Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER
TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE, SAMARBEJDSKOMMUNER INDHOLD. Indledning. Evalueringens formål. Læsevejledning. Præsentation af baseline. Oversigt over tilgængelige datakilder. Status på implementering af indsatsområder. Status på målstyringskultur. Status på helhedsorientering. Status på kapacitetsopbygning. Status på oplevet udbytte og tilfredshed med samarbejdet. Opsamling på resultater af baseline. Erfaringer fra dataindsamlingen. Fokuspunkter fremadrettet Rambøll Hannemanns Allé DK- København S T + F + www.ramboll.dk
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. INDLEDNING I dette notat præsenterer Rambøll en afrapportering af baseline i evalueringen af den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner, der gennemføres som led i læringskonsulenternes tosprogsindsats. Afrapporteringen af evalueringens baseline består dels af nærværende notat, der viser status samlet set på tværs af samarbejdskommuner. Dels består afrapporteringen af kommunale rapporter, der viser status i hver enkelt af de samarbejdskommuner. De kommunale rapporter offentliggøres.. Evalueringens formål Rambøll gennemfører på vegne af Undervisningsministeriet en evaluering af den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner, der gennemføres som led i læringskonsulenternes tosprogsindsats (tidligere Tosprogs-Taskforcen). Formålet med den målrettede rådgivning er at styrke kommunernes indsatser over for tosprogede børn og unge. Evalueringens formål er overordnet set at vurdere effekterne af den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner. Mere konkret er evalueringens formål bl.a. at undersøge: Hvordan implementerer kommunerne lokale indsatser med henblik på at skabe viden om god praksis? Hvilken betydning har kommunernes indsatser for tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling? Hvilket udbytte har kommuner og deres deltagende institutioner af samarbejdet med læringskonsulenterne? Evalueringen forløber frem til udgangen af. Som led i evalueringen indsamles data ved tre nedslagspunkter, henholdsvis ved indsatsernes opstart (baseline baseret på data fra maj ), midtvejs i perioden (ultimo ) og ved indsatsernes afslutning (ultimo ). baseline forstås status forud for eller under opstarten af de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet mellem læringskonsulenterne og samarbejdskommuner. Status ved baseline anvendes i evalueringen til at illustrere kommunernes udgangspunkt for samarbejdet og de igangsatte indsatser. For at identificere en progression i indsatser sammenlignes status for resultater fra baseline med resultater fra midtvejs- og slutevalueringen. Evalueringen bygger på følgende fire datakilder: - Survey gennemført blandt kommunale tovholdere og deltagende institutioner i alle samarbejdskommuner. Surveyen afdækker: o Status på implementering af indsatser i de deltagende institutioner o Status på udvikling af målstyringskultur, helhedsorientering og kapacitetsopbygning i relation til tosprogsområdet i kommuner og deltagende institutioner o Oplevet udbytte og tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne i kommuner og institutioner. - Resultater af nationale test for dansk, matematik og DSA og sprogvurderinger gennemført på børn og elever i målgruppen: Anvendes til at måle målgruppens faglige og sproglige udvikling. - Resultater af trivselsmålinger gennemført på børn og elever i målgruppen: Anvendes til at måle målgruppens trivselsmæssige udvikling. Evalueringen omhandler både den målrettede indsats i samarbejdskommuner og den landsdækkende indsats Styrk Sproget. Implementering af de to indsatser forløber i forskelligt tempo, og derfor afrapporteres baseline også særskilt på forskellige tidspunkter.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. Læsevejledning Nærværende notat består af fire afsnit. Efter dette indledende afsnit følger notatets hovedindhold i afsnit, hvor resultaterne af baseline præsenteres. Afsnit omhandler erfaringer fra dataindsamlingen ved baseline, mens der i afsnit præsenteres en række fokuspunkter, som det kan være relevant at forholde sig til fremadrettet i forhold den målrettede rådgivning i samarbejdskommuner.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. PRÆSENTATION AF BASELINE I dette afsnit præsenteres resultater af evalueringens baseline. Afsnittet indledes med en oversigt over, hvilke data der er tilgængelige ved etablering af baseline, samt hvordan de forskellige datakilder kan anvendes i læringskonsulenternes målrettede rådgivning fremadrettet. Dernæst præsenteres resultater af baseline opdelt i følgende fem temaer: ) status på implementering af indsatsområder, ) status på målstyring, ) status på helhedsorientering, ) status på kapacitetsopbygning og ) status på tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne. Status er udarbejdet samlet for alle samarbejdskommuner og tegner dermed et tværgående, overordnet billede. For et mere detaljeret indblik i status for hver enkelt kommune, henvises til de kommunale rapporter, der også er udarbejdet for alle samarbejdskommuner.. Oversigt over tilgængelige datakilder Nedenstående tabeller viser, hvilke datakilder der er tilgængelige ved baseline. Den første tabel viser tilgængelige data i de kommuner, der arbejder med en tidlig indsats (dagtilbud, indskoling og/eller SFO), mens den anden tabel viser tilgængelige data i kommuner, der arbejder med en indsats på mellemtrinnet. Tabel -: Oversigt over tilgængelige datakilder ved baseline i kommuner, der arbejder med tidlig indsats Tidlig indsats kommuner Survey modtaget Modtaget information om målgruppe Nationale tests Aarhus X - Sprogvurderinger Trivsel Brøndby X Delvist Furesø X X X X Delvist Horsens X (X)* Delvist Høje-Taastrup X Delvist København X X - - Køge X X - Delvist Ringsted X X X X Delvist Roskilde X X - Delvist Silkeborg X X - X Delvist Skanderborg X X (dagtilbud) X Delvist Slagelse X X X Delvist Vallensbæk X X X X Delvist * Opgørelsen over målgruppen er endnu kvalitetssikret, hvorfor det er uafklaret, hvorvidt målgruppen har gennemført nationale tests hhv. sprogvurderinger. - Indikerer, at den pågældende datakilde er relevant i den pågældende kommune. Tabel -: Oversigt over tilgængelige datakilder ved baseline i kommuner, der arbejder med indsatser på mellemtrinnet Mellemtrins kommuner Survey modtaget Modtaget information om målgruppe Nationale tests Trivsel Aalborg X X X X Albertslund X Frederiksberg X X X Delvist Glostrup Guldborgsund X X Herning X X X Odense X X X X - Indikerer, at den pågældende datakilde er relevant i den pågældende kommune.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det ses af tabellerne, at alle kommuner ved baseline har besvaret Rambølls survey. Surveyen målrettet kommunale tovholdere har en svarprocent på pct., idet alle kommunale tovholdere har besvaret den. Surveyen målrettet deltagende institutioner i samarbejdskommuner har en svarprocent på pct., svarende til at 9 institutioner ud af institutioner har besvaret hele surveyen. Det ses endvidere, at seks kommuner har indsendt oplysninger om deres indsatsgruppe ved baseline. Det skyldes flere forskellige årsager. I nogle kommuner skyldes det, at samarbejdet med læringskonsulenterne endnu er i opstartsfasen. I andre kommuner skyldes det, at man har haft vanskeligt ved at definere indsatsgruppen, fx fordi der er en bevidsthed om en afgrænset målgruppe, eller fordi der er uklarhed om, hvordan målgruppen skal defineres. Endelig er der i nogle kommuner en manglende forståelse af nødvendigheden af at definere en indsatsgruppe og af at indsende oplysninger til evaluator herom. Konsekvensen af de manglende oplysninger om indsatsgruppen er, at det har været muligt at trække de relevante data for disse kommuner. Således illustrerer tabellerne, at der mangler data i flere kommuner på kilderne; nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger. Endelig viser tabellerne, at der i nogle kommuner er gennemført trivselsmålinger som led i baseline, ligesom at enkelte kommuner anvender Socialstyrelsens sprogvurderingssystem, som evaluator endnu har fået adgang til. Således er disse data tilgængelige for enkelte kommuner, uanset at der er indsendt oplysninger om indsatsgruppen... Hvad kan data anvendes til ved baseline? Det er Rambølls vurdering, at særligt resultaterne fra den gennemførte survey udgør en relevant og anvendelig datakilde ved baseline. Det skyldes, at surveyen viser status i samarbejdskommuner i forhold til implementering af indsatsområder samt indfrielse af de ønskede resultater på kort sigt om øget målstyring, helhedsorientering og kapacitetsopbygning. Disse resultater er afgørende for at indfri de mere langsigtede, ønskede resultater af læringskonsulenternes indsats, nemlig øget faglighed og trivsel blandt tosprogede børn og elever. Endvidere viser surveyen status på de deltagende institutioners og de kommunale tovholderes tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne. Opsummerende kan resultaterne af surveyen således anvendes til følgende ved baseline: At gøre status på udbyttet af læringskonsulenternes målrettede rådgivning i samarbejdskommuner, herunder til at vurdere på hvilke områder indsatsen er lykkedes indtil videre, og hvor der er udfordringer og udviklingsmuligheder. På den baggrund kan der identificeres indsatsområder i den målrettede rådgivning og i den forbindelse ske en øget prioritering og fokusering af rådgivningen fremadrettet. Resultater af de tre øvrige datakilder i evalueringen, nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger, kan ved baseline anvendes til: At gøre status på faglighed og trivsel blandt målgruppen At formulere konkrete mål internt i kommunerne. Det bemærkes, at en række af de deltagende skoler og tilknyttede SFO er har valgt at besvare surveyen sammen grundet meget tæt koordinering af indsatserne på tværs af institutionerne. I surveyen optræder disse skoler og SFO er som en samlet institution og tæller dermed kun som én institution i opgørelsen over svarprocenten. Af denne grund har ud af de i alt deltagende institutioner deltaget i surveyundersøgelsen. Det bemærkes endvidere, at der er 9 institutioner, som har besvaret alle spørgsmål i surveyen. Nogle spørgsmål er besvaret af flere institutioner, som til gengæld har besvaret alle spørgsmål og derfor medregnes i svarprocenten. Det vil fremgå af tabellerne i notatet, hvor mange institutioner der har besvaret de pågældende spørgsmål.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det er væsentligt at bemærke, at det ved baseline er meningsfuldt at sammenligne resultater af nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger på tværs af institutioner internt i kommuner og på tværs af kommuner. Dette skyldes for det første, at de tre datakilder alene anvendes som udgangspunkt for måling af progression over tid ved midtvejs- og slutevalueringen. For det andet skyldes det, at der endnu er indsamlet fyldestgørende data for disse tre kilder, hvorfor det vil give et retvisende billede af status på faglighed og trivsel på nuværende tidspunkt. Således indgår disse tre datakilder i nærværende tværgående statusnotat ved baseline.. Status på implementering af indsatsområder I dette afsnit præsenteres en tværgående status på implementering af indsatsområder i samarbejdskommuner. Hver samarbejdskommune har udvalgt to ud af fem indsatsområder, som de fokuserer på i samarbejdet med læringskonsulenterne. De fem indsatsområder er: Ledelse og organisering; Sprog og faglighed; Forældresamarbejde; Overgange og sammenhæng og Trivsel og alsidig udvikling. Kun en kommune har valgt at fokusere på indsatsområdet Trivsel og alsidig udvikling, og derfor indgår dette indsatsområde i den tværgående status nedenfor. Spørgsmålene vedrørende indsatsområdet Ledelse og organisering er i surveyen integreret i spørgsmålsbatterierne, der belyser institutionernes målstyringskultur. Af denne grund afrapporteres status på implementering af dette indsatsområde i den tværgående status nedenfor. Der henvises i den forbindelse til den tværgående status for målstyring samt de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der også indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Nedenfor præsenteres status på implementering af de tre indsatsområder Sprog og faglighed, Forældresamarbejde og Overgange og sammenhæng ud fra udvalgte spørgsmål i surveyen. Da spørgsmålene vedrørende indsatsområderne i surveyen er forskellige for henholdsvis dagtilbud, skole og SFO, afrapporteres status særskilt for hver institutionstype i de følgende tabeller... Status på implementering af indsatsområdet Sprog og faglighed Tabellen nedenfor viser henholdsvis dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af en række udsagn om implementering af indsatsområdet Sprog og faglighed i deres institution. Tabel -: Angiv, i hvilken du/i er enige i følgende udsagn om indsatsområdet Sprog og faglighed høj Dagtilbud (n = ) Vi anvender regelmæssigt dialogisk læsning, %, % 9, % 9, Vi arbejder systematisk med understøttende sprogstrategier i udvalgte situationer i hverdagen, %, %, % 9, % Vi arbejder med tematisk sprogarbejde, hvor der tages udgangspunkt i børnenes interesser, %, %, %, %, %, % Skoler (n = ) Vi anvender systematisk redskaber til at vurdere og følge tosprogede børns sproglige progression igennem elevens skolegang (fx nationale test), %, %,9 %, %, % Vi anvender den bedst tilgængelige viden om metoder, der styrker tosprogede elevers faglighed og læring, i tilrettelæggelsen af undervisningen, %, %, %, %, %
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj Vi anvender dokumenterede pædagogiske og didaktiske metoder i undervisningen og i pædagogiske aktiviteter, %, %,9 %, % SFO (n = ) Vi laver regelmæssigt tematisk sprogarbejde, hvor pædagogerne strukturerer sprogarbejdet med udgangspunkt i børnenes interesser, %, %, %, % Vi anvender regelmæssigt dialogisk læsning i SFO en, %, %, % Vi har udviklet understøttende sprogstrategier, som pædagogerne bruger i kommunikationen med børnene i hverdagen, %, %, %, % Tabellen viser overordnet set, at indsatsområdet Sprog og faglighed som forventet endnu er under implementering i de deltagende institutioner. De deltagende dagtilbud svarer mere positivt på de udvalgte udsagn om implementering end både skoler og SFO er. Skoler svarer igen mere positivt end SFO er. Dette indikerer, at dagtilbuddene generelt er nået længere med implementering af indsatsområdet Sprog og faglighed end skoler og SFO er, og samtidig er skolerne nået længere i implementeringen end SFO erne. Det bemærkes dog, at relativt få SFO er har besvaret spørgsmålene vedrørende implementeringen af indsatsområdet Sprog og faglighed, og tværgående tendenser skal derfor tolkes med varsomhed... Status på implementering af indsatsområdet Forældresamarbejde Tabellen nedenfor viser henholdsvis dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af en række udsagn om implementering af indsatsområdet Forældresamarbejde i deres institution. Tabel -: Angiv, i hvilken du/i er enige i følgende udsagn om indsatsområdet Forældresamarbejde høj Dagtilbud (n = ) Vi har viden om og redskaber til at styrke samarbejdet med tosprogede forældre,, Vi introducerer metoder for tosprogede forældre, de kan anvende i hjemmet til at understøtte deres barns sproglige udvikling,,,, Vi inviterer tosprogede forældre til et forventningsafstemningsmøde om samarbejde om barnets læring,, Skoler (n = 9) Vi har viden om og metoder til at styrke samarbejdet med tosprogede forældre, %, % Vi introducerer metoder for tosprogede forældre, de kan anvende i hjemmet til at understøtte deres barns læring, %, %, % Vi inviterer tosprogede forældre til et skolestartsmøde, inden de tosprogede børn starter i skolen, %, %, %, %
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj SFO ( n = ) Vi har viden om og metoder til at styrke samarbejdet med tosprogede forældre Vi introducerer metoder for tosprogede forældre, de kan anvende i hjemme for at understøtte deres barns læring Vi inviterer tosprogede forældre til et opstartsmøde, inden børnene starter i SFO en Tabellen viser overordnet set, at dagtilbud og skoler er godt i gang med implementering af indsatsområdet Forældresamarbejde, mens det i mindre er tilfældet blandt SFO erne. Således svarer de deltagende dagtilbud mere positivt på udsagnene om status på implementering af Forældresamarbejde end både skoler og SFO er, ligesom skoler svarer mere positivt end SFO erne. Det bemærkes dog, at meget få SFO er har besvaret spørgsmålene vedrørende implementeringen af indsatsområdet Forældresamarbejde, og tværgående tendenser skal derfor tolkes med stor varsomhed... Status på implementering af indsatsområdet Overgange og sammenhænge Tabellen nedenfor viser henholdsvis dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af en række udsagn om implementering af indsatsområdet Overgange og sammenhænge i deres institution. Tabel -: Angiv, i hvilken du/i er enige i følgende udsagn om indsatsområdet Overgange og sammenhænge høj Dagtilbud (n = ) Vi har faste procedurer for koordineringen af de sproglige indsatser i forbindelse med overgange mellem dagtilbud, børnehave og SFO en, %, %, %, %, % Pædagoger og lærere tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, der sikrer sammenhæng i tosprogede børns sproglige udvikling og trivsel i overgangen mellem forskellige læringsmiljøer, %, %, %, % 9,, % Vi afholder overdragelsesmøder med skolen og SFO ens pædagoger, hvor vi udveksler viden om barnet, % 9,, %, %, % Skoler (n = ) Vi har faste procedurer for koordineringen af de sproglige indsatser i forbindelse med overgange, %, %, %, % Pædagoger og lærere tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, der sikrer sammenhæng i tosprogede elevers sproglige udvikling og trivsel i overgangen mellem forskellige læringsmiljøer, %, %, %, % Vi afholder overdragelsesmøder med dagtilbuddets og SFO ens pædagoger, hvor vi udveksler viden om tosprogede børn ved overlevering, %,9 %, %
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj SFO (n = ) Vi har faste procedurer for koordineringen af de sproglige indsatser i forbindelse med overgange, %, %,9 %, % Pædagoger og lærere tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, der sikrer sammenhæng i tosprogede børns sproglige udvikling og trivsel i overgangen mellem barnets forskellige læringsmiljøer, %, %, %, % Vi afholder overdragelsesmøder med dagtilbuddets pædagoger og skolens lærere, hvor vi udveksler viden om tosprogede børn, %, %, % Tabellen viser overordnet set, at indsatsområdet Overgange og sammenhænge endnu er under implementering i de deltagende institutioner. De deltagende dagtilbud svarer mere positivt på de udvalgte udsagn om implementering end både skoler og SFO er. Skoler svarer igen mere positivt end SFO er. Dette indikerer, at dagtilbuddene i lighed med de øvrige indsatsområder generelt er nået længere med implementering af indsatsområdet Overgange og sammenhænge end skoler og SFO er. Samtidig er skolerne igen nået længere i implementeringen end SFO erne. Da relativt få SFO er har besvaret spørgsmålene, skal tværgående tendenser tolkes med varsomhed.. Status på målstyringskultur I dette afsnit præsenteres en samlet status på institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af udvalgte aspekter af målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, i hvilken institutioner og kommunale tovholdere er i gang med at etablere en kultur for målstyring på tosprogsområdet... Status på målstyring institutioner Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende institutioners vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner 9 af 9 Tabel -: Angiv, i hvilken I er enige i følgende udsagn om jeres arbejde med de opstillede mål (udsagn + ) / Angiv i hvilken følgende udsagn beskriver jeres arbejde med løbende styring mod målene (udsagn -) høj Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen 9 9 % 9 9 % % % % % Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge % % % % Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge % % % % % 9 9 % Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå ønskede mål % % % % % Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats % 9 9 % % % % % N = (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet). Det ses, at størstedelen af institutionerne anvender svarkategorierne i nogen og i høj både i forhold til de to første udsagn, der omhandler opstilling af mål, og i forhold til de tre sidste udsagn, der omhandler løbende styring efter de opstillede mål. Dette peger på, at institutionerne er kommet godt i gang med at arbejde målstyret, herunder at anvende forandringsteori som et styringsredskab. Det er dog værd at bemærke, at op imod pct. af institutionerne i alt anvender en af svarkategorierne slet eller ved. Dette skyldes formentlig, at nogle institutioner endnu er i opstartsfasen, hvorfor arbejdet med målstyring endnu, eller kun delvist, er implementeret. Der henvises i den forbindelse til de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Yderligere analyser indikerer endvidere, at der er forskelle i det samlede billede af målstyringskulturen på tværs af institutionstype. Således anvender en større andel af de deltagende SFO er svarkategorierne slet og i mindre end de deltagende dagtilbud og skoler. Det skal dog bemærkes, at flere af de deltagende SFO er samarbejder meget tæt med de skoler, som SFO erne er tilknyttet. I disse tilfælde har SFO erne besvaret surveyen i fællesskab med skolerne og indgår derfor som en skolebesvarelse, og det kan formentlig skævvride billedet af de resterende SFO ers målstyringskultur en smule... Status på målstyring kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Tabel -: I hvor høj er du enig i følgende udsagn? høj Vores kommunale forandringsteori for indsatsen for tosprogede børn og unge er et værdifuldt styringsredskab 9 Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke udfordringer vi ønsker at imødekomme gennem vores indsats for tosprogede børn og unge Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi løbende styrer efter delmål i vores indsats Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi igangsætter aktiviteter, som vi antager, vil skabe de ønskede resultater Vi følger løbende op på institutionernes arbejde med forandringsteorien Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke resultater vi ønsker at skabe gennem vores indsats for tosprogede børn og unge Vi sikrer, at viden om tosprogede børn og unge spredes til de institutioner, der indgår i samarbejdet Vi følgende løbende op på institutionernes arbejde med implementering af aktiviteter N = Det ses, at de kommunale tovholdere særligt anvender svarkategorierne i nogen og i høj til at beskrive, hvor enige de er i udsagnene om arbejdet med målstyring. Til forskel fra institutionernes besvarelse, er der kun ganske få kommunale tovholdere, der anvender svarkategorierne slet og ved. Dette indikerer, at de kommunale tovholdere overordnet set er kommet godt i gang med at opbygge en målstyringskultur, om end de ved baseline som forventet fortsat er i gang med at implementere en målstyringskultur på tosprogsområdet.. Status på helhedsorientering I det følgende præsenteres status på institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorientering i de igangsatte indsatser over for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, om institutioner og kommuner oplever, at der er sammenhæng og koordination mellem indsatserne over for tosprogede børn og unge både på tværs af kommunen og kommunens institutioner og på tværs af institutionerne, kommunen og Undervisningsministeriet. Institutionernes og kommunens oplevede helhedsorientering gælder både indsatser iværksat som led i læringskonsulenternes tosprogsindsats og øvrige lokale, kommunale og nationale indsatser... Status på helhedsorientering institutioner Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende institutioners vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Tabel -: Angiv, i hvilken følgende udsagn beskriver helhedsorienteringen i kommunens indsats på tosprogsområdet høj Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge, %, %, %, %, % Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen, %,, %, %, % N = 9 (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet). Det ses, at størstedelen af de deltagende institutioner vurderer, at der i nogen og i høj er sammenhæng mellem og koordination af indsatser på tosprogsområdet i kommunen. Dette tyder på, at der på institutionsniveau er skabt en vis form for helhedsorientering mellem de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser i kommunen. Det er samtidig værd at bemærke, at en mindre andel af institutionerne vurderer, at der i mindre eller slet er helhedsorientering i kommunens indsats på tosprogsområdet. Det peger på, at der fortsat er behov for at arbejde med at skabe en helhedsorienteret indsats i kommunerne. Der henvises i den forbindelse til de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der også indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Det skal endvidere bemærkes, at der er systematiske forskelle i de deltagende dagtilbuds, skolers og SFO ers vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn og unge på tværs af institutionstype... Status på helhedsorientering kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Tabel -9: Angiv, i hvilken følgende udsagn beskriver jeres arbejde for at sikre gode overgange for tosprogede børn og unge høj Ikke relevant Vi oplever, at der er sammenhæng mellem indsatserne, der igangsættes i samarbejde med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser igangsat i kommunen Kommunens indsats over for tosprogede børn og unge er sammenhængende på tværs af forvaltningsområder, eksempelvis mellem kommunens arbejde med folkeskolereformen, indsatser rettet mod inklusion og indsatser rettet mod tosprogede børn og unge i øvrigt Vi har faste procedurer, der sikrer gode overgange mellem dagtilbud, skole og SFO for de tosprogede børn og unge i kommunens institutioner Vi har en fælles tilgang på tværs af institutioner i kommunen i vores arbejdet med tosprogede børn og unge
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 høj Ikke relevant Vi følger på kommunalt niveau op på, om sprogindsatserne videreføres for de tosprogede børn og unge på tværs af overgange Vi følger op på tosprogede forældres oplevelse af overgangene på kommunalt niveau 9 N = Det ses, at de kommunale tovholdere overordnet set vurderer, at der i nogen og i høj er sikret sammenhæng og skabt gode overgange for tosprogede børn og elever i kommunen. Dette gælder de fire første udsagn i tabellen ovenfor. De to sidste udsagn, Vi følger på kommunalt niveau op på, om sprogindsatserne videreføres for de tosprogede børn og unge på tværs af overgange og Vi følger op på tosprogede forældres oplevelse af overgangene på kommunalt niveau, adskiller sig herfra, idet de kommunale tovholdere vurderer, at de i langt mindre er enige heri. Dette indikerer, at der på et mere overordnet plan er skabt sammenhæng og koordination i indsatserne på tosprogsområdet (de fire første udsagn), mens der på et mere konkret plan i relation til at følge op på overgange for enkelte tosprogede børn og forældre kun i begrænset omfang er skabt sammenhæng og koordination i kommunerne.. Status på kapacitetsopbygning I det følgende præsenteres status på kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i relation til indsatser over for tosprogede børn og unge samlet for samarbejdskommuner. Denne status giver et billede af, om medarbejderne i de deltagende institutioner føler sig klædt på til at løfte opgaven med at fremme tosprogede børn og unges faglige, sproglige og trivselsmæssige udvikling, og hvad kommunerne gør for at kompetenceudvikle institutionernes medarbejdere... Status på kapacitetsopbygning institutioner Tabellen nedenfor viser de deltagende institutioners vurdering af kapacitetsopbygning samlet for samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper. Tabel -: Angiv, hvor enig(e) du/i er i følgende udsagn høj Vi har i institutionen de kompetencer og redskaber, vi skal bruge til at arbejde målrettet med indsatsen for tosprogede børn og unge 9 9,,9 %,9 %, %, % Vi har stadig behov for opkvalificering for at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge og indfri målene i vores forandringsteori, %, %,9 % 9,, % Institutionen har en kompetenceudviklingsplan vedrørende efteruddannelse til medarbejdere, %,9 %,9 %, %, %, % Den kommunale tosprogskonsulent understøtter kompetenceudviklingen i vores institution,, %, %, %, %, % Vi har adgang til og deler løbende forskningsbaseret viden om, hvad der virker i forhold til tosprogede børn og unge, %, %, % 9,, %, % N = 9 (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet).
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det ses, at de deltagende institutioner på den ene side i overvejende vurderer, at de i institutionen har de kompetencer og redskaber, de skal bruge for at arbejde målrettet med indsatsen over for tosprogede børn og unge. Samtidig vurderer institutionerne i forholdsvis høj, at de fortsat har behov for opkvalificering for at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge og for at indfri målene i deres forandringsteori. Det bemærkes endvidere, at en betydelig andel af institutionerne (omkring pct.) har anvendt svarkategorien i mindre, når de skal vurdere, hvor enige de er i, at institutionen har en kompetenceudviklingsplan, at den kommunale tosprogskonsulent understøtter kompetenceudvikling i institutionen, og at de har adgang til og løbende deler forskningsbaseret viden om, hvad der virker i forhold til tosprogede børn og unge. Samlet set peger dette på, at der fortsat er behov for at understøtte institutionerne i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere til at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge bedst muligt. Yderligere analyser indikerer endvidere, at der er forskelle i status for kapacitetsopbygning på tværs af institutionstype. Således anvender en større andel af de deltagende SFO er svarkategorierne slet og i mindre end de deltagende dagtilbud og skoler. Det skal dog bemærkes, at flere af de deltagende SFO er samarbejder meget tæt med de skoler, som SFO erne er tilknyttet. I disse tilfælde har flere SFO er besvaret surveyen i fællesskab med skolerne og indgår derfor som en skolebesvarelse, og det kan formentlig skævvride billedet af de resterende SFO ers kapacitetsopbygning en smule. Samtidig anvender flere skoler svarkategorien i mindre end de deltagende dagtilbud. Medarbejderne i de deltagende dagtilbud føler sig således bedst klædt på til at arbejde målrettet med indsatserne for tosprogede børn relativt til medarbejderne i de deltagende SFO er og på de deltagende skoler... Status på kapacitetsopbygning kommunale tovholdere Tabellen nedenfor viser de kommunale tovholderes vurdering af kapacitetsopbygning på tværs af de institutioner, som deltager i samarbejdet med læringskonsulenterne i samarbejdskommuner. Tabel -: Angiv, i hvilken følgende udsagn beskriver jeres måde at sikre kompetenceudvikling på følgende områder høj Vi afdækker løbende institutionernes behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere ift. arbejdet med at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling Vi tilbyder efteruddannelse til relevante medarbejdere, der kan klæde dem på til at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge Alle pædagoger og lærere har på daglig basis mulighed for sparring med ressourcepersoner, såsom sprogvejledere, sprogpædagoger og DSA-lærere, hvis behovet opstår 9 % Vi følger op på, at relevante medarbejdere føler sig klædt på til at varetage arbejdet med indsatserne for tosprogede børn og unge i kommunen Vi har lavet planer for kompetenceudvikling og efteruddannelse af kommunens medarbejdere ift. at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling N =
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 Det ses, at de kommunale tovholdere primært anvender svarkategorierne i nogen og i høj til at vurdere udsagnene om deres arbejde med at sikre kompetenceudvikling af medarbejdere i de deltagende institutioner. Det bemærkes, at det tredje udsagn i tabellen ovenfor, Alle pædagoger og lærere har på daglig basis mulighed for sparring med ressourcepersoner, såsom sprogvejledere, sprogpædagoger og DSA-lærere, hvis behovet opstår, vurderes mere positivt end de øvrige, idet det her er særligt svarkategorierne i høj og i meget høj, der anvendes af de kommunale tovholdere. Også det sidste udsagn, Vi har lavet planer for kompetenceudvikling og efteruddannelse ift. at styrke tosprogede børn og unges sproglige udvikling, skiller sig ud, om end i negativ retning, idet de kommunale tovholdere her primært anvender svarkategorierne i mindre og i nogen, mens kun få svarer i høj og i meget høj. Det tyder på, at nogle elementer af kompetenceudvikling i højere end andre allerede er implementeret i kommunerne. Samtidig peger det også på, at der fortsat er behov for at understøtte de kommunale tovholdere i deres indsats for at opbygge kapacitet til at varetage indsatser for tosprogede børn og unge bedst muligt.. Status på oplevet udbytte og tilfredshed med samarbejdet I det følgende præsenteres status på de deltagende institutioners og de kommunale tovholderes tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne. Dette kan således give et billede af kommuners og institutioners oplevede udbytte af samarbejdet, og hvorvidt samarbejdet er med til at kvalificere arbejdet med tosprogede børn og unges faglige og trivselsmæssige udvikling i kommunerne... Status på tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne institutioner Tabellen nedenfor viser status på det oplevede udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne blandt de deltagende institutioner i samarbejdskommuner. Da spørgsmålene er enslydende på tværs af institutionstyper, præsenteres status samlet. Det er dog undersøgt, om der er forskelle på tværs af institutionstyper. Tabel -: Angiv, i hvilken nedenstående udsagn beskriver jeres oplevede udbytte af læringskonsulenternes tosprogsindsats høj Ikke relevant Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har større fokus på indfrielse af vores mål på tosprogsområdet, %, %, %, %, %, % Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har en højere faglighed på tosprogsområdet, %, %, %,9 %, % Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til øget systematik i vores tilrettelæggelse af indsatser for tosprogede børn og unge, %, %,9 %, %,9 %, % Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til større prioritering af indsatsen for tosprogede børn og unge, %, %, %, %, %, % Vi oplever, at der er en tilpas balance mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og vores arbejdsindsats i samarbejdet, %, %, %, %, %, % Vi oplever, at læringskonsulenternes rådgivning er tilpasset vores praksis, %, %,9 %, %,, % N = 9 (antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål varierer, fordi alle institutioner har besvaret hele spørgeskemaet). Det ses, at der overordnet set er en høj af tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne blandt de deltagende institutioner. Det er således særligt svarkategorierne i nogen
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9, i høj og i meget høj, der anvendes til at vurdere udsagnene. Dog bemærkes, at institutionerne svarer mindre positivt på de to sidste udsagn, Vi oplever, at der er en tilpas balance mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og vores arbejdsindsats i samarbejdet og Vi oplever, at læringskonsulenternes rådgivning er tilpasset vores praksis. Her anvender omkring halvdelen af alle institutioner svarkategorierne i mindre og i nogen. Der henvises i den forbindelse til de kommunale afrapporteringer af baseline, hvori der også indgår udskrifter af alle surveybesvarelser. Det bemærkes endvidere, at der synes at være systematiske forskelle i status på det oplevede udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne på tværs af institutionstyperne... Status på tilfredshed med samarbejdet med læringskonsulenterne kommunale tovholdere Tabellen nedenfor viser status for de kommunale tovholderes oplevede udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne samlet for samarbejdskommuner. Tabel -: Angiv, i hvilken nedenstående udsagn beskriver jeres oplevede udbytte af læringskonsulenternes tosprogsindsats høj Ikke relevant Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har større fokus på indfrielse af vores mål på tosprogsområdet Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at vi har en højere faglighed på tosprogsområdet Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at kommunens konsulenter er bedre klædt på til at rådgive institutioner om deres indsats for at styrke tosprogede børn og unges sprog og faglighed Vi oplever, at læringskonsulenternes rådgivning er relevant for/tilpasset vores praksis Vi oplever, at der er en tilpas balance mellem omfanget af læringskonsulenternes rådgivning og vores arbejdsindsats i samarbejdet N = Det ses, at de kommunale tovholdere overordnet set vurderer udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenter meget positivt. Således anvendes primært svarkategorierne i nogen, i høj og i meget høj til at vurdere udsagnene. Udsagnet, Læringskonsulenternes rådgivning bidrager til, at kommunens konsulenter er bedre klædt på til at rådgive institutioner om deres indsats for at styrke tosprogede børn og unges sprog og faglighed, skiller sig dog ud herfra, idet det vurderes mindre positivt af de kommunale tovholdere. Således anvendes primært svarkategorierne i mindre og i nogen til at vurdere udsagnet. Det peger på, at der er behov for øget fokus på, hvordan den målrettede rådgivning kan bidrage til at klæde de kommunale konsulenter på til at rådgive institutionerne om deres indsatser for tosprogede børn og unge.. Opsamling på resultater af baseline Opsummerende viser resultaterne af surveyen ved baseline, at implementering af indsatsområderne er godt undervejs, men at der som forventet også er rum for udvikling og fremskridt på alle indsatsområder. Det lader til, at særligt dagtilbud og dernæst skoler er nået længst med
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 implementering af indsatsområderne, mens SFO erne endnu er nået lige så langt i implementeringen. Dette billede skal dog tolkes varsomt, idet relativt få SFO er har besvaret surveyen. Resultaterne af surveyen viser desuden, at både institutioner og kommunale tovholdere generelt er godt i gang med at skabe en kultur for målstyring, og at de i et vist omfang anvender forandringsteorien som et styringsredskab. Ligeledes tegner der sig et billede af, at institutioner og kommunale tovholdere overordnet set oplever, at der er skabt sammenhæng og koordination mellem de igangsatte indsatser og øvrige indsatser på tosprogsområdet, om end der også er rum for udvikling i forhold til at skabe øget helhedsorientering. Endvidere viser surveyen, at institutionerne på samme tid angiver, at de har kompetencer til at varetage arbejdet med tosprogede børn og unge, og at de i høj efterspørger mere kompetenceudvikling og efteruddannelse. Endvidere viser resultaterne af surveyen, at der generelt er etableret et udbytterigt samarbejde mellem læringskonsulenterne og de deltagende institutioner og kommunale tovholdere, der generelt vurderes meget positivt på tværs af institutionstyper og kommunale tovholdere.
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9. ERFARINGER FRA DATAINDSAMLINGEN I dette afsnit præsenteres de væsentligste erfaringer fra dataindsamlingen ved etablering af baseline. Formålet med afsnittet er dels at tydeliggøre, hvilket datagrundlag der er skabt ved baseline. Dels at lægge op til refleksion over, hvordan erfaringerne fra dataindsamlingen ved baseline kan anvendes aktivt til at styrke dataindsamlingen ved den kommende midtvejs- og slutevaluering. Overordnet set har der i forbindelse med baseline været et omfattende behov for at stille spørgsmål til deltagelsen i evalueringen fra både de deltagende institutioner og de kommunale tovholdere i samarbejdskommuner. Til brug herfor har Rambøll stillet en hotline til rådighed, som institutioner og kommunale tovholdere har kunnet kontakte. Blandt langt størstedelen af de kommunale tovholdere har interessen for at deltage i evalueringen været stor, og der har generelt været en positiv indstilling til at deltage i evalueringen. Der har samtidig været mange tvivlsspørgsmål og udfordringer i relation til dataindsamlingen, som har udfordret kommunernes deltagelse i evalueringen. Foruden en række specif udfordringer relateret til enkelte institutioner i enkelte kommuner (som fx sygemeldinger) ses nogle tendenser på tværs af samarbejdskommunerne, i forhold til hvilke typer af udfordringer de er stødt på i relation til evalueringen. De tværgående udfordringer i forhold til dataindsamlingen er: Trivselsmålinger: Mange kommuner og institutioner har tidligere gennemført elektroniske trivselsmålinger og oplever det som en udfordring at skulle til at gennemføre trivselsmålinger på systematisk vis. Institutionernes udfordring handler primært om, at det er ressourcekrævende at gennemføre individuelle trivselsmålinger, særligt hvis der kun er adgang til en pc i institutionen ad gangen, som det er tilfældet flere steder (særligt i SFO er og dagtilbud). Endvidere er der nogle kommuner og institutioner, der anser trivselsmålinger for en relevant datakilde (for dem), hvorfor de ønsker at prioritere gennemførelsen heraf. Indsatsgruppe (målgruppe): Flere kommuner har haft vanskeligt ved at definere deres indsatsgruppe, dvs. de tosprogede børn og unge, som skal få gavn af indsatserne, der igangsættes som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Udfordringen har for enkelte kommuner bestået i, at de endnu er i opstartsfasen og derfor kan afgrænse målgruppen, da indsatserne er implementeret. For flere kommuner har udfordringen bestået i, at de har forholdt sig til, hvilke børn og unge der konkret kan forventes/ønskes at nyde gavn af indsatserne. Udfordringen forstærkes af, at der som oftest er tale om indirekte effekter på børneniveau, fx indirekte effekter på fagligheden for tosprogede børn og unge via opkvalificering af medarbejdere i institutioner. Endvidere har nogle kommuner haft vanskeligt ved at afgøre, om deres indsatsgruppe udgøres af alle børn eller kun tosprogede børn. Manglende motivation/ejerskab for evalueringen: I enkelte kommuner lader det til, at motivationen for at deltage i den eksterne evaluering er begrænset. Det gælder i få tilfælde på kommunalt (tovholder-) niveau og i lidt flere tilfælde blandt deltagende institutioner. Det er Rambølls vurdering, at manglende motivation og ejerskab for at deltage i evalueringen i høj hænder sammen med ressourceknaphed i de pågældende institutioner. Derudover hænger det formentlig også sammen med manglende indsigt i, hvilket udbytte evalueringen kan have for de deltagende institutioner og kommuner. Som tidligere beskrevet (se afsnit. om tilgængelige datakilder ved etablering af baseline) er der betydelige huller i evalueringens datagrundlag ved baseline. Det har konsekvenser for evalueringens effektdesign, idet muligheden for at sammenligne på tværs og over tid både internt i
Afrapportering af baseline, samarbejdskommuner af 9 kommunerne og på tværs af kommuner mindskes betydeligt. Dette gælder særligt i forhold til datakilderne, sprogvurderinger og trivselsmålinger.. FOKUSPUNKTER FREMADRETTET I dette afsluttende afsnit præsenteres fem fokuspunkter, som det kan være relevant at forholde sig til dels i forhold til planlægning og prioritering af læringskonsulenternes målrettede rådgivning i samarbejdskommuner fremadrettet, dels i forhold til evalueringen af den målrettede rådgivning. Fokuspunkterne er udarbejdet på baggrund af baseline, herunder Rambølls løbende dialog med kommuner og institutioner i forbindelse med evalueringen og resultater af surveyen.. Hold fast i fokus på målstyring Det er Rambølls vurdering, at læringskonsulenterne indtil videre er lykkedes særlig godt med at styrke de kommunale tovholderes og de deltagende institutioners arbejde med at skabe en målstyringskultur på tosprogsområdet. Som forventet viser surveyen, at hverken de kommunale tovholdere eller de deltagende institutioner endnu er i mål med at skabe en målstyringskultur. Men evalueringen peger på, at læringskonsulenterne overordnet set er lykkedes med at sætte målstyring på dagsordenen hos de kommunale tovholdere og de deltagende institutioner, samt at de kommunale tovholdere og deltagende institutioner har taget positivt imod det nye fokus på målstyring. Evalueringen peger dermed på, at læringskonsulenterne med fordel kan holde fast i fokus på arbejdet med målstyringskultur. Det vurderes i den forbindelse at være en styrke, at fokus på målstyring er understøttet af konkrete redskaber i form af forandringsteorier og milepælsplaner.. Styrk dataunderstøttelse af målstyringskultur Det er Rambølls vurdering, at udfordringerne med indsamling af data ved baseline tydeliggør behovet for at opprioritere og understøtte kommuner og institutioners arbejde med data. Når kommuner og institutioner opstiller mål som led i deres arbejde med målstyring og forandringsteori for indsatser på tosprogsområdet, er det afgørende at der indsamles data, som kan understøtte og dokumentere udvikling og progression i forhold til de opstillede mål og ønskede effekter. Det gælder både i kommunernes interne evalueringer, og det gælder særligt i forhold til den eksterne evaluering, hvor mulighederne for sammenlignende analyser og dermed vurdering af effekter afhænger af, at de samme datakilder anvendes og er tilgængelige på tværs af kommuner og institutioner. Evalueringen peger dermed på, at læringskonsulenterne med fordel kan opprioritere fokus på dataunderstøttelse som led i den målrettede rådgivning fremadrettet. I den forbindelse peger evalueringen endvidere på, at det er afgørende, at der kommunikeres konsistent i forhold til evalueringen, så alle kommuner og institutioner modtager de samme meldinger fra læringskonsulenter og Rambøll i forhold til deltagelse i evalueringen.. Styrk formidlingen af de gode erfaringer mellem kommunerne Evalueringen viser, at der i nogle af de deltagende institutioner og blandt enkelte kommunale tovholdere er begrænset motivation og ejerskab til at deltage i den eksterne evaluering. Samtidig peger flere eksempler fra Rambølls dialog med kommunerne undervejs i dataindsamlingsfasen på, at institutioner, som er præget af en indledende skepsis over for fx gennemførelse af trivselsmålinger, kan ende med at få en meget positiv oplevelse, når de først har taget trivselsredskabet i brug og oplever, at det har et stort udbytte for deres arbejde med målgruppen. Formidling af sådanne gode erfaringer vurderes at være meget værdifulde i relation til at inspirere og øge motivationen på tværs af institutioner og kommuner. Evalueringen peger således på, at læringskonsulenterne med fordel kan styrke formidling af gode erfaringer mellem kommuner og deltagende institutioner. Det gælder både i forhold til indsatser og i forhold til udbyttet af at deltage i evalueringen.