Næsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år

Relaterede dokumenter
3. Det nye arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

År

Konjunktur og Arbejdsmarked

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Dansk Arbejdstilsyn er Nordens største

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet

Julehandlens betydning for detailhandlen

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

Statistik om udlandspensionister 2011

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015

Konjunktur og Arbejdsmarked

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark

flygtninge & migranter

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Konjunktur og Arbejdsmarked

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Vejledning til indberetning af store debitorer

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

Konjunktur og Arbejdsmarked

7. Internationale tabeller

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Aktuel udvikling i dansk turisme

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

Konjunktur og Arbejdsmarked

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Analyse 3. april 2014

Danmark Finland Norge Sverige

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Ulykker og nærved hændelser på jernbanen. Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference, den 5. oktober 2010

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Analyse 19. marts 2014

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

konsekvenser for erhvervslivet

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Konjunktur og Arbejdsmarked

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

Konjunktur og Arbejdsmarked

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Konjunktur og Arbejdsmarked

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Konjunktur og Arbejdsmarked

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne

EUROVISION KORTSPILLET

Tømrerbranchens udfordringer og muligheder

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

Transkript:

15. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Næsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år Ufaglærte medarbejdere får løbende opkvalificeret deres kompetencer på arbejdspladsen. 46 pct. af de ufaglærte beskæftigede har deltaget i efteruddannelse inden for det seneste år, viser tal fra Eurostat fra 2011. Mange ufaglærte kommer gennem arbejdslivet til at arbejde på et højere kvalifikationsniveau. En af dem er Kurt Bach Christensen, der er tekniker i installation af offshore vindmøller hos Siemens: Den løbende opkvalificering og efteruddannelse har betydet meget i forhold til, at jeg i dag arbejder på et højere kvalifikationsniveau, selv om jeg er ufaglært. Selv om man ikke har andre eksamensbeviser end folkeskolens afgangsprøve, så er det ikke en hindring for, at man løbende gennem arbejdslivet bygger på med efteruddannelse og kurser. Faktisk har knap halvdelen af de danske ufaglærte beskæftigede deltaget i efteruddannelse inden for et år, viser tal fra Eurostats Adult Education Survey fra 2011. Dermed har Danmark det femtehøjeste niveau for efteruddannelse af beskæftigede ufaglærte i Europa væsentligt over EU-gennemsnittet på 30 procent. Nicolai Kristensen, professor MSO hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har forsket i efteruddannelse og han er lidt overrasket over, at tallet er så højt. Tallene viser, at selv i en tid med pres på ufaglærte arbejdspladser, så fastholder virksomhederne et højt niveau for efteruddannelse, siger han og tilføjer, at efteruddannelse også er en måde for virksomhederne at holde på arbejdskraften.

Danmark ligger nr. 5 i efteruddannelse til ufaglærte beskæftigede Andel ufaglærte beskæftigede der har deltaget i formel eller ikke formel uddannelse inden for de seneste 12 mdr., 25-64-årige, 2011, pct. 80 60 40 20 0 Luxemborg Ungarn Anm.: Eurostat offentliggør ikke data for ufaglærte beskæftigede for Irland, Litauen, Serbien og Slovakiet. Ufaglærte er her alene grundskole som højeste gennemførte uddannelse. Ved formel uddannelse forstås uddannelser, som fører frem til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. Ved ikke-formel uddannelse forstås kurser, seminarer, workshops, sidemandsoplæring og andet, som ikke giver en formel kompetence. Over 90 pct. af den ikke-formelle uddannelse er jobrelevant. Kilde: Specialtræk fra Eurostats Adult Education Survey. Sverige Holland Danmark Finland Norge Portugal Frankrig Estland Schweiz Bulgarien Tyskland Malta EU28 Italien Østrig Spanien Storbritannien Cypern Belgien Tjekkiet Slovenien Letland Polen Grækenland Rumænien Danmarks 5. plads i en europæisk sammenligning flugtes også af lignende undersøgelser, siger Nicolai Kristensen. Internationalt ligger vi meget højt og er på niveau med de andre nordiske lande. Det har vi også gjort historisk set i alle undersøgelser, så det viser, at vi fastholder et højt niveau af efteruddannelse til ufaglærte beskæftigede, siger han. Gik ud af folkeskolen efter 7. klasse og er nu tekniker på højere niveau Efteruddannelse, kurser og intern oplæring kan være medvirkende til, at mange ufaglærte arbejder i dag på højere kvalifikationsniveauer, selv om de ikke har en formel kompetencegivende uddannelse i bagagen. En af dem er Kurt Bach Christensen. Han gik ud af folkeskolen efter 7. klasse og arbejder i dag med at installere offshore vindmøller hos Siemens. Siden han begyndte hos Siemens har han løbende været på kurser, både på tekniske og mekaniske kurser, samt sikkerhedskurser, der bl.a. særligt omhandlede forholdene ved at arbejde på vandet. Senest har han lige været på kursus i hvordan man installerer en ny vindmølle. Virksomheden følger op hele tiden og sørger for, at vi er opdaterede. Den løbende opkvalificering og efteruddannelse har betydet meget i forhold til at jeg i dag arbejder på et højere kvalifikationsniveau, selv om jeg er ufaglært, siger Kurt Bach Christensen. Kurt Bach Christensens arbejde består bl.a. i at sætte vinger og tårne på offshore vindmøller. Arbejdet udføres i hold fra installationsskibe. Det kræver både mekanisk og elektrisk kompetence. På nogle områder er Kurt Bach Christensen specialist, f.eks. i CTI-systemer og hans stilling bliver betegnet som kompetent tekniker i installation af offshore vindmøller. Kompetent står for det højeste interne niveau hos Siemens inden for installation.

Jeg må udføre mange opgaver, som en faglært ikke må, og store dele af arbejdet er på et højere niveau end typisk faglært arbejde. F.eks. kræver det et særligt certifikat at sætte vingerne på møllen, og det er vi to mand på holdet, der har. På den måde ligger mit arbejde på et højere kvalifikationsniveau end nogle af elektrikerne og mekanikerne. Jeg har været interesseret i at lære, og det er en stor fordel for mig, at selv om jeg er ufaglært, så har jeg fået mulighed for at arbejde med det, der interesserer mig på et højt niveau, siger han og tilføjer: Jeg tror, det handler meget om, at man har den rette indstilling og er stabil arbejdskraft, der er interesseret i at lære mere. Så åbner der sig muligheder også for ufaglærte. Kurt Bach Christensen har fået et kompetencebrev, der indebærer, at han får lige så meget i løn som en faglært. Der har ikke været nogen barrierer for, at jeg som ufaglært kunne arbejde mig op. Jeg har på intet tidspunkt rendt panden mod muren. Jeg vil gerne lære noget hele tiden og har oplevet, at der er en åben dør, hvis man er interesseret i at lære mere. Det har jeg fået mulighed for gennem efteruddannelse, kurser og intern oplæring, også selv om jeg kun har 7. klasse som højst afsluttede uddannelse, siger han. Selv om Kurt Bach Christensen har deltaget på mange kurser for at blive opkvalificeret, er der også områder, hvor kompetencerne er kommet gennem erfaring. Jeg kunne ikke meget engelsk i begyndelsen, men det er kommet hen af vejen. Kommunikationen er nogle gange foregået med både arme og ben, men vi har alligevel forstået hinanden. Nu er det kommet lige så stille og roligt, og har ikke været noget problem, siger han og tilføjer, at hvis han er interesseret i et kursus, kunne han sagtens få det. Mange ufaglærte arbejder på højere kvalifikationsniveauer Kurt Bach Christensen er én blandt mange ufaglærte, der arbejdere på et højere kvalifikationsniveau. Nye tal fra Eurostat viser, at 49 pct. af de ufaglærte arbejder på mellemhøjt kvalifikationsniveau og 15 pct. arbejder på højt kvalifikationsniveau.

Næsten to ud af tre ufaglærte arbejder på mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau Andel ufaglærte der arbejder på hhv. lavt, mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau, 2013, pct. 15% 36.3% 48.7% Andel ufaglærte på lavt kvalifikation Andel ufaglærte på mellemhøjt kvalif Andel ufaglærte på højt kvalifikation Anm.: Ufaglærte er defineret som personer med folkeskolen som højst afsluttede uddannelse. Lavt kvalifikationsniveau er DISCO 8-9, mellemhøjt niveau er DISCO 4-7 og højt kvalifikationsniveau er DISCO 1-3. Aldersgruppen er 15 år og derover. Kilde: Eurostats Labour Force Survey (lfsa_egised) og egne beregninger. Tallene viser, at der er ganske mange ufaglærte, der har kompetencer, der ligger over hvad eksamensbeviset viser, siger Nicolai Kristensen fra KORA. Ifølge Nicolai Kristensen har efteruddannelsen betydning for, at de ufaglærte skifter arbejdsfunktion: Vi ved fra forskningen, at erhvervsrettet efteruddannelse har en stor statistisk signifikant effekt på, at ufaglærte beskæftigede skifter arbejdsfunktion. Efteruddannelse fører således til faglig mobilitet for de ufaglærte, siger han og tilføjer, at man alt andet lige må formode, at efteruddannelsen gør, at de skifter til højere kvalifikationsniveauer. Jeg har fået indfriet mine ambitioner Lene Lillelund er planlægningsassistent på B&O i Struer. Hun er ufaglært, og arbejder i dag på mellemhøjt kvalifikationsniveau. Hun begyndte hos B&O i produktionen for over 25 år siden. Først på skiftehold, derefter som forsyner og med tiden er der blevet bygget mere og mere på stillingen. Hun har deltaget i en masse SAP-kurser i administrativ styring, IT-kurser, engelskkurser og taget en lager- og logistikuddannelse på et AMU-center. I dag arbejder hun på mellem kvalifikationsniveau, hvor arbejdet består i sikre, at produktionen kører, fra alt til opstart af systemer, sikrer at alle ordrer passerer igennem, og at materialerne er klar og bliver sendt ud til tiden. Lene Lillelund mener, at den løbende efteruddannelse har betydning for, at hun i dag arbejdere på et højere niveau end ufaglært. For at varetage min funktion ville det kræve 12 måneders oplæring, så en anden ufaglært ville ikke umiddelbart kunne overtage jobbet. Efteruddannelse, kurser og løbende intern oplæring har betydet en masse, og det har gjort, at jeg har fået indfriet mine ambitioner på trods af, at jeg ikke har en kompetencegivende uddannelse. Den manglende uddannelse har ikke været en hindring, for jeg har fået kurser, så jeg kunne varetage opgaverne, siger hun.

Løbende mulighed for efteruddannelse Hos Bang & Olufsen i Struer er der ca. 200 fastansatte ufaglærte medarbejdere og de får løbende mulighed for efteruddannelse: De ufaglærte medarbejdere får hele tiden muligheden for at bygge på. Mange af de ufaglærte medarbejdere har f.eks. valgt at tage LEAN-kurser og CNC- operatørkurser. Det betyder, at de har opdateret viden og får udbygget deres kompetencer. På LEAN-kurserne får de ufaglærte en bedre forståelse af produktionsflowet og bliver mere bevidste om at lave løbende forbedringer af produktionen. På CNC-kurserne lærer de bl.a. om op- og omstillingstider på drejebænke og fræsere, siger Michael Høyer, Production Manager hos B&O. B&O s uddannelsesudvalg laver løbende kampagner for at promovere Industriens Kompetenceudviklingsfond over for medarbejderne. Mere end seks ud af ti beskæftigede deltog i efteruddannelse Mens 46 pct. af de ufaglærte beskæftigede deltog i efteruddannelse inden for de seneste 12 måneder i 2011, så er andelen højere for beskæftigede i andre uddannelsesgrupper. Blandt alle beskæftigede deltog 63 pct. i efteruddannelse i 2011. Selv om niveauet for ufaglærtes efteruddannelse er lavere end for øvrige uddannelsesgrupper, så er niveauet stadig højt, siger Nicolai Kristensen fra KORA og tilføjer: Når andelen er lavere blandt ufaglærte, kan det hænge sammen med, at de har dårlige erfaringer med at tage uddannelse. De bryder sig måske ikke om at være på skolebænken og derfor efterspørger de ikke efteruddannelse i samme omfang. Han peger også på, at medarbejdere med længere uddannelser kan have mere brug for at holde deres kompetencer ajour, og samtidig mener han, at aldersfordelingen kan spille ind, da nogle ufaglærte ældre i mindre grad kan være tilbøjelige til at tage efteruddannelse. Stort set uændret niveau Efteruddannelsen kan bl.a. foregå via AMU-kurser, private udbydere, interne kurser, seminarer og gennem intern oplæring i virksomheden. Adult Education Survey gennemføres hver fjerde år, og siger derfor ikke noget om udviklingen efter 2011. En anden undersøgelse fra Eurostat, der opdateres løbende, viser dog, at andelen af beskæftigede 25-64-årige, der har deltaget i uddannelse og træning inden for de seneste 4 uger er stort set uændret fra 2011 til 2013. Ifølge Nicolai Kristensen indikerer det, at selv om deltagelsen i AMU-kurser er faldet siden 2011, så er der ikke noget der tyder på, at det samlede niveau for deltagelse i efteruddannelse er faldet. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: 3338 9000 / E: agenda@da.dk