Oplæg v. Fakta om fastholdelse Det, der virker Fastholdelseskaravanens afslutningskonference H.C. Andersen Hotel 13. 14. november 2012
Hovedpunkter: Stærke kræfter på spil: mangel på praktikpladser og social baggrund Er erhvervsskolerne lige gode til at fastholde eleverne? Læringsmiljø og motivation Den gode erhvervsskole og samarbejde med kommunale forvaltninger, UU og arbejdspladser 2
Andelen af ungdomsårgangen 2000 2010 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse, fordelt på køn og herkomst Størst succes for unge med anden herkomst i de gymnasiale uddannelser 3
Antal praktikpladssøgende og elever i skolepraktik. September 2010/2011 til august 2011/2012 Mangel på praktikpladser er demotiverende 4
Familiebaggrund Familietype Forældres uddannelse Forældres beskæftigelse Samvær i familien Elevkarakteristika Køn Etnicitet Alder Egne børn Trivsel Elevens uddannelsesbaggrund Afsluttet skoleuddannelse Karakter fra folkeskolen Personlige og sociale kompetencer Er udannelsen parat? ( dropouts - pushouts ) Socialt miljø Undervisningsmiljø Undervisningens tilrettelæggelse Indsats mod frafald Lokalområdet Boligområde Vennekreds 5
6
Mads kan vi udpege de frafalds-truede enkeltvis? Nej! Og skiltet bærer Mads ikke! Undgå stigmatisering og hold forventningerne højt! Gnsn. Frafaldsprocent: 37% Ikke vestlig: 57% Enlig forælder: 47% Lav/høj indkomst (kvartil): 51%/26% Far kun grundskole: 41% Mand/ikke vestlig/ikke kernefamilie/far kun grundskole: 72% 7
Korrigeret indikator (gennemført grundforløb) for merkantile skoler inddelt i kvintiler - Forskel mellem faktisk og forventet 8
Korrigeret indikator (påbegyndt hovedforløb) for tekniske skoler inddelt i kvintiler - Forskel mellem faktisk og forventet 9
Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD Mange med anden etnisk baggrund, har svage læsefærdigheder. Men måske udgør de en intelligens reserve? 10
Eksamenskarakterer i folkeskolen og på hg hænger ikke sammen Folkeskolekarakterer forklarer kun 17% af variationen i elevernes afslutningskarakterer på hg Karakterer fra hg er vigtigere for hvad der kommer ud af hovedforløbet efter afsluttet hg end karaktererne fra folkeskolen Men karakterer fra folkeskolen har betydning for frafald på hg Konklusion: De kompetencer der opnås på hg og ikke de oprindelige fra folkeskolen, har størst betydning for succes på hovedforløbet 11
Færdigheder og læringsmiljø Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder både faglige, personlige og sociale Per Fibæk: Hånd og Hoved i skolen 12
13
Differentieret vejledning og uddannelsesparathed Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse Behov for en mere praksisnær vejledning: Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge 10. klasse i samarbejde med EUD (20 20 model) Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte Erhvervspraktik betyder meget for de unge, der vælger EUD
, Scandic Silkeborg, 31. oktober 2012
Fælles forståelse og tidlig identifikation og af de udsatte unge, hvorfor? Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge sikre kvalitet og sammenhæng i tilbud! Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling og dermed for et godt samarbejde og kvalitet i indsatsen før og efter start på en ungdomsuddannelse, Scandic Silkeborg, 31. oktober 2012 16
En helhedsorienteret indsats gennem samarbejde:, Scandic Silkeborg, 31. oktober 2012
Observationsskema til Kompetencevurdering 18
Undervisningstilrettelæggelse med udgangspunkt i viden om elevgruppen (skolefærdigheder, forældres uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst, opvækstfamilie, boligområde m.v.) Individuelt rettet indsat ved røg: fravær mv. 19
For elever med mindre stærke forudsætninger for at gennemføre, viser national og international forskning, at følgende har betydning: Målrettede grundforløb med afsæt i de unges forudsætninger for læring Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde Læring gennem elev-elev-relationer og organisering, der udvikler socialt faglige fællesskaber Anerkende læringsmiljø med forventninger til alle, uafhængig af social baggrund Stabil klassetilknytning, mindre individualisering og ansvar for egen læring Veldefinerede mål og delmål for undervisningen Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i værkstedsundervisningen, evt. kombineret med virksomhedspraktik 20
Hvad gør ledelsen på den gode erhvervsskole? Strategi for øget fastholdelse er implementeret i organisationen Har tætte kontakter til ledelsen hos øvrige centrale lokale aktører i en helhedsorienteret indsats Har flere værktøjer i spil og sikrer på ledelsesniveau samarbejde mellem de relevante medarbejdere på skolen og med fx UU og jobcenter samt øvrige kommunale forvaltninger Har et målrettet samarbejde med lokale arbejdspladser for at kunne tilbyde praktik i grundforløb og for at fremskaffe praktikpladser 21
Hvad skal der til? Bring arbejdslivet, dets rollemodeller og praksis ind i grundskolen - behov for at ændre udskolingen De kun lige uddannelsesparate skal gives bedre muligheder for at blive klædt på og finde vej - brug for en ny uddannelse til de udsatte unge Bedøm ikke de unges muligheder i uddannelsessystemet alene ud fra de rent faglige resultater ved grundskolens afslutning - en helhedsvurdering af potentialer for læring ud fra både de personlige, sociale og faglige færdigheder vigtig 22
Hvad skal der til? De uddannelsesparate uafklarede unge skal smage på, ikke blot tale om uddannelse (praksisbasering af uddannelsesvalg) - behov for ny indgangsstruktur på EUD Individ over for system. Er det den unge eller uddannelsessystemet, der ikke er parat? Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (8. 11. 2012) - tilstræb strukturelle frem for individuelle løsninger Sikre fornyet flow i det samlede uddannelsessystem - større sikkerhed for at komme igennem EUD 23
Referencer Rangvid, Beatrice Schindler (2012): The Impact of Academic Preparedness of Immigrant Students on Completion of Commercial Vocational Education and Training. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 205-224. Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15):36-37. Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 12-2010, Kbh., Undervisningsministeriet, 12-21. Larsen, Britt og (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Working paper, 2010(05), København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de gode skoler. AKF Working paper, 2009(13), København, AKF. Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press 24