Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Relaterede dokumenter
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Børneinstitution Hunderup

Anmeldt tilsyn Rapport

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Om besvarelse af skemaet

Opholdssted NELTON ApS

Forståelse af sig selv og andre

Læreplaner for Kernehuset

Pædagogiske læreplaner

Natur og natur fænomener:

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Hvordan kan forældrene

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Vuggestuen Mælkebøtten

Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Gøgl i hverdagen sådan!

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Strategi for læring / Læreplan for daginstitution Midtby

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Motorik og sprog regler

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Temapakker fra PPR August 2013

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Forslag til pædagogiske læreplaner

Natur og naturfænomener eget

Pædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

14 glade børn Mudder overalt

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Når jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen.

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Hvad lærer børn når de fortæller?

4. Sociale kompetencer

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den kl Birgit Schøn

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Læreplan Børnehuset Diamanten

Harte SFO. Rammer for mål- og indhold

BILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Skolepolitik

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Relationel klasseledelse

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%

Principper for udeliv i dagtilbud

Børnehuset Molevittens formål;

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Bækkegården

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

De fysiske rammer 146

DYNAMISK DIDAKTIK BiC2

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Transkript:

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Barnets skal være aktiv, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring(bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen. NUZO(vigotsky) Hertil kan vi tilføje fra James Nottingham, at barnet lærer når det giver mening og det ved hvad der forventes, og når den voksne er engageret i forløbet. Det faglige Personalets rolle i en læreproces er: At tilrettelægger positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At guider og bekræfter børnenes handlinger, er anerkendende og skubber på i nærmeste udviklingszone.(nuzo) Nyeste viden fra James Nottingham er: at vi skal hjælpe børnene med at tage kontrol over deres egen læring feedback, der hjælper børnene til at lære endnu mere lære børnene at give feedback blive bedre til at stille spørgsmål til børn, der fremmer deres læring understøtte børns evne til at stille spørgsmål, der skaber læring blive bedre til at få øje på børnenes læring

Hvad står der i læreplanen: Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. At børnene får en forståelse for egen krop og dens muligheder Sammenhæng Det der er sanset gennem kroppen lagres og glemmes ikke. Børnene skal og kan selv, hver gang børnene gør noget selv får de en succesoplevelse. Fysisk aktivitet gør læring lettere. Når børnene indgår i bevægelseslege, oplever de sig som en del af et fællesskab. Det at bevæge sig giver energi og overskud, større mulighed for trivsel og herigennem indlæring. Igennem at være fysisk aktive får børnene en god kropsforståelse. Gode vaner med motion og høj puls skaber grobund for et godt børneliv. Ved at vi tager vare på vores krops velvære, udvikling og sikre dens udfoldelser. Får vi lagt grundlaget for at kunne udvikle vores psykiske og fysiske sundhed. Vi lære os selv bedre at kende igennem fysisk udfoldelse, sanse stimuli mm Tiltag kunne være: Vi vil tilrettelægge læringsmiljøer for børnene der sikre at de kan udfolde sig kropsligt i alle sammenhænge i hverdagen Vi vil guide og støtte børns kropslige udfoldelser ude og inde Vi vil planlægge fysiske aktiviteter ude og inde i egne lokaler og ved brug af bla. Mallinggård, skolens gymnastiksal, og vores lokalmiljø Vi vil arbejde med fokus på sundhed. Vi vil arbejde med kroppen og kroppens funktioner. Vi vil arbejde med at udforske og undersøge nærmiljøet gennem kropslig formåen.

Vi vil dagligt lege bevægelseslege. Fx på ture, legepladsen, ved samling. Vi vil introducere og lege månedens leg. Vi vil være gode rollemodeller; som bruger rummet omkring os, er nærværende, og som møder børnene hvor de er og følge deres spor Vi vil efterstræbe, at alle oplever fællesskabsfølelse. Dette udvikler deres selvværd, selvfølelse, sociale- og sproglige kompetencer og sansebearbejdning. I Dagtilbud Højvangen, skal børnene have mulighed for at opleve glæde ved deres deres krop. Føle glæde ved bevægelse og støttes i videreudviklingen af kroppens funktioner, både i fri leg og i voksenstyrede fysiske og planlagte aktiviteter. Dagtilbud: Kommunal målsætning på 0-6 års området Lokale mål (SMART-mål*) Handlinger for at nå målene Tegn på opfyldelse af mål (indikatorer) hvad ønsker vi at se? Opfølgning og evaluering (På kort, mellemlang og lang sigt) 1. At øge glæden ved bevægelse, og samtidig øge omfanget og kvaliteten af bevægelse for alle børn og voksne. a. Alle voksne i planlagt bevægelse sammem med børnene minimum 30 minutter om dagen. b. Alle børn i bevægelse sammen med de voksne minimum 30 minutter om dagen c. At barnet lærer sin krop at kende, hvad kan jeg, hvad skal jeg øve mig på. Der laves en struktureret plan for de voksne, hvem er hvor hvornår. Hvem er igangsættere, hvem støtter op, og hvem tager det praktiske.alle voksne skal være rollemodeller for børnene. Vi flytter borde og bænke, som ofte er naturlige samlingssteder for de voksne. Vi bruger Oliver kortene til inspiration til bevægelseslege. Vi ønsker at se, at de voksne gør det de siger Vi ønsker at se der er aktivitet og bevægelse. Vi ønsker at se, at de voksne har fokus på at udfordre børnene til at bruge kroppen. Vi ønsker at se, at børnene naturligt opfordre de voksne til at sætte noget i gang. Tidsrammen er et halvt år, men vi tænker at de mål vi har sat op er genbrugsbare, forstået på den måde, at der hele tiden er udvikling og videreudvikling. Vi evaluere en gang om måneden og har det med på personalemødet. Hvad fungerer hvor skal vi ændre Vi beder Malene om at optafe film i alle huse, for at blive skarpe på, om vi gør det vi siger. Børnene opfordres igennem den voksnes entusiasme til at deltage. Oliver kortene bliver alle børns eje, de synliggør hvad jeg Vi ser børn der vil og kan selv. Vi ser bevidste børn der ved hvad de

kan og hvad jeg skal øve mig på. (Kortene kan bruges fra ca 2,5-6 år) Vuggestuen tillemper så det passer ind her. kan, og hvad de skal øve sig på. Vi ønsker at se, at alle børn bliver fanget af en eller anden form for fysisk aktivitet ude eller inde. De voksne skal træde et skridt tilbage og lade barnet selv. Vi vil udnytte alle de dagligdags gøremål, til at lade barnet mestre selv, gennem det at være selvhjulpen bliver barnet robust og livsduelig. Vi opfordrer forælderne til at lade barnet gå selv, til at bære sine egne ting o.s.v. Vi laver sjove opslag i institutionen og vi bruger Børneintra for hele tiden at få forældrene så meget med som muligt. 2. At gøre alle børns leg alsidig og udfordrende hver dag. a. At alle børn og voksne udnytter det fysiske område der er omkring dem. b. At børnene og de voksne sammen udvikler nye lege. c. At der er fokus på barnets udvikling Vi bryder med vanerne. Mindst en gang om ugen gør vi noget vi ikke plejer: Eks. Ingen legetøj eller cykler på legepladsen. Vi bruger det der er tæt på.. vi går ud i det område der er tæt på, udnytter det høje græs, skrænter, træer m.m. Vi ønsker at se nye muligheder børn og voksne der er fysiske på andre måder end de plejer. Vi ser børn der byder ind med nye forslag til legen. Vi oplever børn der ved hvad de er i gang med at lære Eller Vi afskærmer de områder børnene og de voksne primært bruger, så nye områder og muligheder på legepladsen Vi oplever børn der tør noget de ikke turde før.. Vi ser voksne der ved hvor hvert enkelt barn er i sin udvikling

bruges. De voksne sætter lege i gang, og følger det børnene finder på. De voksne laver NUZO skemaer, så vi sikre at der er fokus på den udvikling der sker. For hvert mål laves der en SLITTER -