser, primært sm følge af, at lven g barselmrådet er vergået til beskæftigelsesministerens ressrt i frbindelse med den mlægning, der skete, da det daværende Ministerium fr Familie- g Frbrugeranliggender blev nedlagt den 24. nvember 2007. 5. Ligestillingsmæssige knsekvenser En barseludligningsrdning udligner hele eller dele af frskellen i direkte lønmkstninger ved kvindelige g mandlige ansatte, sm går på barsel. Lven m barseludligning har derfr primært til frmål at pnå ligestilling mellem kvindelige g mandlige lønmdtagere gennem udligning af arbejdsgivernes lønudgifter i frbindelse med løn under barsel. En mere fleksibel regulering af refusins størrelse efter udviklingen af lønniveauet g reglerne m løn under barsel i de kllektive verenskmster ved bekendtgørelse kan være med til i endnu højere grad at mtivere arbejdsgiverne til at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, idet de får lønudgiften til løn under barsel refunderet. Dette kan medvirke til at sikre, at kvinder i den fødedygtige alder får bedre mulighed fr at pnå g bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. I den sammenhæng kan barseludligningsrdningen spille en væsentlig rlle fr nedbrydning af det kønspdelte arbejdsmarked. Det kønspdelte arbejdsmarked er en af de væsentligste årsager til lønfrskellene mellem kvinder g mænd g en mere fleksibel regulering af refusins størrelse, kan derfr gså indirekte være med til at sikre en mere ligelig frdeling af arbejdsgivernes udgift, når medarbejdere går på barsel, hvilket kan medvirke til at mindske lønfrskellen mellem kvinder g mænd. 6. Øknmiske g administrative knsekvenser fr det ffentlige Lvfrslaget vil ikke medføre øknmiske g administrative knsekvenser fr stat, reginer g kmmuner, da barseludligningsrdningen er en arbejdsgiverbetalt rdning på det private arbejdsmarked. 7. Øknmiske g administrative knsekvenser fr erhvervslivet m.v. Lvfrslaget medfører udgifter på ca. 16 mi. kr. i investering til mlægning af Samlet Betaling. Investeringen er tilbagebetalt på 4,8 år via besparelser på de administrative mkstninger. Herefter er der besparelser på ca. 3,4 mi. kr. pr. år. Lvfrslaget skønnes at indebære en øknmisk g administrativ lettelse fr de private arbejdsgivere, idet virksmhederne via Samlet Betaling fremver får én fælles pkrævning én gang i kvartalet, hvr bidraget til den lvbaserede barseludligningsrdning vil indgå sammen med pkrævninger til AES, AER g FIB. Ved at pkræve alle fire rdninger i en g samme prces vil det lette administratinen fr de ca. 100.000 arbejdsgivere, sm betaler til den lvbaserede barseludligningsrdning Barsel.dk i 2011, idet bgføring, kntrl g indbetaling fremver kun skal fretages én gang i kvartalet. Sm systemet er indrettet i dag, får arbejdsgiverne flere pkrævninger i kvartalet én til Samlet Betaling g én til Barsel.dk sm skal betales hver fr sig. Den gældende lvs administrative knsekvenser fr erhvervslivet blev testet i det daværende Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 7
Øknmi- g Erhvervsministeriets virksmhedspanel, sm administreres af Erhvervs- g Selskabsstyrelsens nu Erhvervsstyrelsens Center fr Kvalitet i ErhvervsRegulering i 2006. Undersøgelsen viste bl.a., at de løbende byrder fr erhvervslivet frventedes at kunne udgøre p til 36,2 mi. krner, hvilket dg kunne reduceres til ca. 16 mi. kr., efter indgåelse af en aftale m verførelse af kmmunale data, med den virkning, at der ikke skulle ske en særskilt refusinsanmdning. Dette er siden blevet en realitet. Lvfrslaget må hertil frventes at give en mindre byrde fr arbejdsgiverne i frbindelse med bgføring af den mdtagne autmatiske refusin. På den baggrund frventes det med et frsigtigt estimat, at vergangen til Samlet Betaling kan give erhvervslivets arbejdsgivere en besparelse på mellem 10-15 mi. kr. i administrative byrder pr. år med virkning fra 2013, hvr det med dette lvfrslag freslås, at den lvbaserede barseludligningsrdning bliver en del af fællespkrævningen. 8. Administrative knsekvenser fr brgerne Lvfrslaget har ingen administrative knsekvenser fr brgerne. 9. Frslagets miljømæssige knsekvenser Lvfrslaget har ingen miljømæssige knsekvenser. 10. Frhldet til EU-retten Frslaget indehlder ingen EU-retlige aspekter. 11. Høring Lvfrslaget har været sendt til høring hs Advkatrådet, Akademikernes Centralrganisatin (AC), Arbejdsgiverfreningen Knditrer, Bagere g Chklademagere, ATP, ATP s Ankenævn, Business Danmark, Centralrganisatinernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverfrening (DA), Dansk Jurnalistfrbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Revisrfrening (FRR), Danske Arkitektvirksmheder, Danske Advkater, Danske Reginer, Den Danske Dmmerfrening, DS Håndværk g Industri, Finanssektrens Arbejdsgiverfrening (FA), Freningen af Aktive Kvinder, Danske Revisrer (FSR), Funktinærernes g Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut fr Menneskerettigheder (IMR), Kmmunale Tjenestemænd g Overenskmstansatte (KTO), Kmmunernes Landsfrening (KL), Kristelig Arbejdsgiverfrening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsrganisatinen i Danmark (LO), Ledernes Hvedrganisatin (LH), Liberale Erhvervs Råd, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfreninger (SALA), KOOP-Barsel (Den kperative Arbejdsgiver- g Interesserganisatin i Danmark), Brugsfreningernes Arbejdsgiverfrenings Barseludligningsrdning, GLS-A Barseludligning (Gartneri-, Land- g Skvbrugets Arbejdsgivere) g BBABU, Cp Danmark Barseludligning (Brugsfreningsbevægelsens Arbejdsgiverrganisatins barseludligningsrdning). Følgende ffentlige myndigheder er blevet hørt: Datatilsynet, Ligebehandlingsnævnet, Ligestillingsafdelingen, Mderniseringsstyrelsen, Center fr Kvalitet i Erhvervsregulering i Erhvervs- g Vækstministeriet g Finansministeriet. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 8
12. Sammenfattende skema med vurdering af lvfrslagets knsekvenser Øknmiske knsekvenser fr stat, kmmuner g reginer Administrative knsekvenser fr stat, kmmuner g reginer Øknmiske knsekvenser fr erhvervslivet Administrative knsekvenser fr erhvervslivet Psitive knsekvenser / mindre udgifter Ingen Ingen Medfører en mindre øknmisk lettelse Medfører en administrativ lettelse Negative knsekvenser / merudgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Miljømæssige knsekvenser Ingen Ingen Administrative knsekvenser fr brgerne Frhldet til EU-retten Ingen Ingen Frslaget indebærer ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med frslaget indsættes der en henvisning til barsellvens regler, hvrefter det afgøres, m en lønmdtager har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel g adptin. Der er alene tale m en redaktinel ændring sm følge af, at reglerne m ret til rlv g dagpenge ved barsel nu er samlet i barsellven (lv nr. 566 af 9. juni 2006), sm blev vedtaget efter barseludligningslven, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2. Frslaget er derfr alene af lvteknisk karakter. Til nr. 2 Det freslås, at Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender ændres til Beskæftigelsesministeren. Der er tale m en knsekvensrettelse sm følge af ressrtmlægningen af barselmrådet i frbindelse med, at Ministeriet fr Familie- g Frbrugeranliggender blev nedlagt den 24. nvember 2007. Til nr. 3 Frslaget til et nyt 3, stk. 1, indebærer, at lvens hidtidige beløbsangivelse fr krnelftet på 142 kr. pr. time g kravet m en årlig regulering phæves. Refusinen skal frtsat udgøre frskellen mellem barseldagpenge g løn under barsel inden fr et fast krnelft, sm fastsættes af beskæftigelsesministeren efter stk. 2, g sm kan ændres, når der er behv herfr. Med frslaget kan der fremver ske en mere smidig g fleksibel administrativ fastsættelse af krnelftet. Det er frudsat, at der kan være behv fr at regulere krnelftet, sådan at refusinen fra Barsel.dk gså kan indehlde flere lønelementer. Feriegdtgørelse er fx siden 1. juli 2009 en del af refusinen. Efter frslaget til ny 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren krnelftet, sm nævnt i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen fr ATP g efter frhandling med finansministeren. Frslaget viderefører, hvad der i lvens 3, stk. 1, 2. pkt., er bestemt m ministerens bemyndigelse til at fastsætte krnelftet i stk. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 9
1. Fastsættelsen har til frmål at sikre, at reguleringen sker i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet g efter dialg med arbejdsmarkedets parter, sm er repræsenteret i ATP s bestyrelse. Til nr. 4 Der er tale m en knsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 5 I 4, stk. 2, 1. pkt. freslås det, at ændre regulerer til fastsætter. Der er alene tale m en knsekvensrettelse, så sprgbrugen i lvteksten bliver ensartet i alle bemyndigelsesbestemmelserne. Til nr. 6 Det freslås i 4, stk. 3, at det arbejdsgiverbetalte bidrag til barseludligningsrdningen, Barsel.dk. kan tilsluttes ATP s eksisterende fællespkrævning af arbejdsgiverbidrag Samlet Betaling. Tilslutningen til Samlet Betaling vil frudsætte visse tekniske g administrative tilpasninger af administratinen af barseludligningsrdningen. Reguleringen af pkrævningen af bidrag sker på bekendtgørelsesniveau, g vil derfr betyde en tilpasning af barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1024 af 28. ktber 2009) samt en tilpasning af bekendtgørelsen m fællespkrævning af visse arbejdsgiverbidrag (Bekendtgørelse nr. 1314 af 21. nvember 2007). Overgangen til Samlet Betaling medfører ikke ngen ændring i måden, hvrpå bidraget til Barsel.dk beregnes, g bidragets størrelse på årsbasis ændres heller ikke med dette lvfrslag. Overgangen til Samlet Betaling vil betyde en ændring i den administrative pkrævning af bidraget til Barsel.dk. Tilpasningen på bekendtgørelsesniveau skal bl.a., gøre det muligt, at barseludligningsrdningen fremver kan følge samme beregningsprincipper g -perider, frfaldstider mv. sm de øvrige mfattede rdninger af Samlet Betaling. Dette betyder i praksis, at beregningsperiden fr den lvbaserede barseludligningsrdning skal ændres. Overgangen til Samlet Betaling vil på den baggrund kunne lette administratinen fr arbejdsgiverne, idet bgføring, kntrl g indbetaling kun skal fretages én gang i kvartalet sammen med de øvrige bidrag til Samlet Betaling. Knsekvenserne af vergangen til Samlet Betaling vil i det følgende blive beskrevet. Grundlaget fr beregning af bidrag til Samlet Betaling I dag beregnes bidragene til Samlet Betaling efter de samme regler fr alle de invlverede rdninger (AER, AES, FIB). Fr at kunne fretage beregningen af bidragene til Samlet Betaling, er der fastsat en beregningsperide fr hvert kvartal. Grundlaget fr beregningen af bidragene til rdningerne i Samlet Betaling er plysninger, sm indhentes i frbindelse med indbetalingerne af ATP-bidrag, jf. ATP-lvens kapitel 5 m bidrag (Bekendtgørelse af lv m Arbejdsmarkedets Tillægspensin nr. 942 af 2. ktber 2009), i en frudgående 3-måneders peride. Det er hensigten med indførelsen af den nye 4, stk. 3, at Samlet Betaling gså skal mfatte pkrævningen af bidrag til den lvbaserede barseludligningsrdning, Barsel.dk. Beregningsperiden i Samlet Betaling g i Barsel.dk Arbejdsgiverne betaler ATP-bidrag fr eksempelvis det 1. kvartal i et år med en frfaldsdat den 1. maj altså en måned efter udgangen af årets første kvartal. Beregningsperiden fr bidragene til Barsel.dk, sm sker på grundlag af ATP-bidragene, fr 1. kvartal, er fra den 2. marts til den 1. juni. På denne måde kmmer gså ATP-bidrag, der betales før frfaldsdaten den 1. maj g efter frfaldsdaten med i beregningen. Opkrævningen til de tre rdninger i Samlet Betaling g Barsel.dk efter tilpasningen på bekendtgørelsesniveau sker med frfaldsdat den 1. juli. Tiden fra den 1. juni til frfaldsdaten den 1. juli bruges af Barsel.dk til at fretage beregninger g til at udsende pkrævningerne til arbejdsgiverne. Tilsvarende vil blive gældende fr 2., 3. g 4. kvartal i et givent år. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 10
I Barsel.dk har man hidtil af histriske grunde arbejdet med, at pkrævningen af bidrag med frfaldsdat den 1. juli vedrører 2. kvartal, altså kvartalet umiddelbart før selve pkrævningen. Når Barsel.dk bliver en del af Samlet Betaling vil arbejdsgiverne på selve pkrævningen få infrmatin m, at pkrævningen af bidraget til Barsel.dk med frfaldsdat den 1.juli vedrører 1. kvartal. På grund af denne frskel i beregningsperiden i Samlet Betaling g i Barsel.dk er der behv fr en vergangsrdning. Overgangen til Samlet Betaling Sm udgangspunkt vil en vergang til Samlet Betaling betyde, at bidraget til Barsel.dk pkræves sidste gang den 1. april 2013 efter den nuværende pkrævningsmdel. På pkrævningen til arbejdsgiverne den 1. april 2013 vil det være anført, at bidraget vedrører 1. kvartal 2013, men er beregnet på baggrund af ATPbidrag fr 4. kvartal 2012. Efter mlægningen til Samlet Betaling sker den næste pkrævning den 1. juli 2013. Her vil det gså på pkrævningen være anført, at bidraget er beregnet på baggrund af ATP-bidrag fra 1. kvartal 2013. Selvm der ingen ændringer sker i de bagvedliggende beregninger, g selvm arbejdsgiverne ikke vil kmme til at betale mere i bidrag alt i alt, vil det umiddelbart se ud sm m, at der pkræves bidrag til Barsel.dk t gange fr samme kvartal altså 1. kvartal 2013. Af tekniske g regnskabsmæssige grunde freslås det, ved Barsel.dk s vergang til Samlet Betaling at undlade pkrævningen af bidrag til Barsel.dk beregnet på baggrund af ATP-bidragene i 4. kvartal 2012. Det betyder, at arbejdsgiverne ikke får en pkrævning den 1. april 2013 fr bidrag til Barsel.dk. Første pkrævning i 2013 efter mlægningen til Samlet Betaling sker herefter først den 1. juli 2013 på baggrund af ATP-bidrag fra 1. kvartal 2013. Det manglende prvenu i Barsel.dk fr 4. kvartal 2012 i størrelsesrdenen 125 mi. kr. freslås indhentet ved at frhøje bidragene fr de efterfølgende fire kvartaler i 2013, sm pkræves via Samlet Betaling. Overgangen vil betyde, at det første bidrag, der pkræves i 2013 fr Barsel.dk vil ske den 1. juli 2013, hvr den første indbetaling fr 1. kvartal finder sted. Herefter vil pkrævningen ske med Samlet Betaling s faste kvartalsvise pkrævningsterminer. Arbejdsgiverne skal ifølge vennævnte frklaring m vergangsperiden til Samlet Betaling således ikke betale bidrag i periden fra den 1. januar til den 1. juli 2013. Alt i alt vil vergangen til Samlet Betaling medføre en likviditetsfrdel fr de ca. 100.000 arbejdsgivere, der betaler til Barsel.dk, på ca. 4 mi. kr. Barsel.dk s dispsitinsfnd er rbust nk til at håndtere den manglende likviditet, der ved vergangen vil pstå i 1. halvår 2013. Der er meget få arbejdsgivere i alt 170 i 4. kvartal 2011 sm selv beregner g indbetaler deres bidrag til Barsel.dk frdi de både har lønmdtagere, sm er mfattet af den lvbaserede barseludligningsrdning g lønmdtagere mfattet af en decentral eller ffentlig rdning, jf. barseludligningsbekendtgørelsens 8-11. Antallet af denne type arbejdsgivere, sm betaler til både Barsel.dk g en anden barseludligningsrdning, er nedadgående. Denne gruppe skal, hvis vergangsrdningen gennemføres, ligesm de andre arbejdsgivere i Barsel.dk ikke betale bidrag vedrørende 4. kvartal 2012. Begge grupper af arbejdsgivere bliver hermed behandlet ens. Frslaget til 4, stk. 3, 2. punktum, m at restancer fr bidrag kan indgå i en fælles pkrævning præciserer, at Arbejdsmarkedets Tillægspensin kan fretage en frdeling af restancer mellem de rdninger, der deltager i fællespkrævningen. 4, stk. 4 Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 11
Frslaget til 4, stk. 4, indebærer, at der på bekendtgørelsesniveau kan ske en regulering af pkrævningen g betalingen af bidrag, der indgår i en fælles pkrævning, jf. 4, stk. 3. Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved en tilpasning af barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1024 af 28. ktber 200), samt en tilpasning af fællespkrævningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1314 af 21. nvember 2007). Herudver er der alene tale m en redaktinel ændring af den eksisterende bemyndigelse i 4, stk. 3, sm med dette lvfrslag bliver til 4, stk. 4, hvrefter ministeren efter indstilling kan fastsætte regler m beregning af bidrag, bidragsstørrelse g pkrævningen heraf. 4, stk. 5 Med frslaget til ny 4, stk. 5, indsættes en hjemmel, sm har den knsekvens, at plysninger, der er nødvendige til brug fr beregningen, pkrævningen g behandlingen af bidrag ved den fælles pkrævning, kan videregives fra Barsel.dk, sm administrerer den lvbaserede barseludligningsrdning, til ATP, sm administrerer fællespkrævningen af arbejdsgiverbidrag i Samlet Betaling. Hjemlen til videregivelse af plysninger er nødvendig fr beregningen g pkrævningen af bidrag til den lvbaserede barseludligningsrdning. Den freslåede bestemmelse er i verensstemmelse med, hvad der gælder fr de øvrige rdninger, der indgår i Samlet Betaling, se fx 26, stk. 2, i lv m Arbejdsgivernes Elevrefusin, jf. 2, nr. 8, i lv nr. 1538 af 20. december 2006 m ændring af lv m arbejdsskadesikring g lv m Arbejdsgivernes Elevrefusin. Videregivelsen er primært tænkt anvendt på plysninger, der tilgår én af rdningerne m f.eks. arbejdsgiverens status (phør, flytning, nyt telefnnummer, død, betalingsstandsning, knkurs sv.), plysningerne m beløb, der kan anvendes til mdregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiver m særlige ønsker m frdelingen af en indbetaling, der ikke dækker alle rdninger fuldt ud. Det bemærkes, at der er arbejdsgivere, sm selv beregner g indbetaler bidraget til Barsel.dk på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperide. Disse er arbejdsgivere, der gså har lønmdtagere, der er mfattet af en decentral barseludligningsrdning (delvist mfattet). Denne mindre gruppe af arbejdsgivere, vil ikke blive berørt af den freslåede fællespkrævning af arbejdsgiverbidrag. Samlet Betaling vil alene mfatte de arbejdsgivere, der alene har ansatte mfattet af den lvbaserede barseludligningsrdning (fuldt mfattet). Arbejdsgivere der er delvist mfattet af Barsel.dk, vil frsat selv skulle beregne g indbetale kvartalsvise bidrag til Barsel.dk. Til nr. 7 Lvens 5, stk. 1, pstiller kravene til de decentrale barseludligningsrdninger. Kravene i stk. 1, nr. 1-7, skal være pfyldt, fr at en rdning kan blive gdkendt af beskæftigelsesministeren, g fr at en arbejdsgiver kan være undtaget fra den lvbaserede barseludligningsrdning. Hidtil har ændring af bidrag, refusinslft g refusinsperide krævet lvændring. Det freslås, at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte satserne ved bekendtgørelse, således at satserne bliver fastsat i frhld til satserne i den lvbaserede barseludligningsrdning, jf. dette lvfrslags 1, nr. 8. Det freslås at phæve lvens hidtidige krav i 5, stk. 1, nr. 5. Efter denne bestemmelse skal udgifterne i rdningen mindst svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksmhedernes lønsum pr. år eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. De bagvedliggende hensyn var at sikre en reel udligning i arbejdsgivernes udgifter, hvr udgifterne i rdningen (dvs. refusin, etablering, administratin g kntrl) var så stre, at de svarede til de anførte minimumsbidrag. Dette lvkrav sikrede dg ikke den frudsatte balance i udgifter g indtægter. Frslaget skal gøre det muligt fr de decentrale rdninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen mere smidigt, når det samtidig sikres, at refusinen i de decentrale barseludligningsrdninger ikke er meget lavere Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 12
end i den lvbaserede barseludligningsrdning. På denne måde kan det sikres, at der ikke pspares midler i de decentrale rdninger. Det er stadig frudsat, at der er tale m slidariske rdninger med samme bidrag pr. lønmdtager. Efter det hidtidige krav i lvens 5, stk. 1, nr. 6, skal refusinen fra rdningen mindst udgøre frskellen mellem barseldagpenge g den verenskmstmæssigt aftalte løn under barsel p til en timeløn på mindst 140 kr. Ændringen ved dette lvfrslag vil indebære, at den hidtidige lvbestemte refusin inden fr 140 kr. frlades. Det freslås, at refusinsbeløbet skal fastsættes efter principperne fr refusinsbeløbet i den lvbaserede barseludligningsrdning. Det freslås således, at beskæftigelsesministeren fremver fastsætter refusinens størrelse i den lvbaserede barseludligningsrdning efter bemyndigelsen i barseludligningslvens 3, stk. 2. Det vil sikre, at der sker en udligning af udgifterne gså i de decentrale rdninger. Refusinen i de decentrale rdninger freslås dg fastsat til højst 20 kr. lavere end i den lvbaserede barseludligningsrdning fr at imødekmme lavtlønsmråder, hvr løn under barselrlv kan have vanskeligt ved at nå refusinsminimum. Sm en knsekvens af, at reguleringen af midlerne i de decentrale barseludligningsrdninger alene sker ved refusinen, verlades det i højere grad til de decentrale rdninger selv at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen. I de tilfælde, hvr løn under barsel pr. time udgør mere end 20 kr. under krnelftet i den lvbaserede rdning, vil det herefter ikke være muligt at prette eller prethlde en decentral barseludligningsrdning. Efter det hidtidige krav i lvens 5, stk. 1, nr. 7, skal refusinsperiden mindst have en længde, der p til mindst 26 uger følger den verenskmstmæssigt aftalte peride fr løn under barsel. Det freslås, at refusinsperiden i lighed med krnelftet fastsættes ved bekendtgørelse. Styringen ved lv af refusinsperiden fr den lvbaserede rdning freslås phævet. De decentrale rdninger bør følge den lvbaserede barseludligningsrdning. Det freslås, at der fastsættes en minimumsperide, der er 3 uger krtere end i den lvbaserede barseludligningsrdning fr at sikre, at de decentrale barseludligningsrdninger følger den lvbaserede barseludligningsrdning, så barselsvilkårene i de decentrale barseludligningsrdninger ikke bliver ringere, end der er lagt p til i den lvbaserede rdning. Til nr. 8 Det freslås at indføre et nyt stykke 2 i barseludligningslvens 5, sm præciserer, at Beskæftigelsesministeren fastsætter krnelftet fr de decentrale barseludligningsrdninger efter barseludligningslvens 5, stk. 1, nr. 5, sm fremgår af dette lvfrslags 1, nr. 7. Frmålet med bestemmelsen er, at ministeren skal fastsætte regler fr det minimum, sm de decentrale barseludligningsrdninger skal følge. Minimummet fr de decentrale rdninger skal følge reguleringen af krnelftet g refusinsperidens længde fr den lvbaserede barseludligningsrdning. Det følger tilsvarende af frslaget til et nyt stykke 2 i 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter refusinsperidens længde fr de decentrale barseludligningsrdninger, sm mtales i 5, stk. 1, nr. 7, sm fremgår af dette lvfrslags 1, nr. 7. Sm en knsekvens af de freslåede ændringer bliver 5, stk. 2-4 i den gældende barseludligningslv til stk. 3-5. Til nr. 9 Der er alene tale m en knsekvensrettelse af bestemmelsen, dels sm følge af ressrtmlægningen af Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 13
barselmrådet, se bemærkningen til nr. 2, dels sm følge af ændringerne i stk. 1, sm er beskrevet i bemærkningerne til nr. 6. Til nr. 10 Der er tale m en knsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 11 Frslaget er en knsekvensrettelse sm følge af ændringerne i stk. 1, sm er beskrevet i bemærkningerne til nr. 7. Til nr. 12 Der er tale m knsekvensrettelser, sm følge af, at ressrtansvaret fr barseludligning er flyttet fra det tidligere Ministeriet fr Familie- g Frbrugeranliggender til Beskæftigelsesministeriet, se bemærkningerne til nr. 2. Den gældende bestemmelse i lvens 6, stk. 1, 2. pkt. m, at ministeren fastsætter regler m, at klager ver ATP s afgørelser vedrørende driften af barseludligningsrdningen ikke kan indbringes fr anden administrativ myndighed, freslås phævet. Beskæftigelsesministeren har ikke benyttet denne mulighed. Det kan tilføjes, at der i dette lvfrslags nr. 14 i barseludligningslvens 6 indføres klageadgang til ATP s Ankenævn ver ATP s afgørelser efter barseludligningslven. Til nr. 13 Det freslås at phæve den gældende bestemmelse i lvens 6, stk. 2, 2. pkt., sm giver ministeren ret til at fastsætte regler m, at klage ver ATP s afgørelser vedrørende driften af barseludligningsrdningen ikke kan indbringes fr anden administrativ myndighed. Se bemærkningerne til nr. 13, hvr der indføres klageadgang til ATP s Ankenævn ver ATP s afgørelser efter barseludligningslven. Til nr. 14 Der freslås indført en klageadgang, således at ATP s afgørelser på den lvbaserede barseludligningsrdnings mråde fremver kan indbringes fr ATP s Ankenævn. Den manglende klageadgang blev i lvfrslaget begrundet med, at ATP s afgørelser primært ville vedrøre beregninger af bidrag g refusin samt længden af refusinsperiden, g at disse størrelser ville blive beregnet på grundlag af plysninger, sm leveres af arbejdsgiver selv. Det blev derfr skønnet, at der ikke var behv fr en klageadgang. Ministeren har udmøntet muligheden fr at afskære klageadgangen, jf. 27, stk. 2, i barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1548 af 13. december 2007). Ønsker en arbejdsgiver i dag at få prøvet ATP s afgørelser m barseludligning, kan dette alene ske ved at indbringe sagen fr dmstlene. Lven hjemler således ikke i dag mulighed fr, at afgørelser kan indbringes fr et ankenævn. Med denne lvændring, hvrefter arbejdsgiverbidraget til Barsel.dk kan tilsluttes ATP s eksisterende fællespkrævning, fremstår den manglende klageadgang mindre naturlig, eftersm der i dag gælder en klageadgang fr de øvrige rdninger mfattet af Samlet betaling. Det freslås derfr i 6, stk. 3, at klager ver ATP s afgørelser efter denne lv eller regler fastsat i henhld til lven inden fr en frist på 4 uger fra den dag, hvr afgørelsen er meddelt, kan indbringes fr ATP s Ankenævn, jf. 28 i lv m Arbejdsmarkedets Tillægspensin. Klageadgangen vil herefter ikke kun mfatte afgørelser m beregning g pkrævning af arbejdsgiverbidraget, men alle ATP s afgørelser på barseludligningslvens mråde, herunder afgørelser m udbetaling af refusin g evt. tilbagebetaling af fr meget udbetalt refusin. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 14
Udbetaling af lønrefusin fra Barsel.dk frudsætter, at arbejdsgiveren har ret til at mdtage dagpengerefusin efter barsellvens bestemmelser m barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel g adptin. Det er kmmunerne, der træffer afgørelse m, hvrvidt en arbejdsgiver er berettiget til dagpengerefusin g i hvilket mfang. ATP lægger disse afgørelser uprøvet til grund ved den løbende beregning af refusin til arbejdsgiver. Kmmunens afgørelse kan ikke påklages til ATP s Ankenævn, men kan indbringes fr beskæftigelsesankenævnet i den enkelte regin med yderligere klagemulighed til Ankestyrelsen, jf. barsellvens 54. I frhld til ATP s beregning g udbetaling af refusin kan der pstå sager fx m indtægtspgørelsen, der ligger til grund fr beregning af refusinen, frdelingen af refusinen mellem frældrenes arbejdsgivere, g m der i frhld til den enkeltes fødsel er udbetalt refusin i de 29 uger, barseludligningslven giver ret til refusin i pr. fødsel. Hvad angår pkrævning af bidrag, vil ATP s afgørelser vedrøre beregningen, pkrævningen g indbetalingen, herunder pgørelsen af beregningsgrundlaget, anvendelse af beregningsparametre såsm ATPsatser g barseludligningssatsen, beregning af mrarenter, henstand, eftergivelse g mdregning mv. Selv m der sjældent i disse sager vil være uenighed m de faktiske mstændigheder, kan der pstå sager, hvr uenigheden berr på frtlkningen g anvendelsen af de regler, sm regulerer barseludligningsrdningen. De klageberettigede vil være de private arbejdsgivere, der efter lven indbetaler bidrag eller mdtager refusin. Til nr. 15 Der er tale m en knsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 16 Der er tale m en knsekvensrettelse sm følger af ændringerne i dette lvfrslags 1, nr. 3 g 6. Til nr. 17 Der er tale m en knsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 18 Der er tale m en knsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til 2 Det freslås i stk. 1, at lven træder i kraft den 1. juli 2012. Der indføres i dette lvfrslags 2, stk. 2, en klageadgang til ATP s Ankenævn i frhld til afgørelser truffet af ATP m administratinen af den lvbaserede barseludligningsrdning, Barsel.dk. ATP s Ankenævn vil derfr kunne behandle klager ver afgørelser truffet af ATP efter barseludligningslven efter denne lvs ikrafttræden den 1. juli 2012. Til 3 Det freslås, at lven ikke skal gælde fr Færøerne g Grønland, da det ligeledes i barseludligningslvens 15, stk. 2, er bestemt, at denne ikke gælder fr Færøerne g Grønland. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 15
Lvfrslaget sammenhldt med gældende lv Gældende frmulering Lv m barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningslven) nr. 417 af 8. maj 2006 Lvfrslaget Frslag til Lv m ændring af lv m barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningslven) (Fællespkrævning af bidrag til Barsel.dk, phævelse af lvfastsatte satser fr refusins størrelse, refusinsperiden g bidrag, indførelse af klageadgang m.v.) 2. Alle arbejdsgivere kan mdtage refusin fr ansatte lønmdtagere, der efter reglerne m dagpenge ved sygdm eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel g adptin (barseldagpenge), medmindre arbejdsgiveren er mfattet af en gdkendt decentral rdning m barseludligning g lønmdtageren er tilsluttet denne. 1. I 2, stk. 1, ændres der efter reglerne m dagpenge ved sygdm eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel g adptin (barseldagpenge) til: der efter barsellvens regler har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel g adptin. Stk. 2. Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender kan fastsætte regler m, at særlige lønmdtagergrupper, fr hvem arbejdsgiveren er fritaget fr at betale bidrag i henhld til regler fastsat i medfør af 4, stk. 1, kan udløse refusin til arbejdsgiveren. 3. Refusinen udgør frskellen mellem barseldagpenge g løn under barsel inden fr et fast krnelft på 142 kr. pr. time. Beløbet reguleres årligt af ministeren fr familieg frbrugeranliggender. Reguleringen sker efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin g efter frhandling med finansministeren. Stk. 2. Ministeren fastsætter regler m længden af den peride, hvr arbejdsgiveren er berettiget til at mdtage refusin. Periden kan reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler m, hvilke udgifter refusinen skal dække. Stk. 4. Refusinen udbetales bagud. Udbetalingerne sker efter lv m ffentlige betalinger m.v. eller regler, sm er fastsat i medfør heraf. 4. Alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barseludligningsrdningen pr. ansat lønmdtager. Dg indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag fr lønmdtagere, 2. I 2, stk. 2, ændres Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 3. 3, stk. 1, phæves g i stedet indsættes: Refusinen udgør frskellen mellem barseldagpenge g løn under barsel inden fr et fastsat krnelft, jf. stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter krnelftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin g efter frhandling med finansministeren. Stk. 2-4, bliver herefter stk. 3-5. 4. I 4, stk. 1 g 2, ændres Ministeren fr familieg frbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 16
sm er tilsluttet en gdkendt decentral barseludligningsrdning, jf. 5. Ministeren fr familieg frbrugeranliggender kan fastsætte regler m, at arbejdsgivere fritages fr at betale bidrag fr særlige lønmdtagergrupper. Stk. 2. Bidraget udgør et årligt krnebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i frhld til den tid, lønmdtageren er ansat pr. uge. Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender regulerer efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin løbende bidraget, således at det mdsvarer de faktiske mkstninger i rdningen. Ministeren fastsætter nærmere regler herm. Stk. 2. Bidraget udgør et årligt krnebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i frhld til den tid, lønmdtageren er ansat pr. uge. Ministeren fr familie- g frbrugeranliggender regulerer efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin løbende bidraget, således at det mdsvarer de faktiske mkstninger i rdningen. Ministeren fastsætter nærmere regler herm. Stk. 3. Efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin fastsætter ministeren regler m beregning af bidrag, bidragsstørrelse g pkrævningen heraf. 5. Arbejdsgivere kan undtages fra lven fr de lønmdtagere, der er tilsluttet en gdkendt decentral barseludligningsrdning, sm skal pfylde følgende krav: 1) Andelen af kvinder i rdningen skal udgøre mindst 30 pct., 2) rdningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverrganisatin g en lønmdtagerrganisatin g mfatte mindst 5.000 lønmdtagere, 3) alle arbejdsgivere skal bidrage til rdningen, 4) alle lønmdtagere, sm under barsel får løn, der verstiger barseldagpengene, skal udløse refusin til deres 5. I 4, stk. 2, 3. pkt., ændres regulerer til fastsætter, g løbende slettes. 6. 4, stk. 3, phæves g i stedet indsættes: Stk. 3. Bidraget kan pkræves sammen med de øvrige bidrag, sm Arbejdsmarkedets Tillægspensin i henhld til lv pkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lv kan indgå i en fælles pkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspensin. Restancer fr bidrag kan indgå i den fælles pkrævning. Stk. 4. Efter indstilling fra bestyrelsen fr Arbejdsmarkedets Tillægspensin fastsætter ministeren regler m beregning af bidrag, bidragsstørrelse g pkrævningen heraf, herunder regler m pkrævning g betaling af bidrag, der indgår i en fælles pkrævning, jf. stk. 3. Stk. 5. Til brug fr beregning, pkrævning g behandling af bidrag sm led i en fælles pkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt mfang videregives plysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspensin m arbejdsgiveren fra de rdninger, der er mfattet af den fælles pkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektrnisk frm. 7. I 5, stk. 1, phæves nr. 5, g stk. 1, nr. 6, der herefter bliver nr. 5, affattes således: 5) refusinen fra rdningen skal udgøre frskellen mellem barseldagpenge g den verenskmstmæssigt aftalte løn under barsel eller mindst inden fr et fast krnelft, der sm minimum kun må fastsættes 20 kr. lavere end krnelftet, sm fastsat i henhld til 3, stk. 2, g Stk. 1, nr. 7, bliver herefter stk. 1, nr. 6, sm bliver affattet således: 6) Refusinsperiden i rdningen Beskæftigelsesministeriet, j.nr. 2011-183. 17