Kommunenotat 215
Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen og på sigt et markant fald i borgere i den arbejdsdygtige alder. Det betyder, at udfordringen med at modvirke afgang i arbejdsstyrken og skabe vækst i beskæftigelsen ikke er blevet mindre. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der 9.16 personer i Kommune. Fremskrevet stiger befolkningstallet i Kommune, fordeles befolkningen i tre aldersgrupper, er det dog tydeligt, at de over 66-årige, står Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Kommune 12. 1. 8. 6. 6,2% for en stor stigning, mens der er et 4. marginalt fald i aldersgruppen 19-2. 65 årige. Endvidere er der en lille 58,7% 57,7% 55,4% 51,7% - 21 215 22 23 24 stigning i aldersgruppen -18 årige, 66 år+ 12.392 15.156 17.446 21.346 24.952 hvilket betyder at befolkningstallet 19-65 år 53.263 52.815 52.74 52.774 51.97 i alt falder. Fra 215 til 24-18 år 22.826 22.45 21.256 21.195 22.79 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 forventes der at ske en stigning i aldersgrupperne for de over 66- årige og de -18 årige, mens der forventes et fald aldersgruppen over de 19-65 årige. Blandt de -18 årige forventes en stigning på 3,4 % %. Blandt de 19-65-årige er der et fald på 3,3 %. Aldersgruppen over 66 år forventes at stige med hele 64,6 % pct. Fra 15.156 personer i 215 til 24.952 personer i 24. Sagt på en anden måde forventes andelen af de 19-65 årige at falde fra 58,7 pct. af befolkningen til at udgøre 51,7 pct. Arbejdsmarkedet Den største branche i Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor. 44 pct. af de der er beskæftigede i Brancher fordelt på hovedområder, 213, Kommune og Region Midtjylland Kommune er beskæftiget 5% 45% 4% 44% inden for privat service, det er en lidt større andel end hele regionen. 4% 35% 36% Ligeledes er 34 pct. beskæftiget inden 3% 34% 25% for offentlig service, der dækker over 2% 15% 1% 13% 14% brancher inden for sundhed, politi, undervisning mv. Hvilket er en mindre 5% 3% 4% 1% 1% 5% 6% andel end resten af regionen. % Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 Forsyning og renovation Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Region Midtjylland 13 pct. af de beskæftigede er beskæftiget inden industri, dette er lidt mindre end for resten af regionen. De resterende beskæftigede ligger brancheopdelt på nogenlunde niveau med resten af regionen. 2
Færre arbejdspladser de seneste år I 213, var der 42.91 arbejdspladser i. Siden 28 er der sket et fald på 3.119 arbejdspladser, svarende til 7 pct.. Faldet er især sket inden for industri, handel og transport, landbrug samt byggeog anlæg, hvorimod mange af arbejdspladserne inden for erhvervsservice, ejendomshandel og udlejning samt information og kommunikation står for en stigning. Antal arbejdspladser i fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling 28-213 28 29 21 211 212 213 Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 1383 1347 1296 1277 1273 127-113 -8% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 751 6136 5731 6112 5521 5297-2.213-29% -22% Bygge og anlæg 2469 2215 255 2141 211 2127-342 -14% -17% Handel og transport mv. 9833 8982 936 928 899 8959-874 -9% -5% Information og kommunikation 136 1411 1435 136 1449 167 31 23% 3% Finansiering og forsikring 223 2 1938 1922 1965 242 19 1% -13% Ejendomshandel og udlejning 522 51 571 568 559 555 33 6% 11% Erhvervsservice 3476 333 3139 3137 3787 3874 398 11% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 1186 124 11599 11364 11283 11522-284 -2% 2% Kultur, fritid og anden service 1589 16 165 153 1547 157-19 -1% 2% Uoplyst aktivitet 12 68 61 75 61 86-34 -28% -46% I alt 42.91 39.63 38.466 38.514 38.455 38.972-3.119-7% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Det største procentvise fald er inden for Industri, der også står for det største fald i antal arbejdspladser. Sammenlignet med Midtjylland ligger udviklingen rimeligt på niveau mednedgangen i antal arbejdspladser. Høj grad af pendling I 213 var der 15.41 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 35 pct. af de beskæftigede med bopæl i kommune arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne Industri, off. administration mv. samt handel og transport. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i fordelt på brancher. 213 Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.313 145 188 1.27 11% 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6.397 1.937 3.37 5.297 37% 47% Bygge og anlæg 2.463 495 831 2.127 23% 34% Handel og transport mv. 1.464 2.2 3.57 8.959 22% 34% Information og kommunikation 1.58 644 554 1.67 39% 35% Finansiering og forsikring 1.69 845 412 2.42 41% 26% Ejendomshandel og udlejning 636 73 154 555 13% 24% Erhvervsservice 4.92 1.131 1.349 3.874 29% 33% Offentlig administration, undervisning og sundhed 13.596 2.824 4.898 11.522 25% 36% Kultur, fritid og anden service 1.722 35 457 1.57 19% 27% Uoplyst aktivitet 75 25 14 86 29% 19% I alt 43.947 1.426 15.41 38.972 27% 35% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Samtidig er der 1.426 af de ansatte på arbejdspladserne i kommune, der er indpendlere. Det svarer til, at 27 pct. af arbejdspladserne i kommune er besat med indpendlere. De højeste andele findes indenfor brancherne Finansiering og forsikring, information og teknologi samt industri hvor henholdsvis 41 pct., 39 pct. og 37 % pct. af de beskæftigede er indpendlere. 3
27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen steg frem mod 28 og er derefter faldet, både blandt de beskæftigede med bopæl i Kommune samt de der arbejder i Kommune. Som tidligere nævnt forholdet mellem ind-og udpendlere at der er omkring en tredjedel flere der bor i kommunen og arbejder i en anden kommune end der arbejder i kommune og bor i en anden kommune. Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl. 26-213. 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. - 26 27 28 29 21 211 212 213 Beskæftigede med bopæl i Beskæftigede med arbejdssted i Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Beskæftigelsen var som sagt på sit højeste i 28 og er siden da faldet med 4.6 personer for de der har arbejdssted i kommunen, hvilket svarer til et fald på ca. 1,8 pct. Beskæftigelsen for de der har bopæl i kommunen er faldet med godt 35 personer hvilket svarer til et fald på ca. 7,5 pct.. Faldende ledighed 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Fuldtidsledige (forløbige), Jan. 27 - Apr. 215, Kommune og Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 Region Midtjylland I april 215 var der 1745 ledige i, svarende til en ledighed på 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Sammenlignet er ledighedsprocenten i Midtjylland på 4,1 pct. Sammenlignet med april 214, var ledighedsprocenten på 4,3 pct. Ledigheden er således faldet med 4 pct. det seneste år. Til sammenligning er ledigheden faldet med 8 pct. i resten af Midtjylland. Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i er i april 215 medlemmer af 3F med 32 fuldtidsledige hvor ledighedsprocenten er 7,8 pct., næststørste gruppe er medlemmer af Krifa med 24 fuldtidsledige svarende til ledighedsprocenten er 5,6 pct.. Mange a- kasser i Kommune har relativt få ledige og mange har et lavt ledighedsniveau. 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Antal ledige fordelt på a-kasser i i april 214 og april 215 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Apr 214 Apr 215 4
Laveste niveau har Lærere (DLF-A)med en ledighedsprocent på,8 pct. Gruppen af ikke-forsikrede i Kommune omfatter i alt 283 fuldtidsledige. Antallet er det seneste år steget fra 247 fuldtidsledige i april 214. Langtidsledighed Der er siden januar 213 sket et fald i langtidsledigheden både i Kommune og Region Midtjylland. 8 7 6 5 4 3 2 Udvikling i langtidsledighed Jan. 213 - Dec. 214. Kommune og Region Midtjylland Midtjylland 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. Der er i perioden sket et fald på 31 pct. i Kommune, tilsvarende er der i resten af Midtjylland sket et fald på 32 pct. Andelen af langtidsledige i Kommune ligger under andelen i resten af Midtjylland. 1 Faldet i langtidsledige er sket blandt alle 1. aldersgrupper. Største fald er sket blandt de 3-34 årige med et fald på 53 pct., dog Midtjylland er der blandt de 55-59 årige og de 35-39 årige relativt høje fald med henholdsvis, 44 og 41 pct.. Mindste fald er sket blandt de 2-24 årige med et fald på 11 pct. 12,9 pct. af gruppen er i aldersgruppen 16-29 år, 51,8 pct. i aldersgruppen 3-49 år og 35,3 pct. er 5 år eller derover. Kommune har en lidt større andel blandt de 3-49 årige og de over 5 årige end i resten af Midtjylland og færre blandt de 16-29 årige. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 29 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Det der kendetegner 46.5 46. 45.5 45. 44.5 44. 43.5 43. 42.5 42. Udviklingen i arbejdsstyrken, 28-213, Kommune 28 29 21 211 212 213 arbejdsstyrken i Kommune er et jævnt fald i dennes udvikling fra 45.876 personer i 28 til 43.355 personer i 213. Kilde: www.jobindsats.dk 5
Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt. 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan. 212 - Feb. 215. Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort Jobomsætning Stillinger på Jobnet set uændret igennem hele perioden. Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 6
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Kommune med et fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper, bl.a. har Kommune en forholdsvis stor andel af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen, er det vigtigt, at den arbejdskraft der kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden får en stabil tilknytning på arbejdsmarkedet. Fald i personer på offentlig ydelse det seneste år Fra december 213 til december 214 er der sket et fald på 2 pct. i personer på offentlig forsørgelse. I alt er der i december 214 11.267 fuldtidspersoner på offentlige forsørgelse i Kommune. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 213 - dec. 214. Kommune Dec 213 Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Udvikling i antal Udvikling i % Den største andel er på førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Der er sket store fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af revalidering, ressourceforløb, fleksjob og uddannelseshjælp. Udviklingen i Kommune følger den samlede udvikling i Midtjylland. Dog har man større stigning i personer på fleksjobs ydelse og en stigning af personer på revalidering og uddannelseshjælp mod et fald i Midtjylland. Der er et større fald i personer på A-dagpenge og ledighedsydelse end der ellers er gældende for Midtjylland. Endvidere er stigningen af personer på ressourceforløbs ydelse kun omkring 75 % i forhold til stigningen i Midtjylland. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Der er fra januar 213 sket et fald i a-dagpengemodtagere, fra 2146 personer i januar 213 til 1259 personer i december 214. Der er dog en øgning i antallet fra december 213 til februar 214. Borgere der er gået over på særlig uddannelsesydelse når sit højeste i december 213, hvor omkring 164 personer modtager ydelsen. Mellem 14-157 personer modtager arbejdsmarkedsydelse igennem 214. Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt 11.477 19,8 11.267 19,5-21 -2% -3% A-dagpenge 1.493 2,6 1.259 2,2-234 -16% -12% Særlig uddannelsesydelse 164,3..... Arbejdsmarkedsydelse.. 126,2... Kontanthjælp 2.15 3,7 1.46 2,5-69 -32% -34% Uddannelseshjælp 661 1,1 678 1,2 17 3% -3% Revalidering 161,3 19,3 29 18% -13% Forrevalidering 1, 7,.. -16% Sygedagpenge 1.396 2,4 1.376 2,4-2 -1% -3% Jobafklaringsforløb.. 114,2... Ressourceforløb 34,1 19,2 75 221% 32% Ledighedsydelse 328,6 36,5-22 -7% -3% Fleksjob 886 1,5 1.18 1,8 132 15% 8% Førtidspension 2.948 5,1 2.912 5, -36-1% -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 214 - dec. 214 2.5 2. 1.5 1. 5 Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan 213 - dec. 214. A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 7
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Samlet set er der i perioden sket et fald på 36 pct. blandt personer på hhv. a-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Der har været fald i antallet af a-dag-pengemodtagere inden for alle aldersgrupper, på nær de 16-19 årige, hvor der er 2 personer mere der modtager ydelsen. Største fald er sket blandt de 55-59 årige samt aldersgrupperne 35-39 årige, 3-34 årige og 45-49 årige. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der 218 fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Kommune. Der 2.5 2. 1.5 Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan 213 - apr. 215, er 1445 kontanthjælpsmodtagere og 663 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der sket en stigning på 7,3 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. 1. 5 adskiller sig dermed fra gennemsnittet for Midtjylland hvor der har været en stigning på 11 pct. Det markante fald i Kontanthjælp Uddannelseshjælp kontanthjælpsmodtager fra december 213 til januar 214, skyldes indførelsen af uddannelseshjælpen til unge under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kontanthjælp Ud af de 1445 kontanthjælpsmodtagere i Kommune er der 79 pct. der er visiteret aktivitetsparate. Det er svarende til niveauet i Midtjylland generelt og en lidt større andel end i resten af landet. Ud af de 1445 fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 9 pct. der er under 3 år svarende til 143 personer. Dvs. som har en erhvervskompetencegivende uddannelse og derfor ikke visiteres til 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 53% 68% 74% 74% 77% 79% 79% 79% 8% 81% 82% 82% 82% 83% 84% 84% 85% 85% 85% 86% 88% 47% 32% 26% 26% 23% 21% 21% 21% 2% 19% 18% 18% 18% 17% 16% 16% 15% 15% 15% 14% 12% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr. 215 Jobparat Aktivitetsparat 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 56% Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr 215 23% 39% 51% 48% 55% 67% 63% 61% 52% 6% 61% 56% 59% 56% 52% 62% 61% 64% 71% 69% 37% 16% 36% 41% 32% 21% 26% 29% 38% 31% 3% 36% 34% 37% 31% 34% 28% 25% 13% 12% 11% 11% 11% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 7% 7% 5% 5% 4% 3% 2% % 24% 44% 33% 29% 77% uddannelseshjælp. Ud af disse 143 personer er 89 pct. visiteret aktivitetsparate. Uddannelseshjælp Ud af de 66 unge der modtager uddannelseshjælp er kun 11 pct. 8 Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 visiteret som åbenlys uddannelsesparat. Gennemsnittet for Midtjylland ligger på 9 pct. 41 pct. af de unge er visiteret uddannelsesparate, hvilket er mere end resten af Midtjylland, hvor 31 pct. er uddannelsesparate. Endelig er 48 pct. af de unge visiteret aktivitetsparate, hvilket er svarende til en noget mindre andel end i resten af Midtjylland og resten af landet. Den største andel af de unge findes i aldersgruppen 2-24 årige, hvilket ligger helt i tråd med regionsgennemsnittet. Kommune er generelt svarende regions og landsgennemsnittet, forskellene er marginale. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig 14, 12, Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Midtjylland, sept. 214 1, 8, 6, 4, 2,, Uddannelse Beskæftigelse uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet) var i september i Kommune på 7 pct. Det ligger over gennemsnittet for regionen (3,5 pct.) og resten af landet (4,2 pct.). Andelen af unge der går i beskæftigelse er på 8,6 pct. her ligger et stykke under både regionen og resten af landet hvor hhv. 9,7 pct. og 9,4 pct. går i beskæftigelse. Sygedagpenge 8 7 6 5 4 3 2 1 Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan. 213 - mar. 215, Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet siden januar 213, der er sket et fald på 9 pct. hvilket svarer til 127 fuldtidspersoner. Det er et mindre fald end i regionen hvor faldet har været på 14 pct. Der er sket fald inden for alle visitationskategorier. Omvendt er der sket en betydelig stigning i kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som bl.a. muliggør at kommunerne kan undlade at 9
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Der er igennem de seneste år sket en stigning i brugen af revalidering. Der er sket en stigning på 24 pct. Hvilket svarer til 36 personer. Stigningen er modsat tendensen i regionen hvor der har været et fald på 25 pct.. Siden marts 213 er der sket en konstant stigning i antallet af personer i ressourceforløb, da førtidspensionsreformen trådte i kraft fortsatte denne vækst og i marts 215 var der 12 personer i ressourceforløb. 25 2 15 1 Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan 213 - april. 215. Ligeledes er der med sygedagpengereformen givet mulighed for at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de 5 Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Siden juli 214 er der også her sket en konstant stigning. I april 215 var der 176 personer i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Der er fra januar 213 til marts 215 sket en marginal stigning i personer på ledighedsydelse. Stigningen er på 2 pct. og svarer til at yderligere 6 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan 213 - apr. 215, Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension førtidspension. I Region Midtjylland har der samlet set været et fald på 9 pct. personer er kommet på ledighedsydelse. I resten af regionen er der sket et fald på 15 pct. Ligeledes er der sket en stigning i personer på fleksjobydelse. Der er tale om en stigning på 3 pct., svarende til 25 personer. Det er noget mere end stigningen i resten af regionen, hvor der er sket en stigning på 16 pct. Derimod er der sket et fald i antallet af personer på førtidspension på 5 pct., svarende til 143 færre personer på 1
Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Siden januar 213 er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension. Dog er der i løbet af 214 og 215 sket en jævn stigning i tilgangen. Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Tilgang til førtidspension. Jan. 212 - apr. 215. 3 25 2 15 1 5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar 212 212 212 212 212 212 213 213 213 213 213 213 214 214 214 214 214 214 215 215 Udviklingen blandt de under 4-årige har været ret konstant fra januar 213 til januar 214 med et fald i tilgangen. Siden januar 214 har der dog været en svag stigning i tilgangen. 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Kommune. Jan. 212 - Apr. 215 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar 212 212 212 212 212 212213213213213213213214214214214214214215215 For de over 4-årige skete der et fald frem til januar 214, hvorefter der har været en stigning i tilgangen til førtidspension. Alt i alt er der sket et fald på 72 pct. i aldersgruppen under 4 år og et fald på 11 pct. i aldersgruppen over 4 år. u. 4 o. 4 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 27,5 pct. af virksomhederne i Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 23,5 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Kommune og 7,8 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Midtjylland. 3. kv. 214 36,7 35,9 35,2 35, 34,8 33,9 33,7 33, 32,8 32,4 32,2 31,9 31,5 3,9 3,8 3,5 29,8 29,1 28,6 27,5 Samarbejdsgraden i Kommune er 11
lavere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 214. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 214 havde 22,5 pct. af de langtidsforsørgede i Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er noget lavere i Kommune end i Region Midtjylland, hvor 3,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12
Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 27 et niveau på 425.778 individer efter at have været næsten konstant stigende siden 198. Efter 27/28 faldt arbejdsstyrken frem mod 213 med ca. 15. personer til et niveau omkring 41.. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. 13
Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 27/28, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I perioden 28-213 mistede Østjylland 18.659 arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme 19.88. Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748 personer, mens 9.911 personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med 3.693 personer, mens hele 16.187 personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på 15.812 individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt 6.197 individer. Endelig er udviklingen i perioden 212-213 isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 212-213, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i 212-213, og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 14