Konjunktur og Arbejdsmarked

Relaterede dokumenter
Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Konjunktur og Arbejdsmarked

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Konjunktur og Arbejdsmarked

Julehandlens betydning for detailhandlen

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Kommunenotat. Aalborg

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

RAR-Notat Vestjylland 2015

Konjunktur og Arbejdsmarked

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Vejledning til indberetning af store debitorer

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

Konjunktur og Arbejdsmarked

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

3. Det nye arbejdsmarked

Transkript:

Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik Det nye beskæftigelsesudvalg består af en ekspertgruppe og en partsgruppe Ekspertudvalg skal lægge op til ny beskæftigelsespolitik Store forskelle i kvinder og mænds branchevalg Dansk Jobindex: Jobmarkedet er på vej ud af fryseren Opbremsning i ledigheden i EU Den danske ledighed fortsat under gennemsnittet for EU27 Flere tvangsauktioner, men færre konkurser i januar 213 Faldende produktion i industrien i december 212 Ekspertudvalg skal lægge op til ny beskæftigelsespolitik Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik, hvor ønsket er en mere effektiv og aktiv beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige. Derfor har regeringen nedsat et ekspertudvalg som bl.a. skal se på, hvordan ledige hurtigst muligt kommer i beskæftigelse samt komme med anbefalinger i løbet af 213 og 214. Regeringens beskæftigelsesudvalg består af en ekspertgruppe og en partsgruppe. Partsgruppen er sammensat af arbejdsmarkedets parter, hvis opgave er at rådgive regeringen. Ekspertgruppen skal grundlæggende se på, hvordan indsatsen bedst muligt løfter lediges kompetencer, så de opnår varig beskæftigelse. Eksperterne skal også pege på, hvordan beskæftigelsesindsatsen giver størst mulig værdi for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. På baggrund af en rapport fra ekspertgruppen og en drøftelse med partsgruppen kommer regeringen senere med et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Grundlæggende skal udredningen fra de to grupper besvare tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse?

Beskæftigelsesindsatsen består af to faser og munder ud i to rapporter i efteråret 213 og 214 Udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats opdeles i to faser og munder ud i to rapporter. Første del belyser indsatsen for de arbejdsmarkedsparate. Anden del omfatter de ikke arbejdsmarkedsparate, herunder personer på kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Den første rapport ventes klar i efteråret 213, mens den anden ventes i efteråret 214. Udredningen af beskæftigelsesindsatsen får sekretariat i Beskæftigelsesministeriet med bistand fra Finansministeriet. Ekspertgruppens medlemmer er: Formand, Carsten Koch: Tidligere skatte- og sundhedsminister og blandt andet nuværende formand for Beskæftigelsesrådet. Michael Rosholm: Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand. Per Kongshøj Madsen: Professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, hvor han leder Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Han er også formand for AE, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Vibeke Jensen: Beskæftigelseschef i Aarhus Kommune, tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen. Ugens analyse: Hver anden kvinde og hver fjerde mand arbejder i den offentlige sektor Flest kvinder i offentlig administration, undervisning, sundhed, kultur, fritid og anden service Overvægt af mænd i de fleste brancher Store forskelle i kvinder og mænds branchevalg Halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og knap hver fjerde af de mandlige lønmodtagere er ansat i den offentlige sektor. Ud over forskelle i valg af sektor er der også forskel på kvinder og mænds valg af branche. Det viser rapporten, Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 212, fra Beskæftigelsesministeriet. Kvinder og mænds branchevalg afspejler sig i kønsfordelingen inden for hver enkelt branche. Inden for bygge og anlæg udgør mænd godt 9 pct. af de beskæftigede, og inden for landbrug, skovbrug og fiskeri udgør mænd 8 pct. af de beskæftigede. Disse brancher er således typiske mandefag. Offentlig administration, undervisning og sundhed er den branche, hvor der er den største andel af kvinder. I denne branche udgør kvinder godt 7 pct. af de beskæftigede, jf. figur 1. Som den eneste branche er der lige mange mænd og kvinder inden for finansiering og forsikring. Figur 1. Kvinder og mænds fordeling i de enkelte brancher 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 9 91 2 8 3 31 7 69 Mænd Kvinder 35 37 4 65 63 6 45 55 5 5 57 43 71 29 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding mv. Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Uoplyst aktivitet Handel og transport mv. Erhvervsservice Finansiering og forsikring Kultur, fritid og anden service Offentlig adm., undervisning og sundhed Anm.: Kønsfordeling i de enkelte brancher, 211. Kilde: Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik.

Ugens tendens: Stigende tendens i antallet af nye jobannoncer Antallet af jobannoncer er steget mest i den offentlige sektor Dansk Jobindex: Jobmarkedet er på vej ud af fryseren I januar 213 blev der lagt 16.3 nye jobannoncer på internettet, når der tages højde for sæsonudsving. Det viser nye tal fra Dansk Jobindex, der udgives af Jobindex.dk og Danske Bank. Antallet af jobannoncer i januar 213 var på niveau med december 212, men er steget med 1. i forhold til januar 212. Det er primært antallet af jobannoncer i den offentlige sektor, der er steget. Antallet af jobannoncer i den offentlige sektor er steget med omkring 3 pct. fra januar 212 til januar 213. I samme periode er antallet af jobannoncer i den private sektor er steget med cirka 5 pct. Antallet af jobannoncer toppede i januar 28, hvor der var godt 32.7 nye jobannoncer. I midten af 29 var antallet faldet til omkring 13.. Siden da har udviklingen i antallet af jobannoncer været nogenlunde stabil med en svagt stigende tendens jf. figur 2. Figur 2. Stabil udvikling siden midten af 29 35 35 3 3 Internationalt: Antal jobannoncer 25 2 15 1 5 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-13 25 2 15 1 Anm.: Antal jobannoncer på internettet, sæsonkorrigeret, januar 24 januar 213. Kilde: Dansk Jobindex. De 16.3 nye jobannoncer i januar 213 svarer til knap 24.5 nye stillinger, da hver jobannonce erfaringsmæssigt indeholder ca. 1,5 stilling. Opbremsning i ledigheden i EU 5 Antal jobannoncer Efter en længere periode med stigende ledighed for EU-landene er ledigheden stagneret. Således har ledigheden i oktober til december 212 ligget på samme niveau i Europa. Både i Danmark og i vores nabolande steg ledigheden under krisens start i 28. Men i de seneste år har der været store forskelle i udviklingen, ligesom der er store forskelle i de aktuelle ledighedsniveauer, jf. figur 3. Ledigheden i Danmark og Sverige er på samme niveau mens den tyske og norske ledighed er lavere Danmark og Sverige har siden starten af 211 ligget på samme ledighedsniveau. Før krisen var den svenske ledighed ca. dobbelt så høj som den danske. Norge har kun oplevet en svag stigning i ledigheden under krisen, og ligger stadig på et meget lavt niveau. I Tyskland oplevede man kun en kortvarig stigning i ledigheden i perioden 28-9 som følge af krisen, og siden juli 29 har ledigheden været aftagende. Ledigheden i Tysk-

land er i dag på et lavere niveau end i Danmark. Figur 3. Store forskelle i ledighedsudviklingen men Danmark og Sverige følges ad 12 12 1 1 8 8 Pct. 6 4 2 marts 7 juni 7 september 7 december 7 marts 8 juni 8 september 8 december 8 marts 9 juni 9 september 9 december 9 marts 1 juni 1 september 1 december 1 marts 11 juni 11 september 11 december 11 marts 12 juni 12 september 12 december 12 Danmark Tyskland Sverige Norge EU27-gennemsnit Anm.: Udviklingen i AKU-ledighedsprocenten for en række udvalgte lande samt EU27- gennemsnittet, sæsonkorrigeret. Kilde: Eurostat. Konjunktur og Arbejdsmarked holder vinterferie, men udkommer igen mandag d. 25. februar. 6 4 2 Pct.

Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,3 3. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 3.481 dec-12 Inflation 2 dec-12 Figur A. Den danske ledighed fortsat under gennemsnittet for EU27 3, 25, 3, 25, Årlig lønstigningstakt 1) 1,3 3. kvt. 12 2, 2, Antal ledige 163.5 dec-12 Ledighedsprocent 6,2 dec-12 15, 1, EU-27 15, 1, Beskæftigelse 2) 2.82 3. kvt. 12 5, 5, * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 5 jan-13 - Bygge og anlæg -2 jan-13 - Servicesektoren -2 jan-13 - Detailhandlen* -1 jan-13 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 1.3 jan-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 124.6 dec-12 - Dagpengemodtagere 12. dec-12 - Kontanthjælpsmodtagere 22.6 dec-12 Aktiverede 38.9 dec-12 - Dagpengemodtagere 25.7 dec-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.2 dec-12 Bruttoledighed 163.5 dec-12 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 12.3 dec-12 Revalidering 9.2 dec-12 Forrevalidering 1.9 dec-12 Sygedagpenge 75.9 nov-12 Ledighedsydelse 16. dec-12 Fleksjob 53.2 dec-12 Førtidspension 244. jan-13 Efterløn 1) 18.2 dec-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen., Østrig Luxembourg Holland Tyskland Malta Tjekkiet Rumænien Belgien Sverige Finland Storbritannien Danmark Slovenien Estland Polen Italien Frankrig Ungarn Cypern Bulgarien Litauen Slovakien Irland Portugal Letland Grækenland Spanien Anm.: Ledighedsprocenten for EU27, december 212, sæsonkorrigeret. Tal for Estland og Ungarn er fra november 212, tal for Grækenland og Storbritannien er fra oktober 212, mens tal for Letland er fra september 212. Kilde: Eurostat. Figur B. Flere tvangsauktioner, men færre konkurser i januar 213 Antal 7 6 5 4 3 2 1 jan-9 apr-9 Konkurser jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Tvangsauktioner apr-11 okt-11 apr-12 okt-12 jan-13 Anm.: Udvikling i antallet af erklærede konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 29 til jan. 213. Kilde: Danmarks Statistik. Figur C. Faldende produktion i industrien i december 212 Indeks (25=1) 1 95 9 85 8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 okt-11 apr-12 okt-12 Anm.: Udviklingen i industriproduktionen, sæsonkorrigeret, jan. 29 til dec. 212. Kilde: Danmarks Statistik., 7 6 5 4 3 2 1 1 95 9 85 8 Antal Indeks (25=1)